Var i dag inviteret til at give et indlæg på Carlsbergs sikkerhedsudvalgsmøde i Fredericia. Emnet skulle være, hvordan vi i LM håndterede arbejdsulykker med kort fravær. Vi har sat en masse igang, for at få de korttids syge ind på arbejde så hurtig som mulig. Vi har kombineret flere tiltag og mener selv at vi har en rimelig succes. Men alt kan jo blive bedre. De lyttede fint, selv om jeg endda bredte mig lidt ud over andre relaterede emner. Det er altid rart at hjælpe andre, at udvide sit netværk og få set noget andet en ens egen "andegård". Og så skal jeg lige love for at de har en effektiv vagt. Jeg skulle både taste mit navn i en pc. Have klistermærke og have tømt bilen for alle former for flasker. Selve systemet syntes jeg var ok. Deres niveau for port sikkerhed skal nok være så høj. Men selve vagtmanden var tydeligvis en der levede kun for uniformens magt. Og sådanne personer har jeg en vis allergi imod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar