For at forberede os til den varme sol og ferie sydpå, er konen og jeg begyndt at tage lidt sol i den lokale Meddo solcenter i Skodborg. Det er ikke noget at prale af, men hvad skal man også bruge mere end et par sole, et rimeligt rum og lidt varme. Det sidst kniber gevaldig i denne tid. Der er så koldt i rummet at man starter med gåsehud. Og den type hud er ikke beskrevet i den instruktion om hud typer, som hænger i rummet............ Som ellers er fyldt med en velsignelse af plakater der priser konceptet Meddo. Ja, selv solen siger helt automatisk. " Meddo - It´s your boddy". Og så var det lige at jeg fik øje på deres hule reklame. For de proklamerer frækt, at de altid skifter rørene i deres sole mindst hver halve år. De kan måske godt holde længere, men Meddo er kvalitetsbevist og kundeorienteret. Og så stod datoen for sidste rørskifte -- - - 19. maj 2009. - - - - Her kan hverken gåsehud - vintertræthed eller alder forhindre mig i at tælle til mere end et halvt år......... Tag jer da sammen, skru op for både varmen i biksen og for egne ambitioner til at overholde egne regler. At reklamere med at være bedre end de andre i branchen og så falde gennem lige på dette punkt. Det er simpelhen amatøragtig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar