Når arbejdet gør ondt i sjælen !

Hold op hvor har det været to hårde døgn. Min virksomhed har valgt at lukke to af vore fabrikker i Danmark. Der berører ca. 700 timelønnet og 200 funktionærer. Vi startede torsdag formiddag med at samle den ene fabrik i kantinen og overbringe dem dem beskeden, derefter til den næste fabrik for at gentage budskabet og så samme omgang til aftenholdet, og til sidst natholdet på de to lokationer. Jeg var hjemme kl 2 nat....... Og kunne bare ikke sove. Fredag har jeg brugt på at tale med alle de medarbejdere, som jeg har ansvaret for. Der var næste hele palletten af reaktioner. Og jeg kunne klart se, at deres liv blev revet i stykker. Jeg kunne ikke gøre meget mere end at lytte og støtte. Og grave alt den empati frem, som jeg overhovedet havde lært. Det var utrolig hårdt, selv om de nok havde en anelse om virksomhedens planer, kom det alligevel som en mental bombe. Jeg har prøvet dette før, men bliver aldrig god til dette. Og det påvirker mig mere end jeg vil være ved. Jeg ved at jeg ikke kan redde dem alle sammen - Om overhovedet nogen af dem. Og det er netop denne afmagt der giver mig ondt i maven og nogle forfærdelige frustrationer. Selv mit normale overlevelsesmetode, lysten til at løbe en tur efter arbejde, er røget sig en tur. På vej hjem, måtte jeg ind på en rasteplads. Bare for at være lidt alene.