Julefred med kviksølv i røven !

Så sænkede julefreden sig over det lille hjem. Børnebørnene havde kviksølv i rumpen (Kim Larsen citat) Så de næsten sitrede af spænding. Jeg kan også godt se at der er rigtig langt til gaver, når man hører barnets forældre prøver at forklare.: " Først skal vi lige spise til middag, så skal vi sove lidt, så skal vi have eftermiddagskaffe, så skal hundene luftes og der skal laves mad. Nu begynder juleaften så. Og der skal vi først spise tre retter mad og have mandelgave, så skal vi rydde ud og danse om træet -- - - - OG SÅ SKAL VI HAVE GAVER. Jeg kunne se i barnets øjne at moderen lige så godt kunne have sagt: "Om 4 lysår min skat. Måske når du ikke engang at opleve gaveregnen". ..... Nå, vi nåede frem til gaveregnen. Det er fantastisk at sidde lidt i baggrunden og bare følge med i denne uddeling. Der er en masse glæde og overraskelser i rummet og mange sende gode tanker til hinanden. Man får sjælden det hele med, heller ikke selv om man prøver med en plan om at børnebørn deler gaver ud og man så venter på at den heldig får pakket ud. Den plan holder altid ca. 3 minutter, så er et mindre anarki indtruffet og de små har kun fokus på egen gaver. Hvilket er meget forståelig. Hvem syntes da at mosters gave er vigtig, når man selv har 4 uoppakkede gave liggende på bordet. ... Jeg fik lige hvad jeg ønskede mig. En glad og nogenlunde rask familie - smil og trykhed for deres fremtid - Et liv der er skønt at leve og så lidt gaver.