Det var en af de dage man aldrig glemmer. Vores Indiske fabrik ligger på et stykke jord, som er købt af et lille lokalt samfund. Og i taknemlighed for at de dengang ville handle, støtter fabrikken deres lille landsby på forskellig vis. Og her skulle vores besøg på fabrikken kombineres med en donation. Først indviede vi et nyt stoppested for deres bus. Her fik vi blomsterkranse og klippede snoren over til selve "huset". - Derefter var der en lille ceremoni, hvor min chef slog en hakke i vejen for at symboliserer et renoveringsprojekt på deres vej. ( Med røgelse og en lille bøn ) Så fortsatte vi ned i landsbyen, hvor vi skulle besøge skolen. Jeg kunne skrive mange ord om skolen, men jeg tror at disse tre dække. ( Lille - fattig - underbemidlet ) - Her donerede vi stole og borde samt et undervisnings sæt til alle børnene. - - - Det var fantastisk at se disse børns glæde - generthed og disciplin - - - I min målestok havde de intet - og vi gav dem ikke ret meget. Alligevel strålede de af glæde og vi gjorde en enorm forskel for deres skole. Jeg ved godt at vi blev brugt som en slags "pinger" i denne cermoni, men jeg var alligevel så berørt af hele dette set op, at det gjorde ondt i maven. Så bliver vores problemer og levevis virkelig sat i perspektiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar