Er vi flove over vores tro !

Det er snart ikke til at komme frem i det offentlige rum, uden at støde ind i alle mulige og umulige holdninger til politik - og samfundets vigtige spørgsmål. Men når vi taler religion, især den kristen religion, så er vi straks meget mere anonyme. Eller "bange" for at vise kulør. Nogle mener ligefrem at det kan virke provokerende eller stødende, hvis man erkender sin tro. ( Se bare Bjarne Hansen og Lis Adam´s indlæg i JV - den 12/1 ) Jamen er det da provokerende at have et krucifiks hængende i klasseværelset, når nu 90 % af alle italienere er katolikker - Er det nu provokerende at spise leverpostej i daginstitutionerne, når nu 90% af alle dansker er kristne ( ok. måske erkendte kristne - men så ikke modstandere af leverpostej madder ) Er det nu provokerende at bede kvinderne ikke at dække deres ansigt, når et flertal i folketinget har bestemt at, man ikke må bruge maske i det offentlige rum. Vi skal passe på at vi ikke bliver laveste fællesnævner - bliver total leverpostej farvet - og kommer til at mangle en af vores samfunds stærkeste piller. Vores tro. Skulle man se på en mere provokerende og frembrusende religion, som helt sikker gerne vil erkende sin tro, så må den muslimske tro da være en godt måleredskab. I Algeriet bliver man arresteret, hvis man tages med en bibel i tasken - I Egypten bliver alle Kopterne´s svin slagtet, da de ikke må holde urene dyr. - I Afghanistan sprang Talabanerne en århundred gammel Buddha statue, da den ikke lige passede ind i deres verdensbillede. - - - - Jeg mener ikke at vi skal gå så drastisk til værks, men at vise at man har en religiøs holdning kan vel ikke skade mere end at man løber rundt med en fan trøje for Metallica. Og dem bliver vi jo ikke bange for.