Stjerneskud og mavefornemmelser !

I Morgens så jeg et stjerneskud. Det giver altid et lille gib i mig og jeg bruger altid et ½ minut, til at at se om der kommer flere. Og imens kan jeg tage mig selv i at stå og ønske et eller andet. Den reaktion fik jeg udviklet, da jeg var en lille dreng. Og en helt bestemt oplevelse dukker tit op. En stjerneklar nat, på Virksund Campingplads. Jeg lå, sammen med min far og stirrede op i himlen. Han fortalte om det uendelige rum. Pegede på de forskellige stjernetegn, og viste en verden, der næsten tog luften ud af mig. Selv i dag kan jeg fremmane den fornemmelse i maven over at se, hvor lille og ubetydelig men er. Hvor kort tid men eksisterer og hvor lille, om muligt noget spor, man sætter i denne verden