På vej ud i den mørke morgen, med hunden i fuld firspring da den skulle tisse, var jeg lige ved at træde på Hr. Tudse. En ordentlig krabat, der sad og kiggede op på gadebelysningen. Som om den ventede et eller andet mirakel. Den var helt ugenert af at hunden snusede til den og at jeg prøvede at pirke lidt til dens ben. Den havde sat sig rigtig uheldig, midt på vejen. Og med min viden om, at hjemmeplejen kommer forbi kl. 06.00 Så måtte jeg hellere flytte den. Så jeg inviterede den hjem til min havedam. Den kvækkede godt nok da jeg løftede den. Og så kom der pludselig endnu en kvækken fra vejkanten. Der sad endnu en tudse. ( Måske Fru. Tudse ) Så nu håber jeg at der kommer en hel familien tudse omkring mit bassin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar