mandag den 4. maj 2009

Som en ræv om natten !



Udtrykket fik lige en ny mening forleden aften. Klokken var 22, jeg stod og børstede tænder i et mørk køkken, og så ud af vinduet. Pludselig kom Mikkel ræv gående ned af gaden. Frisk og frejdig, med løftet hoved. Gik rolig af sted og afsøgte området med øjnene. Den stoppede lige uden for vort hus og stod stille mindst et minut. 5 meter fra køkkenvinduet. Fantastisk at være så tæt på den vilde natur. Jeg stod virkelig og nød dette øjeblik. Tilfældigt møde - Fyldt med ro og fyldt med rævens stolthed og selvværd. En sjælevarmer lige midt i mit helt almindelig villa kvarter. ok, der er ikke lang til skov og mark. Men alligevel ! Det var én af de oplevelser, der sætter hele den daglige fræsen af sted på spidsen. Vi glemmer at suge de små glimt, de små signaler og de små glæder til os. Og det er jo netop dem der giver energien til hverdagen.

Ingen kommentarer: