fredag den 30. september 2011

Nyt arbejde at brænde for !

Det var så en af de dage man ikke har mange af i sit liv. Jeg opsagde min gode stilling som HSE Manager i Global afdelingen i LM Windpower. Min nye arbejdsgiver bliver Vestas Nacelles i Ringkøbing. Jeg var sådan set været rigtig glad for mit arbejde. Mange spændende opgaver - Fantastiske kollegaer - Og gode muligheder for udvikling. Men var måske løbet ind i det nogen vil kalde uoverensstemmelser i opfattelsen af vejen frem. Og da et af mine mottoer er: "Hvis dit arbejde er en del af din indentitet, skal du brænde for det. Ellers bliver din indentitet for utydelig - Især for dig selv !"...... Var det op til mig selv at udvise aktion. Og så var jeg nok også nået til slutstillingen i dette firma. ( Læs: Hvad mine evner rakte til ) - Så jeg satte et til salg skilt op ved mit ry som HSE ansvarlig og fik et rigtig godt bud. Som jeg takkede ja til.

For jeg vil stadig gerne bidrage positivt til arbejdsmarked - Jeg vil stadig gerne udvikle mig mere og bliver nød til at arbejde med noget jeg brænder for. ( Hvilket er en nødvendighed for min selvopfattelse ) - Og så spille det da ind, at Jeg længe havde ønsket at arbejde for Vestas. En virksomhed, der i min verden er et ikon på niveau med Lego - Mærsk - Unimerco. En organisation med masse at byde på. Udfordringer - Arrangerede kollegaer - Udviklingsmuligheder. Jeg smækker dog aldrig med dørene, så jeg bliver ca. 1½ måned endnu, så der kan laves en ordentlig overdragelse.

torsdag den 29. september 2011

Henrik Sass Larsen i frit fald !

Jeg havde på fornemmelsen at Henrik Sass Larsen ikke havde helt ren mel i posen. Og selv om han bedyrer at han "kun" havde en snak med en rocker. Så må der være meget mere i det end bare en hyggelig snak om forældremyndighed. Selv ikonet Hans Jørgen Bonnichsen mener at Politiets Efterretningstjeneste aldrig ville nægte en politiker en sikkerheds clearing på så løst et grundlag. Så Henrik Sass har helt sikker mere på samvittigheden end vi ser. Og bare den måde hvorpå han, uden at tøve, tager plads på bagerste række i socialdemokratiets gruppe ( Et fald fra de højeste tinder til kælder niveau ) siger noget om at der er mere end øjet kan se.

Nu kunne man så funderer over hvad en sådan oplysning havde gjort ved udfaldet af valget, hvis den var kommet frem noget før - - - - - Og man kan funderer over hvor god Helle Thorning-Schmidt er til at udvælge sine nærmeste ( Læs: Hendes dømmekraft ) - Men det vil jo altid stå i det uvisse. - Nu bliver det mere spændende om Henrik Sass begynder at køre Harley Davidson på arbejde - Eller om han skal have et par " klub" tatoveringer under den nydelige røde skjorte !

Bløde puder og danske arbejdspladser !

Var forleden til møde i ÅrupFyn . Nærmere betegnet fabrikken Dan-Foam Aps. - Et møde i Netværk Danmark, hvor jeg er medlem af Arbejdsmiljø chef gruppen. - Midt i mødet havde vi så en tur ud i produktionen. Her så vi hvordan den berømte Tempur pude blev fremstillet ( I mange flere modeller end jeg havde drømt om ) Og hvordan de lavede deres berømte madrasser. Alt samme en fin oplevelse og en fin fabrik. Men når jeg tog mit kendskab til produktion i Asien i betragtning, kunne sådan en fabrik meget nemt flyttes dertil. Ekspertviden i fabrikken var selve recepten på skummet og så deres kvalitetskontrol. Alt andet kunne uden blinken udføres af kineserne. Selvfølgelig ville der være en transport og logistik økonomi, men den ser ud til at være overkommelig, når man ser på hvad der ellers kommer fra den del af verden. Man kunne endda servicere deres store amerikanske marked fra samme "asiatiske fabrik". Derfor tager jeg hatten af for Dan-foam ledelse, at de fastholder deres produktion i Danmark. At de "gider" at bøvle med de høje lønninger og strammere lovkrav.



Og så en sjov detalje: Tempur forbindes på det europæiske marked med hospitaler og institutioner. De vil selvfølgelig gerne sælge meget mere på det private marked og er derfor på vej gennem nogle strategiske tiltag. Et af disse er at fjerne deres " Kors" i logoet. Således at de distancerer sig lidt fra behandlings miljøet. Og de gør det på den måde at de nedtoner - og gør "korset" mindre og mindre. Og med tid vil det helt forsvinde. - Det kan man jo selv tjekke om et par år.

Drømme maraton !

Selv for en rimelig garvet marathon løber er det nærmest religiøs at høre Partick Makau fra Kenya løbe et marathon på 2.03,38........(Ny Verdensrekord) En kilometertid på lige under 3. minutter..... Selv med en stor vennekreds indenfor triathlon, har jeg aldrig mødet én eneste der kan holde en sådan kilometertid. Det er helt fantastisk.

Jeg har selv løbet Berlin Marathon et par gange. Ruten er kendt for at være super hurtig, og det var da også her jeg har min hurtigste tid. 2 timer - 60 minutter - 23 sekunder. Eller retter 3.00,23 ( Jeg er desværre aldrig kommet under 3 timer, men har været utrolig tæt på ) - Jeg tænker engang imellem på hvor den ultimative grænse ligger - - Eller om der overhovedet er en grænse. Nu må drømmen om at komme under 2 timer ved at tage form. Og jeg tror bestemt at en ung afrikaner rammer denne milepæl inden 2020. - Jeg selv skal hvis være glad hvis jeg endnu kan komme under 3.30.

onsdag den 28. september 2011

Så flot som en heks !

Jeg blev tilpas forskrækket, da jeg fik dette billede af børnebørnene. De havde tilbragt en weekend med Barda træf og var udklædt som rigtig middelalder krigere. Jeg var nok mest imponeret over min egen datters udklædning. Nu må man jo ikke sige at hun lignede en heks - Måske en troldkvinde. Men uhyggelig så hun ud. Hun var ikke en man havde lyst til at møde i skumringen - Hvor hun kunne udgyde slangegift og skarntyde saft. Samt nedkalde diverse forbandelser over ens hoved. Ungerne syntes bare at det var vildt sjov.

tirsdag den 27. september 2011

Snydt så det driver !

Jeg ville have forsvoret at man ikke kunne tage rø... på mig gennem internettet...... Og så hoppede jeg i med samlede fødder. Jeg gjorde næste honnør samtidig.

Forhistorien er at jeg har købt en våddragt over nettet i USA. ( Omtalt tidligere i år på bloggen ) - Den betalte jeg gennem banken. Senere kom der en opkrævning på told - skat og moms, hvilket jeg også betalte. Men måske nok syntes var lidt rigelig......

OG SÅ fik jeg den famøse mail. Adressen på mailen var"skat.id @ skat.dk" Det så rigtig nok ud. Den kom fra deres Tax and Customs Administration - Og de fortalte at jeg skulle have 647,21 kr. retur - For meget betalt told. - Mailen hoved var Skat logo og deres hjemmesides øverste mærke. Det kunne næste ikke være mere rigtig. Selv beløbet kunne passe. De bad om mine kreditkort informationer og ville overfører pengene i løbet af 3 - 9 arbejdsdage. Som skrevet - så gjort, og jeg anede ikke uråd overhovedet. Mailen var så godt lavet, at da man var færdig med at taste sine tal, og trykkede enter, så røg man videre til den RIGTIGE Skat´s hjemmeside som omhandler refusioner omkring Told og moms.

Om eftermiddagen ringer så min bankrådgiver og spørge ind til en oversøisk transaktion jeg angivelig skulle have gang i. Jeg kendte ikke noget til sagen, men ret hurtig fik vi os sporet frem til min famøse mail korrespondance med Skat. - Min bank havde fået en telefonisk henvendelse fordi jeg "heldigvis" havde tastet et tal forkert. Og banken anede uråd, da personen i røret talte gebrokken dansk. - Vi fik spærret min konto - Og jeg får tilsendt et nyt kredit kort. - Jeg kontaktede den RIGTIGE Skat og fik mailet snyde mailen videre til dem - Jeg fik endda en ny henvendelse fra fup magerne, omkring et nyt kreditnummer, men denne gang var jeg blevet klogere. Heldigvis tastede jeg et forkert nummer - Heldigvis var min bank vågen - Heldigvis nåede vi at lukke kortet inden det gik galt.

Fup magerne må have adgang til FedEx database. For hvordan kunne de lige vide at jeg havde handlet i USA - Hvordan kunne de lige ramme det rigtige beløb - Og hvordan kunne deres mail komme lige efter at jeg havde betalt. Og ovenikøbet gled mailen gennem mit firmas firewall. - Fra nu af vil jeg tænke mig om mere en tre gange, inden jeg tror på selv officiel udseende mail. Ikke at det er nogen garanti. Men nu er jeg blevet overbevist om at selv en snu ræv som mig kan snydes !

mandag den 26. september 2011

Som en fisk i vandet !

Var i går sammen med en kammerat ude at svømme åben vand i Jels sø. ( Meningen var at tage den sidste tur i år, men det var ikke så koldt som vi troede, så jeg når nok et par ture mere )

Det specielle var derimod, at der var store fiske konkurrence dag i Jels Sø. Den lokale fiskeforening havde sat det halve jylland stævne ( sådan så det helt sikkert ud ) - Vi kom så i sorte våddragter og sprang ned til deres fisk. Vi fik lidt kommentarer, som jeg ikke kunne tolke gennem min bade hætte, men de var nok ikke super positive. - Og det var en helt speciel oplevelse at svømme langs søbredden ( ca. 50 meter ud ) Og se de mange lystfiskere stå med snørren ud i vores svømmebane.... Nå, vi blev ikke fanget, men fik da en fornemmelse for hvordan fiskene føler at de bliver jaget, når det er store fiske dag.

søndag den 25. september 2011

Kunst er det man ikke selv kan !

Konen går til glaskunst på knudepunktet i Vejen. Og hver gang hun kommer hjem med en ting er jeg tilpas imponeret. Jeg har aldrig prøvet denne hobby og syntes at det er fantastisk, hvad man kan lave. Noget at det hun frem tryller kunne jeg sagtens se på en hylde i en brugskunst butik. På billedet ses en helt nytænkt vase, som godt kunne være trend kunst til omkring 399.- kr på hylden i Inspiration.


De små mænd på billedet er lavet af knægten. Han skulle lige gøre kunsten efter og lavede disse på efterskolen. Jeg må sige at den gamle sætning: "Det man ikke kan er kunst" har sin berettigelse.

lørdag den 24. september 2011

Dødens købmand - kan være din nabo !

At kornpriserne i øjeblikket gør at mange flere dør at sult er en kendsgerning. Og at det er almindelig udbud - efterspørgsel der styre denne pris kan man nok ikke komme ud over.

MEN.... At der nu er Danske banker, der tilbyder kunderne at spekulerer i disse fødevarer priser, sådan at de kan tjene en ekstra skilling til deres pension - Eller bare til at forsøde hverdage, er for mig helt uansvarlig - Og etisk forkastelig ! - Eneste måde at tjene penge på dette marked er at presse prisen yderlig op. Og derved score kassen. - At det samtidig gør at endnu flere sulter og dør er åbenbart ikke noget der har nogen betydning.

Skam jer ! - At berige sig på andres sult og død ! - Kaldes det ikke DØDENS KØBMÆND !

fredag den 23. september 2011

Mafia rytteren Jesper Worre !

At reklame og big businnes fuldstændig har omklamret cykelsporten er ingen hemmelighed. Og at doping og ødelagte karrierer er et ry som vil klistre længe på sporten er almen viden.

Men at arrangørene nu også er begyndt at bruge mafia metoder er nok at tage hele dette cirkus til næste level. Jesper Worre nu er blevet politianmeldt for at afpresse en kreativ tilskuer til at betale 150.000 kr. - Som direktøren for DCU ( Dansk Cykel Union ) kunne han ikke accepterer at en lokal virksomhedsejer - ( hvis virksomhed ligge klods op af cykelruten ) - ikke må opstille en tribune og inviterer til et non profit arrangement. Jesper Worre var endda så ondskabsfuld - hævngerrig at han fik parkeret to store lastbiler foran den omtalte tribune. - Hvordan kan vi tillade sådan en klovn at lave store sports arrangementer - Hvordan kan vi give sådan en look a like mafia mand spillerum på Københavns gader. - Sæt ham på en pumpteret cykel og send ham ud i virkeligheden. Han har åbenbart svært ved at se ud over de gyldne reklamekroner og har måske taget skade af hans egen doping karrierer. Men husk lige at søge dispensation først, for hans doping dom forfølger man stadig.

Så slå brættet ned for h...... !

Jeg prøver virkelig, og mener også at jeg er rimelig god til det. Men det kan jo svigte. Jeg syntes dog ikke at det er så stort problem som nogen gør det til. For nylig mødte jeg en arbejdsplads, hvor kvinderne syntes at det største arbejdsmiljø problem de havde var at de ikke havde separate toiletter. - At mændene ikke slår brættet ned - Og at når mændene endelig gør det, så tissede de ud over hele brættet. Man burde nu nok kunne tale om problemet - Måske købe et bræt der selv slå ned - I stedet for at gå ind på toilettet og råbe ud gennem en låst dør: " SÅ SLÅ BRÆTTET NED FOR HELVEDE ! "



torsdag den 22. september 2011

En snegl på vejen !

Det har altid undret mig at nogle snegle vælger at kravle op af en mur, bare for at lukke sig inde og sidde der i flere dag. Og ofte er det flere snegle på engang, der kravle op af muren.

Jeg har en lille halv mur i min indkørsel, som pludselig er blevet super interessant for snegle. På begge sider af muren er der nærmest kø for at komme op. Det kan ikke være fordi sneglene er ved at drukne, da græsset nedenunder muren kun er regnfugtig. Og det kan heller ikke være for at søge mad, da der ikke findes anden en de bare mursten. Kender du grunden vil jeg gerne hører nærmere !

Tung i røven !

Se godt på dette billede. Et par kort næbbet gæs der prøver at lette fra en sø. En af grundene til at de måske har svært ved at lette kan være at de er fyldt med hagl fra danske jægere. Det viser sig nemlig at danske jægere tager flere og flere chancer, når de skyder på disse fugle. Der har ellers været både kampagner og handlingsplaner for at få anskydningerne ned. Men man kan nu konstaterer at dette tal er stærkt stigende. Og man nu regner med at hver 4 gås har hagl i kroppen fra skydegale jægere, der ikke kender deres egen grænse og bare fyrer løs. Det kan ikke passe at vi kan accepterer dette. I et samfund hvor vi taler rigtig meget om dyrevelfærd, lader vi åbenbart de vilde dyr lide under ukyndige jægers dårlige moral.

onsdag den 21. september 2011

Ord som skulle forbydes !









Ordet "Bollevenner" har jeg virkelig problemer med. Det støder min opfattelse af den måde vi omgås hinanden, og så er ordet enormt negativ nedladende. Filmen "Freinds with benefit" - Som har premiere i dag, er frisk og frejdigt oversat til " Bollevennner" - Filmen har jeg ingen kommentar til. Men jeg håber bestemt ikke at ordet bliver en del af det danske sprog. Det forflader og ligegyldiggør fuldstændig det der burde være en fin og følelsesmæssig positiv oplevelse

Jobbet er et Eventyr !

Jeg stødte på denne plakat..... Eller rettere jobannonce for at hyrer friske drenge ( Ikke så meget appel til piger !! ) - Til at blive flaske drenge ved den lokale købmand. Jeg er fascineret af folk: - der kan kombinerer flere verdener - Der kan pakke budskaber ind så de får et nyt blikfang - Og som kommer ud over rampen uden at virke på den underlødige bane.

Her er alle dele i et. Drenge drømmen om det store eventyr - Mulighed for at tjene penge - At få status ved at have et arbejde - Og måske score pigen i baggrunden........

Nu er hverdagen i et flaskerum nok ikke helt så herotisk... Og man kan da også ramme ind i bristede forventninger, hvis man tager plakaten helt bogstavelig. Men alligevel. Et godt blikfang - Og måske nogle flere unge mennesker der får lært arbejdsmarked at kende fra ungdoms tiden. ( Pligt og rettigheder / Yde og nyde)

tirsdag den 20. september 2011

Cool Biz Japan !

..... Eller et fantastisk ryk af et helt samfund i retning af energibesparelse. Efter atom ulykken i Japan har de været seriøs ind over at spare på energien, så de kan undgå at starte de atom kraftværker op, som de mener er potentiel farlige. De har slukket hver andet gadelys over alt - De har fordelt arbejdsugen over hele ugen og over hele døgnet, så der er mindre peak forbrug - Og de har ved lov indført at alle air kondition anlæg skal flyttes fra 20 til 24 grader. Men da alle Japanske forretningsfolk går med slips, og nok ville komme til at svede i de 24 grader, har man også vedtaget at det nye forretningsdress er uden slips ( Se billedet ) - Alt samme har gjort at de allerede har sparet over 15 % på Japans totale energiforbrug Det er utrolig at et hel samfund kan gå sammen og flytte så meget på så kort tid. Tænk hvis vi havde sammen mulighed i vores samfund. Men det er nok utopi at tro på et sådan sammenhold i Danmark.

mandag den 19. september 2011

Stjerneskud i morgendisen !

I morgens så jeg et stjerneskud. Hunden blev luftet i den nærmeste skov, som var bælg mørk klokken 05.00 - Himlen derimod var helt klar og man kunne se rigtig mange stjerner. Jeg stod lidt og gloede op i himmelen, mens jeg ventede på det hunden nu skulle have ordnet. - - - Pludselig skar en lille lys stribe over himmelen. Det varede ikke 2 sekunder, men alligevel satte synet sig fast på nethinden. Når man sådan står og ser ud i det uendelige, føler man sig virkelig lille og skrøbelig..... Ja, ikke bare som person, men hele ens eksistens - Hele jordens eksistens. Man kan nemt blive overvældet af sådanne tanker. - - - - Heldigvis bragte hunden mig tilbage til virkeligheden ved at puffe lidt til mit ben. - Jeg fik lavet det obligatoriske ønske og følte mig lidt heldig at have set stjerneskud.

søndag den 18. september 2011

Drengedrømme !

Jeg kan stadig genkalde mig de stunder, hvor jeg som barn løb rundt med et træ sværd og en groft tilskåret margarine kasse låg som skjold. Vi kæmpede de drabligste kampe nede på " Skralderen". Og var både utrolige beskidte - utrolig udmattede og utrolige glade, når vi kom hjem til aftensmaden. Dengang var det ikke særlig organiseret, og alt blev arrangeret i skolegården. Fantasien blev næret af de få og slidte Viking bøger, som var på skole biblioteket.

I dag er det helt anderledes og moderne. Det bliver organiseret over nettet eller i fjernsynet. Fantasien har fået et ordentlig boost med Ringenes herre og nutidens rollespil. Og der findes hyldemeter af lekture om datidens drabelige krigere. Endda bøger om fremstilling af våben og tøj - Og de forskellige ritualer.

I denne weekend er det så mine børnebørn der er til Barda Træf. Moderen har syet tøjet og faderen har lavet våben......... Ja, selv forældrene er udklædt. Deres drabelige kampe kan ses direkte på Rama-sjang i fjernsynet. Jeg skal love for at det er opgraderet voldsom siden mine barndomskampe. Men godt ser det ud, og man kan da kun misunde ungerne den fede oplevelse.

lørdag den 17. september 2011

Danmark er en Banke - rot !

Du ser farven rød..... Nu er du bange......

Meeen....... Vi skal længere ind..... Ind i de riges lommer.... HELT IND TIL GULDET ! ....... Du ligger ned.... Lommerne er tømte.... Huset er på tvangsaktion....

Meeen....... Vi skal have dig længere ud endnu.... HELT UD PÅ KANTEN, Så du kan fortsætte dit nye liv som lige borger, uden opsparing og livskvaliteter.... Med en udenrigsminister der ikke kan engelsk og en statsminister der snyder i skat.... Du har ret...

NU ER JEG BANGE ! - RIGTIG BANGE.....

fredag den 16. september 2011

Risø og facinerende nørder !

En rundvisning på Risø DTU stod også på programmet. At se en reaktor, der laver isotoper til medicin branchen, som så bruges i kræft behandlingen. Og hører om de arbejdsgange og rutiner en sådan arbejdsplads udfører er utrolig. - Senere så vi Risø Økologiske Modelverden. (RERAF) - En slags kunstig verden, hvor man kan eksperimenterer med alle former for planter. Samt ( C02 - Regn - tørke - lys ) Denne verden var fantastisk langt væk fra min hverdag. Det var spændende og fascinerende at se den entusiasmen hvormed forskerne omtalt og forklarende deres arbejde. Man skal virkelig være dedikeret og lidt nørdet. Men godt at vi har sådanne folk. For havde det være mig, så havde jeg nok løbet sur i opgaven og rendt skrigende bort !

Dåsen retur !

Vi besøgte Dansk ReturSystem. Det var facinerende at hører om den logistik og de tanker der ligger bag det danske retursystem for dåser og engangs plast flasker. At det var lov reguleret og ejer at alle danske bryggerier var også en overraskelse. Vi så også selve fabrikken. Arbejdsgang og metoder bag præg af at være en virksomhed i konstant vækst, hvor man som frontløber i branchen må være dygtig, og finde mange løsninger selv.

Morgen stemning ved Roskilde havn !

Jeg startede morgenen med en gåtur på havnen. Jeg ved godt at det er lidt kunstig og i scene sat. Men deres "look-a-like" fiskerleje ligger tæt op at et originalt som for eksempel Humlum Fiskerleje. Under alle omstændigheder, så skaber det stemning på havnen. Og her i morgendisen var det rigtig flot !

torsdag den 15. september 2011

Snekken i Roskilde i frit fald !

Aftensmaden blev indtaget på Snekken - En "fin restaurent på havnen i Roskilde. Maden var rimelig og serveringen var så anonym at jeg ikke lagde mærke til den.


...... MEN.... Da vi gik fra steder fik jeg øje på deres kontrol rapport. Og fy for den. Siden 7. oktober 2010 og til i dag er der bare gået baglæns. Når man læser teksten i rapporten stod der eksempelvis:


1: Hygiejne - Rengøring. Fulgt op på indskærpelse fra sidste kontrolforløb - Forholdet er IKKE efterkommet ! ".


2: Isterningemaskinen fremstod snavset med gule og sorte beklægninger !


3. Beholder til rent udstyr fremstod snavset med fedt, støv og spildte væsker.


Man måtte næsten tro at det var et svinested af et køkken og at vi nærmest var heldige ikke at blive syge af stedet. .... Nå, man kan jo selv prøve stedet og bedømme...... Men en ting kan man konstaterer. Det kan næsten kun GÅ FREMAD - Selv anmeldelserne på nettet er virkelig dårlig

Vikinger i båden !




Overraskelsen på dette års netværksmøde var en tur på Roskilde Fjord i en Vikingebåd. En tur der virkelig gav vind i håret. En ung pige fra Vikingecentret gav en gang instruktion, og så var det ud og ro. - Der var gang i bølgerne, så der skulle tages fat. Til gængæld var der fart over feltet, da vi satte sejl og strøg hjem i sikker havn igen. Jeg lærte faktisk et på nye udtryk på turen. " At halse" afsted kommer fra denne bådtype. Øverste sejlpind hedder en hals. Og den peger i sejlretningen. Og stryger man afsted - Ja, så "Halser man afsted" - Og ordet Ko-vending kommer også herfra. Det betyder en vending af båden i en stor bue med sejl ( Modsat af stavvending ). - Og at vi ikke var vant til disse strabasser, kunne man se på en en af mine venner fik vabler af at ro - En anden mistede sine briller i fjorden ! Efter sejlturen fik vi en histore omkring Havhingsten. Den unge pige havde faktisk været med på noget af dens lange tur fra Danmark til Irland

Netværk bliver mere og mere vigtig !

Så brugte jeg 1 ½ dag, sammen med mit netværk af sikkerhedsledere / sikkerheds-chefer / HSE Direktør eller hvad de har af titler. Der var lagt en godt og stramt program. Med firmabesøg på Dansk Retur Emballage og Risø. Samt indlæg fra kursuschefen fra Dansk Arbejdsgiver forening. Og så selvfølgelig en gang erfaringsudveksling efter aftensmaden. Sådanne "kom-sammen" er fantastske. man får både ny viden - Ser hvad andre kæmper med i hverdagen - Opdager nye fælles emner og ikke mindst, får vedligeholdt det netværk, som i dag ofte er nøglen til succes i det erhverv vi prøver at udfylde. Arbejdsmiljø kan tit være et lidt alene erhverv, så derfor er artsfæller og netværk helt sikker det man skal holde ved lige - Og gerne udvidde. Tiden er giver rigtig godt og, og kommer normalt dobbelt igen.

Valg rygter !

Jeg har lige hørt i radioen, at man regner med et veritabel storm løb på valgstederne i dag, og faktisk frygter, at man ikke kan nå at få alle igennem valg boksene. Derfor opfordre man alle de vælgere der vil stemme på rød blok at vente til på fredag. :-)

Stem eller hold kæft !















Så er det i dag du skal gøre din indflydelse gældende. Det er nu du skal vise at du er mere interesseret i samfundet end bare at ligge på sofaen, og brokke dig over alle de dumme mennesker der styre vort land. Det kan godt være at lige din stemmen ikke flytter alverden, men bare det at du afsætter tid til valget - Møder op på valgstedet og sætter sig ind i stemmesedlen, viser at du er aktiv i demokratiets tjeneste. Om du så stemmen blank har jeg ingen holdning til. Bare du stemmer....... Så ud af busken og ned i boksen. Så har du retten til at brokke dig helt indtil næste valg - - - - - - Godt valg til alle.

onsdag den 14. september 2011

Rent vand i Skodborg !

Med alt den snak om rent vand - pesticider i vandet og lukning af vand borringer, kan man da godt blive lidt nervøs. Oplysningen om at der er lukker 1300 borringer i de sidste 10 år, kan godt sætte det lidt i perspektiv. Skylden kan være placeret flere steder - Og det er helt sikker sammenspillet mellem alle disse faktorer der giver os problemerne.


Derfor var det også meget naturligt at kigge lidt på mit lokale vandværk. (Skodborg vandværk.) - Og se hvordan de havde det med forureningen og grænseværdier. Først var jeg meget positiv. Fin og brugervenlig hjemmeside og endda et sted hvor man havde Vand analyseskema. - Men så gik det rigtig ned af bakke. For vandanalysen, som var lavet af EuroFins var dateret den 14. januar 2008 - Hvad ! - Der må da ligge prøver, der er væsentlig nyere og som burde være tilgængelige for offentligheden. Og ser man på selve analyserapportens indhold er den utrolig tynd. ( Kaldet - Begrænset kontrol ) Reel er det kun Coli bakterier og Kim tal. INTET om test for sprøjtemidler.


( Jeg kan huske, fra min tid i Arla Foods, at vandværket i Hobro hver 6 måned sendte en lang og fyldestgørende analyse til mejeriet. Heri var der testet for mindst 20 forskellige stoffer - Og ud for hvert måleresultat stod den aktuelle grænseværdi.) DET MÅ OGSÅ VÆRE MULIGT for Skodborg Vandværk. Mindst 1 gang årlig. Og så lægge den på hjemmesiden. Prisen er ikke afgørende. Her må det være kundernes ve og vel. - Og Vandværkets renomme. Nogle kunne få den grumme tanke, at de havde noget at skjule. Og at vi allerede nu fylder Skodborgs børn med noget de ikke burde få i halsen ! ( Og så ville jeg da anbefale at man skrev noget ind i vedtægterne omkring hvad og hvor tit man vil analyserer vandet - Ud over lov niveau - Og at man havde en Plan B - Hvis man fandt noget i vandet )

Super smart reklame gimmicks !

...... Eller vi kan kalde det Product placement. Jeg faldt over dette billede og tænkte straks - Det var godt nok smart fundet på. Jeg er normalt lidt træt af den evige plastrende til med reklamer. Og jeg har heller ikke den store tro på at de flytter så meget. Bevares - De stort anlagte reklame fremstød, eller dem der lige rammer en nerve, kan have voldsom succes. Men de små skilte , som sidder over alt. Og reklamerer for den lokale tømre - Byens tandlæge - Eller supermarkedets grønne produkter. Nej. Det er hvis mere en slags visuel forurening.

Billedet viser at man kan kombinerer det nyttige med en form for reklame. Kan vi få flyttet den allesteds nærværende reklame, så den også er funktionel, ville jeg være meget mere åben - Og måske positiv over for selve reklamens budskab. - Eksempler kunne være en skraldespand i det offentlige rum med reklame - En redningsstation ved stranden med reklame - Eller gratis regnfrakker i gågaden med reklamer !

tirsdag den 13. september 2011

Jeg er ramt !

Hold kæ.. - Hvor er jeg træt af at være forkølet. Det har været på vej i weekenden, men nu skal jeg da lige love for at jeg er ramt. Dagen på kontoret var super træls. Jeg fortrak til et af de lukkede kontorer for ikke at stå og snotte på alle kollegaerne.

Sidder nu i sofaen og har meget ondt af mig selv. Det er nok rigtig når man siger at "mænd kun har dødelige sygdomme." - Det føles helt sikker sådan ! - Men jeg må væbne mig med tålmodighed, for et gammelt husråd siger: "At en forkølelse vare 7 dage hvis man behandler den - Og en uge hvis man ikke gør."

Radikal foryngelseskur !














Det er længe siden Det Radikale Venstre har haft så meget vind i sejlene. Jeg skal ikke udtale mig om grunden, men jeg har fået øje på deres parti leders forvandling. Margrethe Vestager har været gennem en enorm styling. Jeg så hende i aften i Hvem vil være millionær, hvor hun sad sammen med Pia Kjærsgaard. Og der var tydelig forskel på deres udstråling. Pia var den hyggelige forstands frue, med det lidt lukkede kropssprog. Mens Margrethe var metropolen med de åbne og meget gestitulerende bevægelser. Smart i tøjet og med en personlig udstråling der må være misundelsesværdig for de fleste kvinder over 35 år. Uden at holde med deres politik - Så var jeg voldsom imponeret og den måde hvorpå hun har genopfundet sig selv. En meget trendy og selvsikker politisk leder.

mandag den 12. september 2011

Kan jeg mon kopierer denne teknik !

Billeder siger mere end ord - og dette billede appellerer virkelig til den visuelle forståelse. Et billede der både viser "Hvad man ikke skal gør"- Og " Hvordan man burde gøre" på en og samme gang. Teknikken med at lave et sådan dobbelt billede skal jeg helt sikker prøve at kopierer. Jeg har flere processer i min virksomhed, som jeg kunne tænke mig lavet i samme foto opsætning. Og så hænge op som en slags guide. Det smarte er også at der ikke er nogen tekst, så billedet kan bruges over alt i verden. Lykkes det, skal jeg nok sætte et billede eller to på bloggen. Og fortælle om processen er svært og om det skabte den opmærksomhed som jeg havde håbet.

søndag den 11. september 2011

Højresving der dræber !

Bytrafik og lastbiler passer ikke sammen. Selv om det er en nødvendighed, burde man på en eller anden måde prøve at tænke nyt. Fra min tid som chauffør på en lastbil husker jeg tydelig de stunder, hvor man lige havde set / passeret eller krydset en cyklist. Og nu var personen pludselig ude af syne. Jeg var aldrig helt sikker på om cyklisten var kørt væk fra lastbilen, eller cyklisten var kørt ind i en af mine blinde vinkler. Jeg kunne vende og dreje mig i føresædet. Nogen gang var de bare væk - andre gange dukkede de op lige foran højre side - og nogle gang fulgte de med i samme tempo som bilen, cirka 5 meter nede langs laddet. Jeg har heldigvis aldrig ramt nogen - endsige været tæt på at ramme nogen. Men jeg har tit svedt angstens sved og bandet nogle af de to hjulet trafikanter lange væk. Jeg ved godt at jeg havde det fulde ansvar, men der var virkelig nogle cyklister, der tog de vildeste chancer. Nu kan man så gå ind på nettet og teste sin viden om højresvings ulykker. Et forsøg fra Vejdirektoratet på at øge opmærksomheden og undgå ulykkerne.

Jeg kunne forstille mig at man gik mere målrettet efter cyklisterne. Deres viden om færdselsregler og deres "uforsvarlige mod" til at lægge sig på siden af en lastbil er helt uden af trit. Man skulle måske male "blod - body tack" på asfalten i nogle af de kryds der er farligst. Så alle får kastet den barske realitet direkte i hovedet. Netsiden er et godt forsøg. Men langt fra nok ( Heller ikke selv om man kan vinde en flot cykel )

lørdag den 10. september 2011

Er vi ved at løbe tør for kendte !

Så startede den nye sesson af "Vild med dans" - Jeg sad trolig sammen med konen og så opstarten. ( Selve konceptet at man måle og vejer folk - og stemmer dem hjem efter tur syntes jeg i forvejen er noget skidt - Men det er vild med dans slet ikke de eneste der bruger ) - Jeg måtte dog lige pudse brillerne engang, og søge lidt information ved konen om de deltagende personer. Skulle de være "Kendte"

Ja - Et par stykker havde jeg da set - Men helt ærlig - En halv kendt rapper - En vejrpige - En landflygtig bokser - Nogle i denne flok er da mest Semi-kendte. Er vi ved at løbe tør for rigtige kendte ? - Eller er de rigtig kendt bare ikke interesseret i at deltage i disse show, hvor man bliver Max eksponeret og derefter stemt hjem ? - eller er det bare simpel matematik. Med en befolkning på lidt over 5 millioner, er det ikke muligt at have så mange kendte, at de kan optræde i de mange reality show, som konstant kører over skærmen.

Så er det efterår !

I går så jeg Viben var begyndt at samle sig. Det er et flot syn. Men det er også et melankolsk oplevelse. For så ved jeg at sommeren er slut. Jeg lider ikke af vinterdepressioner. Men jeg elsker sommeren så meget at det føles som at miste noget umærkeligt. Og hver gang jeg kommer til denne tid af året, har jeg også fornemmelsen af at jeg glemt at nyde sommeren fuldt ud. ( Nogen vil give regnen skylden ) - Men det er nok hverdagen der "stjal" tiden. Og jeg glemte at leve i nuet. Det skal jeg altså huske næste år.

fredag den 9. september 2011

En chance for at mærke naturen !

Naturens dag er er super initiativ fra Dansk Naturfredningsforening, hvor de sætter fokus på oplevelser i naturen. Man kan endda gå ind på Naturkatapulten og finde noget der virker interessant og noget der ligger i lokal området. - Det vigtigste er at man ikke bare skal betragte naturen, men man virke i og med naturen. Og lige netop det at mærke og føle er naturens største force i forhold til alle de virtuelle oplevelser som vores børn i dag kan få, uden at komme udenfor en dør.

Jeg siger ikke at man skal tilbage til dengang jeg var barn. Hvor vi rendt rundt i den nærmeste skov og legede Robin Hood eller Indianer. Og at man derved kom tæt på naturen. Men jeg tror at det er vigtig at børn får en "naturlig" oplevelse af naturen. At de mærker en frø - At de kravler i et træ - At de løfter en vandmand - brænder sig lidt på en brændenælde og de lugter til en vild blomst. Mange ting i verden kan kun forståes hvis man bruger alle sanser, og det er der rig mulighed for på Naturens dag den 11. September

Hurtig ekspedition er nødvendig i kommunen !

Var i går på kommunens nyrenoveret Borgerservice. De er flyttet over i den gamle produktions bygning fra magarinefabrikken Alfa. De havde virkelig renoveret denne bygning med næn hånd, og sluppet godt fra det. Loftet var prydet af 4 store Poul Henningsen lampe ( Koglen ) - Det var måske nok at stramme den lidt, da prisen på sådanne godt kan løbe op i små 200.000 kr. - Logistikken var nok heller ikke super gennemtænkt, da man let kommer let kom til at stå i kø hen af en noget kedelig indgangsparti.

Sjovest af alt var dog deres cykel parkeringsstativ. ( Se billedet ) - Det var kun tilladt til KORTTIDSPARKERING

torsdag den 8. september 2011

Hold afstand min dreng !

Øøøøøhhh far....... Jeg har kørt ind i en anden bil !!!!!!

Sådan nogenlunde lød knægten i telefonen her til morges. Jeg kunne godt hører at han var noget rystet, så jeg prøvede at få lidt mere fakta ud af ham. Det vidste sig at han havde kørt op i en foran kørende, da forankørende bremsede lidt hårdt. Heldigvis var der ingen tilskade kommende. Og det viste sig at han kun lige havde "kysset" den den anden bils anhængertræk. Den største skade var på hans egen bil. Og da han ikke har kasko forsikring på bilen, må vi se at hvad vi rette ud med en hammer og lidt spartelmasse.

Nu håber jeg at han har lært lidt, da dette var en "meget billig" lektion. ......Har lært at våde vejbaner er glatte - At de andre bilister pludselig bremser - Og det er en god ide at holde en passende afstand.

Ustabil pris på brændstof !

Nogen gange opfører jeg mig virkelig fjoget. Det eneste der kan hjælpe lidt på denne følelse er at se mange andre gøre det samme. Så er det som om det er mere normalt / legalt at være fjoget.

En af de helt fjogede ting som jeg gør / og næsten alle andre også gør, er at fokuserer på brændstof priser. Jeg kender nøjagtig prisen på en liter Diesel. Har nogenlunde begreb om, hvornår priserne går op og ned - Hvilken tankstationer der oftest går længst ned i pris - Og sidder altid og skæver til prisskiltet, når man kører forbi et tankanlæg. Ja, selv konen har begreb om denne sag. Og vi kan sidde og tale om 5 øre op eller ned. Det er næsten som en sport. Men man skal ikke regne for langt på sagen uden at det bliver aldelse ligegyldig. ( En hel tank indeholder 45 liter - Er prisen i bund kan besparelsen være 50 øre pr. liter = ialt 22,50 kr. ) - Det skal man ikke kører for langt efter. Ensige bruge voldsom meget tid på, inden det bliver en smule fjoget.

Og så står det heller ikke i relation til alt mulig andet, som vi køber. Jeg har ikke den store ide om hvad en liter mælk eller en pose havregryn koster. Jeg ved heller ikke hvad en billig kilopris er på kartofler eller løg. Og prisen på en kilowatt eller en kubikmeter naturgas er langt fra paratviden. Og det sidste bruger jeg endda flere tusind kroner på hvert år. ( .... Men jeg ved nøjagtig hvornår en liter Diesel er 5 øre for dyr ! - Ja, det er fjoget )

onsdag den 7. september 2011

Kold krig i Sønderjylland !

Der er ikke megen slingerkurs i det nystartede is firma Viking Is. Selv om de bliver anklaget for at plagierer et ret godt indarbejdet koncept fra Hjem Is. Og måske taget en del insider viden med sig over i deres firma. Men jeg kan da også godt forstå Viking is og de to ejere Per og Tom Roth. At Hjem Is ligefrem prøver at nedlægge fogedforbud mod en ellers sund og fair konkurrence på et ret lukrativ marked er rent protektionisme. De burde i stedet se det som en velkommen målestok for at de selv gør tingene bedst.

For hvis de virkelig er så meget bedre - billigere og populære som de ønsker at være. Så vil det jo være en smal sag at udkonkurrerer en ny spiller på marked ( En ny spiller, der slet ikke har det samme net af biler - slet ikke har den samme pengetank og slet ikke har den patenteret ringen med klokken.) - Men måske er Hjem Is slet ikke så kold i rø... / eller cool business som de giver sig ud for at være. Deres værdi er måske mere baseret på at de er de eneste på marked ! ( Og så skal jeg da lige tilføje at vi aldrig køber is på dene måde, da man kan få dem til den halve pris i Lidl eller Aldi )

Skal jeg være jaloux !

At min kone nu begynder at få breve, hvor overskriften er " Vi savner dig" - Er måske lige til stregen ! - Men skidt, når der står et firma bag er det nok mere min kones penge de savner. Vi har ellers haft et Shell kort i rigtig mange år. Måske ikke lige noget vi brugte i dagligdagen. Men noget vi brugte flittigt hver gang vi kørte syd på i ferien. Kortet var godt at have, og vi kørte bevist efter dette firma. - I vinters fik vi så den besked, at kortet nu kun kunne bruges i Norden. Det gav ikke meget mening for os, så vi klippede kortet i stykker og afmeldt det ved Shell. Nu er de så begyndt at savne os. De kan genindfører, at man kan betale i hele Europa. Ellers de kan blive ved med at savne os.

tirsdag den 6. september 2011

Ligetil og Kinesisk !

Konen og jeg var i går ude at spise kinesisk i Kolding. Konen havde fundet en reklame i den lokale gratis avis i Vejen, så vi blev nærmest lokket der ind. Fint sted. Selvfølgelig meget påvirket af at ligge i Danmark, men der var helt sikker elementer af kinesisk restaurant over stedet. Stort rum med masse af store - Lidt kitsch loftbelysning - Ikke voldsom meget hygge og så en betjening klædt kinesisk. Af dansk islæt kan nævnes Dansk øl - Legerum for børn - Engelsk pop musik til maden og Tag selv anretning.

Maden var ok, prisen taget i betragtning og stedet var fint rent og venligt. Så det kan godt anbefales som et hverdags sted at tage hen. Men jeg kan stadig godt savne en lidt mere hudløs ærlig kinesisk restaurant. Hvor manden ikke er tag selv bord, men billeder i en menu bog. (Maden beskrevet på kinesisk - Undertekst på dansk ) - Og hvor man vælger flere forskellige retter, som man så sidder og spiser med pind. ( Kniv og gaffel skal man spørge om ) Eventuel kunne personalet starte med at serverer den meget traditionelle kop varme blomstervand. Musikken kunne være mere kinesisk ( Kineserne laver skam også pop musik ) - Og så skulle der være mere "Kina" udsmykning på stedet.

Jeg overraskede kassedamen da jeg skulle betale. Jeg rakte mit kreditkort frem med begge hænder ( Kinesisk tradition som viser respekt ) - Hun tog mit kort med én hånd, men da hun så mine to hænder, blev hun helt forfjamsket. Derefter fik jeg både kvittering og kort retur med begge hænder. Hun smilede bredt da jeg sagde "Xie Xie" / Tak på kinesisk.

Politisk sandkasse niveau !

Som valgkampen skrider frem, er tendensen med at nedgøre hinandens meninger blevet mere og mere fremherskende. Har man ikke noget fornuftig at sige, ( Ud over luftige løfter, som ikke kan tåle en nærmere undersøgelse.) Så kan man altid svine modstanderen til...... Er det virkelig dansk politik...... Er det virkelig der vi er kommet til i den danske samarbejdsmodel...... Er det hvad vi kan forvente os af fremtidens politiker ?


Blok politik har aldrig være min kop te. Jeg anderkender dog at vælgerne sætter holdet, og det kan være svært at lave en bred forståelse ud af det team. Men med den negative holdning, som dagens politikere har over for hinanden, bliver det da aldrig til noget. De få politikere der inviterer til samarbejde må ovenikøbet lide den tort at blive hængt ud i medierne. Uanset hvilket udfald valget får, så håber jeg virkelig at de kommer ud over sandkasse niveauet. Og finder sammen om noget der kan bringe os ( Danmark ) i en økonomisk forsvarlig retning.

mandag den 5. september 2011

Stjernestunder !

Stjernestunder eller flashback... eller hvad det nu hedder, var lige hvad jeg oplevede i dag. DNV havde hyret en af mine ledestjerner til at give et indlæg om audit og standarder. Eller retter han fortalte om relationer - refleksioner og undren. Og hvordan alt mellem mennesker handler om netop disse tre ting. Jesper Løye Hejl er fantastisk dygtig til at udfordre den måde vi "beton-tænker" ledelsessystemer. Han kan også være utrolig provokerende, hvilket mange af tilhørene også fik at føle, når de krampagtig hang fast i deres instruktioner - auditrapporter og afvigelses mønstre. Jeg ved godt at Jesper skal indtages i mindre doser af gangen, og der kan være den fare at man får en overdosis. ( Jeg var så heldig at få ham i ret mange små doser under vores ledelsesforandring i Supply Chain i Arla )

Men har man først forstået budskabet, hvilket jeg indrømmer tog lidt tid, så har man pludselig fået en hel ny opfattelse af relationer mellem mennesker. Og helt ærlig, så var netop den viden en af grundene til at jeg kom rigtig ind på kineserne, under mine 8 måneder i landet. Og når jeg reflekterer over den tid jeg havde i Arla sammen med Jesper, så er netop hans påvirkning helt sikker en af hovedgrundene til at jeg har flyttet mig så meget i karrieren de sidste 5 - 7 år.

søndag den 4. september 2011

Hængerøve er forbudt !

Endelig er der nogle der træder i karakter omkring den forfærdlige vane med at lade bukserne hænge og underbukserne til frit skue. I Florida er det nu forbudt at gå sådan påklædt i High School og andre højere læreanstalter. ( Samt et enkelt sted i Danmark ) Det er endda sådan at man udleverer seler eller bælter til dem som overtræder.

Af de mange mode diller der har ramt verden i min levetid, er den med hængerøven nok den værste. Ikke nok med at det ser dumt ud. For mig signalerer det en lad holdning og en manglende forståelse for at mode er noget der skal behage eller udfordre verden. Eneste udfordring er at "drengene" skal kunne bevæge sig nogenlunde ordentlig. Ofte er deres gang handicappet af de nedsunkne bukser og ofte er deres underbukser så slidt at de er direkte klamme. Og så tror jeg slet ikke at "drengene" ved, at dillen kommer fra de amerikanske fængsler, hvor det efter sigende var et signal til de andre fange om at man var "ledig på marked" ( Mande fængsel ! ) - - Det ville nok ødelægge fornøjelsen.

Vinderne af " Stafet for Livet " !



Igen i år havde Kræftens Bekæmpelse arrangeret "Stafet for livet" i Vejen. Og igen i år stillede klubben et hold. Formålet er at skrabe penge ind, og metoden appelerer til rigtig mange mennesker. Stafetten er et 24 timer løb i centers banen ved VIC. Hvor adskillige hold har opsat telte på midten af banen, så de kan støtte deres hold. Jeg havde løbe tjansen fra 01.00 - 02.00 - Jeg vælger gerne denne tid med vilje, da stemningen er helt anderledes på dette tidspunkt. En afdæmpet, men stadig munter skare, der går, løbet, humper, sveder og smiler sig gennem den ene omgang efter den anden.Visuelt er det også specielt, med de mange lysposer og folk der sidder tæt sammen ved holdteltene i deres soveposer og hygger. I år blev mit hjerte ekstra rørt af holdet " Team Stine" - Et hold der løb for en ung kræftramt pige ( Hendes billede hang på deres telt ) - Og så beundre jeg alle de mennesker på banen, der tydeligvis aldrig laver sådanne udfoldelser. En rigelig kraftig dame - En ældre herre med rollator - mindre børn med en prustende fader i hånden. De er lige så meget vindere som Kræftens Bekæmpelse. Vi andre løber måske stærkt og flest omgange. Men for os er det mere et anderledes og sjov træningspas.

lørdag den 3. september 2011

Flytter plakaten din stemme !

Flytter det noget, eller er det bare blevet et ritual, som alle de håbefulde kandidater udfører, fordi det er en tradition.... Og fordi man har en angst for ikke at gøre det. ( Tænk hvis det nu alligevel betød noget ! ) - - Ok, der er selvfølgelig en psykologisk effekt gentagende gange at bombarderer folk med en oplysning. Måske begynder de at få gensynets glæde ved at se en bestemt person igen og igen...... Eller det måske føles trykt at se samme person igen og igen...... Eller værst, det bliver til det rigtige fordi man ser personen igen og igen.

Jeg tror ikke at man sådan kan få folk til at skifte holdning med en plakat. Jeg tror at effekten er en hel anden og noget man helst ikke vil tale om. Nemlig at skiltene kan trække personlige stemmer. Altså trække stemmer væk fra ens parti fælle og over til sin egen person. Og så er kampagnen måske mere rettet mod ens egne. For de få tvivlere man fanger er nok ikke besværet værd, da summen af tvivlere der rykker nok er ligelig fordelt.

Fiske træning !

Af kæledyr har vi hunden - Konens fisk i en bowler og mine fisk i havedammen. Måske kan man ikke kalde fiskene for kæledyr, men derfor skal man alligevel være gode ved dem. - Hunden har jeg oven i købet prøvet at træne lidt på. Med mere eller mindre held !!!!!! - I dag kom knægten så hjem og fortalte at jeg også kunne træne fiskene. Jeg var lidt skeptisk, men efter et kig nettet, kunne man måske godt overveje at købe et start Kit til 29.99 dollars. Ikke at jeg havde tålmodighed til at gå i gang. Men det kunne da være rigtig sjovt at se konens bowler omdannet til en Skodborg Fish Fitness Facility.