mandag den 2. maj 2016

1 + 9 er det der skal til !

Selvom tøsne og lave temperaturer hersker uden for vinduerne i disse dage, så er der altså (ifølge kalenderen...) ikke længe til, at sommeren indtræder. Det betyder, at det er ved at være tid til at begynde træningen, hvis man vil nå at føle sig klar til bikinisæsonen. Men så er der jo lige det der med tiden.
Frygt dog ikke, et nyt studie viser nemlig, at ét enkelt minuts sprint kombineret med 9 minutters let motion giver samme resultater som 50 minutters motion i moderat tempo. Det skriver Livescience.com.
 
Det nye studie er udgivet i tidsskriftet PLOS ONE. 25 mænd deltog i studiet. Ingen af dem havde lavet nogen form for motion inden forsøget. De blev delt op i to grupper: en sprint-gruppe og en udholdenhedsgruppe. Mændene trænede nu henholdsvis sprint og udholdenhed tre gange om ugen i 12 uger på en motionscykel. 
 
Efter de 12 uger viste de to grupper af mænd samme fremskridt på mange punkter, blandt andet i forhold til kondition og muskelfunktion samt kroppens evne til at respondere på insulin, det vil sige det hormon, der regulerer vores blodsukker.
 
»Vores studie viser, at en interval-baseret tilgang kan være mere effektiv - du kan få samme udbytte i forhold til sundhed og motion som ved en traditionel tilgang til træning, men på kortere tid,« sagde medforfatter på studiet professor Marin Gibala fra McMaster University i Canada ifølge Livescience.

Ingen kommentarer: