Nu har jeg i flere år været min egen frisør. Brugt "hundetrimmeren" til at klippe manken og fået konen til at finpudse omkring ørene. Det startede egentlig som en udløber af min nærighed, men er endt med at være en ok metode. ( Den lyse plet på toppen kan ikke skjules mere, og hentehår et ikke en mulighed i min verden ) Senere i min frisør karriere, begyndte jeg at farve konens hår. Det har faktisk også været en succes. Lidt begynderfejl måske. Som nu mest gik ud over mig selv. Sådan en hårfarve trænger langt ind i huden, hvis man ikke bruger handsker uden huller, så jeg har flere gange gået en uge med pletter på hænderne. Nu har jeg så taget springet ud i lyse striber. Knægten mente, at han godt ville prøve at lægge hoved til et forsøg. Og så gik vi igang. Udstyret med handsker, små stykker sølvpapir, en lille malerpensel og en del humor, gik vi igang. Vi havde set lidt på tv. ( Et af de meget sendte Top Model programmer ) Så vi arbejdede ud fra bedste evne. Vi grinede en del, vi tvivlede måske også lidt men vi gik til opgaven. Og vi kom igennem med succes. Knægten var over tilfreds med resultatet, og vi var blevet en smule rigere. ( Vi deler glæden ved at spare ) Så nu kan man godt sige at første semester i hjemmefrisør er bestået. En ting har jeg dog betinget mig. Hvem der end kommer for at blive serviceret. De SKAL selv vaske håret
1 kommentar:
Ja, godt gået. Man kan hvad man vil ( er jeg vokset op med :-) )
Sisse
Send en kommentar