Coca Cola Light !

Det smager ikke særlig godt - Det er mere trend end det er sundt - Man har længe troet at det var godt at bruge på en slangekur - Og nu viser det sig også at det er katalysator for at man bliver federe. ( Det kan måske forklare at det næsten altid er overvægtige der drikker Coca Cola Light ) Selve sødemidlet har der været megen tale om. Skadeligt eller ikke skadeligt. Men nu viser det sig at Light sodavand ligefrem påvirker dele af hjernen til at hungre efter noget andet med sukker i. - Her er det så jeg mener at vi skal slå bremsen i. Hvis man sælger et produkt der påvirker hjernen og derved ens dømmekraft ( som eksempelvis alkohol - Eller tobak ) Så burde det i det mindste stå på varen. Det ville endda være prograssivt af Cola producenterne. (Med Coca Cola / Pepsi i spidsen) at begynde mærkningen inden lovgivningen presser dem til det.

For meget CSR !

Når man mener at have lavet et godt produkt og bruger det som markedsføring, så skal man være 100 % sikker på at have alle aspekter dækket. Den fejl har lige ramt VW. Deres store million satsning på reklame for Dark Side har ramt dem som en bommerang. Green Peace har nærmest overtaget deres fremstød, og sætte i øjeblikket dagsordenen for VW´s reklame kroner. Sådan et eksempel, og andre som Mattels barbie dukke, der også har haft en tur i CSR møllen, får en til at holde lidt igen med de gyldne ord omkring vores industri og vindmøller.

Fiskeri forbudt !

Jeg har længe haft problemer med at der var for mange guldfisk i mit have bassin. Og havde derfor luftet tanken om at sælge nogle til en fordelagtig lav pris, hvis bare man selv kunne fange dem. En kollega skaffede så forbindelse til en institution i Taulov, og de ville gerne have nogle fisk. I går var så dagen hvor de mødte frem. Bevæbnet med net og lidt tålmodighed. Men desværre må man nok sige at det ikke var nok. Efter ca 1 time havde de fanget 7 fisk. Så der var langt op til de ca. 40 som de gerne ville have. Man skulle tro at fiskene havde "rottet" sig sammen, lagde fladt på bunden og tænkte FISKERI FORBUDT....... Nå, vi lovede at fange nogle til folkene og så ringe. Jeg tror at jeg er bedre end 7 fisk i timen. Det skal helt sikker komme an på en prøve !

Roots - Rødderne !

Vi havde snakket om film serien Rødderne, og konen fik den bestilt på internettet. Nu har vi så set serien igennem og jo.... Jeg må indrømme, at selv om kvaliteten og hastigheden i filmen ikke lever op til nutidens krav. Så fortæller den en historie om virkeligheden. En historie som både virker oplysende og opdragende, samtidig med at man bliver underholdt.

Jeg huske også serier som: Shogun - Kammarater i krig - Matador. Alle sammen noget man kunne blive klogere af, samtidig med at man blev underholdt. Jeg kunne godt ønske mig at TV / film selskaberne tog denne form for underholdning op igen. Og jeg kunne måske også se at de gamle serier kunne bruges i skole sammenhæng. Så vores børn kunne få en indsigt i fortiden på en måde der appelerer til nutidens info medie.

Lars Lilholt og Karup Å

Direkte ankommet fra Indien, hentede konen mig, så vi kunne komme til Koncert med Lars Lilholt ved Karup Å. - Her er en helt unik stemning, når han udfolder sin brede og meget vedkommende optrædende. Vejret var godt, og der var troppet rigtig mange mennesker op. Vi nåede at se Smokie, som var opvarmningsband. Jo - Jo, deres musik skaber da minder. Og de spillede da også et par sange fra deres nye album. Men der er ikke noget nyt under solen for dem, og de både ser og lyder rusten. De har været rigtig gode, men hvorfor skal vi se en "Reborn" med gamle mænd der soler sig i fortiden, har problemer med at holde takten og bare lyder som en skygge fra dengang.

Nej, helt anderledes er det med Lars Lilholt Band. Efter bare 2 minutter, var publikum oppe på dupperne. Og hans blanding af festmusik - folkemusik - sceneoptræden og de gyldne historier imellem numrene. Det var Key. Havde Smokie stået og set det første nummer med Lars og hans måde at piske en stemning op på, så må de have tænk. " What did we just wrong ?"

Stilladsarbejde !

Working at Heights var et af de store emner på vores møde i Indien. Og vi har da også en fortid i firmaet, der gør det nødvendig at have står på den form for arbejde. Og så var det helt absurd at man i det samfund som omgiver os, kan finde eksempler som billedet. Her var et par indere ved at male hovedindgangen til en stor bank. Stilladset var lavet af pinde. Mændene kravlede rundt med bare tæer, og det hele gyngede frem og tilbage.

Det mest absurde var nok bankens slogan: "Because you mean more than your money" - Det kan godt være at de mener det om deres kunder. Men helt sikker ikke for dem der arbejder for banken.

Plant et træ !

På fabrikken står der en lille lund af træer, plantet af forskellige betydningsfulde personer i firmaet. Alle træerne er plantet over de sidste 5 år, så der er lidt forskel i højden.

Her blev jeg inviteret til at sætte "mit" træ. Med navn og det hele. Der var for gravet et hul og skiltet stod i jorden. Og jeg fik endda hjælp til at plante - lægge jord på og vande, mens fotografen tog billeder. Nu har jeg så et træ i Indien. Jeg har fundet en "træ - mentor" til at passe på mit træ, men jeg bliver også nød til at komme forbi i ny og næ, for at se om det stadig står og gror sig stor og flot.

Local Charity !

Det var en af de dage man aldrig glemmer. Vores Indiske fabrik ligger på et stykke jord, som er købt af et lille lokalt samfund. Og i taknemlighed for at de dengang ville handle, støtter fabrikken deres lille landsby på forskellig vis. Og her skulle vores besøg på fabrikken kombineres med en donation. Først indviede vi et nyt stoppested for deres bus. Her fik vi blomsterkranse og klippede snoren over til selve "huset". - Derefter var der en lille ceremoni, hvor min chef slog en hakke i vejen for at symboliserer et renoveringsprojekt på deres vej. ( Med røgelse og en lille bøn ) Så fortsatte vi ned i landsbyen, hvor vi skulle besøge skolen. Jeg kunne skrive mange ord om skolen, men jeg tror at disse tre dække. ( Lille - fattig - underbemidlet ) - Her donerede vi stole og borde samt et undervisnings sæt til alle børnene. - - - Det var fantastisk at se disse børns glæde - generthed og disciplin - - - I min målestok havde de intet - og vi gav dem ikke ret meget. Alligevel strålede de af glæde og vi gjorde en enorm forskel for deres skole. Jeg ved godt at vi blev brugt som en slags "pinger" i denne cermoni, men jeg var alligevel så berørt af hele dette set op, at det gjorde ondt i maven. Så bliver vores problemer og levevis virkelig sat i perspektiv.

Lidt billeder fra ceremonien !

Starten på vejarbejdet - Og det nye busstoppested

GPS - I Bangalore !

På vores færden rundt i byen er det helt umulig at følge med på et kort. Dels er ikke alle veje på kortet - Dels er der vejarbejde over alt - Dels er skiltningen væk eller på Indisk og værst er nok at man hele tiden bliver distraheret af alt mulig man gerne vil se. Så vi måtte bede de lokal hjælpe os, hver gang var var faret vild.

Da vi skulle tilbage til hotellet, var der ingen der vidste hvor de lå, men da vi så pegede på et tempel, som lå lige ved siden af, var alle bekendt med stedet. De små tuk-tuk ( Billedet ) er nok de nemmeste at komme rundt med. De kører ikke så stærkt - Men hvad gør det. De kan nemt følge med den " langsomme" trafik. ( Nærmest en lang trafik prop )

Suppen var lidt tynd !

Dagens arbejde skulle sluttes af med et besøg på en af de bedre indiske restauranter i Bangalore. Det blev arrangeret af min hjælper på fabrikken og fabrikschefen ville også deltage. Jeg havde dog ikke regnet med at turen fra fabrikken til spisestedet skulle tage små 2 timer. ( Jeg tror ikke at der var mere end 40 km. ) - Og den sidste halve time sad jeg med vand i øjnene, så meget skulle jeg på toilettet.

Nå...... Vi nåede frem, og det var faktisk værd at køre efter. Stedet var meget fornemt, og maden af fantastisk. Vi sluttede måltidet af med en skål vand. Min amerikanske kollega troede at det var suppe, men vi fandt dog hurtig ud af at det var vand til at vaske sin højre hånd. ( Sådan gør man i Indien - Ikke at vi vidste det, men en indisk kollega gjorde sådan, og så fulgte vi andre bare efter )

Is kunst !

I hotellets store buffet sal ( Feast ) er der flere øer med forskellig temaer af med. Asiatisk - Kontinental - Indisk o.s.v.

Men jeg fandt også noget helt nyt. En Is ø. Her pegede man to - fire forskellige smag is ud, og så blandede is mesteren det hele på en isafkølet plade. Han blandede forskellige chokoladestykker - nødder eller frugter i. Lige hvad man pegede på. ( Jeg lod dog ham vælge, da første gang var svær at overskue. ) - Til sidst anretter han isen som et lille kunstværk i en speciel formet tallerken. SUPER. Og meget luksus - agtig.

Indiske huse !

I Bangalore, og nok også resten af Indien, er huse et helt kapitel for sig selv. De er i alle mulige " pang" farver og der er allesammen overbefolket. Nogle har solgt deres hus til et reklame bureau, så hele huset ligner en stor annonce for et produkt. Seven up og Vodafone har købt mange hus reklamer. Det er selvfølgelig en smart måde at få malet sit hus på. Men det bliver bestemt også noget broget at se fattige mennesker i et slum kvarter, som lever i en reklame søjle fra et telefonselskab.

Så bygger de også slanke 4 etages huse, som indeholder hele familier eller måske flere familier ( Se billedet ) Meget social, men nok alligevel noget for meget for en dansk familie.

Død mand midt på vejen !

Ja..... Første troede vi faktisk at manden var død, lige der midt på gaden. Hvordan skulle man ellers lande lige midt i en indisk rundkørsel, mellem biler og fodgænger. Men ved nærmere eftersyn, så SOV manden bare. Han var nok blevet overvældet af træthed og lagt sig til at sove langs vejen. Så havde han i søvne kommet til at vende sig lidt. Og Vupti ! - Nu lå han ude i trafikken. - Efter ca. 15 minutters tid kom en Inder forbi og skubbede ham blidt ind til siden ( Nej... Han vækkede ikke manden ) - Så kunne manden sove videre langs fortorvet. - .Man føler virkelig distancen hjem til lille Danmark og de regler vi lever efter

Gaven til en mand !

Traditionen tro får man en gave, når man møder op på en Indisk fabrik. Og det var da også hvad der skete da jeg kom frem ( Sammen med to af mine mandlige kollegaer ) - Gaven var rigtig flot. En kurv med roser og grønt. Men måske ikke lige hvad jeg havde troet skulle være gaven. Tag ikke fejl, jeg er bestemt ikke skuffet, men jeg havde lige lidt svært ved at forholde mig til gaven, da den på fornemste vis blev givet til mig. Jeg håber at jeg så glad ud. Og den pynter da også meget på hotel værelset. Samt at jeg plejer at sige: Det er ikke gavens størrelse eller form der gør det - Det er tanken bag". - - - Her blev jeg dog taget på "sengen" - Og blev lidt paf. Men ok........ Jeg gik sagt tak op til flere gange hen over dagen.

Dyr på vejen !

Trafikken i Indien er noget man ikke kan beskrive - Det skal opleves. Vejene er elendige, skiltning er spontan, bilerne masser sig frem, knallerter og Tuk-tuk er over alt. Og så krydses gaden af både køer, æsler og mennesker. Og så er der er en mur af bil os blandet med en in ferm larm af motorer og dyt horn. Der skal et helt andet opmærksomheds niveau til, end det jeg normalt har når jeg kører rundt i lille Danmark. Men alle smiler, selv om bilisten ved siden af gør alt for at mase sig foran dig. Dog sker der også uheld. Mange af bilerne har små buler og vi stod lige ved siden af to knallerter der kørte sammen. ( Faktisk så tæt at min kollega og jeg var de første på pletten og fik dem væk fra vejen ) - De blødte hist og her, men det gik hurtigt over, og selve trafikken rullede videre næsten med det samme. Jeg ville få et ret højt blodtryk og dårlige nerver over at skulle færdes her hver dag. Men som turist, der suger indtryk og oplevelser til sig, samtidig med at man springer for livet i trafikken. Ja, det går nok et stykke tid.

Luxus hotel !

Det er sjælden at man får lov at "være med" til indvielsen af et nyt og super moderne hotel. Det føles næsten sådan, da jeg ankom til Sheraton i Bangalore. Kun en måned gammel. Flere ting er ikke helt færdige, men man kan sagtens se at stedet bliver super. Det er en del af et helt kompleks - ( Brigade Gateway ) - hvor der er en skyskraber at af en kontorbygning, hospital, p-huse og parker. Det skal nok blive en magnet, når det bliver færdig. Skyskraberen er nok den højeste bygning i byen. - Kaldet: World Trade Center, og uden sammenligning overhovedet ) Men det siger ikke så meget, da der ikke er ret mange høje huse i Bangalore. - ( 10 etaer er højt her i byen ) - De almindelige værelser er som suiter og der mangler intet. Stilen med vindue ind til badeværelse og et kæmpe panorama vindue give fornemmelsen af et meget stort rum. Udsigten er også fantastisk, dog skal man ikke se ned, da det er affaldsgården for Metro indkøbscentret.

EuroBonus lettere forsinket !

Endelig kom jeg op på det eftertragtede Gold på EuroBonus kortet ved SAS og Star Alliance. Det giver en del fordele. - Hurtig gennem sikkerhedskontrollen - Gratis adgang til Lounge - Ekstra bagage med uden merpris og så videre.

Men det var nu også lidt af en "kamp" at få mine point registreret. De havde glemt at registrerer to af mine ture til Beijing / China. En tur i September 2010 og en i januar 2011. Da jeg blev opmærksom på fejlen, prøvede jeg at ringe ind til SAS og påpege fejlen. Men så nemt skulle det ikke være. Man skulle logge ind på sin SAS side - Printe og udfylde en formular - Vedlægge bevis for de to flyvninger - Scanne det ind - Og maile hele molevitten til HONGKONG ! - Og så ville der gå ca. 12 uger inden det var rettet...... Efter 14 uger ringede jeg igen, men der var ikke megen hjælp at hente. Første da jeg gjorde opmærksom på at min fremtidige flyselskab ville være KLM. var der hul igennem. Og i løbet af 1 dag var mine manglende point inde på kontoen. Og 4 dage efter havde de fremsendt et nyt plastic kort med betegnelsen "Gold". Det er mig en gåde at man skal så langt op på skamlen for at få den rette reaktion af et selskab der faktisk lever af service

Bangalore - Hele ugen !

Så går turen til Bangalore. En uge, hvor jeg skal sidde sammen med alle dem, som har indflydelse på miljø og arbejdsmiljø i mit firma. Hovedopgaven er at finde fælles fodslaw og lave en holdbar plan for de næste 3- 5 år................

Men jeg skal selvfølgelig også opleve Indien og området omkring Bangalore / Dabaspet. Eneste minus er at flyveturen altid giver en ankomst midt nat - Og en afgang til Europa på samme ukristelig tidspunkt.

Tvangsarbejde !

Så fik Harald Børsting fra LO da vist hans holdning til socialdemokratiets Fair løsning, og deres "Arbejde 12 minutter mere hver dag". Vi skal bare tvinge alle de deltidsansatte i kommunerne væk fra deltid og over på fuldtid. Uanset om de så kan lide det eller ej. ( Og her viser undersøgelser at de offentlig ansatte ikke et spor interesseret i at komme på fuld tid ) - Men det betyder åbenbart ikke noget for Harald. - At så mange ønsker deltid kunne måske også være at de havde et så stresset og dårlig ledet hverdag, at de har brug for flere timers frihed for at klare deres arbejdsrelateret opgaver. Og da de ikke får suppleret deres indkomst op til fuld tid, er det vel også deres eget økonomiske valg at være på deltid....... Men det er åbenbart dem som skal skaffe den røde blok deres finansiering af fair løsning. ( Hvor fair er lige det ) - Jeg vil nærmest kalde det tvangsarbejde. Eller pamperiet der igen tryner de små. ( Men pamperiet har selvfølgelig allerede raget til sig, inden de får den lille til at betale gildet )

Kims for sjov !

Var i dag til sikkerhedsnetværks møde. Og denne gang blev det afholdt på Kims i Søndersø på Fyn. Selve mødet var ok. Man bliver altid inspireret af at møde de andre sikkerhedsfolk. Og vi kender efterhånden hinanden så godt, at man også kan tale lige ud af posen, og være både enige eller uenige om løsninger indenfor vores ret snævre verden.

Besøget gav også en rundvisning på selve fabrikken. Vi så produktionskæden. Fra kartoflerne blev læsset af en lastbil, til de stod salgsklar på paller i lageret som Kim´s havsalt eller en anden form for chips. Det var ret imponerende og man bliver altid overrasket over hvor enkelt og alligevel kompliceret det må være at lave et sådan produkt. Der var meget automatisering og robot styring. Og der var ikke mange mennesker på gulvet. Selv om produktionen ikke ser så stor ud, var den mængde som blev lavet på et skift meget imponerende. Så spiser man kun Kim´s når man er sulten for sjov - - Så må der være mange som har det voldsomt sjov. Vi fik en vareprøve med hjem, så nu må vi se hvor sjovt vi kan få det. Ps: Jeg så ikke Jørgen.

Bæredygtighed !

Citat: "Når det gode bliver det bedstes fjende !" -

Det er nok det man må konstaterer, når Greenpeace er gået til angreb på Royal Danish Seafood i Hanstholm. Dette firma har slået sig op på at de laver bæredygtige ål. De har fået et ekstern firma til at gennemgå deres produktionsmetoder og har erklæret den bæredygtig. Nu ved jeg godt at bæredygtighed er et slags "gummiord", som man kan tolke / trække på mange måder. Og jeg kan måske også forstå Greenpeace kritik. Men jeg kan også se at dette firma sætte nye standarder for, hvor godt man kan behandle naturen. Og dette burde NGO folkene støtte op under. Viser det sig at Bæredygtigheds mærket kan blive et salgs parameter, så vil det automatisk hæve barren for alle andre og derved virkelig skubbe den samlede indsats for naturen. Havde Greenpeace gået konstruktiv ind i denne diskussion, så havde de foreslået forbedringer og måske deres viden om hvordan man kunne forbedre. Som et forslag til hvordan åle producenten kunne blive endnu bedre. Så Greenpeace - Det er en ommer. Vær mere konstruktiv. Aktivisme og negative udfald gavner ikke nogen.

Mit "farlige" havebassin !

Min havebassin giver en masse glæde og er da også en glæde at gå og passe. Men nu læser jeg at 2 ud af 3 drukneulykker mellem på på et til fire årige er sket i et havebassin. Det gav da lige noget at tænke over. Børnebørnene er normalt aldrig i haven, uden at vi voksne også er med. Og naboens piger har da også ormalt deres moder med......

Men havde nu hvis de løber om i vores have når vi ikke er hjemme, eller bare er optaget af noget andet ! Jeg vil meget nødig nedlægge bassinet, eller sætte hegn om hele molevitten. Jeg må nok hellere tage en snak med naboen og forklare dem alvoren. Og måske sætte et skilt op ved have indgangen. ( Børn kun adgang ifølge med voksne )

Koldt - men godt !

Dansk Triathlon Forbund afholdt åbenvandskursus i Fredericia. Først en times teori, så 1½ time i vandet. ( Lillebælt - - Som var målt til ca. 10.1 grad ) - Selve undervisningen var nok old news for mig, men min søn og flere af de andre deltagere fik rigtig mange gode tips med hjem fra underviseren Søren Binderup. Og selve vandtræningen fik jeg faktisk også lært noget ved. ( En ny og mere smart måde at runde en bøje )

Ros til forbundet for at satse mere på bredden end de tidligere har gjort. Og disse kurser er et godt skridt i den rigtige retning. Og ros til deltagerne at de stillede op, selv om vandet var "tisse-koldt" - Billedet viser de folk der var med fra min egen klub. Forholdsmæssig mønstrede vi flest og vi havde endda to med under 18 år. Det er ikke sidste gang jeg deltager i et sådan arrangement. Næste gang skulle være den 2. august i Odense.

Fætter - Kusine krokket !

Fætre og kusiner på min kones side mødes en gang årlig og spiser sammen - hygger og udveksler alverdens information. I år var det så vores tur til at lægge hus til. Vi var heldig med vejret og med den bestilte mad. Så grundlaget var iorden. Efter spisningen var der så dømt Kroket i haven. Og her er det sjovt at se hvordan konkurrence mennesket kommer op i alle. ( På nær et par stykker, der faktisk forstod at hygge sig med spillet ) - Der blev diskuteret om den var igennem eller udenom - Om man nu også havde rørt den andens kugle - eller om man måtte lægge den ud fra kanten. Vigtig ting i kampen for at vinde. Reglerne blev husket på vidt forskellig måde. Vi kom dog igennem spillet uden at folk blev voldelige. Og en vinder blev fundet. ( Mig ) - Her føg det så med beskyldninger for at jeg havde smugtrænet og at jeg havde hjemmebanefordel. ( Pjat - det var talent ! - Jeg lammetavede dem og hovererede næsten ikke .... YES ! )

Allemandsret !

I vores unge dage , var vi meget på ferie i Sverige. Og her havde man "Allemandsretten". ( Vi udnyttede det ikke meget - da vi lejede hytter - Men alligevel ) - Jeg var dengang meget imponeret af at svenskerne sådan havde åbnet op for deres skove, og stolede så meget på campisternes ansvarlighed, at ild og oprydning var en naturlig følge af denne friheden.

Nu ser det ud til at denne "Allemandsret" ( Kaldet noget så mundret som FRI TELTNING ! ) også er ved at slå igennem i Danmark. Ikke at vi har så meget natur som svenskerne, men vi har helt sikker pletter, der er så kønne at man helt kan få åndenød. Nu er der hele 145 statsskove som har åbnet op for fri teltning, og jeg håber at det kan lokke rigtig mange ud og sove en nat i naturen. Her er mulighed for en billig ferie - Mulighed for at lave noget alternativt med sine børn en weekend - Eller bare en mulighed for at komme derud hvor stilhed blander sig med fuglesang, raslen i busken og ens eget åndedræt. Super tiltag fra Miljøministeriets side.

Bedsteforældredag !

Barnebarnet havde inviteret på "Bedsteforældredag" i børnehaven. Her gav de den hele armen med sang og kage. ( Skønt at se disse små mennesker, når de både skal synge 10 indianer og samtidig tælle på fingerne - Svært ! ) - Senere fik vi kaffe og kage. Jeg tror at knægten havde en god dag. Han fik vist os hele institutionen og der var næsten en historie til alle rum. Og vi fik et indblik i en hverdag, der efterhånden er længe siden vi har levet. Barnebarnet havde ringet til bedstemor dage før og sagt: "Jeg har smagt på kagerne - De er fine - Så I må godt komme "

Gæstespeaker !

En af mine venner havde inviteret mig til Hobro for at være gæstespeaker til Fyrkatløbet. Et løb jeg har været primus motor for i perioden 2000 - 2007, og derfor ligger mit hjerte meget nær. Så æren var nærmest på min side, da jeg blev spurgt.

Og sjov var det at komme tilbage og se hvor godt de havde tages sig af "Barnet". Organisatorisk havde løbet udviklet rigtig flot. Alt klappede og de mange hænder vidste lige hvem der skulle gøre hvad. Praktiske ting som materiel, sponsor og tidsplaner var helt i top. Og så var der selvfølgelige deltagerne. ca. 1000 løbere, hvilket også er en udvikling siden min tid. Jeg tror at alle fik en god oplevelse. ( Kunsten er jo at deltagerne ikke mærker alt forberedelsen og at de bare skal koncentrerer sig om at løbe ) - Og så var der min egen bonus. At komme tilbage til Hobro og hilse på alle de mange mennesker man kendte fra den tid. Alle skulle trykke hånd eller klappe skulder. Sådanne oplevelser kan man leve rigtig længe på. Så selv om tiden ved Mariager fjord er mere end 3 år tilbage i tiden, så kan man stadig savne det nære bymiljø - fjorden - bakkerne og de mange friske mennesker. ( Foto: Præmie overrækkelsen til største skolehold )

Arbejdsmiljønet på besøg !

Det var blevet min tur til at lægge lokaler til vores netværksmøde i Arbejdsmiljønetværks Syd gruppe. Og jeg kunne her lægge ud med at vise dem vores nye Brand Center. En lidt anden fremvisning af firmaet, end det vi normalt får, når vi er rundt ved hinanden. ( Det var måske lidt pral - men hvad gør man ikke for at imponerer. ) - Emnerne på det efterfølgende møde var ellers aktuelle nok. Sprogproblemer og kulturforskelle på arbejdspladsen af Sikkerhedschef Helmut Kipper fra TekniClean. Og Hvordan udnytter man bedst de nye muligheder i den nye arbejdsmiljølov af Arbejdsmiljø chef i Kolding kommune Sverre Berg-Jensen. Et fint møde, hvor erfaringsudveksling og netværk virkelig booster ens egen viden. Og netop mit arbejdsområde bliver man aldrig færdig med at lære. Og man kan ikke nå at studerer alt, så det er godt at have disse møder, hvor andre kan fortælle om deres erfaring og dele ud af deres guldkorn.

Mønsterbryder !

Så blev min datter uddannet skolelærer. Og jeg var faktisk rigtig stolt. Hun har arbejdet for sagen. Ja, hun har faktisk knoklet for at kommer hertil. Både med studier og fritidsarbejde. Hun har været stresset, usikker, håbefuld og alligevel sprudlende af gode ideer og meninger om, hvad hun vil bruge uddannelsen til.

...............Så er jeg også glad for at hun greb den mulighed, vi som forældre prøvede at give hende, så hun kunne blive en god mønsterbryder.

...............Og så er det altid skønt at vide, at hun har skabt et godt grundlag for en stabil indkomst. Dertil skal lægges at hendes forlovede også har fået en solid uddannelse og er mere end fuld at gå på mod.

Misrøgtet dyr !

Hvad er nu det...... Den omvendte verden, eller det rene sludder.

Nu klynker de landmænd, der misrøgter deres dyr minsandten og siger at det er bankens skyld. Hvis banken ikke smider flere penge i deres elendige økonomi, så er det deres skyld at dyrene ikke får deres foder. TAG JER DA LIGE SAMMEN !

De har selv drevet jeres forretning ud i dette morras. Men det er måske netop fordi de ikke ser deres bondegård som en forretning, men mere en nostalgisk Morten Korch verden. Hvor omverden skal holde selv de mest elendige landmænd oppe. Man kan med lidt sarkasme sige, at disse landmænd er de dyreste bistandsklienter samfundet har. At Dansk landbrug ikke tager konsekvensen og får lukket de mest elendige landmænd, er ufattelig. Som i alle andre brancher findes der dårlige forretningsfolk og elendige opbyggede økonomier. Forskellen er bare at i alle andre brancher lukker man, eller går konkurs. I landbruget mener de at det er en samfundsopgave at holde "røven" oppe på selv de mest elendige.

Far og søn !

Det er altid skønt når man kan dele interesse med ens børn. Derigennem får man noget kvalitetstid, der handler om andet end forældre / barn emner. Da knægten begyndte til svømning for nogle år siden, var jeg med som dommer og chauffør til hans stævner - senere blev han så god at vi kunne begynde at svømme sammen - Nu er han så god at jeg er håbløs bagefter. - Han ønskede dog noget mere varieret og fleksibel træning, så han har meldt sig ind i Tri klubben. Vi er begyndt at løbe sammen og senere må vi så op på cyklen sammen.

En ting er dog sikker. Jeg bliver aldrig som de "fodbold forældre" man ser på sidelinjen til træning - råben efter deres børn - Og prøver at leve deres egne mislykkede fodbold drømme ud gennem sønnen. Jeg er glad for at han holder sig aktiv, sund og stærk. Og så tror jeg at man får et stærkere sind ved at holde sin fysik stærk.

Skovsvin !

På min løbetur gennem Skodborg skov, kom jeg igen - igen forbi et læs affald, som et ægte Skovsvin havde læsset af. Jeg kan blive så harm over disse menneskers rådne attitude. Når de alligevel er ude at kører, så kør da forbi den kommunale losseplads. Den aktuelle bunke var affald var endda rigtig nem at spore, da der lå en postpakke med hans adresse ( Se billedet ) - Her burde kommunen tage ud og rydde op, og derefter sende ham en regning. Gerne med den dyre timeløn. Jeg tror det er den eneste vej frem. Desværre tror jeg ikke at det sker. Men her er alle informationer. Incl. stedet hvor affaldet ligger. ( Lige sydvest for Skodborgskovvej nr. 17 - Der hvor hærvejen krydser vejen - lidt inde i Præsteskoven)

Åben vand - Første tur i år !

Endelig var der blevet tid til første åben vands svømmetur. Det er selvfølgelig bare et spørgsmål om at prioriterer svømningen, så var det nok sket lidt før. Men i dag "skreg" dagen nærmest på at hoppe i baljen. Solen skinnede - ingen vind - jeg var færdig med alt derhjemme. Og selv konen spurgte om vi ikke skulle gå en tur rundt om Jels sø. Så det var bare afsted.

Og det var lige nøjagtig så godt som jeg huskede fra sidste år. Det er underlig at man sådan kan komme til at "elske" denne form for sport. Jeg tror at det er noget med den kraftfulde bevægelse, stilheden, tæt på naturen og at tankerne kan få frit spil, uden at man svømmer ind i kanten af bassinet. Lidt lige som runners high............ Bare i vandet. Lidt senere kom der flere som skulle svømmetræne. Nogle helt fra Fredericia.

Endelig færdig !

Det var næsten blevet til et "1000 års" projekt. - Gyngen i haven - De gamle telefon pæle kom allerede hjem sidste efterår. Og de er blevet flyttet noget rundt, da sådanne stammen næsten ikke kan undgå at lægge i vejen. I december blev de så skåret til, så de passede sammen - I marts blev de samlet i et hjørne af haven. I maj blev hullerne i græsplænen gravet, og endelig i juni fik vi løftet den på plads og støbt ned. Nu virker gyngen, og den er så kraftig at den kan bærer selv en XXXL voksen. ( Hvilket vi ikke har i familien - Men der kunne jo komme én forbi )

Min skygge - min ven !

Jeg fangede et billede af min skygge - min ven, mens hun trofast fulgte lige i rø... af mig, rundt i hele have. Hun er ikke meget af en sportshund, men hun går utrættelig rundt og følger med i hvad der foregår. Og selv når jeg så sætte mig et par minutter, begynder hun at patruljerer foran huset. Det kunne jo ske at der kom en eller anden forbi, der lige skulle undersøges og snakkes med. Hun bliver snart 2 år. Og er efterhånden blevet en personlighed i familien. Og selv om jeg ofte siger at en hund er en hund. Og den har intet menneskelig i sig. Så tror jeg alligevel at deres indlærte rutiner og væremåder er en afspejling af de mennesker de går rundt imellem.

Systemisk tænkning !

Jeg var for nylig til en storkunde konference ved DNV. Her var et indlæg fra en af mine netværksvenner, som startede fint. Men pludselig kunne jeg "hører" stemmer fra min fortid. Først i små bidder, men senere var der direkte link tilbage til min tid med Jesper Løye Hejl. Og Jesper er en af de tre mennesker, som har flyttet min opfattelse af ledelse og hvordan man griber sagen, an på en dramatisk og meget lærerrig måde. Hans Systemisk tænkning var i begyndelsen direkte uforståelig. Og det tog faktisk tid at slippe gamle rutiner og tankegange, så man kunne starte med at forstå hans meget ligetil måde at begribe selv komplicerede problemer. I en proces, der tog ca. ½ år, var jeg med til at ændre hele opfattelsen af ledelse i Arla Foods supply Chain. Dengang havde jeg det næsten som jeg havde set lyset ! - Og mener da også stadig at hans metodisk indgangsvinkel er det eneste rigtig. Men jeg må også erkende at når der går politik og høvdingebold i ledelse, er det rigtig svært at få alle til at trække på samme hammel. Man bliver nød til at sætte firma og samarbejde og tillid i første række, for overhovedet at have chancen for at forstå systemisk tænkning og kybernetik. Jeg må nok arbejde lidt på at komme tilbage på dette spor. Om ikke andet, så skaber det værdi for både virksomheden og min egen bevisthed.

Når mord bliver kunst !

Jeg havde godt nok set Kill Bill før, men syntes stadig at det er en fin film. Ikke så meget fordi de tre esser: Uma Thurman - Daryl Hannah og Lucy Liu er tre flotte front figurer, men mere fordi det er en Quentin Tarantino film. Hans "streg" er en hyldest til det flotte, kraftfulde og glimtende drab. Men en tvist af overdrivelse og lige til stregen dvælende måde at filme på. Og hvor den middelmådige lyd faktisk får en til at tænke på gamle B western, hvor en støvet Clint Eastwood kommer ridende hen over sletten. Jeg tror kun at drenge / mænd forstår denne blanding af nostalgi - erotik og splattermord. Men hvad..... Der skal også være bare lidt vi mænd bedre forstår. Og så gør det jo ikke filmen ringere, at "Danskeren" Michal Madsen er med på rollelisten.

Når Apple IPad dræber !

At arbejdsklimaet - hastigheden og de forhold som man arbejder under kan blive så usle at nogen ligefrem begår selvmord - lyder helt uden for normal tankegang. Men netop kundekrav fra Apple, til at producerer den nye IPad, gjorde at Foxconn pressede deres medarbejdere langt ud over den grænse man kan tillade sig. ( Ordet "Slaveri" popper op i mit hoved, når der både er tale om forhørsmetoder - vold og indespærring. ) - Og det der gør historien endnu værre er firmaets reaktion på disse selvmord og presseomtale. 1. De har bedt alle deres ansatte underskrive en erklæring på at de IKKE må begå selvmord........2. De har ansat nogle munke til at forhindre selvmord............. Jeg kunne godt komme i tanke om 10 tiltag man burde afprøve, inden man kom til disse to aktion. Og at de ikke har gjort ret meget for deres ansattes sikkerhed fremgår af en eksplosion, som skete for nylig

Men det allerværste er at dette næsten ikke smitter af på Apple. Deres kunder er nærmest ligeglade og Apple tager næsten ingen andre aktion end at løfte fingeren over for Foxconn og siger Fy - Fy !