En stigning på 42 % - Det er da til at tage og føle på! Jeg ved godt at man har nogle transport omkostninger, når man vælger at bo lidt udenfor bygrænsen, og at alting har en pris. Men samfundet vil også gerne have vores unge til at tage en uddannelse og at de benytter de offentlige transport muligheder, mens de pendler til og fra skolerne. Med en så drastisk stigning på transporten er det klart at mange prøver at tænke alternativ. Hos os vil en lille hovedregning siger, at der er mere økonomi i at forære knægten en "meget" udslidt nysynet bil. Lade ham samle 3 - 4 andre elever op (Mod en mindre betaling) - Og så er det bare der ud af. De kan ovenikøbet spare transporttid med denne ordning. Med samfundsbrillerne på er det dog helt galimatias. Mindre brug af offentlig transport -Mindre indtægt for busselskabet - større udgift for nogle uddannelsessøgende (Nogen kunne falde fra !) - Mere slidtage på vejene - Flere "dårlige" biler på vejene - Mere brug af brændstof(Co2) - Og så lærer vi vores unge, at samfundssind og store uddannelses visioner i bund og grund er baseret på cigar kasse tænkning. Jeg kan anbefale facebook gruppen: Uddannelseskortet er for dyrt. Men det hjælper nok ikke så meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar