onsdag den 21. oktober 2009

En herlig dame !

Jeg har aldrig været politisk enig med Ritt Bjerregaard, men jeg har altid haft den dybeste respekt for damen. Hun har reddet flere politiske storme af, end jeg har tal på. Hun er nærmest kommet styrket ud at selv den værst skandale ( Hotel Ritz - Penthouse lejlighed - Bare for at nævne et par stykker ) Og hun har en utrolig politisk mod. Går i in-fight med både modstandere og partifæller uden at tage hensyn. og hun bruger hele palletten, når hun argumenterer. Hun siger tingene som de er og bruger endda den underfundige humor som våben. Det gør hende også behagelig fri for at bruge de beskidte tricks eller gloser. Hendes røde skole var noget der skabte opmærksomhed. Og nu hendes ærlige udmelding om Helle Thorning Smith ! Jeg tror at hun er en rigtig torn i øjet på Socialdemokratiet. Og en " Pain in the ass" på de - Ååå så korrekte akademiske socialdemokratiske politikere, der aldrig har oplevet klassekampen, den kæmpende arbejdsklasse og de vilkår, der er basis for et sådan parti. Hvad kan jeg sige: Respekt for de gamle. Især når de overhaler indenom, og har så skarpe hjerner, at vi skal oppe os for at følge med. Bliv ved Ritt. Spis nogle af dine gode æbler og bliv ved med at kommenterer livet i Danmark. Vi har brug for dine nålestik !

mandag den 19. oktober 2009

DS3 - Citroën !!

Jeg har et stykke tid set efter billeder af den nye Citroën DS3 - Lige den bil, jeg kunne tænke mig skulle udskifte min nuværende mini racer ( C1 - HDI - 1400 ccm ) Ikke at den kører dårlig. Den har faktisk aldrig svigtet mig. Kører gerne over 20 km på en liter diesel. Og kan, med en påpasselig kørsel runde 24 km / Liter. . . . . . Men - Men. Denne DS3 er nu noget for sig selv. En konceptbil, der har fået gade præg. Og med rigtig mange flotte detaljer. Nu skal det nok vise sig, at den bliver " satans " dyr. Og ikke til at komme i nærheden af med en lønmodtager gage. Man man har da lov at drømme. Og så er det jo også sådan, at det er det sidste sted en mand har for sig selv. ( Når man da kører alene ) Man bestemmer selv temperaturen - musikken - om man vil synge med eller bare sidde og se dum ud. Om man vil kører lidt dørtræk og lege Tom K. eller pudse sin miljø glorie og trille afsted som en mand med blød hat. Ligne en 20 årig knægt med seje solbriller eller pille næse, stange tænder eller dytte frejdigt af en pige i vejkanten. Kort sagt - Opfører sig som en mand, der ikke har de dybe overvejelser, inden han laver noget og ret hurtig har glemt det igen !


søndag den 18. oktober 2009

Tysk sekt har besat Rømø strand !

Hvor stor en IKKE nyhed kan det være. Sidste år var TV syd også fremme med kamera og mikrofon. Som i dag, blev de også dengang afvist på en mere eller mindre usympatisk måde. ......... Men for hulen da ! Lad dem da være. De gør ingen skade - De sviner ikke - De forstyrre ikke nogen ( En blæsende weekend på stranden ) Så jeg betragter mere TV syd´s indlæg, som et agurken indlæg. Kan de ikke finde på andet, så send hellere pauseskærm. Lad os ikke håbe at lokal stationens nye sendeflade skal fyldes med chikane af folk der en smule anderledes. - LEV OG LAD LEVE ! - Og træk mikrofonen ind !

lørdag den 17. oktober 2009

En hund efter snorken !

Nu har " Emma " været i familien i næsten 2½ måned. Den er vokset til det dobbelte og den er blevet en kraftig lille dame, som er så tung i rumpen, at den ikke kan hoppe op i sofaen. Selv om den har prøvet mange gange. Den er ved at falde ind på sin plads i herakiet. Den ved nu hvem der bestemmer, og at den kan få det som den vil, hvis den opfører sig ordentlig. Den har dog et par mindre gode vaner. Den er stadig ude at tisse midt nat !! Og den snorker ofte !! Begge ting kan ødelægge en god nattesøvn. Jeg har et par nætter sagt højt: " Hold kæft hund" - Og det virker åbenbart. Men desværre hjælper det ikke at sige: " Hold dig til det bliver morgen". .. Nå, den gamle hund har lært den nye at følge med rundt på lufteturen uden snor. Og den bider heller ikke i alt mulig. Så der er håb for at den bliver en god hund alligevel !

fredag den 16. oktober 2009

Near miss project in Poland !



tak!!!
w koncu wystartowalismy z projektem near miss!!!mam nadzieje ze uda sie zidentyfikowac setki niebezpiecznych zachowan i sytuacji...zyczcie Polsce powodzenia !!!!

torsdag den 15. oktober 2009

At gå efter målet - så kan vejen godt være lidt lang !

Man skal godt nok være hook på opgaven, hvis man møder kl. 06.00 - tager en hel arbejdsdag, sætter sig i bilen og kører de 600 km til Polen. Løber en tur i den regnvåde by ( Mens mørket falder på ) Sætte sig alene i restauranten og spiser, hvorefter man sætter sig op på værelset og arbejder et par timer mere.......... Nå..... Det går jo nok. Jeg ved at i morgen får jeg et super møde, hvor jeg skal starte et stort Nærved ulykkes projekt på vores fabrik i Goleniów. Det skal helt sikker blive en kick - off de ikke sådan lige glemmer. Og jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at de forstå mig. Også selv om det bliver med en oversætter ved min side. Min HSE kollega på sitet, er også med på opgaven, og han brænder også for opgaven. Så gør det ikke noget at dagen i dag var lidt hård. Maden var for øvrigt meget god og hotellet var perfekt til mine krav. Ren - pæn - ordentlig betjening - almindelig mad - rimelig pris og et trygt sted til min bil.

onsdag den 14. oktober 2009

Kage Kragen !


Udenfor en bagerbutik i gågaden i Flensborg, sad denne krage. Bundet som en anden hund. Ja - Ja - Det var selvfølgelig en kunstik krage, men ideen var fantastisk. Den var blikfang og derved stoppede folk og - - Og sørme, om de ikke lige skulle have en kage i samme butik. Det er ofte de små originale ting der flytter folk i hverdagen.

tirsdag den 13. oktober 2009

Hus med sjæl !

Nok Flensborgs ældste hus. Fra 1740. Det er næsten ikke til at forestille sig, hvad det hus kunne fortælle, hvis det havde evnen at tale. Man kan blive en smule høj over at filosoferer over sådanne tids perspektiver. Og det sætter ens travle og ofte forjaget hverdag i et andet lys.... Ja, selv et helt menneskeliv ser ret kort ud, i forhold til dette bygningsværk. Huset var velholdt og man kunne se, at de reperationer, som var foretaget, alle var lavet i husets ånd. Uden brug at moderne skruer eller vinkelrette vinduer. Man kunne ikke komme ind, men det så også originalt ud, gennem vinduerne.

mandag den 12. oktober 2009

Flensborg fjord

Efterårsferie, og tre dage på Hotel i Tyskland. Kun de to " gamle ". Og det var ikke langt nede i Tyskland. Faktisk kunne vi se Danmark fra hotellets spisesal. Vejret var med os, og vi fik gået tur ved stranden - i gågaden og rundt i skoven langs grænsen. Flensborg fjord er et flot sted, og skaber billeder fra dengang vi boede i Hobro. Det er nok det eneste jeg stadig savner. Mariager fjord. At se vand næsten hver dag. At man skulle anstrenge sig for at løbe en tur, uden at se vand. Og lyden af vand der bevæger sig ! - Ja - Ja - Skodborg er ok. Men vand kommer kun som regn. Hotellet havde indbygget en grænse købmand, så der var ikke langt til billig slik og sodavand. Og en Dumle julekalender til knægten.

fredag den 9. oktober 2009

Strategi er både store og små tanker !

I dag havde jeg det andet strategi møde med mine ansatte. Det var en rigtig god oplevelse. Ved første møde, for 3 uger siden, tegnede jeg nogle rammer for vores arbejde med strategien. Sendt dem hjem med en del tanker og noget hjemmearbejde. I dag fremlagde de så deres bud. Der var flere indfaldsvinkler og de havde grebet opgaven lidt forskellig an. Men netop dette, gjorde at vi fik gang i snakken om, hvordan vi skulle fortsætte og hvorhen vil ville med vores ideer. Jeg viste min strategi for miljø og personale, og fik også nogle konstruktive tilbagemeldinger. Jeg vil gerne have dem ned i en skabelon der hedder: Formål - mål - værktøjet - driftsstyringen og kontrol. Og jeg tror at vi kommer i mål inden december. Jeg ved at vi lander med en fælles forståelse for vores HSE afdelings mange opgave. Vi får en fælles tankegang omkring måder og metoder. Og allervigtigst. Vi får en mere struktureret arbejdsform Der både er synlig, transparent for andre og til at finde rundt i. Og så skulle vi gerne kunne vise resten af virksomheden, hvordan vi understøtter det vigtigste. At producerer den rette kvalitet, til rette tid, med den rigtige sikkerhed og til den bedste pris. Og så er det en sand fornøjelse at fastholde mine medarbejder i processen. De er rigtig meget løsningsorienteret. Og jeg har brug for at lære dem, at de fleste og bedste løsninger ligger i selve processen.

torsdag den 8. oktober 2009

Hængt op i en kødkrog !

Det var noget af det mest mærkelige jeg længe havde set. Verden ifølge bubber, var på besøg ved en tatovør, som også piercede folk. Den del var ok. Her er det jo en gammel kulturel ting at udsmykke sin krop. Men pludselig var vi i en form for gammel gymnastik sal, et sted i København. Her var der mennesker, der fik sat et par enorme kød kroge i ryggen. Derefter blev krogene sat i et reb, og personen blev trukket op i luften. ( Hængende i de to store kroge ) Det var simpelhen for underlig. At man hænger sig selv op, som en gris på slagteriet. Næsten bliver bevistløs af smerter og derefter siger at det var en fornøjelse. Ja, - - - Man skal nok ikke dømme det man ikke forstår. Og dette forstår jeg bare slet ikke. Jeg har en mindre tatovering. Men den har ingen sammehæng overhovedet med det jeg så i Bubbers verden.

tirsdag den 6. oktober 2009

Gu´ er jeg da stresset........

...... Men min stress er næsten altid opgave relateret. ..... Jo - Selvfølgelig er korte dead-line og uklare mål et problem. Men selv det kan virke positiv, hvis opgaven er sjov, spændende, udviklende og anderkendende. Ofte bruger jeg en metode, som jeg lærte helt tilbage som spejder. Vær forberedt - Vær tilstede. Jeg bruger gerne "Vær forberedt" til at se opgaven igennem. Smage på indholdet og se om der skal laves noget om inden man starter. ( Kompetence / ressurcer / folk / Mål ) Og se om indsats står mål med værdien af opgaven. På den måde får jeg afstemt mine forventninger til opgaven, og undgår derved at få "skuffelsens stress". "Vær tilstede" i opgaven er at holde focus. Hele tiden sørge for at opgaven ikke flyder ud og begynder at fylde mere end først aftalt. Det skaber netop "manglende overbliks-stress" - - - - - - - - - - - - Og vigtigst af alt, at kunne slippe opgaven igen. Har man holdt momentet i opgaven, kan rigtig rigtig mange opgaver slippes ved 80 % - og selv trille de sidste 20 %.

mandag den 5. oktober 2009

Stjerneskud og mavefornemmelser !

I Morgens så jeg et stjerneskud. Det giver altid et lille gib i mig og jeg bruger altid et ½ minut, til at at se om der kommer flere. Og imens kan jeg tage mig selv i at stå og ønske et eller andet. Den reaktion fik jeg udviklet, da jeg var en lille dreng. Og en helt bestemt oplevelse dukker tit op. En stjerneklar nat, på Virksund Campingplads. Jeg lå, sammen med min far og stirrede op i himlen. Han fortalte om det uendelige rum. Pegede på de forskellige stjernetegn, og viste en verden, der næsten tog luften ud af mig. Selv i dag kan jeg fremmane den fornemmelse i maven over at se, hvor lille og ubetydelig men er. Hvor kort tid men eksisterer og hvor lille, om muligt noget spor, man sætter i denne verden

søndag den 4. oktober 2009

Bølgen i Vejle !

Nu har jeg flere gange set " bølgen ", når jeg kører over Vejle broen. Jeg syntes at de ser fantastisk ud. Et bygningsværk, som appelerer til både fantasien og skønheden. Og som jeg og konen godt ville bo i. For nylig så jeg en artikel i Jyllandsposten om huset. Godt nok var det fra den flotte pent house lejlighed øverst i bygningen. Og prisen var langt langt langt over mit budget. Men alligevel. Sindsyg flot. Og en ros til bygherre / arkitekter, der tør at slå et sådan bygningsværk op i Vejle. Selvfølgelig burde der være to eller tre bølger mere. Men det kommer nok. Jeg ville ønske at der var flere af disse spetaktulærer monumenter i vort lille land.

lørdag den 3. oktober 2009

Forsvarsløs forsvarschef !

Nu kan det snart ikke blive mere pinlig ! Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen. Tag nu din flot strøget uniform og gå af. Hvis man for åben skærm, kan få spørgsmålet: "Er du en god leder". Og så svare, at det må forsvarsministeren jo bedømme. Så er man mest moden til en tidlig pensionering Her skulle svaret selvfølgelig være: "JA, det er jeg. Og jeg har styr på situationen ". Men det må han åbenbart tvivle på....... Og så sidder jeg med en lumsk fornemmelse tilbage. For det er også ham der har ansvaret for de unge mennesker, vi sender ud på farlige missioner rundt om i verden. Skal man betro ham at styre tropperne langt væk fra Danmarks grænser ( Og her taler vi om liv eller død ) Når han ikke engang kan styre sit eget bagkontor. Her burde Søren Gade slå hårdt ned på den fejl information ( Læs: LØGN ) Som er kommet ud af Tim Sloth Jørgensens mund. Ud med manden ! Giv Admiralen en en lille båd i afskedsgave. Så kan han sejle rundt i sin egen sø.

fredag den 2. oktober 2009

Jagt skjul i min have !

Nu er det ikke altid at 2 + 2 = 4. Men det er da bemærkelsesværdig, at jagten lige er gået ind og straks ser jeg harer og ræve i mit villakvarter. Mon de besidder en 6 sans, der siger at de er beskyttet inde mellem husene. Har de et indbygget ur, der fortæller dem, hvornår det er den 1. oktober. / Aaahhh. Nok ikke. Men da jeg boede i Nordjylland, og løb rigtig mange ture i skoven langs Mariager fjord. Kunne jeg tydelig mærke forskel mellem før og efter denne dødbringende dag for vildtet. Inden dagen kunne jeg ofte komme indenfor 5 - 10 meter af et dådyr. Hvis jeg bare bevægede mig roligt af sted. Og ikke stoppede op og så direkte på dyret. Efter denne dato, så jeg sjælden noget overhovedet. Jeg tror ikke at de var skudt allesammen, men mere at de var gået i skjul. Så noget må det da påvirke dem at jagt tiden er gået ind. Nå. Jeg har bestemt ikke noget mod jægere, de gør jo også en vis gavn. Men personlig syntes jeg nu bedst om at betragte naturen.

torsdag den 1. oktober 2009

Stopfør5 er en genial reklame gimmik !

Det er altid træls at blive angrebet på egen banehalvdel. Især hvis man troede at man var alene på hele banen. Sundhedsstyrelsens nye kampagne om druk og ungdom ( Stopfør5 ) er derfor et genial påfund. Deres kampagne, viser en tænkt samtale på Facebook efter en våd fest. Uden overhovedet at pege fingre af nogen. Men den har da skabt opmærksomhed. Her har de bare spillet bolden ind på de unges egen bane. Platformen Facebook har bruges til mange gode ting, men også til det værste der findes. Mobning. Og det er en realitet, at det sker. Måske mest på Arto. Men reel set er hele den elektroniske verden en stor mulighed for at ytre sig om andre ( Også denne blog ) ........ At de unge er blevet " tøsesur" over kampagnen er nok en blanding af at Sundhedsstyrelsen har et godt budskab og at man har fået kampen over på de nye medier. Se bare hvor debatten på Facebook gruppen ( Stop sundhedsstyrelsens hetz mod fest ) er i gang med at synge klagesang. Så bare bliv ved inde i Styrelsen. I har fat i noget rigtig her. Det eneste usmagelig i denne debat, er forældre der plæderer for deres børns ret til fri druk. De burde nok lige gå en tur mere rundt om køkkenbordet inden de udtaler sig.

mandag den 28. september 2009

Fantastisk demonstration

Forleden demonstrerede de danske lastvognschauffører mod de de konservatives forslag om at forbyde overhalinger på de danske motorveje. De ville holde sig inde i højre side af vejen, for at vise, at de derved ville skabe " nærmest global trafikkaos". og en " total mangel på varer i hele Danmark ". Jeg ved ikke lige hvorfor dette skulle ske. Jeg har selv en fortid bag rattet i en lastbil, og ved, at kører man som død og helvede, når man ca. 10 minutter hurtigere frem, på en rute fra grænsen til Aalborg. ( Motorvej hele vejen ) Hele vejen havde jeg skabt små køer efter mig og jeg havde brugt 20 % mere brændstof. Så må der da være mere fornuft i at komme 10 minutter for sent ( De død nok ikke af sult ) , spare brændstof ( Penge lige i lommen ) og være en del mindre stresset ( Arbejdsmiljø ).......... Og så må jeg sige at demonstrationen var en mønster oplevelse. Jeg kunne, sammen med alle de andre små bilister, suse afsted i et godt og fremkommelig tempo, mens kæmperne holdt sig inde i siden. Den meningstilkendegivelse må de gerne lave en gang til !

søndag den 27. september 2009

For søren hvor er debat en god ting !

Blev i dag ringet op på mit privat nummer med en kommentar til et blog indlæg, som var lagt ud for længe siden. Ord som: Syg i hovedet - Led karl og manglende social og etisk empati var noget af det jeg lige skulle hører fra opringeren. Noget under mit niveau for samtale. Jeg prøvede da også at trække samtalen tilbage på et mere rimelig niveau, ved at påpege, at alle indslag på min blog, var rene supjektive holdninger fra min side. At præmisserne for min blog, var at læse i venste side af skærmen. Og at man altid havde muligheden for at kommenterer mine indlæg, ved at skrive i kommentarfeltet. Det kan endda gøres anonymt. Jeg har aldrig, og vil aldrig slette disse kommentarer. Med mindre de er direkte lov brydende. Og det er, at ytre sin supjektive mening, heldigvis ikke. Når man holder den på lovens side. Så er man berørt af et indlæg, så værs´go at slå til tasterne. Gør det anomymt, hvis det passer en bedst, og gerne med en kant. Men brug bloggen. At ringe privat kan tydes / mistydes på mange måder. Og det er ikke fremmelig for den meningsudveksling, som jeg netop ligger op til med min blog. Alle kan lære af kritik, også jeg. Uden at at gå i detaljer på det omtalte indlæg, så er det en bedømmelse af en varer, som jeg har købt og betalt. Da denne varer er af undervisningsmæssig karakter, vil det blive utrolig kringlet at tale om, hvis man ikke erkender at der står et menneske bag.

lørdag den 26. september 2009

På skolebænken for en dag !


Agerskov Ungdomsskole havde inviteret alle forældre til en dag på skolebænken. Vi havde fået tilsendt en hel række af forskellige fag, som vi kunne vælge imellem. Fra glaskunst over sprog til syltning. Jeg havde valgt svømning og fysik. Guidet af sønnens interesser. Jeg mødte op til et kæmpe morgenbord, hvorunder forstanderen kunne fortælle, at vi havde slået rekord med antal forældre. Straks efter var vi i svømmehallen. Mindst 40 forældre spillet, svømmet og dykket på livet løs. Og der var både holdånd og konkurrence på spil. Vi spiste i den store hal og derefter kom fysiktimen. Vi prøvede flere forskellige forsøg. Eksempelvis var vi ude at måle, hvor meget bilradioen larmede, når jeg spillede højt heavy metal ( 90 dB. ) Dagen sluttede af med at vi så den første fremvisning i gymnastik. Et flot program, med mange fine detaljer, selv om de ikke har trænet ret længe. Og mens jeg stod der og så sønnik fare rundt, blev jeg ramt af en klump i halsen. Og blev vældig stolt af at have en søn med så meget karisme, mod på livet og begærlig efter ny viden. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre søn. Jeg er sgú pave stolt !

fredag den 25. september 2009

Lead auditor OHSAS18001 er nu i hus !

Så er ugens anstrengelser slut. Ugen stod i kursus tegn. Jeg har i mange år beskæftiget mig med arbejdsmiljø, så nu mente jeg at det var på tide at få papir på min viden. Derfor var Lead Auditor certifikatet målet for kurset. BVC ( Tidligere BVQI ) var kursusudbyder, og det klarede de rigtig godt. Ok - Jeg kendte stoffet rigtig godt, med de var gode til at krydre undervisningen med øvelser - praktiske eksempler og teoretisk gennemgang. Ugen sluttede med eksamen. Svær for nogle af deltagerne, men ikke det store problem, når man har min baggrund. Jeg kan kun anbefale kurset til interesserede Mit største udbytte var at få systematikken på plads. Og det er altid nødvendig, når man til daglig " fiser" afsted fra opgave til opgave.

mandag den 21. september 2009

Arbejdspladsen motionerer !




Så er vi igang. Mine kollegaer på fabrikken i Hammelev har lavet et höld, der er med i kampagnen " Arbejdspladsen motionerer". Et rigtig godt initiativ. Jeg er ikke helt klar over, hvor mange vi er med i projektet, men det er også lige meget. Bare det at vi er igang. Og det er netop tiltag som disse vi har brug for. Og det behøver bestemt ikke at have med motion at gøre. Det kunne være fælles kultur oplevelser - fælles weekend i Legoland - fælles fisketure. Bare vi gør noget sammen, der ikke lige har noget med arbejde at gøre. Det skaber nogle usynlige bindinger, der både gavner arbejdsmiljøet, klimaet, sammenholdet og alle mulige andre gode ting. Så et stort skulderklap til dem som startede dette arrangement og et større skulderklap til de kollegaer der tog initiativ til at deltage.

fredag den 18. september 2009

Empowerment når det er bedst !

I denne uge startede jeg en længere række af brandkurser for mine medarbejdere. I samarbejde med Beredskabet i Gudsø, havde jeg sammensat en dag, hvor en rigtig dygtig brandmand ( Hans Chr. ) startede med teori, derefter var ude og prøve praktikken. Igen inde og tale lidt livreddende førstehjælp. Sidste på dagen brugte jeg så tid på at tale beredskabsplaner for vores 3 fabrikker og vise en del billeder for det vi har af problemer i hverdagen. Alle mine kollegaer var super motiveret. Gik til slukningsarbejdet med iver og var virkelig med på at få alt ud af dagen. Sådan en dage bliver man bare glad. Mit arbejde består hovedsaglig af at påvirke folk til at gøre det rigtig, og det var lige hvad de gjorde. Hvis de fremtidige brand kurser bliver lige så gode, så har jeg virkelig flyttet et par holdninger.

torsdag den 17. september 2009

Konens bil til syn !

Konens bil skulle synes. Den havde nået 4 års grænsen og derfor fik vi brev fra myndighederne.
Vi havde ikke fået synet biler, siden syns marked blev frit, så det var en ny verden at træde ind i. Og jeg vil sige at det var n rigtig positiv oplevelse. Jeg gik på nettet, fandt en lokal synshal i Rødding. Bestilte tid ( Og der var masse at vælge imellem ) Og så var vi klar. Da vi mødte frem, var servicen fremragende. Han så efter alt det han skulle, så der var ikke nogen sjusk eller slendrian. Men godt og gedigent håndværk. Og så var prisen kun 425.- kr. Her har privatiseringen virkelig været en fordel. Servicen er blevet bedre, ventetiden er væk og prisen er blevet mindre. Og bedst af alt. Skrankepaverne og de selvglade statsansatte synsmænd er fortid.

onsdag den 16. september 2009

Livet i vejkanten


Forleden var jeg ude og cykeltræne, og langt ude på andet, i nærheden af Brørup, så jeg pludsentlig et fantastisk syn. Lige for mine øjne kom en lille ny kalv til verden. Jeg måtte hlde ind til siden og bare stå at nyde dette mirakel. ( Tog billedet med min telefon ) På mindre end ti minutter var kalven kommet til verden, var slikket en smule ren og var ved at rejse sig op, på sine tynde usikre ben. Man bliver bare helt varm indvendig, når man får sådanne oplevelser. Jeg bliver glad langt ind i sjælen og bliver enorm positiv. Da jeg kom på cyklen igen var der vildt megen energi, og en masse smil til alle jeg kom forbi. Livet er dejligt, man skal bare se det store i det små. Velkommen til verden lille kalv - Og tak for oplevelsen.

lørdag den 12. september 2009

Rotte på havnen !

Noget af det værste jeg ved er rotter. Så da jeg, på en morgenløbetur i Stettin kom ned på havne og kom til at skræmme en hel flok rotter op, var det rigtig ulækker. Det er utrolig, at vi ikke kan holde dette dyr ned i antal. De er ulækre og spreder en masse skidt. Hjemme i danmark mener jeg ikke at det er så galt. Selv om jeg har hørt, at man i det indre København, på intet tidspunkt er længeren væk fra en rotte end 50 meter. Så er de ikke ret synlige. De har et helt andet og noget mere svinsk område at leve i, på havnen i Stettin. Så det er nok derfor at der er så mange.

fredag den 11. september 2009

Sporvogne i Stettin

Så var jeg igen en tur i Polen. Og denne gang blev jeg en ekstra dag. Det betød at konen og jeg kunne bruge eftermiddagen / aften med at se byen an. ( Stettin ) En af de mere markante ting er deres sporvogne. De findes i flere varianter og fra sprit nye til nogle gamle smadderkasser. Og de larmer også meget forskelligt. Men det har da sin charme. Og så er næsten alle byen træer frugttræer. En ting fra kommunist tiden, hvor man plantede nytteplanter, hvor det var muligt. Men som stadig står overalt. Når man kommer på denne tid af året, er byen fyldt med æbler og pærer. En skøn dag, hvor man går rundt i en lidt surrealistisk blanding af gammelt og nyt. af gennemtænkt byggeri og grå-brune bygninger. Mellem tjekket uge og fattige ældre mennesker.

onsdag den 9. september 2009

Til angreb på naturen !

Hold op, hvor er jeg irriteret Normalt elsker jeg naturen og de dyr jeg ser på min vej. Og kunne ikke gøre en kat fortræd. Ja, jeg springer gerne " badut spring" bare for ikke at træde på en frø eller ødelægge en flot blomst. Men nu har jeg, i et stykke tid, haft en muldvarp i min have. Den forlyster sig med at lave tuer hist og her. I græsplænen og blomsterbedet. Og nu er min tålmodighed fået en ende. " Jeg kunne dræbe den lille satan". Hvorfor er den lige flyttet ind til mig ? Hvorfor skal den lige ødelægge min have ? Hvordan skal jeg komme af med den ? Det er noget uretfærdig. For muldvarden er et fint lille dyr, der normalt ville have min sympati. Og jeg ville inderst inde ønske, at den bare ville flytte ud af haven igen. For krig mod naturen er ikke lige min boldgade.

tirsdag den 8. september 2009

Statsbetalt KLAPHAT ! - Orla Villemose !

Jeg er sjælden så langt ude i min kritik, at jeg vil kalde en person for " klaphat". Men her har vi ramt ordet. Orla Villemose ( Præst i det Vestjyske ) Vender alt argumentation på hovedet og bruger arrogance som et våben mod sine modstandere. Og at han, helt alvorlig kan påstå. Citat: "Biblen er over loven". Sætter ham virkelig i perspektiv. Jeg mindes, at det er samme argument som bruges af hard-core muslimske Imamer og andre radikale troende. Og dem kalder vi rask væk terrorister. Her har vi en statsansat, som gemmer sig bag præstekjole og kaster om sig med sin bedreviden og nedladende holdning. Hvis han virkelig tog hans egen holdning alvorlig. Så meldte han sig ud af statskirken og skabte sin egen uafhængige meninghed, fyldt med de rigtige meninger. ...... Men nej, det er selvfølgelig for farlig for præsten. Han kunne jo komme til at sidde lidt alene og mangle den trykke månedlig check, fra det samfund han forsager !

søndag den 6. september 2009

LM løb i Kolding

Så var jeg første gang, ude at løbe på et LM hold. Vi var 41 som stillede op til Kolding løbet. Rigtig mange fra hovedkvarteret og lidt fra fabrikkerne. Det jeg var mest imponeret iver, var at ca. halvdelen løb den lange rute på ½ marathon Ivan Mortensen var koordinator, og gjorde et flot stykke arbejde. Selve løbet var også godt. Et afvekslende terræn, med plads og noget flot at se på. Tiden 1.36 var rimelig. Og jeg kommer helt sikker igen til at løbe dette løb. Målet næste år er dog, at få et helt hav af kollegaer med, fra de tre fabrikker jeg dækker, til næste års løb. Det må være mulig. Især da jeg nu sidder og arbejder på et større projekt om kost - motion og rygning, som skal starte uge 2 / 2010.

Svineinfluenza - Hvad er det !!

Svineinfluenza......... Er pludsentlig ikke emnet mere. Den blev ellers råbt ud fra alle, der bare havde den mindste forstand på lidt snot ud af næsen, eller en svag stigende temperatur. En overgang troede hele det danske samfund, at vi skulle ligge på langs alle sammen. At fabrikkerne ville lægge øde hen og det ville ikke være muligta at få læge hjælp, da alle læger garanteret også ville lægge syge. Og nu er det næsten noget vi griner af, hvis vi da ikke er ved at kaste op over snakken om svineinfluenza. Men er det ikke eftertænksom, hvor let det er at sprede en frygt, i et samfund der ellers bryster sig af at være oplyst og selvstændig tænkende. Og hvad ville der ske, hvis det virkelig var alvorlig. Ville vi så død af skræk inden vi blev ramt.

fredag den 4. september 2009

bureaukrati når det er bedst !

Jeg opdagede et mindre problem med en tilladelse til at krydse en offentlig vej med Vinger fra vores produktion. Vi havde gjort det i mange år, og havde en mundtlig tilladelse fra den lokale landbetjent. Men nye tider fordrer, at man har sådanne tilladelser på tryk. Derfor kontaktede jeg Kolding Kommune. De sagde ok,. - Jeg skulle bare lige spørge det lokale politi. Jeg kontaktede politiet, som sagde ok. - Jeg skulle bare lige spørge ved politiets tung transport gruppe i Vejle. Jeg kontaktede så tung transport afdelingen i Vejle, de sagde ok. - Jeg skulle bare lige spørge i trafikministeriet. !!!! - Jeg spurgte så i trafikministeriet. Og de sagde ok. Jeg skulle bare lige kontakte Kolding kommune for skiltning. Alt dette arbejde for en tilladelse og sikring af transporten med to små skilte. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad det har kostet i tid og penge, at få denne lille sag på plads. Bureaukrati når det er bedst !!

onsdag den 2. september 2009

Stettin flot by


Var på business besøg på vores fabrik i Goleniów i Polen. Boede i byen Stettin. En by fyldt med kontraster. Flot gammel bydel, blandet med afskyelig grå - brune bygninger fra kommunisttiden. Flot nyrenoveret havneområde, som er pletvis skæmmet af forladte fabriksbygninger i mega størrelse. De er på vej i den rigtige retning, men der er lang vej endnu. Og når vi taler om byfornyelse i Danmark, så taler vi her om en total renovering. Byen er dog meget facinerende at bevæge sig rundt i. Der er en form for gamle dage blandet med moderne tider. Mange træer og åbne områder gør også oplevelsen anderledes. En by man bør besøge.

tirsdag den 1. september 2009

Hvad gør man ikke for at få gang i sagen !

I dag var det Kick off dag for et stort Nærved ulykkes projekt. Jeg havde samlet ca. 50 sikkerhedsrepræsentanter fra alle produktionslokationer i Danmark. Projektet har selvfølgelig en alvorlig baggrund. At vi skal have nedbragt vores arbejdsulykker, men vi tager afsæt fra den homuristiske side. Vi bruger farven pink som signalfarve, vi bruger den lyserøde panther som gennemgående figur ( Lidt som en detektiv der skal ud og finde farlige situationer ) Og for at understrege den homuristiske vinkel, trak jeg i en Pink Panther dragt og brugte polietid iklædt dette out-fit. Og så kom jeg til at love, at nåede vi vores mål i 2009, så vil jeg gå gennem alle fabrikkerne, iklædt dragten, og sige alle tak for indsatsen.

søndag den 30. august 2009

Gadefest i Skodborg

Vi var, sammen med to andre par, primus motor i dette års gadefest på Rosenvænget / Møllevej. Vi havde samlet 29 voksen og 12 børn. Hvilket var et fint antal. Og ca. det vi kan være i teltet. Den stod på børneleg fra kl. 17.30 - og derefter fælles grill med ben, kylling og pølser. Det er en god og meget uformel måde at møde sine naboer. Og komme i snak med dem, man bare vinker til, når man racer forbi. Vejret var ikke det bedste, men vi kom da tørskinnet gennem hele festen. Der afholdes aktion på den gave, som man skal have med til festen ( Minimum pris 25 kr - men ofte er de væsentlig dyrer ) Der bliver budt i en lind strøm. Nogen gange køber man katte i sækken, andre gange er det næsten et røverkøb. Næste år skal vi helt sikker også med til festen.

lørdag den 29. august 2009

Stem kamphunden hjem inden du bliver bidt !

Så få dog disse kamphund væk fra offentlig område ! Det kan ikke passe, at man må lade et farligt dyr gå løst rundt og være til fare ( Livsfare ) for almindelige mennesker. At ejerne siger, at " Den bider da ikke. Det har den aldrig gjort !" er noget værre fis. Selvfølgelig har den aldrig bidt, for så havde de forhåbentlig reageret. Og så skal der jo også være en første gang. Og det er netop det man ser. Der er jo heller ikke nogle, der går bytur med en giftig slange eller en aggressiv vædder. Forbyd hunderacen i Danmark. Giv bøder og tvangsfjern de eksemplarer der bedømmes at tilhører kamphunde gruppen. Og lad et par gode hunde eksperter udtale sig om hvad denne kategori skal indeholde. Og se også lige på hvilken hunde der allerede har angrebet. De skal helt sikker ind i denne kategori.

tirsdag den 25. august 2009

Den negative aura ødelægger alt !


Er man positiv og fokuserer på det der går godt, kommer man lettere hen over de ting, som ikke lige gik efter planen, eller ting som man måske godt vidste kunne være bedre. Derfor bliver jeg grå indvendig, når folk omkring mig bruger uforholdsmæssig tid på at brokke sig - hele tiden taler om de små ting, der ikke lykkes og spreder den negative stemning. Nogle gang kan man ligefrem mærke en "negativ aura " omkring disse mennesker. . . . . . Jeg kan fint leve med deres tilstedeværelse, men jeg har virkelig ondt af dem. De må have en liv i slæbsom fremdrift, hvor man nærmest må snappe for vejret, for at få luft. Jeg var aldrig kommet til dette punkt i mit liv, uden at bruge den positive vinkel. . . . . Og ofte har jeg lyst til at sige til dem: Tag dig dog sammen - drop selv ynken - vær glad for det du har - og få det bedste ud af det !!!!!

mandag den 24. august 2009

Svineinfluenza - H1N1 !

Jeg har det lidt svært med denne influenza. Jeg mener at den er talt op ( Som finanskrisen ) Og at den nok ikke er så farlig, som man skulle tro. På min arbejdsplads er der da noget snak. Og nogle frygter selvfølgelig, at den halve fabrik ligger sig syg. Men vi har nu ikke set noget der bare ligner ! Jeg har købt spritdispenser til alle vore kantiner og vi vil kører en hygiejne kampagne på info skærmene. Men almindelig omtanke og flere gang håndvask om dagen. er vejen frem. Det er nok her jeg ser den største forhindring. Det er ikke mange af mine kollegaer, der vasker hænder, inden de går i kantinen. Og det er jeg træt af ( Det kan godt være at min fortid i fødevarer branchen forfølger mig ) Men det er sgu klamt at bruge de samme regskaber på tag-selv salat baren - kniven i brødkurven eller oste rondellen, når den kan være fyldt med coli bakterier fra mine kollegaer.

lørdag den 22. august 2009

Nyt dyr i huset

Så skal der gang i cykeldelen af min træning. Jeg havde længe gået og drømt om at få en ny cykel. Min gamle Trek var da ok, men efterhånden 8 år gammel og ca. 5 opgraderinger bagud. Pludsentlig var det økonomiske grundlag og så var det igang med at lede. Først så jeg på nye modeller, men så faldt blikket på DBA.dk. Og her fandt jeg " dyret ". En ægte håndbygget amerikansk triathlon enkeltstart cykel. Quintana Roo / Lucero. Ren carbon og titanium. Keramiske lejere og en meget stram geometri. HED 3 super hjul. 2 år gammel, men ser ud som ny. Jeg har kørt den første tur på "Dyret " og den triller som en drøm. Den skal helt sikker nok få motivationen til at stige og vi vil sammen få mange gode stunder. Men også turer, hvor max puls - smag af blod og vildt ondt alle steder.

søndag den 16. august 2009

Drømmeferie som sølvbryllupsgave !

Så er sølvbryllupsrejsen bestilt. 14 dage til Den dominikanske Republik. Sydamerika. Stedet er valgt ud fra en ordentlig temperatur, et smukt sted og en lokaltion man normal ikke tager til. Det er godt nok først til februar, men jeg glæder mig allerede. Det skulle være et rigtig " Bounty sted", med palmer, Kridt hvid strandsand og asurblå vand. Mulighederne for at se noget, man aldrig har set før og prøve noget man nok aldrig sidenhed vil prøve, trækker også voldsom. Vi skal på hvalsafari, med monster truck i sumpområdet, dykke på koralrev og på fisketur et sted, fyldt med eksotiske fisk og farlige hajer. Og så skal man jo heller ikke kimse af at vi har holdt sammen i 25 år. Det er da noget at fejre.

torsdag den 13. august 2009

Er kassen tom - Tom !



Nu skal man ikke tro på alt det man hører, og man skal da slet ikke " skide i egen rede". Så det at jeg kommer fra Hobro og da også har mødt Tom K. gjorde mig naturlig skeptisk, da man begyndte at tale om skattesvindel i forbindelse med Tom. Men der må alligevel være lidt om sagen, når Skat er så åben om sagen. Selvfølgelig har jeg da også tænke mit, når jeg ofte så Tom i byen, selv om han var "udenlandsdansker". Men jeg troede at han var på den rette side af loven. Viser det sig, at han har unddraget sig skattebetaling, og holdt en hel by for nar (I Hobro ser Tom som deres lysende stjerne ) Så må hammeren falde og han må betale. For hans "Hanne" og hans børn drager jo nytte af vi andres betaling. Så burde han også lægge sin lovpligtige del af formuen i fælleskassen. Efter hvad jeg ved, lider han jo ikke nogen økonomisk nød. / Og så er den nylig opsatte reklamefilm for SAS, hvor Tom flyer med firmaet nu pludselig blevet tvetydig. Som noget af det sidste i filmen, ses Tom sidde i flyet og teksten er " Snart hjemme". Skal vi tage det for pålydende, er han skatteborger i Danmark

søndag den 9. august 2009

Skodborg rock - børne druk !

Vores lille by holder hver år et Open Air koncert, med flere forskellige semi - berømte orkestre. Det er et fint arrangement og lokker også rigtig mange af byen borger til at nyde hinandens selskab og et par øl eller fem. Men dagen har også en voldsom skyggeside. Godt nok bliver der ikke serveret øl til børn og unge på selve festpladsen, men det kompenserer de unge så for, ved at stå og drikke over hele byens torv. Allerede kl. 18.00 var der rigtig mange mellem 13 og 17, der stod og var strang Barcardi. Vi så nogle der stod og tissede i busskuret, en ung mand der kastede op midt på gaden og et par drenge der stod og sparkede til tomme flasker, så det gav glasskår i området. Det er, efter min bedste overbevisning, ikke ok. Jeg har ikke noget imod at de unge smager på varen, men at de skal langt over grænsen, tyder på en slap og ligegyldig holdning fra forældrene. Og jeg ved at flere af disse forældre sad på festpladsen. De kunne, med en meget lille indsats, runde området torvet, og få styr på deres barn / børn. Men det ville ok være at forlange meget.

fredag den 7. august 2009

www.kunstbutikken.dk





Det er simpelhed UTROLIG. Verdens første selvbetjenings - kunstbutik. Som skiltet sagde på butikken vindue. / Vælg et billede / Udfyld en købsaftale / Tag billedet med hjem !! ?? !! Det troede jeg aldrig, at skulle opleve. Enten er butiksejeren utrolig naiv, eller han er en positiv menneske, der tror på alt det gode i sine medmennesker. Hvad skal jeg sige ? Det er rigtig godt gået. Jeg håber indelig at han får det til at virke. Selv om hans udvalg ikke lige tiltalte min smag, var jeg faktisk tæt på at købe et billede. Bare for at støtte hans ide og for at være en del af et projekt der er mest for fanaster. Besøg www.kunstbutikken.dk

torsdag den 6. august 2009

Pralhals ! og en stolt fader !

Ved stranden skulle vi selvfølgelig prøve de to kajakker. Og jeg kom da også rimelig af sted i den mest fladbundet. Men det røde lyn ( Billedet ) Var lige en tand for rund i bunden til at jeg kunne styre den. ...... Nå, min knægt var også med, og han havde aldrig prøvet en kajak. Efter en kort tur i den fladbundet, som han klare usandsynlig godt. Udfordrede min kammerat knægten med det røde lyn. Og vupti ! Han smuttede lige ned i lynet, sejlede ud gennem bølgerne, vendte kajakken i brændingen og sejlede ind igen. I de 20 minutter han sejlede rundt i bølgerne, væltede han kun én gang. Vi var noget måløse, og jeg var fader - stolt over hans legende måde at styre, sejle, dreje og holde balancen på. SUPER Sønnik.

Sektor 27 - Øøøøhhh - hvad !!

Weekend i Hals. På besøg ved et par gode venner. Vejret var perfekt og vi var både på stranden, på gå tur ved havnen og sad på terressen til langt ud på aftenen og pimpede rødvin. Vi skulle selvfølgelig have fisk til aften, og gik til den lokale fiskehandler. Et rigtig lokalt sted, som havde mange sjov og spændende fisk. Den noget tykke ejer, var voldsom snak saglig, og gav både gode råd om tilberedning og anekdoter om selve arten.
Pludselig fik jeg øje på et skilt i butikken. " Alle fisk, som ikke er mærket med fangststed, er fanget i Sektor 27". Hva ! - Sektor 27 ?? Så jeg måtte lige spørge. Så fik jeg en længere forklaring om sporbarhed på fødevarer og veterinær myndighedernes krav. Alt sammen noget jeg godt vidste fra min tid i Arla Foods. Men da han så skulle forklarer, hvor Sektor 27 lå, blev det lidt svært. Så jeg lovede ham, at næste gang vi kom til Hals, ville jeg lave et mere forbruger oplysende skilt. Eventuel med et kort over Sektor 27. Så må vi se om jeg kan klare opgaven.

søndag den 2. august 2009

Moster Emma


Så er den nye hund under integration i vort hjem. Emma er dens navn ( Vi kalder de Moster Emma ) Den går sammen med den gamle hund, og vi håbede på, at dette kunne virke en smule opdragende. Men det er nok ikke det der gælder. Den virke nærmest som "pain in the ass" for den gamle hund. Den sniger sig indenfor rækkevidde, og springer så frem og snappe ud efter alle. Den bidder ikke til, men dens små spidse tænder kan alligevel godt mærkes. Og så var dens vare deklaration ikke helt ok. Den skulle være renlig. Men - men - men !!! det må nok siges ikke at være sandt. Og den skal stadig ud og tisse et par gange hver nat.

fredag den 31. juli 2009

14 dage uden regn !


Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft 14 dages ferie, med dag temperaturer over 30 grader, ikke en eneste sky og aldrig en dråbe regn. Der har været rig lejlighed til at slappe af og dase, selv om der selvfølgelig også er trænet, handlet ind, været på marked, set på kultur eller spist på restaurant. Vi er blevet pænt brune og har næsten fået svømmehud mellem tæerne. Konens hårfarve er blegnet lidt i solen, knægtens teenager hud er blevet en del pænere og jeg har gået langskæget rundt og lignet en hulemand. I dag starter vi med at pakke bilen, for at kører mod det regnfulde Danmark. Efter en overnatning i Tyskland skulle vi rammen Skodborg søndag. Hjem og se om slangen, guldfiskene og alle urtepotterne også har holdt ferie. Og allerede mandag er der nye oplevelser. Jeg tager på arbejde. Knægten pakker til 3 dages ferie i Hobro og konen skal hente sin nye hund !!!!! Den skal der helt sikker komme rigtig mange gode / mindre gode blog indlæg omkring.

torsdag den 30. juli 2009

Italienske skilte !


Jeg har altid vidst, at italienerne er glade for skilte. De overplastre alverdens ting og steder med tekst og billeder på ting man må og ikke må. Man sætter reklameskilte op over alt. Både så de skæmmer naturen og så det virker mere vildledende end vejledende. Og jeg tror at denne tro på skilte som budbringer, er vokset med årene vi har holdt ferie i landet. Og nogle af skiltene skal man bestemt kke tænke dybere over. Eksempelvis er der et skilt på molen, hvor der med symbol vises: Forbudt at gå ud på molen. Og lige nedenunder et symbol der viser: Forbudt at springe på hovedet i fra molen ???? Jamen, må man ikke gå derud, så kommer man vel heller ikke til at springe på hovedet i. Så skulle man vel også forbyde fiskeri fra molen – solbadning på molen – Is spisning på molen – elskov på molen !! eller hva´.
På billedet ses skiltningen på vores campingplads. En cykelsti krydser hen over de små gader der er mellem teltene. Ved alle krydsninger er der opsat et stort Cykling forbudt skilt, og lige efter krydsningen. Et krydsning tilladt skilt. Der 18 af på en 200 meter strækning. Deres funktion er mest som chikaner på vejen, og gør at cyklerne har mere travlt medat undvige skiltet end at se om der skulle komme en bil. Men som konen siger, så er alt skiltning i Italien nok mest ment som en slags vejledning, ikke et definitivt krav eller påbud.

onsdag den 29. juli 2009

Morgenstund - når den er bedst !



At sidde en stille lørdag morgen kl. 06.00 på en campingplads med kaffen på kanden og solen i ansigtet er utrolig fredsfyldt. Rigtig rigtig langt fra den hverdag jeg normalt farer rundt i.
Sidde og lytte til at campingpladsen lige så stille vågner til en ny dag. Et barn der græder lidt, en gryde der skramler, en ældre herre der komme forbi, på vej til toilettet med en alt for stor morgenblære, og hår ud til alle sider. En enkelt kvindelig løber med Ipod og moderigtig out-fit og familiefaderen der tysser på sin morgen aktive tre år gamle knægt, der VIL kører på sin tre hjuler nu ! Og så de mange sprog. Tysk, hollandsk, svensk, italiensk, tjekkisk og dansk. Og nogle jeg slet ikke kan sætte i bås. Sådan går der hurtig en time eller halvanden, hvor jeg sidder og smiler og siger en lyd der nok betyder ”godmorgen” på et blandet campingsprog, hver gang der går nogle forbi vores mobilhome. At komme så langt ned i gear er utrolig, og man får faktisk mange små nuancer med, som jeg slet ikke opdager i hverdagen. Ferie er nu godt ! Og så er det tid at hente Panne del Fione (Italienske rundstykker).