Den mest gale er nok mig selv !

Jeg fik Morten Ingemann kalender ( Det var Danmark 2010 ) i Julegave. Og for lige at varme op på denne kalender, købte jeg 3 +4 som billig bog. Og hold da op, hvor har jeg grinet. Selve tegningerne er fantastiske. Man kan næsten ikke tegne folk grimmere ( Læs mere hverdagsagtige ) Og de situationer, som han skildre kunne man nemt finde i hverdagslivet. Det er helt almindelige episoder, der bare er trukket den lille smule længere ud, så man ikke kan lade være med at skrige af grin. I mange af striberne kan man genkende sige selv, og det giver da også en vinkel på ens selvforståelse. Disse striber er især til os der kan grine af os selv. Og godt ved, at den mest gale i vores omgangskreds - Er os selv.

Dyt - Dyt - Skal vi byt !

Ja, så tog vi alligevel i Bilka for at bytte julegaver. Og hvilken menneskemylder. Det er lidt skræmmende at bare butikkerne har lukket i 2 dag, så går folk helt amok i købe-rus. Vi skulle have byttet en telefon, som knægten have fået i julegave af os. ( Ja, - Jeg var ellers sikker på at det var lige den model han drømte om, men det var det så ikke !!!!!! ) Problemet var, at han havde brudt emballagen - havde pakket den ud - ladet batteriet op - sat sim kort i maskinen og prøvet at ringe, inden han fandt ud af at det ikke lige var modellen. Så gode råd var dyre. Vi brugte så dumrian tricket. Konen tog telefonen med hen til skranken, spillede gammel kone dum. og pustede sig lidt op, da den unge ekspedient begyndte at brokke sig. Man kunne næsten se hans irritation over at kunden kunne være så dum. Han opgav dog næsten med det samme og hun fik pengene retur. Nu er pengene lagt til side til der kommer et godt januar tilbud. Og så må knægten selv vælge - Og spæde til, hvis den skal være af en nyere model.

Den blå hund - og en masse rengøring !

Nu er vores hund ikke den største skønhed. Det er en blanding af Pomeranier - Dansk/svensk gårdhund - Welsh Corgy og Fox Terrier. Eller på mere mundret dansk, en quatro. Den er meget omgængelig. Gør næsten aldrig og var renlig på rekord tid. Den kan gå tur uden snor og kommer normalt når jeg kalder. Navnet er EMMA, men nu tror jeg at den skal døbes om til den Blå Hund. Pludselig så vi at den lå og tyggede i en kuglepen. Jeg nåede ikke at få penne væk før det var gået helt galt. Dens forpoter er nu helt blå, dens tunge er næsten sort........ Og værre, vores gulvtæppe var fyldt med blå hundepote aftryk. Jeg måtte vaske den i sprit, for at få bare lidt af farve af. Den er taget til nåde igen, men der var et kort øjeblik hvor jeg godt kunne se at vi blev en familie uden hund !

Hyggelig jul - med drengerøvsgaven !

Så kom vi helskindet over juleaften. Meget hyggelig, med alle traditionerne Lige fra flæskesteg over mandelgave, til dansen om juletræet og gaveudpakningen. Jeg tror at alle fik lige det de ønskede sig. Der var i hver tilfælde mange glade ansigter mellem gavepapir. slikskåle og drikkevarer. Jeg var blevet moppet lidt med at min ønskeseddel var alt for traditionel, så jeg havde oppet mig og skrevet en race udstødning eller et 5 tonet horn på sedlen. Og sørme om ikke det blev til det larmende horn. Så nu kan der rigtig gå drengerøv i min lille C1 racer. Den kan både dytte og spille melodi. Den er måske nok ulovlig, men hvad !!! Det er ren nostalgi, for jeg havde også et horn i min første bil. Som også var en drengerøvsbil.

Juleløb med en uventet gave !

Årets nisseløb. Løbeturen den 24. december har i mange år været med nissehue. Og i næsten lige så mange år været en tur sammen med de bedste løbevenner. Det er nu tyndet meget ud, efter at vi er flyttet til Skodborg. Men traditionen bliver alligevel holdt. En alene tur med nissehue skaber mange sjove oplevelser - Folk vinker - børn kommenterer huen og selv købmanden råbte " God jul til julemanden" efter mig. Og jeg nåede da også at være lidt julemands venlig. En ældre herre var kørt fast med hans personbil, han stod med sneskovlen, men havde næppe kræfter til bare at løfte skovlen. Jeg fik bilen gravet fri og gav ham det hjælpende skub der skulle til, så han igen kunne trille afsted. Bare at se hans glæde over at være kommet fri var næsten en julegave i sig selv. Og en påmindelse til mig selv om, at giver man lidt af sig selv til fællesskabet - så får man ofte meget mere tilbage.

Julebanko er en godt tradition !

En sjov tradition i firmaet. At holde julebanko den sidste arbejdsdag inden man går på juleferie. Først bliver der spist sammen. En stor og flot julebuffet, anrettet af kantinen. Derefter får alle to bankoplader og spillet er i gang. Gaverne er skrab sammen fra leverandører og lidt andet fra LM gemmeren. Og der bliver virkelig gået til pladerne. Der bliver grinet - råbt - visket og "buuet" fra alle sider. Og næsten hver vinder får en eller anden kommentar med præmien. Det er sådan set ikke hverken præmien, eller chancen for at få noget med hjem. Det er selve spillet. Selve processen, hvor vi morer os, hygger og får grinet, inden vi skilles og tager hjem til vores familier. I år var processen ekstra god. For de sidste mange uger har været hårde ved fællesskabet. Der er brudt rigtig mange relationer mellem gode kollegaer. Så denne form for ryste sammen var godt at have med hjem på juleferie

"Gode råd" på Sønderjysk !

Så sneg der sig alligevel en sønderjysk tradition ind i familien. " Gode råd". Jeg havde aldrig hørt om det før, men konen havde fået dem på plejehjemmet i Skodborg, og derefter lånt det specielle vaffeljern. Det er en slags sprødristede vafler. Meget tynde, så de nemt knækker. At Sønderjyderne mener at det har forbindelse med Kong Christian den 10. kan jeg ikke lige se. Mønstret på de gode råd skulle have noget med kongen at gøre. Men på pakken til vaffeljernet står der Østerdal mønstret !! - Nå..... På en scala fra 1 til 10... Ja.. Så smager de meget godt. Sidegevinsten er at der dufter dejligt under fremstillingen og at deres tykkelse taget i betragtning, kommer rigtig mange ud af en enkelt portion dej. Denne tradition er starks indført i familien. Det går lidt længere inden vi siger " Møjn" hele dagen eller spiser sønderjysk stuvet hvidkål til jul.

21. december klokken 18.27 !

Mere nøjagtig kan det næsten ikke blive. Her vender det rundt og dagene begynder langsomt at blive lysere.( Vinter solhverv ) Jeg er så udpræget til lyset og kan næsten blive deprimeret over alt den mørke. Og når man ved, at den længste dag er hele 10½ time længere end nu, så er der da noget at glæde sig til. Selvfølgelig spreder julen et skær hen over dagen, med lys i mørket og lidt hjertevarme. Men når januar starter. Med kulde - mørke - slankemad og langt til næste friuge. Så kan det da næste ikke blive mere surt. Det er på denne tid af året at jeg sender lange tanker mod min pension. Her er målet helt sikker at tage nogle gode pensions år i Italien. Jo - Jo, de kan da også have sne og mørke. Men det er så kortvarig, at det ikke kan nå at sætte sig som en svøbe over humøret. Nå.... Nu er det med at glæde sig over de små fremskridt. Til at begynde med bliver dagen kun 3 minutter længere pr. dag. Men det går da heldig hurtigere og hurtigere.

Navneforvikling !

Nu skal man ikke udstille sine kollegaer, men denne historie er dog så uskyldig og stadig grinagtig, at den skal offentliggøres. Der er kommet en ny HSE Manager i Indien ( Prasanna Kumar D H ) Han skrev en " God dag " mail til alle os andre HSE manager rundt omkring i verden. Og som en hilsen skrev jeg tilbage til ham på engelsk. Ønskede ham velkommen i LM Glasfiber, og skrev lidt om, hvis han skulle få brug for hjælp eller information, skulle han være velkommen til at skrive / ringe. Jeg kom så til at sætte den danske template under min mail. Startende med Med Venlig Hilsen - o.s.v. - o.s.v. - - - - Og så skrev han tilbage:

Dear Med venlig hilsen, Thank you very much for you kind words!! I am proud to be a part of LM family! - -Kind regards,Prasanna Kumar D H. ''

Jeg var ved at falde om af grin. Godt nok kan man have mange sjove navne, men at hedde " Med Venlig Hilsen" har jeg aldrig hørt før.

Sne med lidt norstalgi !

Ja - Ja. Som kom der nu sne nok. Jeg fik skrabet indkørslen fri, drak morgenkaffe og kunne så skrabe en gang til. Så det bliver til en hjemme arbejdsdag. Det kan næsten ikke betale sig at få C1 raceren ud. Den er så lille og lavbenet at den straks sætter sig i sneen. Hvis den da ikke blæser af vejen. I TV så jeg så at forsvaret var ude med deres bæltekøretøjer. Og straks kunne jeg huske de 3 vintre, hvor jeg drønede rundt i en PMV - M 113 ( Billedet ) Og kørte ambulancekørsel for Falck. Det var skide koldt, men også rigtig spændende. Vi kørte med syge - skadede fra færdselsuheld - fødende kvinder og andre nødstedte. Selv om forholdene inde i vores køretøj langtfra var så luksuriøse som en almindelig ambulance, så var alle rigtig glade for vores hjælp. De "sjove" situationer var når vi kørte kranbil. Her trak vi biler / Lastbiler op af grøften eller fra store snedriver. Vi trak kofangeren af en kassebil - Vi bakkede over en stor snedrive, som viste sig at indeholde en Fiat 127 ( Den blev delvis flad ) - Og vi kørte et lang stykke ind til en gård, hvor vi fulgte en lille drive. Det viste sig senere at være ca. 300 meter bøgehæk. Som nu var 300 meter flad bøgekrat. Det værste var at vi flere gange måtte kravle rundt under vognen og klippe pig-tråd eller el-hegn ud af bælterne. Disse hegn var umulige at se og kom derfor ofte med rundt i maskineriet. Nå. Det var rent drengerøv at kører i disse køretøjer. Og var det ikke for kulden, var det da sjov at prøve igen.

Sneen lokkede !

Så kom sneen. Og den kom som sædvanligt bag på rigtig mange. Hunden var ked af at gå morgentur, folk kom for sent på arbejde. Og chefen kørte i grøften ( Kom dog ikke til skade ) Godt nok giver det mange problemer, men er der også gode sider ved sneen. Selv om der ikke stod løbetur på træningsprogrammet, så lokkede vejret mig alligevel ud i naturen. At nyde den hvide skov. At løbe på uberørte stier. Eller se, at jeg deler stien med råvildt og harer, som jeg kan se har været på stien. er fantastisk. Musvågen er pludselig meget synlig i sin brune dragt. Og hestene ved Skodborgskov løber rundt og pjatter i sneen. Nå, realiteterne kom alligevel hurtig tilbage. For løbeturen stoppede hjemme på matriklen, og den skulle jo skrabes ren. Så det gav lige en ekstra gang motion.

Vi vil bedrages som forbrugere !

Snydt igen ! - Her har jeg gået og købt billige eller dyre æbleskiver. Sådan efter hvilken situation de nu skulle bruges til. En hurtig gang æbleskiver en søndag eftermiddag til kaffen kunne godt være de billige. Mens der selvfølgelig blev spenderet noget mere, hvis æbleskiverne skulle supplerer en god Glögg, som altsammen skulle serveres for venner til en hyggeaften. NU VISER DET SIG..... at de kommer ud af samme fabrik alle sammen. Hvad ! Coronet Cake Companys fabrik i Viby Sjælland er producent på "næste alle" fabrikslavet æbleskiver i Danmark. Om det er de dyre i Kvickly eller Faktas de billige. Vi vil bedrages som forbruger. Det er samme forhold der gør sig gældende for konsum mælken. Her tapper man det friske mælk, og kører derefter videre med den billige mælk ( Fra samme tank ) Eneste forskel er at det billige får lov at stå over en dag i kølehus ved mejerierne.

Julemænd på løbesko !

Julemandsløbet ! Fantastisk ide. Vejen Handelsstandsforening havde taget ideen op og havde invitetet Vejen Tri og Motion med som praktisk arrangør. Så vi skulle stille med målportal, vejvisere, lave ruten og andre små ting. Alle løberne fik udleveret en julemandsdragt og et startnummer, så der var stil over gruppen inden start. Og jeg må indrømme. Mange mærkelige ting har jeg været med til at arrangerer ( Marathon i et køleskab - Fyrkatløbet - Cross Duathlon - 24 timers byløb ) Men dette nærmere sig toppen. At cykle foran 100 løbere, udklædt i julemandsdragter, svedende og prustende af sted. Alle i godt humør. Ja, det var virkelig sjovt. Jeg håber virkelig at Handelstandsforeningen vil holde ved konceptet og lave løbet igen næste år. Og så ville jeg da håbe at der kommer 300 til næste jul. Resuttatlisten siger at der var nogle af julemændene der ikke var tynget af risengrød.

Sort fredag

I dag sagde jeg farvel til mine gode medarbejdere. Jeg afskedigede dem fordi virksomheden har problemer med at afsætte varen. De er overhovedet ikke skyld i situationen. Tværtimod har de ydet noget af det ypperste jeg har set. Derfor var det dobbelt svært at give dem opsigelsen. Det er ikke kun arbejdet jeg tog fra dem. Det var fællesskabet - identiteten - stoltheden - økonomien. Hvis de oplevede en hel anden person, end den de plejer at se, da vi sad sammen to og to. Så havde de set rigtig. Jeg brugte en halv dag på at øve ordene, og alligevel brændte de i munden da de skulle siges. Jeg bliver aldrig god til at afskedige folk. For selv om det "kun" er kollegaer, og man normalt har et professionel forhold til hinanden, så kommer man sgú til at holde af dem alle sammen. Jeg håber for dem alle, at de kommer godt igang med noget nyt. De er alle dygtige på deres felt og deres evner fortjener at blive brugt. De har vist mig, at de var villige til at gå langt længere end forventet og jeg er sikker på at de kan blomstre endnu mere. Jeg var stolt af at være deres leder.

Fråseri. Men så langt væk at det ikke kan ses !

I disse COP 15 tider er det da fantastisk at man samtidig begynder at snakke om rumturisme. Vi skal spare på ditten og datten. Frådseri er blevet et negativ ting ( Bare se de store 4 hjulstrækkeres popularitet / mangel på samme ) Og alligevel kan man nu, for ca. 100.000.- kr. komme en tur i rummet og dyrke en noget energikrævende turistform. Og hvad får man lige for pengene / frådseriet Ca. 6 minutter i vægtløshed og muligheden for at se jorden fra satelithøjde. Man får selvfølgelig også et faremoment med i købet. Selskabet vurderer det til at være på samme niveau som flyvningen i 60 érne. Hvem der så kan huske hvor farlig det var. Der er åbenbart kø for at komme af sted, og der bliver derfor tale om en form for lodtrækning. Og så er da lige i Dansk Tipstjenestes ånd, at en dansker har købt hele tre billetter for at have en større chance for at blive udtrukket.

Gaven der kan afslører mig !

Skræmmende, men en kendsgerning Nu er årets mandelgave købt. Og af praktiske ( Læs økonomiske ) grunde, faldt valget på spillet " Er du klogere end en 10 årig". Begrundelse: Spillet var sat ned til 100.- kr. - Det var en stor pakke at se på - Og flere kan få fornøjelse af gaven. Så langt så godt. Men det skræmmende kommer, når spillet skal tages i brug. Man kan jo risikerer at blive afsløret, som en der IKKE er klogere end en 10 årig. Jeg tror at mine døtre og konen vil glæde sig til at se, når jeg sidder og siger: Øøøøøøhhhhh - Ja ! Knægten vil helt sikker have sympati for mig, men det redder jo ikke æren. Så i år vil jeg gøre alt for IKKE at vinde mandelgaven. Og krydse fingrene for at den ikke bliver vundet af en anden i min husstand

Ord som kom i 2009 !

Jeg lytter normalt til 1 P på radioen, når jeg kører bil alene. Nogle gange fanger man et guldkorn, men ofte er det bare noget der styrker ens baggrundsviden. For nylig høret jeg så Sproglaboratoriet, som har udskrevet en kurrencen om "Årets ord". Det er ord, der alle fik deres debut i 2009 og som alle refererer til emner, der har optaget danskerne i årets løb: Perle (politiets betegnelse for en dansker med etnisk baggrund) - Lømmelpakke (regeringens lovforslag der skal nedbringe gadeuorden og hærværk) - C02 neutral (Nedbringelse af CO2-udledningen) - Muskelhund (Agressiv hunderace) - Finanskrise (Bankernes økonomiske nedtur). Jeg har ikke nogen favorit. Men ord som "Italesætte" eller " Sidney Lee" er ikke lige min kop te. Så hellere "Bandekrig". Det ord er der da mere slag i.

Bytur i Ribe !

Nå.. Der blev ikke meget MTB i weekenden, da kammeraten var skadet. Men vi kom til Ribe på jule slentre tur. Og Ribe er netop stedt for sådan en tur. Selv om byen er fyldt med handel er den ikke plastret til med reklameskilte og store glasfacader. Den er nænsomt holdt i den gamle stil, og man skal ofte meget tæt på, for at se, hvad butikken handler med. Vi spiste i en hyggelig lille ( Restaurant Koldvig ) Lige ned til vandet og med billedet som udsigt. Rimelig sandwich og en lokal Blond Ale fra Ribe Bryghus. Eneste negative oplevelse. Og det var endda fordi jeg ville være flink. I Kvickly Ribe ville jeg købe klejner. Vi stod i kø ved bageren. Ekspedienten sagde så: "Hvem er den næste". Hvilket var mig og jeg rakte hånden op - - - Men - - - Men en dame masede sig frem og ville absolut foran. Jeg tænkte ok. For fredens skyld. MEN SÅ KØBTE HUN SGÚ DE SIDSTE KLEJNER !!! - Lige for næsen af mig. Og hun var endda så fræk at sige: " Du kan købe dem af mig for det dobbelte". - - - Havde jeg der udlevet mine tanker var weekenden nok endt i Ribe arresthus

Skide skæg skovtur !

Det er længe siden jeg har glædet mig så meget til at det blev weekend. Den skal stå på gode venner på weekend besøg - Bytur - Oksesteg og Amarone samt Mountain Bike i skoven. Det er længe siden at jeg har været i skoven med en kammerat. Knoglet rundt på cyklen, skabt sig som vilde drenge. Med mudder helt ned i underbukserne. Hold op hvor bliver det dejligt. Og så er samvittigheden også iorden, når vi sætter sig til bordet lørdag aften. Og ødelægger alt det vi lige har trænet op. Men sådan er det jo ! Og skulle det regne, er det bare et ekstra krydderi på turen.

Ønskelisten ligner sig selv - Næsten !

Så er kravet fra resten af familien der igen. Skriv lige en ønskeliste til jul. Så vi ved, hvad du gerne vil have under træet. Jamen hvad skriver man ?? - Rammen er mellem 100 - 500.- kr. Jeg har jo basisk set alt det der behøver. Og mangler jeg noget, så køber jeg det bare. ... Nå, jeg har lavet en liste med det sædvanlige: Skjorter, underbukser, barbersprit og cd med musik. Så skal jeg bare se overrasket ud den 24 december. Så klare jeg nok også dette års krav. I år har jeg har dog prøvet at skrive noget unormalt på listen: Et fem tonet horn til bilen eller en sports udstødningsrør. ( Så bilen kan lyde som er sportsvogn. ) Det kommer nu nok ikke under træet. For så vil jeg virkelig blive overrasket. Det jeg ønsker mig allermest er en glad og tilfreds familie. Hvor fred og samhørighed er i højsæde. Og så ønsker jeg at min familie er raske og har lysten til livet. Men siger jeg det til de andre, så vrisser de nærmest af mig og siger: "Det kan altså ikke pakkes ind, så det kan du ikke ønske dig!".

Din bil kan sende flere signaler !

Bilen betragtes som basis, som et transportmiddel. Men det er næsten lige så meget et status symbol, et signal til omverden og en gang i mellem en form for potensforlænger.... Ja, man kan selvfølgelig også bliver til grin med sin bil. Tænk bare på en Berlingo-mand eller en 2 CV hippe..... Derfor skal man også tænke på, hvordan ens bil opfattet af andre, når man ankommer i sin bil. For nylig havde vi uddannelsesmesse på virksomheden. Primært for at give vore opsagte kollegaer en ide om hvordan de kan komme videre i deres liv. Sådan en opgave bør man gå til med ydmyghed. Derfor skurer det i mine øjne, at disse folk ankom til virksomheden i en stor Audi og en Jaguar 75. Det sender det forkerte signal. Det kan godt være at de har deres på det "tørre". Men det er der mange af mine kollegaer der ikke har. Og de behøver bestemt ikke at blive mindet om deres situation, ved at se hvor godt det går andre. Kontrasten var til at få øje på.

Kalenderlys - Nu med stil !

Kalenderlys. en sjov tradition, men også lidt besværlig. For et par år siden anskaffede vi os et mere autoriseret kalenderlys fra Trip Trap. Før den tid havde vi forskellige hjemmelavede dekorationer ( Mere eller mindre flotte ) Eller en udgave fra børnehaven / fritteren, som bestemt hverken var køn eller særlig stabil på sin paptallerken. Men ok, den var lavet med kærlighed af en af børnene...............Eller rettere, den var lavet af faderen, der sad sammen med barnet i børnehaven og nærmest tvang ungen til at deltage i den årlige forældre-jule-klippe-klisterdag. Barnet ville hellere spise æbleskiver og lege sammen med de andre børn. MEN NEJ, der skulle laves juledekoration !!! - Nå nu er det så den autoriseret model. Og nu sidder vi og brænder den alene uden børn. Vi er kronisk bagefter, allerede fra begyndelsen, da der er mindst 5 centimeter ned til 1 tallet. Og vi glemmer helt sikker også et par dage. Men hvem har også sagt at traditioner skal være nemme. Min største frygt er dog stadig, at vi glemmer at slukke skidtet inden vi forlader køkkenet. For brand er ikke med i traditionen.