I morgens så jeg et stjerneskud. Hunden blev luftet i den nærmeste skov, som var bælg mørk klokken 05.00 - Himlen derimod var helt klar og man kunne se rigtig mange stjerner. Jeg stod lidt og gloede op i himmelen, mens jeg ventede på det hunden nu skulle have ordnet. - - - Pludselig skar en lille lys stribe over himmelen. Det varede ikke 2 sekunder, men alligevel satte synet sig fast på nethinden. Når man sådan står og ser ud i det uendelige, føler man sig virkelig lille og skrøbelig..... Ja, ikke bare som person, men hele ens eksistens - Hele jordens eksistens. Man kan nemt blive overvældet af sådanne tanker. - - - - Heldigvis bragte hunden mig tilbage til virkeligheden ved at puffe lidt til mit ben. - Jeg fik lavet det obligatoriske ønske og følte mig lidt heldig at have set stjerneskud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar