Nogen gange opfører jeg mig virkelig fjoget. Det eneste der kan hjælpe lidt på denne følelse er at se mange andre gøre det samme. Så er det som om det er mere normalt / legalt at være fjoget.
En af de helt fjogede ting som jeg gør / og næsten alle andre også gør, er at fokuserer på brændstof priser. Jeg kender nøjagtig prisen på en liter Diesel. Har nogenlunde begreb om, hvornår priserne går op og ned - Hvilken tankstationer der oftest går længst ned i pris - Og sidder altid og skæver til prisskiltet, når man kører forbi et tankanlæg. Ja, selv konen har begreb om denne sag. Og vi kan sidde og tale om 5 øre op eller ned. Det er næsten som en sport. Men man skal ikke regne for langt på sagen uden at det bliver aldelse ligegyldig. ( En hel tank indeholder 45 liter - Er prisen i bund kan besparelsen være 50 øre pr. liter = ialt 22,50 kr. ) - Det skal man ikke kører for langt efter. Ensige bruge voldsom meget tid på, inden det bliver en smule fjoget.
Og så står det heller ikke i relation til alt mulig andet, som vi køber. Jeg har ikke den store ide om hvad en liter mælk eller en pose havregryn koster. Jeg ved heller ikke hvad en billig kilopris er på kartofler eller løg. Og prisen på en kilowatt eller en kubikmeter naturgas er langt fra paratviden. Og det sidste bruger jeg endda flere tusind kroner på hvert år. ( .... Men jeg ved nøjagtig hvornår en liter Diesel er 5 øre for dyr ! - Ja, det er fjoget )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar