Det mørke Jylland - Trailer samfundet - Jyske penge - Eller venskabshandel. Det med at momsen ikke er slået helt igennem i Jylland er ikke bare en skrøne, men det er dog ikke så åbenlys, som det var for bare 15 år siden. Men så faldt jeg pludselig over denne lille butik i en mindre jysk fiskerby. " Den sorte butik ". Jeg blev selvfølgelig nysgerrig, men det så ikke ud til at der var officielle åbningstider. Ej heller var der reklame for, hvad butikken solgte. Og ved nærmere øjekast, var der slet ikke nogle mennesker i huset. På den anden side af vejen sad der et par ældre fiskere og fulgte med i min fotografering af huset. Og det var tydelig at de tænkte " Turist ! " . Så det var ikke lige den dag, jeg skulle gøre en god sort handel !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar