Jamen så bland dig dog i dine medarbejders liv !!!!!!

Forleden hørte jeg om en undersøgelse, der havde set på, hvor meget virksomheden måtte blande sig i medarbejdernes privatliv. Ikke mindre end 93 % mente at arbejdsgiveren godt måtte blande sig i deres kost - motion og ryge vaner. Jeg mener dog det skal tages med et gran salt.

Ok - Det er efterhånden acceptabelt, at virksomheden har en mening om rygning, og tilbyder ryge stopkurser og specielle rygerum. Men her har lovgivningen og folkestemningen også hjulpet tingene på vej. Det bliver straks værre når tale falder på kost og motion. Skulle jeg til mine personalesamtaler sige:"Jeg kan se, at du er noget besværet af din kropsvægt, og at dit arbejdstempo falder sidste på dage. Var det noget med et besøg af en kostvejleder". Eller " Nu har jeg jo kun en begrænset mængde penge til efteruddannelse, og hvis de skal give størst mulig afkast, må jeg nok satse på de sunde medarbejdere. Derfor må jeg opfordre dig til at dyrke noget motion". Nej - Vel ! Endnu værre, hvis en af mine kollegaer sagde: Du ser noget træt ud hver mandag, skulle du ikke skære lidt ned for træning i weekenden". Man skal selvfølgelig ikke lade være, bare fordi det er svært, men man skal tænke sig rigtig godt om. Det er utrolig nemt at overskride grænsen og det kan tage lang tid at komme tilbage igen.

Konsekvens giver regler den rette virkning !

...Ja, nogen gange kan et privat parkeringsfirma godt gøre gavn. Mariagerfjord kommune har hyret EuroPark til at styrer de mange skæve parkeringer. Og det har givet en helt utrolig åben Vestergade. Der netop har parkering forbudt på begge sider af vejen. Før i tiden var der altid 3 -6 biler, som var smidt halvt oppe på fortorvet. Biler måtte kører slalom for at komme igennem gaden. Barnevogne eller rollatorfolket blev presset ud på vejen. Nu har de formastelige bilister så, siden årsskiftet, fået en lind strøm af girokort. Hvilket har har givet dem nogle mere lovlige P-vaner. I dag kan man færdes uden forhindringer i gaden. Igen må man konstaterer, at regler skal følges op af konsekvens, så virker regler bedst.

Tilfredse medarbejdere og 40 % mere på bundlinien

Sidst på torsdagen var jeg til et godt tilrettelagt møde med ovenstående titel i Åbenrå. Mange fine in-put. Især deres indlæg om Work life balance. Men jeg må dog hoste noget da Arne Brylle ( Fabrikschef Tulip Åbenrå ) Fortalte om hans virksomhed. Først begik han den klassiske fodfejl. Lavede en reklame tale for, hvor meget - Hvor dygtig og hvor mange de havde sagt farvel til i produktionsoptimeringens hellige navn. I stedet for at gå direkte til emnet. Tilfredse medarbejdere. Det blev dog mere forståelig, da han fortalte hvordan han gjorde sine medarbejderne tilfredse. Citat: " Mine folk vil jo helst bare arbejde, så det får de i rigetig grad. De blive nærmest overvældet, når de får et rundstykke eller et stykke frugt". Og så var der da også lidt intern salg af virksomhedens produkter, hvis der var noget til overs. De havde indført LEAN, som ren produktionsstyring. Den indeholdt ikke et ord om arbejdsmiljø, selv om det jo var konferencens omdrejningspunkt. ( Tilfredse medarbejdere og 40 % mere på bundlinien ) Eksempelvis ville han kun indfører medarbejdernes eget forslag om ny håndsæbe og håndklædepapir, hvis det gav besparelser. Her var tilfredshed overhovedet ikke et parameter. Det var ikke på tale, at det kunne give arbejdsglæde og derved en højere produktivitet. Et andet citat fra Arne Brylle: "Trivselsundersøgelser er det rene pjat, når de er anonyme". Han forlangte underskrift på spørgeskemaerne, hvis han skulle tage dem seriøse. Det mener jeg er mangel på respekt for ens medarbejderes intregitret og ærlighed. Er udgangspunktet, at man tror ens medarbejdere snyder, kan det selvfølgelig være rigtig. Men det er nok også et spørgsmål om niveau af indsigt, hvis man ikke kan filtrere og gennemskue denne form for besvarelser. Og så kan nedenstående indlæg måske indikerer at der ikke er tilfredshed i hele medarbejdergruppen.

At præge nye sikkerhedsfolk.

...Så var jeg igen ude og undervise en flok nyvalgte sikkerhedsrepræsetanter og arbejdsledere fra slagteribranchen i praktisk arbejdsmiljøarbejde. Det er dejligt at kunne præge helt nye sikkerhedsfolk. Og at give dem nogle redskaber de kan bruge. Men mest af alt, give dem et positiv pust. Når man ser at de er ivrige for at komme hjem og tage fat, og at de går fra indlægget med en ekstra gang mod på jobbet, har jeg altid en god fornemmelse i maven. Eneste slange i paradiset er kursisternes næsten synkrone forklaringer på, at de ikke får den nødvendige tid til sikkerhedsarbejdet. Og at alt bliver gjort op i penge og produktion. Her håber jeg virkelig at det er mere selvsving end den rigtige sandhed.

Skraldemænd i farezonen

Hver gang jeg kører på motorvejen, ser jeg rågerne langs kanten. Det er utrolig, hvor trafiksikre disse fugle er. De bedømmer lige bilens retning og hastighed, og bliver så frækt stående, selv om man kun er få centimeter fra at kører dem ned. O.k. Jeg ser da en enkelt eller to der er ramt. Men det er ikke mange, i forhold til antallet langs ruten. Det er hvis det man kalder tilpasning. Og så rydder de fint op i de dyr, der ikke er så klar på den moderne trafik.

Når man selv falder i prale fælden !

Nu bliver jeg nok aldrig for gammel til at grine af mig selv ! Jeg har eller altid syntes at det er ren pral, når vi står en flok mænd på række og skal lade vandet. Så er der altid nogle der både skal have lynlåsen ned, bukserne knappet op og bæltet spændt af. Det jeg efterfølgende har set de rullet frem, har aldrig berettiget til så megen åbenhed. Nu er sagen så, at jeg desværre har ødelagt det nederste af en lynlås i et par gode bukser. Nærig som man er, syede jeg de nederste 5 cm. sammen. Så kunne bukserne igen. Det betyder nu at jeg også står og åbner det hele op. Og forleden stod jeg så ved siden af en køns-fælle. Og pludsentlig kunne jeg mærke hans blik, og se at han stod og ventede på om der kom en "anakonda". Jeg måtte skuffe ham, men han blev alligevel rystet, da jeg begyndte at skrald grine over mig selv.

Fede motorcykler og magre drømme

Da der var Harley Davidson træf i Fredericia, kunne jeg ikke undgå at se en masse store motorcykler på vejen hjem fra arbejde i fredags. Flere af dem havde en ret genkendelig vest over deres lædertøj. Jeg ved godt, at de ikke er guds bedste drenge, men jeg får alligevel en følelse af frihed, uspoleret rå maskiner og lidt drengerøvs stemning, når der kører en stor flok forbi. Hvem der bare havde sådan et stykke legetøj.

Så blev de "gamle´s" bil stjålet !

.... Ja, det var godt nok en ældre KIA model. Men de var glade for bilen. Den blev brugt flittig og holdt i fin stand. Fredag morgen, hvor de skulle ud til kolonihavehuset, var carporten tom. For et par ældre mennesker er det noget af et chok. I deres pensionist verden er vold, indbrud og biltyveri ikke det der fylder mest. Og selv om de er forsikret, har de fået en del bekymringer over "hvad nu - og hvad gør vi så.....".

Det er da utrolig, at man ikke engang kan have sin bil stående på et offentlig tilgængelig sted, unden at man behøver at tænke på, om den står der når den skal bruges.
Måske er det ikke at vise korrekt samfundssind. Men jeg ved, at bliver tyvene fanget, er straffen normalt så lille og ude af mål med de bekymringer tyveriet har skabt. At man næsten kunne ønske at de kom til skade under deres tyverikørsel.

Danmarks største svømmestævne...

Vattenfäll swim cup 2008 i Esbjerg. Hele 3 dage. Teis og jeg var afsted sammen med Hobro svømmeklub. Vi var en lille slutte flok på 20 svømmere. Blandt ca. 1800 andre svømmere fra 9 nationer. Alle vore svømmere gjorde en flot indsats og mange slog deres pr. tider. Tre dage med vand, puls, sjov, seriøsitet og en god portion fællesskab. Jeg var dommer og fik en masse snak på tysk, svensk, hollandsk og engelsk. Jeg var imponeret over niveauet på svømmerne og på det store arbejde, der er lagt i at lave et sådan stævne. Buskørsel, bespisning og sovemuligheder. Her er West-swim og Esbjerg kommune rigtig i front. ( Det er Teis, med den blå svømmehætte, lige før han skal svømme 25 butterfly )

Løbetur langs stranden

.....Selvfølgelig skulle jeg også lige løbe et par ture, når jeg nu var kommet ud til havet. Fra Esbjerg, ud til Hjerting og hjem langs stranden. Og den første løbetur var helt speciel. Der var meget lavvandet og der gik utrolige mange mennesker og gravede muslinger ( Jeg talte til mindst 100 ) Det kan man da kalde, at få helt friske råvarer på bordet. Jeg fik ikke lige nogle muslinger med hjem, men fandt dog 3 golfbolde i vandkanten. De kom med hjem og skal gives til en af mine ansatte, der er bidt af en gal golfkølle.