Rotten har fået en forbundsfælle. Miljø-ministeriet. Jeg har ellers den helt klare plan, at mine folk skal fortsætte deres uddannelse, selv om de går i samme job i længere tid. Og min service assistent, som har ansvaret for yderområderne på en af fabrikkerne, kom en dag med det gode forslag, at vi selv kunne klare rottebekæmpelsen, og samtidig putte noget uddannelse på ham. Der var ovenikøbet penge at spare. Selv på den korte bane. Jeg søgte Miljøministeriet om at optage ham på en af deres kurser..... MEN NEJ !!! Jeg fik afslag ! Han opfylder ikke betingelserne § 12, stk. 1. - i bekendtgørelse nr. 1507 af 13. december 2007. .... ØØØHHH Hvad !!! - Reglen omhandler, at han ikke har været ansat 6 måneder ved en kommunal teknisk forvaltning. - Eller 6 måneder i kloak / afløbs branchen - Eller har 3 måneders erfaring med muse og rottebekæmpelse. .... Jamen - Jamen...... Han skal da ikke ansættes flere måneder udenfor firmaet, for at få en mindre opgradering. Jeg prøvede endda at ringe til et skadedyrs bekæmpelsesfirma. Men de var ikke interesseret i at ansætte en mand for 3 måneder, med mindre han havde kurset i at bekæmpe rotter !!! Men det var jo netop fordi han skulle have kurset, at han skulle ansættes. Det ser unægtelig ud som om rotten bider i sin egen hale og løber rundt og rundt. Hvordan kommer man ind i denne branche. Har bekæmpelsesfirmaerne gjort et flot stykke lobby arbejde og skabt en protektionistisk mur ?? - Eller har lov magerne igen skrevet noget forfærdelig misk-mask. Som man bare ikke engang kan tolke sig ud af. ... Nå, rotterne har ikke noget at frygte. De bliver stadig serviceret af autoriserede rotte mordere, til de dyre penge. Og min mand, som gerne ville og helt sikker også kunne give dem kamp til stregen. Må passivt se til, gennem en tåge af mærkelige paragraffer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar