Skat mat - Det tror jeg nu ikke !

Nu kender jeg Kasper Skak som en meget fornuftig - sportstrænet og flittig ung mand, der var i min datters omgangskreds i Hobro. Han var altid frisk for en sjov bemærkning og nok også lidt af en festabe. Men nu ser det ud til at han er blevet noget større. I år deltager han i Paradis Hotel på TV 3. Et program jeg aldrig har set, men nu må jeg hellere lige zappe over på udsendelsen, og se om jeg overhovedet kan genkende Kasper. Efter billedet at dømme, har han tillagt sig et lidt mere rå og Machoman -agtig udtryk. Det skulle være et program, hvor det drejer sig om at flirte, smigre, snyde og lokke sig ind på pigerne. Jo -- Jo, det tror jeg sagtens at Kasper kan gøre. Og hans fornemmelse for konkurrence skal nok også få ham helt frem i skoene. Jeg må ønske ham held og lykke. Der skulle endda være en kontant præmie til vinderen. Og så er der jo alle sidegevinsterne ved at deltage i sådan et show. Masse af gratis drinks - fri adgang til alle diverse diskoteker - ombejlet af de lokale babes - Måske omtale i Se og Hør - Og måske senere deltagelse i Robinson. Se bare hvad Sidney Lee har drevet det til.

Meddo - It´s you who are the fool !

For at forberede os til den varme sol og ferie sydpå, er konen og jeg begyndt at tage lidt sol i den lokale Meddo solcenter i Skodborg. Det er ikke noget at prale af, men hvad skal man også bruge mere end et par sole, et rimeligt rum og lidt varme. Det sidst kniber gevaldig i denne tid. Der er så koldt i rummet at man starter med gåsehud. Og den type hud er ikke beskrevet i den instruktion om hud typer, som hænger i rummet............ Som ellers er fyldt med en velsignelse af plakater der priser konceptet Meddo. Ja, selv solen siger helt automatisk. " Meddo - It´s your boddy". Og så var det lige at jeg fik øje på deres hule reklame. For de proklamerer frækt, at de altid skifter rørene i deres sole mindst hver halve år. De kan måske godt holde længere, men Meddo er kvalitetsbevist og kundeorienteret. Og så stod datoen for sidste rørskifte -- - - 19. maj 2009. - - - - Her kan hverken gåsehud - vintertræthed eller alder forhindre mig i at tælle til mere end et halvt år......... Tag jer da sammen, skru op for både varmen i biksen og for egne ambitioner til at overholde egne regler. At reklamere med at være bedre end de andre i branchen og så falde gennem lige på dette punkt. Det er simpelhen amatøragtig.

Et rigtig " gør det selv " nederlag !

Ja, jeg har jo den holdning at jeg nok kan finde ud af det meste ! Og er da også kommet rigtig langt i "gør det selv" verden med denne holdning. Selvfølgelig er der opgaver jeg opgiver med det samme, hvis det ser for indviklet ud eller jeg mangler noget faglig viden..............

Men denne opgave var dog nem, til at begynde med ! Konens bil havde problemer med at holde strømmen. Jeg havde flere gange ladet på batteriet, men kunne godt se at den var færdig. Så jeg tog tyren ved hornene, slog op på Thansen´s hjemmeside og fik tastet model - årgang og motorstørrelse ind. For øvrigt meget smart, og man kan endda se om den lokale butik har den aktuelle del på lager. Nå, batteriet blev hentet. Billig - billig, når det skulle være en 100 ampere model. Men så begyndte " gør det selv" opgaven at gå skævt. Først og fremmest var det ski.. koldt og det begyndte at blive mørkt. fingrene var iskolde og der var simpelhen umulig at få det gamle batteri ud. Det var en gåde, hvordan det var kommet ind i motorrummet. ( Havde de mon sat det ind inden de satte skærmene på bilen ?? ) Så efter flere forsøg, efter at have tøet fingrene op flere gange og efterhånden begyndt at sige nogle rigtig beskidte sætninger, måtte jeg melde pas. Det sårede min stolthed helt enorm, at jeg ikke engang kunne skifte batteri på en bil. Jeg fik ringet efter Dansk Autohjælp, de slæbte den ca. 1½ km. op til den lokale automekaniker. OG HAN TOG KUN 230.- KR. FOR HELE OPERATIONEN. INCL MOMS. Tænk at stå med så mange problemer, bruge en masse tid, fryse og bande, og ikke mindst ende med et mindreværdskompleks, bare for at spare 230.- Jo - Jo, mekanikeren grinede, men jeg grinede bare med. Næste gang rør jeg ikke et batteri. Det overlader jeg til eksperterne.

Hvor svært kan det være !

I går aftens spillede Danmark mod Norge i håndbold. Vi var bagud i hele kampen. Jeg har desværre så lidt forstand på håndbold, at jeg ikke kan bedømme om vi spillede dårligt eller heldet ikke var med os. Men i de sidste minutter / sekunder kom vi på 23 - 23. Og et straffekast i overtid gav os sejren med sølle et mål. Og her var det så at hele danmarks hidsig prop Ulrik Wilbek udtalte:

" Man behøver jo kun at være forest til sidst for at vinde ! "

Det er simpelhen super at have så meget humor, når man i 2 x 30 minutter har været oppe i det røde felt og hjernen kun har fokuseret på holdet og spillet. Jeg ved godt at det kan virke overlegen, men man bliver nød til at have en egoistisk indgang til sporten, hvis man vil vinde. En anden af mine ynglings citater fra en sportsmand kommer fra Lance Armstrong. Han sagde engang:

" Nr. 2 - er den første i en lang række af tabere ! "

.... Og han havde da også noget at have en sådan udtalelse i. Med den vilje til sejr som han har vist i cykelsporten, og den ydmyghed han er gået til træningen, kan man godt forstå at han ser samme forskel på 1 og 2 pladsen, som Ulrik Wilbek.

Arbejdstilsynet er også mennesker !

Jeg var i dag inde ved Arbejdstilsynet i Kolding ( Tilsynscenter 3 ) For at give en orientering om de tiltag vi har lavet på virksomheden omkring arbejdsulykker. Indlæggets overskrift var Empowerment til at komme fra ulykker til nærvedulykker. Det var et rigtig godt møde, hvor de tilsynsførende havde mange gode spørgsmål og gode vinkler ind i oplægget, set gennem deres briller. Sådanne møde giver også mig en del med hjem. Jeg lærer deres holdninger af kende, deres måder at tænke på, deres tvivl og mål i jobbet som ansat ved Arbejdstilsynet. Og så ser jeg da også personen bag tilsynsførerskiltet........ Men jeg håber da også at påvirke dem. ..................At de skal være bedre til at hjælpe virksomhederne, at de skal fokuserer mere på den menneskelig fejlrisiko og at de skal lægge politi kasketten lidt ned i kufferten. Der er selvfølgelig mange forskellige måder at gøre tingene på. Jeg tror dog at fælles for dem alle er, at man skal brænde for sagen. Man skal udstråle klare holdninger og være model for det, man prøver at få folk andre til at forstå. Ens fremtoning skal være ægte. På den måde tjener man tillid og respekt. Og de er utrolig villige til at flytte sig i den rigtige retning.

Værested som lokal magnet !

Skodborg er nok en lille by, som ligger i fordelingpunktet mellem Vejen. Vamdrup, Rødding og Jels. Men der er stadig en del liv i byen. Frivillig brandkorps med eget musikkorps - Egen sommerfestival - Større ungdoms fodbold turnering og nu også et værested for de unge mennesker. Det gamle spisested / værtshus " Trællen" omdannes af et hav af frivillige, med Henry Schøler, Arne Christensen og Jan Thomsen i spidsen, til et sted hvor byen unge fra 4 klasse og op, kan mødes og hænge ud. Vores knægt er nok for stor til at deltage, men det vil helt sikker appelerer til de mange, som i dag er lidt rodløse i hverdagen Og måske holde ungerne indenfor bygrænsen, når de skal "brænde tid af sammen med vennerne". Det eneste jeg kan frygte, er at initiativet drukner i velmenene voksne, der stabler alverdens aktiviteter på benene, uden helt at afstemme de unges behov og måder at være sammen på. Man kan sige, at de kun har ét skud i bøssen til at blive Hip. For bliver det først udlagt som forældrestyret - småkedelig og utrendy, så får man ikke fat i dem, som mest har brug for et sådan sted. Der findes en Facebookgruppe ( Det nye værested i Skodborg ) og der er åbning den 2. februar. Held og lykke med projektet. Husk at lytte til de unge, også når de siger at de hellere vil ligge i en sofa og spille pc. Det er nemlig også en del af deres behov.

Sceneskift på splitsekunder !

( Modelfoto ) I går aftes kørte jeg knægten til efterskolen. Han skulle afsted på skiferie med skolen. Jeg sad og sludrede, han sad nærmest og små sov. Der føg kraftig og jeg sad med øjnene på vejen. Rigtig far / søn tid. Pludselig stod en ung mand i mørket i vejkanten og viftede med armene. Jeg fik hold på bilen og sprang ud. Manden skreg at hans bror sad fastklemt i bilen, som jeg først nu fik øje på. Et godt stykke nede af en skrænt og noget ude på marken. ( Der løber mange billeder gennem hovedet på én - når man stormer ned til bilen ) Den store 4 hjulstrækker lå på siden. Lugtede meget af brændstof og alt var kaos. ( Knuste vinduer - trykket tag - airbags og meget mørkt ) Den lå på siden og en ung mand sad fast i selen og måske også i det instrumentbræt, der var trykket langt ind i kabinen. Jeg fik min søn til at holde den ødelagte dør og kravlede ind til manden. Han var bange, så jeg prøvede at berolige ham, og spurgte om han kunne mærke sine ben og om han have ondt andre steder i kroppen. Han lød til at være fysisk ok. Jeg fik selen af og fik ham løftet ud. Han rystede, så han næste ikke kunne stå på benene. På dette tidspunkt var der kommet flere til og vi fik i fællesskab de to unge fyre afsted til hjælp. Min egen dreng var også noget rystet, da vi igen sad i vores egen bil. Jeg har selv en rigtig god evne til at være iskold i situationen, men ved også godt at reaktionen kommer senere. ( Det mønster lærte jeg i min soldatertid, og det har overhovedet ikke forandret sig ) Det var så i nat at alle billederne kom igen og alle de mange hvis´ser. Det er godt at disse øjeblikke ikke kommer samtidig med at man skal være hurtig, praktisk og have overblik, for så var jeg ikke meget værd. - Nå..... Det var rart at de unge mænd ikke kom mere til skade. Og det giver da også lige det strejf af virkelighed, der gør at man godt kan holde farten nede i hverdagen.

Pegeri af værste skuffe !

Mennesket har en evne til at tiltrække andres opmærksomhed ved at pege, så alle kigger i den retning fingeren peger. Der er næsten ingen, der kritisk tænker på, hvilken subjektive mening, der ligger bag pegefingeren. Vi kigger bare " bevistløs " i den angivne retning. Ofte sker der det, at den pegende person får rettet opmærksomheden VÆK fra sig selv. ( Her må jeg lige indskyde, at min hund faktisk er klogere. Den kigger på mig, hvergang jeg peger på et eller andet. Sådan lige for at afkode min intentioner med at pege, og om jeg viser andre tegn på, hvad den skal gøre, inden den langsom begynder at kigge i fingerens retning ) X - Faktor er en rigtig gang finger pegeri. At de tre dommere absolut skal udstille mennesker, som er åbenlyse håbløse. At dommerne skal ødelægge disse amatørers omdømme. Og at de ovenikøbet skal nedgør den verbalt. Ja - Ja, det lægger selvfølgelig hele opmærksomheden på de udstillede mennesker, men det fritager også dommerne for at sig / vise at de er værdige til rollen. Jeg ville da meget hellere se de vordende talenter, der ligger på vippen. Hører dommernes saglige kommentarer. Og måske lærer, hvad det er de ser og går efter. Det kunne måske endda give mig en mere nuanceret opfattelse af musik udøverne. Og derved blive et bedre publikum. Det kan godt være at de tre dommere er dygtige og næsten geniale på deres eget område. Men det er ikke noget jeg har set endnu. Indtil videre har de benyttet det ur gamle tricks, med at pege på andre, så man ikke ser på dem.

En - To - Ti........ Hus forbi !

Det med at tælle kan selvfølgelig volde os alle problemer. Det er mest et spørgsmål om, hvor stor og indviklet tælle opgaven er. Når vi taler om mindre sammentællinger har vi hjælpen lige ved hånden. 5 på hver hånd. Så talrækken til 10 er ikke så svær. Skal vi længere op, har nogle af os gamle lært lidt i skolen, mens de unge bruger deres lommeregner - mobiltelefoner eller pc. Og alligevel kan selv det offentlige Danmark have svært ved at tælle til tre.

Den pågående diskussion om burkaer er et godt eksempel. Er der nul burkaer - - Er der tre burkaer - - Er tre det samme som mange ???

Hvis tallet tre er svært for politikerne, så må det da være endnu svære at tælle til 90 mandater. Hvilket også viser sig i mange mærkelige udmeldinger inde fra borgen. Sikre forslag om madpakker - burkaer og andre livvigtige emner starter som helt sikre sager, hvorefter forslagsstilleren lige skal hjem og tælle efter - - - Og vupti, så var der hvis kun mandater til et sted mellem 3 og 90. Det kan løbe mig lidt koldt ned af ryggen, at det er de samme folk vi har valgt til at styre landet gennem den verserende krise.

Forberedelse er altid sagen - Eller ??

Håndjern - kølle og videokamera ! Ja, så er man da forberedt på en civil anholdelse. Thomas Kjær Pedersen fra Kolding tog affære. Da han, for jeg ved ikke hvilken gang, fik sine dæk på bilen skåret op. Han havde endda, i flere aftener stået og ventet i sin garage for at få fat i gerningsmanden. Jeg kan godt forstå Thomas, jeg kan godt se at han næsten har prøvet alt, og derfor skrider til selvtægt og en civil anholdelse. Det er mere forberedelsen jeg hæfter mig ved. Kunne man også forberede sig med: Natkikkert - sømpistol og videokamera - /// - Overfaldsalarm - bjørnesaks og videokamera, - /// - Kanonslag - tæskehold og videokamera. Når man nu ved at gerningsmanden helt sikker har noget skarpt i hænderne ( Han har jo lige skåret dækket op ) Og man udstyrer sig selv med farlige våben, så er det måske på grænsen til en civil anholdelse. Jeg ved at der er mange der mener noget andet. Men jeg tror at denne form for forberedelse kun øger niveauet af farlighed for alle. Og det er helt sikker den forkerte retning. At myndighederne ( Læs: Politiet ) her har svigtet, er der nok ingen tvivl om. Men det er jo ved at være en dagligdags forseelse fra deres side af. Klagesagen "Ressourcer eller ej". - - - - -Det er stadig en prioriterings sag, og der må sidde et menneske af kød og blod i etaten og nedprioriterer netop denne opgave. Han kan måske fortælle, hvad niveauet af forberedelse til en selvtægt handling skal være ??

Multimedie maskerade !

Ja, det er da på jysk "træls" med den nye multimedieskat. Den er overhovedet ikke gennemtænkt fra Skatteminister Kristian Jensens side. A: Det er en ekstraskat, selv om regeringen har skattestop - - - B: Det bremser udviklingen af det digitale samfund, selv om det er et af de bedste mål vi har i Danmark, når vi nu skal leve af viden og handlekraft - - - C: Den gør jo ikke ligefrem Kristian Jensen populær i befolkningen, selv om mange har udnævnt ham til kronprins i Venstre. ......................

Men når alt det er sagt, så må jeg sige at det er en storm i et glas vand. Jeg vil personlig, nok komme af med ca. 150 kr. ekstra i skat om måneden. For de får jeg en mobiltelefon, en internetopkobling, en bærbar pc, support til mit udstyr, og altid de nyeste programmer..... Jo - Jo, Det fik jeg også før 1. januar, men der var mit samlede skattetryk også højere..........Ja - Ja, udstyret skal primær være til firmabrug, men selve netforbindelsen bliver da brugt af resten af familien. Så koldt vand i blodet. Alting har en pris, så er det jo bare op til éen selv, om man skal "krige" en lønforhøjelse hjem - Om man skal holde 5 min. længere pause pr. dag - Om man skal omlægge til IP telefon derhjemme eller bare betale og se glad ud. For den flexibilitet der er i at have udstyret med overalt vil vi jo nødig miste.

Røg er ikke en del af arbejdet !

Her er så en af de historier der normalt passerer forbi, uden at gøre megen postyr. MEN her er der faktisk noget meget at hente i ordene " Privat ærinde". Og at ulykken ikke var som en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under.

En rygetrængende medarbejder havde i sin frokostpause så travlt med at komme ned i gården for at pulse, at hun gled på trappen i opgangen til hendes arbejdsplads og brækkede den ene albue. Hændelsen blev meldt til Arbejdsskadestyrelsen, der anerkendte skaden som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at hun under sit arbejde havde været udsat for en ulykke.

Forsikringsselskabet ankede imidlertid afgørelsen til Ankestyrelsen, fordi forsikringsselskabet mente, der var tale om et privat ærinde, fordi skaden skete i frokostpausen. Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, fordi det ikke var dokumenteret, at der var sket en ulykke, som var en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under.

Sket i frokostpause
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var sket i medarbejderens frokostpause. Og ifølge arbejdsgivers personalehåndbog måtte der ikke ryges i lokalerne på arbejdspladsen eller ved indgangen til arbejdspladsen. Der måtte desuden ikke ryges i arbejdstiden, og hvis der skulle ryges, skulle der flekses ud. Medarbejderen oplyste, at hun ikke fleksede ud, da skaden skete i frokostpausen mellem 12.00 og 13.15, hvor systemet ikke registrerede ind- og udfleksning. Men Ankestyrelsen fandt, at skaden indtraf, efter skadelidte havde afbrudt arbejdet for at udføre et privat ærinde. Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsgiver ved reglerne i personalehåndbogen havde tilkendegivet, at rygning i arbejdstiden eller på arbejdspladsen ikke var tilladt. Arbejdsgiver havde derved udtrykkeligt givet udtryk for, at rygning ansås for at være et privat ærinde.

Lyse striber eller totter - Vælg selv !

Nu har jeg i flere år været min egen frisør. Brugt "hundetrimmeren" til at klippe manken og fået konen til at finpudse omkring ørene. Det startede egentlig som en udløber af min nærighed, men er endt med at være en ok metode. ( Den lyse plet på toppen kan ikke skjules mere, og hentehår et ikke en mulighed i min verden ) Senere i min frisør karriere, begyndte jeg at farve konens hår. Det har faktisk også været en succes. Lidt begynderfejl måske. Som nu mest gik ud over mig selv. Sådan en hårfarve trænger langt ind i huden, hvis man ikke bruger handsker uden huller, så jeg har flere gange gået en uge med pletter på hænderne. Nu har jeg så taget springet ud i lyse striber. Knægten mente, at han godt ville prøve at lægge hoved til et forsøg. Og så gik vi igang. Udstyret med handsker, små stykker sølvpapir, en lille malerpensel og en del humor, gik vi igang. Vi havde set lidt på tv. ( Et af de meget sendte Top Model programmer ) Så vi arbejdede ud fra bedste evne. Vi grinede en del, vi tvivlede måske også lidt men vi gik til opgaven. Og vi kom igennem med succes. Knægten var over tilfreds med resultatet, og vi var blevet en smule rigere. ( Vi deler glæden ved at spare ) Så nu kan man godt sige at første semester i hjemmefrisør er bestået. En ting har jeg dog betinget mig. Hvem der end kommer for at blive serviceret. De SKAL selv vaske håret

I fængsel for at slå en andens barn i skolen !

Først skal siges, at det IKKE er ok at slå andre folks børn. Der er ingen undskyldning. Det er HELLER IKKE ok at stikke en kniv i en ryggen på en skolekammerat. Men ugens medieopblæste episoder er jo kun den sidste ulykkelige hændelse, i en lang række af episoder, der har gået forud for handlingerne. Hvor er forældrene henne i denne historie. Hvor er skolen og skolebestyrelsen. I en af sagerne var der virkelig kø ved vaske for at krybe udenom. Inspektøren lænede sig op af en trivselsundersøgelse der var 1½ år gammel. ( Den kan kun være retningsgivende - Det må være hverdagen, der er udgangspunktet for hans virke ) Og en skolebestyrelses formanden, der mellem alle hendes øøøhhh og æææhhh, fik sagt et par forkølede ord om værdigrundlag. For mig lignede hun en der virkelig havde berøringsangst over for skolens aktuelle problemer. Og det fremgik da tydelig af TV indslaget, at det var et gammel og kendt problem. En skoleelev kunne frisk fortælle at den knivstikkende pige var blevet moppet over en længere årrække. Med risiko for at fornærme en del af vennekredsen / familien ( Jeg er omgivet af lærer ) Så mener jeg at der må være nogle der ikke lever op til deres ansvar i skolerne. Ikke at det er deres opgave at løse problemet. Men de kan gøre opmærksom på problemet - Over for forældre - myndigheder - klassen - skolen. Og skulle man møde nogle forældre der ikke kan se deres barns hensigtsmæssige opførsel. ( Sådanne forældre har jeg faktisk mødt op til flere gange i den tid, mine tre egne børn har frekventeret folkeskolen ) Så må man som lærer bare "RÅBE HØJERE". Jeg har selv set uheldige udfald af passive lærer, dog aldrig så galt som ugens eksempler. Jeg tror at det handler om de værdier man har i sit eget liv. Ikke så meget om det lige står i et værdigrundlag eller en trivsels undersøgelse.

Det er rigtig få mennesker der ikke på bunden ved hvad der er rigtig eller forkert. Så min opfordring må være. Tag nu fat i problemet inden vi igen skal se gentagelser af denne uge. Man er som lærer ikke forpligtet til at løse alle problemer, men man er som menneske forpligtet til at skride ind, når man ser uretfærdighed.

Arbejdstilsynet var tilpas imponeret !

Arbejdstilsynet har fået den opgave at kontakte de virksomheder der har anmeldt mere end 100 arbejdsulykker med fravær i 2008. Opgaven er at man sammen får lavet nogle planer for, hvordan dette tal kan reduceres væsentlig. Der findes 93 af disse virksomheder i Danmark - 9 i vores område, og vi er en af disse.

Derfor var jeg til møde ved Arbejdsilsynet i Kolding. De fremlagde deres tal - grafer og kurver over mit firma, som de kunne se for 2008. Og der var da ikke et kønt syn. Derefter viste jeg dem alt det vi havde lavet i 2009. Hvor langt vi er kommet og at vi har reduceret enormt på dette tal. Jeg vist hvordan vi, gennem en meget målrette indsats , har sat sikkerhed på dagsordnen. Alle møder, fra morgenmøder på gulvet til management meeting i topledelsen, starter med sikkerhed. At der er kommet sikkerhedsmål ind i rigtig mange preformens aftaler, og at vi har brugt 5S systemet til at hjælpe os. At vi uddanner vores sikkerhedsfolk, både gennem egne kurser og gennem 3F sikkerhedskurser. At vi har så aktivt en sikkerhedsorganisation, at jeg altid har kampvalg, hver gang der er valg til ny sikkerhedsrepræsentant. Og det bedste af det hele. Det er langt imellem at en af mine kollegaer kommer til skade. Arbejdstilsynet vil selvfølgelig gerne se at alt min snak virker i virkeligheden, så jeg har inviteret dem på besøg. De vil gerne bruge vores arbejde, som et eksempel, når de begynder at samle de arbejdsskade tunge virksomheder. Så jeg har lovet at stå op på kassen og fortælle om forløbet.

Selvfølgelig er jeg stolt over vores arbejde, det sidste år. Jeg er mest stolt over hele sikkerhedsorganisationen. For uden den enkelte sikkerhedsrepræsentants aktive deltagelse, var vi aldrig kommet så lang. Og uden en klar ledelse, der konstant har sagt at prioriteten er: Sikkerhed - Kvalitet - Produktion, så kommer økonomien af sig selv, Så var det heller ikke gået. ( skulle man komme med lidt kunstruktiv kritik af projektet, er det at man i Arbejdstilsynet forholder sig til tallet 100 ulykker. Uden at se på om virksomheden har ansat 500 mennesker eller 11.000 mennesker. Det siger noget mere at bruge udregningsmetoden Ulykkesfrekvens. En metode der bruges overalt i erhvervslivet, og som gør at man kan sammenligne alle virksomheder, uanset branche, uanset antal ansatte, uanset om der arbejdes mere eller mindre end 37 timer pr. mand pr. uge. Her burde Arbejdstilsynet være mere moderne og bruge disse tal. Så ville de også finde de " mere rigtige" indsats steder )

Jordskælv i Haiti !

Det er bestemt ikke lige det vi havde regnet med at skulle opleve, når vi tager på vores drømmeferie til Den Dominikanske Republik. Det er selvfølgelig et stykke fra epicentret, men derfor er det skam tæt nok på. Jeg har rigtig ondt af de mennesker der bor i området og håber at der ikke kommer flere skælv. Det er utrolig, at et paradis som de Caribiske øer gemmer på fare der langt overgår ens fantasi. At sol - palmer - og sydlandsk afslappethed kan blive forvandlet så hurtig til et katastrofe område. Der er ikke meget vi kan gøre. At blive væk vil jo heller ikke hjælpe. Jeg tænker da på faren, men chancen / risikoen for at det går galt er vel ikke værre end at vi hver år tager bilturen til Italien. Her er der også rigtig mange der kommer til skade på motorvejen. Og det spekulerer vi jo heller ikke over !

Huset ligner en prøvesprængning !

Ja, der skal ikke meget til, for at ens hjem ligner en slagmark..... Vores datter og svigersøn havde brug for et fridøgn og vi hentede de to børnbørn til en miniferie i Skodborg. De var udstyret med alverdens legetøj, sovedyr og bobslæder. Og vi var klar til deres ryk-ind. De er meget hyggelige at have. Nemme og uden de store nøkker. Hvis man kender deres madvaner, så får man også stoppet noget i hovedet på dem. Badekaret gør da også lykke. Men det er utrolig hvor hurtig de kan sprede deres "udstyr" over hele huset. Jeg går til daglig og skælder ud på hunden, når dens to stykker legetøj eller dens tyggeben ligger og flyder. Og man risikerer at falde. Men det er intet at regne for hvad to drenge kan lave på under en time..... Nå, man kan altid se en ende på deres besøg. Det må straks være værre at stå med rodet dag ud og dag ind. Jeg kan svagt huske, hvordan konen og jeg sad i vores unge dage. Klokken 20 var ungerne i seng, der var ryddet op og vasket tøj. Pakket til næste dag. Nu skulle vi så hygge os..... Og så gik vi i seng og SOV !

Vingen er hjemme igen !

For leden fik vi vores vinge hjem fra COP 15 udstillingen. Den 61,5 meter lange ( Verdens længste ) havde været en tur i København, for at påvirke de mange beslutningstagere og for at give den almindelige dansker et indtryk af, hvor stort det kan blive. Beslutningstagernes evne til at beslutte sig var ikke for god, men vi fik da promoveret vores produkt. Både i udsendelser fra COP 15 og i TV avisen........ Nu er den så vel hjemme. Og vi har bestemt at den skal ligge lige foran fabrikken, ud mod vejen. Jeg har søgt og fået o.k. af Kolding kommune og vi forventer at det bliver et godt og synlig blikfang. Indtil videre er den dog parkeret i gården. Den megen sne har forhindret at den kommer på plads. Men jeg skal nok være på pletten med kameraet, når den store kran skal løfte den 19,5 tons tunge vinge på plads. ( Billedet er taget fra min bil, og det er noget af en overhaling at komme forbi de små 70 meter lange køretøj.

Wii - Spillefeberen er over familien !

Så fik vi en Nintendo Wii ind i huset. Den officielle begrundelse er at den er et godt træningsredskab for konen. Uofficiel er det en stor morskabsmaskine for hele familien. Der en indkøbt i sort, så den matcher med resten af medie alteret i stuen. Og den ser da også fin ud sammen med fladskærmen og det andet. Og den er allerede taget i brug. Også så meget at flere af familien har kastet sig tilbage i sofaen, Svedende og med et vildt blik i øjnene Jo - Jo... Alle er Hook på maskinen. Og jeg må da også indrømme at det godt kan appelerer til mit konkurrence gen. Men det bliver nok som det plejer. Resten af familien træner i smug. Og bliver derfor rimelig gode. Jeg får derefter "bank" hver eneste gang og må trække mig tilbage til min egen træning.

Højtflyvende drømme !

I dag var jeg på Agerskov Ungdomsskole og hører knægten give en fremlægning af hans OSO opgave. Han skulle lave en rapport samt en mundtlig orientering om de planer han har for at få en uddannelse og et job, som han brænder for. Hans basis drøm er at blive ingeniør, Men den store drøm er at blive pilot. Så OSO opgaven havde fokus på en flyver uddannelse. Og jeg syntes at han gjorde det rigtig godt. Han havde de fleste vinkler i uddannelsen med og han gjorde en god figur over for de lærer og forældre, der hørte på hans arbejde. Men der er også en anden stor gevinst. Han har fået en stor viden om de krav der er til ham, for at nå drømmen. Hvor meget han skal hænge i. Både fysisk og på det intellektuelle plan. At han vil blive udsat for meget høje krav og at der kun er éen til at trække ham op i gear. ( Ham selv ) Han ved nu også, at vejen er lang og at der vil komme mange "kriser". Men han har ikke mistet modet. Måske endda fået mere blod på tanden. Jeg vil håbe at han kan fastholde drømmen. Han har helt sikker potentialet.

2 grader koldere - - - - - Var det budskabet !

To mand sad i en flyver og den ene sagde: Har du set det der om C02 ?? - - - - Nej ! Jeg har ikke engang set Etteren !"

En sjov vits, med en del alvor i sætningen. I øjeblikket er hele den nordlige halvkugle ved at blive begravet i Lortevejr - trafikkaos og kuldedød. Så det er noget svært at følge de skræk senarier, der er penslet ud gennem klimakrisen. Man kunne få den grumme tanke, at man skulle aflyse, eller i det mindste udskyde det et par år. Det har i hver tilfælde givet mig et par tvivlende øjeblikke, når jeg løber rundt og er ved at fryse næsen af.

Natuglen på natlig besøg !

I går aftes, lige før sengetid, stod jeg og luftede hunden ude i haven. Og pludselig kunne jeg se to store øjne i vores grantræ. Da jeg stille gik nærmere, lettede en større fugl, og satte sig lidt længere oppe i træet. Det var en flot voksen Natugle. Fuldstændig lydløs, baskede den lidt rundt, og satte sig igen til rette for at holde øje med mig. Jeg fik tilkaldt konen, men påstyret har nok skræmt den, så hun fik ikke fuglen at se. Jeg kunne dog senere hører støjen fra småfugle der brokkede sig ovre i naboens skov. Så den har helt sikke sat sig derover. En fantastisk natur oplevelse. Når man slet ikke venter det. Og så er det utrolig længe siden at jeg har set en ugle.

Klar i 14 år - - - - Så må man være rigtig klar !

Nu er det bekræftet. Det bliver sa.... koldt ! De danske isbrydere er sat i alarmberedskab og deres kaptajn glæder sig som et lille barn. Det skulle være 14 år siden at de har været i aktion sidst. Det er selvfølgelig også OK. at de kan komme ud og vise hvad de dur til. Hvad staten betaler en formue for at holde klar. Og ikke mindst, for at hjælpe den danske flåde med at skaffe valuta hjem til landet. Jeg fik dog skummel tanke ! Hvad har de lavet i de 14 år, hvor de har ventet.................. Man kan vel ikke gå med en smørekande i hånden og sprøjte lidt her og der i 14 år. - Man kan vel ikke opbygge en erfaring som kaptajn ved at stå på broen og se ud på vintersjap i 14 år. - Og man kan vel ikke bruge 48 timer på at blive klar, når man brugt 14 år til at være klar !!!

Kold i rø... I - - - Det kølige overblik !

Så har vi hvis fået sne nok !!! Jeg syntes stadig at det er flot at løbe en tur i den snedækket skov - Det er stadig sjov at se hunden dykke ned i snedriverne eller se naboen trække rundt med ungerne på deres slæder.................... Men alt andet er noget skidt. Der skal skovles sne - Der er konstant vådt og sjappet i bryggers - Varmeregningen stiger astronomisk - Trafikken er besværlig og bilen er skide kold at komme ind i. Og allerværst. JEG GÅR OG SMÅFRYSER HELE TIDEN. Nu må der gerne komme tø vejr, og lidt solskin. Jeg ved godt at den globale opvarmning er en varm sag at tage hul på. Men jeg kan godt forstå de tvivlende, når der nu er snestorm i Texas - Inderne fryser ihjel og vi kan have minus 13 grader og hvid jul i Danmark. Det er ikke just de rigtige + 2 grader signaler.