Står du op når du spiser !

»Er det usundt at stå op og spise?« Det er et spørgsmål, der kan svares både ja og nej til. Nej-delen handler dog mere om fysiologiske faktorer, som forskerne er ret enige om.

»Jeg kender ikke til forskning, der specifikt har undersøgt, om det er usundt at stå op at spise, men jeg har meget svært ved at forestille mig, at der skulle være noget som helst usundt i det, hvis vi altså blot kigger på sundhed i fysiologisk forstand,« siger Mikael Schneider, der har forsket i molekulær og cellurlær kardiologi ved Syddansk Universitet, men nu er projektkoordinator for forsknings- og formidlingscenteret Smag for Livet og forfatter til en ny bog om stillesiddende adfærd. Han bliver bakket op af lektor Lesli Hingstrup Larsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. »Nej, det er ikke usundt at stå op, mens man spiser. Det kan være usundt at gå, mens man spiser, da man kan blive uopmærksom på omgivelserne og dermed komme til skade,« skriver Lesli Hingstrup Larsen, der blandt andet forsker i tarm-mikrobiomet og appetitregulering.

Lad være med at stå på hovedet

Leslie Hingstrup Larsen forklarer nærmere, at vi i mave-tarmsystemet har flere åbne-lukke-mekanismer, som forhindrer maden i at løbe tilbage fra maven til spiserøret. Dette system gør, at maden bliver transporteret fremad i tarmsystemet, så næringen kan blive absorberet. Hun fortæller dog, at maden i nogle tilfælde kan ryge tilbage fra maven og op i spiserøret, hvis man ligger fladt ned og spiser. Og står man på hovedet og spiser, kan man risikere at få maden i næsen, fordi synkerefleksen ikke kan aktiveres.

Stå op, og spis, hvis du har stillesiddende arbejde

Mikael Schneider fortæller også, at det fysiologisk set kan give god mening at stå op at spise en gang imellem, hvis du har et stillesiddende arbejde. - »Der er ingen tvivl om, at vi i forvejen sidder alt for meget stille, og at det har store negative sundhedskonsekvenser, som forøget risiko for, og dødelighed pga., diabetes, hjerte-kar-sygdom og visse kræftformer,« siger han og henviser til, at de finske sundhedsmyndigheder faktisk anbefaler, at man vælger at stå op og spise i sin frokostpause. Sammen med en række forskere skriver de blandt andet, at blandt dem, der sidder ned i mere end syv timer om dagen, er der en fem procent øget risiko for at dø tidligere.

Vi sidder ned for at spare energi

Så fysiologisk set er der ikke noget i vejen for, at lappe sin frokost i sig, mens man står op. Men det til trods, vil Mikael Schneider alt i alt argumentere for, at det faktisk giver bedre mening, at vi sidder ned og spiser – både evolutionært og socialt. Han forklarer, at når vi ligger stiller, er vores energiforbrug lig med én metabolisk ækvivalent (MET). MET er her et mål for, hvor meget energi vi forbruger per tidsenhed ved en bestemt aktivitet sammenlignet med hvile. Når vi sidder ned bruger vi eksempel cirka 1,3 MET, mens forbruget er 1,6 MET, mens vi står op - »Det giver evolutionær mening. I kampen for at overleve er vi skabt til at passe på energien. Når vi ser mad, skal det spises, og den energi, vi får ud af maden, skal gerne holde længst muligt. For der kan gå lang tid, før vi får mad igen, og energidepoterne skal være fyldte og klar i det øjeblik løven kommer efter os. I virkelig gamle dage på den afrikanske savanne har den funktion været supersmart, og derfor sidder vi ned og spiser,« siger Mikael Schneider.

Stående spisning er asocialt

At spise et måltid i dag er ofte forbundet med noget socialt, hvor man nyder maden, som ens forældre, venner eller man selv har lavet til nogen. Og netop den faktor, at vi kan sætte os ned og nyde noget sammen, har en gavnlig effekt på vores sundhed, fortæller Mikael Schneider. - »Hvis vi kigger på sundhed i det, der kaldes for det brede og positive sundhedsbegreb, hvor sundhed defineres som et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed, er det utvivlsomt sundt at sætte sig ned, når vi spiser, fordi vi på den måde kan tage aktiv del i måltidet som social begivenhed, dyrke samværet og smage efter og nyde både smagen, måltidet og fællesskabet,« siger Mikael Schneider. Ifølge ham signalerer det at stå op og spise, at vi er på vej videre og ikke er interesserede i at deltage i det sociale fællesskab, og derfor anbefaler han, at man af sociale årsager ikke står op og spiser.

Rejs dig op, og gå en tur efter måltidet

Men som forklaret tidligere, er der en tendens til, at vi generelt sidder for meget ned. Derfor foreslår Mikael, at man efter frokostpausen tager sig en rask gåtur, da man kan indhente nogle gode sundhedsmæssige virkninger som:

• det slår blodsukkeret ned og forebygger sukkersyge


• det løsner musklerne op og forhindrer spænding og smerte


• du får frisk luft og gode ideer til dit videre arbejde

Af: Anne Marie Lykkegaard, journalist

Kinesisk tandpasta !



Hvorfor i alverden skal den samme tandpaste - Fra samme virksomhed
koste 25 kr i Danmark, men det det kun koster 3,5 RmB i Kina (ca. 3 kr.)
Bliver vi snydt og udnyttet, eller er vi som forbruger bare for dumme

 

Motion gør dit liv længere !

Mennesker, der jogger, kan forlænge deres liv med over fem år. Det viser en ny, stor dansk undersøgelse, som er baseret på tal for københavnernes levetid. Undersøgelsens resultater er endnu ikke blevet publiceret i en videnskabelig artikel, men de er netop blevet præsenteret på konferencen EuroPRevent2012 i Dublin. - »Undersøgelsen viser, at mænd lever 6,2 år længere, hvis de motionsløber. Kvinder lever 5,6 år længere,« siger manden bag forskningen, seniorforsker, dr.med. Peter Schnohr fra Bispebjerg Hospital.

Har undersøgt danskere i 35 år

Resultatet er fundet på baggrund af den såkaldte Østerbroundersøgelse. Det er en meget stor undersøgelse, som indtil nu har resulteret i over 700 videnskabelige artikler om sundhed. Undersøgelsen blev sat i værk helt tilbage i 1976. Danske sundhedsforskere ville dengang nemlig vide mere om danskernes hjertesygdomme.

Troede, at jogging dræber

En af de læger, der var med at sætte projektet i søen, var Peter Schnohr selv. Han havde i 1969 været med til at arrangere det første eremitageløb i København. Et løb, som skabte overskrifter: En 46-årig militærmand faldt om med hjerteproblemer og døde. Det blev startskuddet til en lang række avisartikler om, hvordan den ny dille ’jogging’ slog midaldrende mænd ihjel. Op igennem 70erne kom historierne i en lind strøm fra USA, hvor midaldrende joggere faldt døde om under løb. - »Derfor var spørgsmålet: Er det her farligt? I Østerbroundersøgelsen interesserede vi os derfor for jogging helt fra begyndelsen – blandt andet pga. dødsfaldet ved Eremitageløbet. I dag – 35 år senere – kan vi endelig konkludere, at det ikke er farligt at jogge. Derimod er det gavnligt,« fortæller Peter Schnohr.

Løbere har 44 procent mindre dødsrisiko

I Østerbroundersøgelsen har omkring 20.000 københavnere mellem 20 og 93 år deltaget.

• Alle deltagere blev løbende spurgt til deres motions- og løbevaner. De blev bedt om at opgive den tid, de hver uge brugte på at jogge. Og de blev bedt om at vurdere deres løbetempo – om de løb langsomt, middel eller hurtigt.
   


• Det viste sig, at ud af de ca. 20.000 københavnere dyrkede 1.878 motionsløb på fast basis – svarende til 1.116 mænd og 762 kvinder.
   


• I løbet af de forgangne 35 år døde 10.158 af de københavnere, der ikke dyrkede motionsløb. Blandt løberne døde 122.

Forskerne har på baggrund af de tal regnet ud, at risikoen for at dø i løbet af de 35 år var 44 procent mindre blandt de københavnere, der havde for vane at løbe – og det gælder både mænd og kvinder. I udregningen var forskerne opmærksomme på forskelle som alder, rygevaner, blodtryk og kolesteroltal.

Kollega: Troværdig forskning

Det nye resultat fra er blot det seneste ud af over 700 i Østerbroundersøgelsen. Peter Schnohrs forskning er derfor kendt og anerkendt i forskerkredse. Også af Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor, overlæge, dr.med. ved Rigshospitalet. Hun kan ikke vurdere det det nye studie, fordi det endnu ikke er publiceret. Men hun har stor tiltro til Peter Schnohrs generelle forskning. - »Jeg kender hans arbejde ud og ind. Det er troværdig, modig og fremsynet forskning. Han er fantastisk, og jeg synes, at hele hans projekt er en fantastisk pionérting.« - »Da Peter Schnohr gik i gang med projektet i sin tid, vidste man ikke, at motion er sundt. Han måtte kæmpe imod mange, der troede, det var farligt. Det er godt, han holdt fast og gav os den information, at motion faktisk er sundt,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Usundt at jogge for meget

Peter Schnohr fortæller dog, at det kan være usundt at jogge for meget. I tallene er der en tendens til, at de mennesker, der jogger rigtigt meget, faktisk dør lige så tidligt som dem, der ikke motionsløber.

»Det er sund fornuft, at man restituerer mellem løbeturene. Særligt gamle mennesker skal ikke løbe tre gange om ugen,« siger Peter Schnohr. Han kommer med et forsigtigt bud på, hvor meget løb der umiddelbart er sundt. - »Jeg vil sige, at man bør jogge i alt 1-2,5 timer om ugen, og ikke fordelt på mere end tre gange. Det vigtige er, at man bliver forpustet under joggingen.« - »Tallene er ikke helt på plads endnu. Men der er en tendens til, at ingen motion er skidt og alt for meget motion er skidt. Og det gælder både cykling, gang og jogging,« fortæller Peter Schnohr.

Løb bliver mere effektivt med alderen

Hvor mange år, man skal løbe i stræk for at få forlænget livet, fortæller undersøgelsen ikke med sikkerhed noget om. - »Vi ved det faktisk ikke. Men jeg tror, at den gode effekt kommer hurtigt. Vi ved, at du som 70-årig vinder 2-3 år ved at begynde at cykle. Jeg plejer at sige, at jo ældre du er, desto mere får du ud af træningen,« siger Peter Schnohr.

Syge mennesker stillede op i 70erne

Myten om, at motionsløb forkorter livet er nu endegyldigt lagt i graven. Men hvad forårsagede så de mange dødsfald blandt joggere i 1970erne? - »Man vidste ikke så meget om hjertesygdomme dengang, så folk stillede op til løb, selvom de var syge.« - »I dag ved folk mere. Men der er stadig dem, der ikke ved, at de har en svær hjertesygdom. Senest har vi jo set, hvad der kan ske, da Jan Trøjborg døde,« siger Peter Schnohr. Han fortæller, at hvis man er fyldt 40, er selv langsom jogging ret hårdt. Derfor skal man være opmærksom på ikke at overanstrenge sig.

 

I øjeblikket er en artikel med forskningsresultaterne sendt ind til et stort, annerkendt amerikansk lægetidsskrift.

Niels Ebdrup

Wise Words !

 

Mellemhaver.dk - Igen en trend side !

Ja - det måtte jo komme. I disse tider hvor alt Gamle, brugte og næsten udslidte ting får nyt liv gennem tidéns mest hotte trend at klunse.

 ( HAVEFOLKETS EGEN KLUNSER SIDE ) - mere præsis - Mellemhaver.dk. Jeg har været inde på siden og kigge. Det er en copy-page udgave af alle de andre klunsersider på nettet. Her har man bare snævret emnet ind til kun at handle om haver. Hvilket også er et vidt begreb.

Om der er brug for endnu en side, hvor folk kan bytte - købe eller sælge. Måske - Men det lugter mest af at nogle gerne vil tjene lidt ekstra penge på en trendy marked. Portalen vil helt sikker være en af de første der dør, når klunser trenden går på hæld.

Og husk lige: Det er forbudt at klunse affald  - Så ikke noget med at sælge andres affald.

Blind passager kan være mange ting !

Nogle mennesker er bange for at flyve og andre har en skræk for edderkopper. Skulle man lide af begge fobier, var et passagerfly på vej fra Den Dominikanske Republik til Canada for nylig ikke det rette sted at befinde sig. Synet af to store, behårede fugleedderkopper, der pilede gennem kabinen, fik ifølge The Guardian flere passagerer til at gå i panik og stille sig skrigende op på sæderne, mens kabinepersonalet rådede dem til at tildække deres ankler.

Edderkoppearten er et ganske normalt syn i Den Dominikanske Republik, og to af dem havde tilsyneladende listet sig med om bord, da passagerflyet fra Air Transat lettede fra feriestedet Punta Cana i det caribiske land. - Jeg var iført en nederdel, og en edderkop kravlede op ad mit ben, beretter en af passagererne, Catherine Moreau, til Radio Canada. Hun var i gang med at spise, da det ottebenede kryb begyndte sin kravletur. - Det lykkedes min mand at fange edderkoppen i en plastikbeholder, men den vred sine ben ud. Min datter græd og var i chok, beretter hun.

Kun en blev fanget under turen

Skrækken havde ikke kun tag i passagererne. Kabinepersonalet var ifølge Catherine Moreau ikke sikker på, hvad det skulle gøre, og nogle af dem var bange for at nærme sig dyrene. En af edderkopperne blev fanget under flyvningen, mens den anden fortsatte med at strejfe omkring inde i flyet indtil det landede i Montreal, hvor den blev indfanget af en sikkerhedsvagt.

Har et smertefuldt bid

En ekspert i insekter og edderkopper, entomolog Etienne Normandin, siger til Radio Canada, at der sandsynligvis er tale om en underart af fugleedderkoppe-familien med den latinske betegnelse phormictopus cancerides. Med en længde på op til 20 kraftigt behårede centimeter og hugtænder på op til to centimeter er den et frygtindgydende syn for mange. Normandin beskriver det som en "aggressiv" art, men én, hvis gift ikke er særlig farlig. Dens bid kan dog være særdeles smertefuldt. Med henvisning til et lukrativt marked for salg af den slags edderkopper, spekulerer han i, at de to dyr kan have være skjult i en passagers håndbagage.

Hjælp til oversættelse !

 Gadgets:Med en lille øresnegl kan du i nær fremtid tale med folk, du ikke deler sprog med. Du kan allerede nu bestille den digitale tolk.

Med en simpel øresnegl kan du tale med mennesker på sprog, som du ellers ikke forstår.

  Udenlandske medier har allerede givet en ny gadget kælenavnet “Babel Fish” med reference til et væsen i science fiction-bogen “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy". Gadgeten hedder Pilot og består af to øresnegle, som skal bæres af to mennesker, der ikke taler det samme sprog. Pilots app sikrer så, at de to, ellers kommunikationsmæssigt fortabte, mennesker alligevel kan føre en samtale. Og det er til den nette sum af 850 kroner.

Teknologi skifter mellem sprog

Firmaet bag Pilot hedder Waverly Labs, og de er sparsomme med detaljerne omkring teknologien bag Pilot. De anvender angiveligt en “oversættelses-teknologi”, som er inkorporeret i appen. Og denne teknologi skulle så være i stand til at skifte mellem flere sprog, som videoen nedenfor også viser.

 

Engelsk, spansk, fransk og italiensk

Den første generation af Pilot virker kun, når du taler med én, der også har en øresnegl. Men hos fremtidige generationer af gadgeten behøver kun den ene person have en Pilot for at kunne forstå, hvad enhver nationalitet siger i hans eller hendes nærvær. Waverly Labs vil starte en crowdfunding-kampagne på Indiegogo, hvor interesserede kan forudbestille en Pilot for mellem ca. 850 og 1200 kroner. Ved lanceringen vil gadgeten understøtte engelsk, spansk, fransk og italiensk, men ikke længe efter vil den også kunne oversætte bl.a. asiatiske og slaviske sprog, hindi og arabisk. Det forventes, at firmaet åbner for forudbestillinger den 25. maj.

Døde smågrise i spandevis !

Jeg ved godt at grise produktion i Danmark er blevet en industri og at dyrene ikke behandles i forhold til den måde de burde leve i naturen.

Jeg siger ikke at landbruget overtræder nogle regler, men bare at reglerne engang imellem helt glemmer det etiske i, at vi som mennesker burde forvalte vores manipulerer med naturen på en lidt bedre måde.

I går løb jeg ude på landet, på veje offentligheden normalt ikke kommer. Her kom jeg forbi dette syn. En affaldsspand fuld af døde smågrise. Ikke nok med at det var en væmmeligt syn ( Fluer og en ulidelig stank midt i solen ) - Men også en klar indikator på at den pågældende landmand helt har glemt at han har et etisk ansvar.

Først tænkte jeg: Han er da det største svin, at behandle døde grise på den måde..... Men senere kom jeg i tanke om at det jo var ret mange døde smågrise. - - -  Hvad sker der lige ved den landmand ? - Hvordan er det lige han behandler sine dyr ?  

Når politikkerne skinner !

Af og til kommer diverse politikere med nogle mere eller mindre fjollede lovforslag. Her i Danmark kender vi det blandt fra folketingsvalget i 1994, hvor komikeren Jakob Haugaard lovede mere medvind på cykelstierne.

På samme måde har den amerikanske lokalpolitiker Kenny Havard nu bragt sig selv i fokus oven på en debat i Repræsentanternes Hus i staten Louisiana.  Debatten var et lovforslag om regulering af stripklubber. Midt i debatten foreslog Kenny Havard en lovændring, om at strippere skulle være unge og tynde.

Siger du, at kvinder der er over 28 år, som vejer noget bestemt, ikke dur til at være dansere eller strippere?

Nancy Landry, amerikansk politike

 

Republikaneren Havard indsendte lovforslaget officielt, hvor i der stod, at dansere på stripklubber ikke måtte være mere end 28 år gamle og ikke veje mere end 72 kg. Kære medlemmer af denne lovgivningsmæssige forsamling. I lovforslagets ånd vil jeg gerne foreslå dette tillæg. Jeg vil gerne støtte, at vi trimmer noget af fedtet af, sagde Kenny Havard fra talerstolen.



Kenny Havard - Foto The Advocate

Lovforslaget medførte høj latter fra flere medlemmer i salen, men samtidig følte flere kvindelige medlemmer i salen sig stødt af forslaget.

- Siger du, at kvinder der er over 28 år, som vejer noget bestemt, ikke dur til at være dansere eller strippere, spurgte det kvindelige medlem Nancy Landry oven på præsentationen af lovforslaget.  - Jeg tænker på deres helbred, og at de ikke gør skade på hinanden, svarede Kenny Havard. Nancy Landry ville efterfølgende høre, om Havard fandt lovforsalget stødende, hvorefter han valgte at trække sit lovforslag tilbage.

Jeg tænker på deres helbred, og at de ikke gør skade på hinanden.

Kenny Havard, amerikansk politiker

Lovforslag var en joke

Efter debatten kom det frem, at hele seancen fra Kenny Havard var ment som en vittighed, men flere kvindelige medlemmer kunne dog ikke se det sjove i lovforslaget. - Når jeg kigger udover denne forsamling, så har jeg aldrig været så skræmt over at være en del af den. Det her var aldeles respektløst og ulækkert, sagde politikeren Julie Stokes fra talerstolen. At flere af de mandlige medlemmer grinede af lovforslaget, var især noget, som skuffede Nancy Landry.

- Kenny Havard antyder tydeligvis, at kvinder over en hvis alder og vægt ikke er attraktive. Vi, der sidder her som medlemmer af Repræsentanternes Hus i Louisiana, repræsenterer hver 40.000 mennesker, og halvdelen af dem er kvinder, sagde Nancy Landry.

Nancy Landry var som kvindelige medlem af Repæsentanternes Hus i Louisiana meget utilfreds med Kenny Havards lovforslag. Foto: AP

På trods af utilfredsheden ville Kenny Havard ikke undskylde for sit lovforslag. - Det var for at sætte fokus på, at vi overregulerer alt i denne forsamling, sagde Kenny Havard. Selve debatten om stripklubber i Louisiana bunder i politikernes forsøg på at bekæmpe menneskehandel, da mange kvinder i staten ender med at arbejde på stripklubber.

Ida og Emil har travlt !

For første gang siden 2007, hvor storkeparret i Gundsølille ved Roskilde, Ida og Emil, begyndte at yngle på en gartneriskorsten i byen, er der i år hele fire storkeunger i reden.

Det fortæller formand for Storkene.dk, Jess Frederiksen, som forklarer, at årsagen til succesen primært skal findes i vejret.

- De seneste par uger har der været en god blanding af regn og sol, der gør, at udbuddet af føde bliver optimalt, siger han. Samtidig er voldsomme skybrud og lange perioder med regn udeblevet. Og det er ligeledes vigtigt, fortæller Jess Frederiksen

- Ungerne kan ikke tåle regn og kulde, for så bliver de simpelthen kølet ned. Så den næste tid bliver afgørende for, om der kommer fire flyvefærdige storkeunger ud af reden i juli, siger han.

Flyver tilbage til Afrika

I maj måned har der ifølge Jess Frederiksen været en sand invasion af unge storke i landet. Men da de ikke er kønsmodne, yngler de endnu ikke. Derfor er der i år kun to ynglende storkepar i Danmark. Det andet par, Annika og Tommy, holder til i Smedager ved Tinglev i Sønderjylland, hvor det venter på, at to storke bliver til syv. - Her ligger parret og ruger på fem æg. Hvis de alle bliver til unger, får parret i Smedager travlt, siger Jess Frederiksen.

For at et kuld storkeunger kan overleve tiden i reden, kræver det, at storkemor og storkefar flyver omkring 400 kilo føde i form af regnorme, biller, padder, mus og mosegrise hjem. Efter ynglesæsonen flyver storkene tilbage til Afrika og Den Iberisk Halvø, hvor de overvintrer.

Wise Words !

SMS mens du kører er rigtig skidt !

Grædende børn på bagsædet, en telefon, der vibrerer eller en passager, der stiller vanskelige spørgsmål. Det er nemt at blive distraheret, når vi kører bil. Et nyt studie fra University of Houston og Texas A&M Transportation Institute peger dog på, at det, der distraherer vores kørsel allermest, er at sende sms’er. Det skriver Livescience.com.

»Normalt kan førerens tanker vandre, og hans eller hendes følelser kan være helt uden på tøjet, men en slags sjette sans gør, at de undgår at slingre mellem vejbanerne. Det, der gør sms’er så farlige, er, at det skaber rod i den her sjette sans,« siger Ioannis Pavlidis, der er professor i computer science ved University of Houston og førsteforfatter på studiet, til Livescience.com

Til studiet var der 59 deltagere, som blev sat i en kørsel-simulator, hvor de skulle køre ned ad en udfordrende motorvej. Denne vej skulle deltagerne køre på under normale, ikke-stressfulde forhold, men også under tre stressfulde forhold:

• Kognitivt stress, hvor føreren blev spurgt om matematiske eller analytiske spørgsmål.


• Følelsesmæssigt stress, hvor føreren fik nogle følelsesmæssige spørgsmål.


• Sensorstress, hvor føreren blev bedt om at skrive sms’er imens.

Ved de to første typer af stress, målte forskerne ifølge Livescience.com, at førerne rigtigt nok var mere stressede, men de kunne fint holde sig på vejbanen, fordi de ikke behøvede at have øjenkontakt med den, der stillede spørgsmål. Og netop øjenkontakten er ifølge forskerne væsentlig for oprettelsen af den her 'sjette sans', som kan tage over og rette op, hvis man kommer til at trække lidt til højre eller venstre.

Denne sjette sans var væk, mens førerne i kørselssimulatoren skrev sms'er, og de slingrede derfor mere mellem vejbanerne.Forskerne ved endnu ikke, hvor meget kognitiv eller følelsesmæssigt stress, der skal til, før det kan blive usikkert at køre.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Gør noget ved det gule !

De funkler som poleret elfenben på stjernerne i Hollywood, men er ikke altid lige så kridhvide i badeværelsesspejlet derhjemme.  Selvom vi naturligt får mere gule tænder med alderen, er der også noget, du selv kan gøre, for at holde misfarvningen fra tandsættet.  Her er de væsentligste årsager til, at du får gule tænder – og et par fif til, hvad du kan gøre for at undgå det.

 

 

● Undgå farverige fødevarer

Nogle fødevarer indeholder særligt mange kromogener, dvs. molekyler med et højt farveindhold, der sætter sig fast på tændernes emalje og misfarver. Stofferne findes især i mørke fødevarer som kaffe, rødvin, cola, lakrids og en række frugter som vindruer, blåbær og granatæble.

  

FIF: Anlæg en god mundhygiejne med hyppig tandbørstning og brug af tandtråd. Brug sugerør, når du drikker fx frugtsmoothies og iskaffe, så dine tænder undgår den værste kontakt med farvestofferne.

 

● Skru ned for garvesyren

Tannin, eller garvesyre, er et plantepolyfenol, der bl.a. giver bitterhed til fødevarer som rødvin, sort te og mørk chokolade. Men garvesyren gør det desværre også nemmere for kromogener at fæstne sig på tandemalje. Derfor er rødvin – der er rig på både kromogener og tanniner – særligt slem til at give gule tænder.

FIF: Indtagelses-frekvensen og -længden er vigtig, så i stedet for at sidde og nyde tre kopper sort te hver morgen over længere tid, så skær ned til en håndfuld hurtige kopper fordelt over ugen.

 

● Pas på syreholdig mad og drikke

Kulsyre i sodavand og frugtsyre i fx citroner, æbler, vindruer og stort set alle slags citrusjuice nedbryder kalket i din emalje og er med til at danne de riller og sprækker, som farvestofferne kan fæstne sig i. Cola er én af de syrligste sodavand med en pH-værdi på 2,4, og da den samtidig indeholder kromogener, er den de gule tænders bedste ven.

FIF: Spis frugt på én gang i stedet for at nippe til en klase vindruer i timevis. Skyl munden med vand efter både sodavand og frugt, men børst ikke tænder med det samme, da emaljen er sårbar lige efter et syreangreb. Bland smoothies op med mælk og hæld frugt i ymer og youghurt, da mælkeprodukter skaber en kemisk ligevægt til syren.

 

● Kvit tobakken

Tobak misfarver værre end både kaffe, cola og rødvin, fordi tjære og nikotin hæfter særdeles godt på emalje. Den brun-gule farve kan fjernes med tandrensninger, men med tiden kan farvestofferne trænge ind i selve tanden og blive kroniske. Storrygere risikerer også en brunlig farveændring af selve tandkødet kaldet melanose.

Er det sundt at slanke sig !

Fakta: »Svært overvægtige har stor risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge samt muskel- og skeletsygdomme. Så der er en udbredt opfattelse af, at et vægttab vil sikre en længere levetid,« siger Mette K. Simonsen, Master of Public Health og ph.d. studerende på Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden.

 

Men der findes ingen studier, der viser, at en slankekur forlænger levetiden for raske svært overvægtige - snarere tværtimod.  - »De fleste undersøgelser viser faktisk, at de mennesker, der taber sig med vilje - det vil sige, som ikke er syge - har en kortere levetid end dem, der holder en stabil vægt,« siger Mette K. Simonsen.

Hvorfor det tilsyneladende er forbundet med en sundhedsrisiko at gå på slankekur, er der endnu ingen undersøgelser, der har kunnet give svaret på.  - »Nogle gange hører vi, at der må være fejl og mangler i undersøgelserne, men en anden forklaring kan være, at det er usundt for kroppen at tabe vægt. Med mindre man er overvægtig og har en sygdom relateret til fedme. Hvis der til gengæld er tale om, at man vejer 5-15 kilo for meget, så er det nok snarere sundere at holde en stabil vægt, « siger Mette K. Simonsen og understreger:  -  »Der er ingen tvivl om, at det er bedre at forebygge overvægt end at gå på slankekur.«

Oksekød med Co2 belægning !

Jeg kan kun sige at jeg blev voldsom overrasket over den måde at sætte tingene op på. Jeg ved godt at jeg ikke kan rede verden alene, og at selv om hele Danmark stoppede med at spise oksekøb, så kunne man måle en forbedring. Men jeg tror alligevel at jeg vil begrænse mit forbrug en smule. Om vi så skal lægge afgift på kødet ???? - Det er måske lige lidt for meget regulering. Her må sund fornuft og en samlet folkeforståelse kunne vende balancen over tid.

Tænker du dig til mere stress !

Tal fra Stressforeningen viser, at 430.000 danskere har alvorlige stress-symptomer hver dag. Forklaringen ligger ofte i perfektionisme, ydre omstændigheder som f.eks. dårligt arbejdsmiljø eller for mange og for høje krav i forhold til mængden af ressourcer.

 

Nu viser ny forskning fra Storbritannien, at den mest udbredte 'medicin' mod stress kan give mere stress. Det er nemlig blevet bevist, at den mest udbredte forklaring på stresssymptomer er alt for meget tænkning, men paradoksalt nok er det præcis dét, mange får tid til, når de mindsker aktivitetsniveauet og bliver sygemeldt i lange perioder.

 

Det er rigtig godt tænkt ! - Og uden at vide nget om alle mulige andre menneskers stress, så har jeg selv en klar fornemmelse af at tænkepauser - kulegravning af mine opgaver og det at skulle forholde sig til dagligdagens fart og tempo ofte skaber mere stress.

 

Jeg siger ikke at man bare skal lægge vandret og arbejde derudaf, hvorved man ikke opdager stressen før man er kørt helt ud over kanten. Men man skal nok heller ikke prioriterer voldsom meget tid til at tænke, men i stedet bruge tiden til at få gjort noget ved problemet. Om det så skal være at løse de opgaver der stresser én eller om man skal bruge tid på at gøre tingene anderledes, det er op til den enkelte.

 

Og så er der nok også en snært af den gamle visdom: Når man begynder at mærke efter ( Tænke ) Så mærker man ofte mere end der virkelig er !

Dødens dal !

Hvor: Death Valley, USA

Derfor skal du holde dig væk:

Amerikanske Death Valley i Mohave-ørkenen i Californien er kendt som et af verdens farligste steder, og med temperaturer på op til 56,7 grader celcius og ingen vand eller skygge i miles omkreds, lever USA’s anden største nationalpark i den grad op til sit navn.

Hvert år dør turister i Death Valley, fordi de undervurderer den ekstreme hede og det, den gør ved kroppen. Det flimrende sollys gør det svært at vurdere afstande i det golde landskab, og der kan vise sig at være så langt, at man dør af dehydrering undervejs.

Selv hvis du har medbragt nok vand til turen, er det ikke sikkert, at du vender helskindet tilbage. Kviksand, giftslanger og fugleedderkopper er blot nogle af de forhindringer, du skal vige uden om, når du traver gennem den 13.500 km2 store ørken. Og sidder du først fast i suppedasen, er det næsten umuligt at råbe om hjælp. Store dele af dalen er nemlig uden mobildækning.

Wise Words !

More than I could ask for !

After a good week at the factory in Gaspe / Canada, where everything almost succeed, I had reached Friday afternoon. My two colleagues who had helped make audits, had taken the plane back home to North Dakota, so I had to intertain yourself. And what was more natural than to take my running clothes on .... take my rented car and drive out of Forillo National park to get a really great workout.

I got what I came for - a fantastic experience. Where nature is at its best. Mixed forest - the rugged coast - wind - sun and a very demanding terrain to run. I did not believe it could be better.

But on the run I passed a strange hedgehog (large animals) and a few rodents watchfully followed me with the eyes. - And then a real wake up call..............In a clearing in the woods stood a large adult black bear. There were only 50 meters between us. I stopped immediately - Groping for my phone to take a picture, while I kept my eyes fixed on the bear. I took a series of pictures - the bear did not look at me, but it was probably aware that I was looking.

After five minute I ran quietly on the path, and I could see myself  looking over my shoulder several times, but the bear was not behind me.

I was quite high after this run. Both because of the many experiences and probably also the adrealin which whizzed around in the blood after the meeting with the bear.

It does not seem that my work is to teach others about safety - But I also have an inner urge to experience things located right on the edge - And I got more that I could ask for on this run in Canada's natural

Døden lurer down under !

Hvor: Australien

Derfor skal du holde dig væk:

Det er måske ikke helt fair at inkludere et helt land på listen over verdens farligste steder, men det er altså svært ikke at få lidt koldsved på panden, når man læser om de uhyggelige skabninger, der lurer i den australske outback.

Tag nu bare brunslangen som eksempel. Den aggressive giftslange står for op mod 60 procent af de årlige dødsfald forårsaget af slangebid i Australien, hvilket især skyldes, at den holder til i mere befolkningstætte områder. Og har det lille monster først sat tænderne i dig, er det med at få fingrene i en modgift med det samme. Får du ikke behandling, vil giften kaste dig ud i et smertehelvede af kramper, mavepine og nyresvigt indtil kroppen giver op.

Det er dog ikke kun giftslangerne, du skal passe på Down Under. Saltvandskrokodiller, hvidhajer, giftgobler, edderkopper og bizarre skabninger som den blåringede blæksprutte tager livet af adskillige mennesker hvert år, og sørger for, at Australien ikke ryger af listen over verdens farligste steder lige foreløbigt.

I mørket kan ingen høre dig skrige !

Hvor: Gomantong-grotten, Malaysia

Derfor skal du holde dig væk:

Gomantong-grotten i Malaysia er som taget ud af en dårlig horrorfilm. Den enorme kalkstensgrotte er beboet af tusindvis af flagermus, og hvis ikke de bevingede bæster får dig til at tage benene på nakken, så vil de mange millioner kakkerlakker helt sikkert gøre det.

Overalt i det bundløse mørke kravler de små skadedyr rundt på væggene og jorden, og hvis en fugl eller en flagermus er så uheldig at falde i hænderne på de overlevelsesdygtige kryb, fortærer de den med hud og hår, indtil kun knoglerne ligger tilbage.

Skulle du alligevel mod al forventning få lyst til at besøge dette levende mareridt, anbefaler vi, at du tager ekstra batterier med til lommelygten. Eller måske en tætlukket NASA-rumdragt.

Kvie Sø øg Pølmosen !

Holdt weekend omkring Kvie Sø og Pølmosen. Et utrolig vandfyldt og flot sted, som jeg aldrig havde set før. ( Det ligger ikke lige på de ruter jeg normalt kører ) - Området er måske lidt for meget fyldt med sommerhuse og feriegæster, men sådan er det nok når der er vand.

Jeg både løb og gik flere ture i området, som overhovedet ikke havde en eneste bakkekam eller bare sølle 10 højdemeter. Men der var meget andet at kigge på, og et ret varieret naturliv.

At forestille sig at området er blevet brugt til tørvegravning i gamle dage var ikke svært. Men det var nok en del hårde end man tror. Og der var nok ikke ret meget arbejder romantik omkring den industri.

Back in Canada !

Back in Gaspe area. This is nearly 1½ year since I can in this part of the world. My memories was summer - bright sky and open restaurent in the small city of Gaspe. This time I maybe have to deal with snow and some cold weather.

But still this is a fantastic place. So much nature - so much room between the eath and the sky and the air i clean as you ever have seen. I will realy try to enjoy it between the work hours.

Døden lurer i sumpen !

Hvor: Ramree Island, Burma

 

Derfor skal du holde dig væk:

Det er ikke kun i Australien, at du skal tage sig i agt for den aggressive saltvandskrokodille. På Ramree Island i Burma, skal du kigge dig godt og grundigt over skulderen, hvis du bevæger sig ud sumpområdet på den 1350 kvadratkilometer store ø.

 

Ramree Island har den tvivlsomme rekord i Guiness Rekordbog at være det sted i verden, hvor flest mennesker har mistet livet til krokodiller på én gang. Det skete under Anden Verdenskrig i det såkaldte ‘battle of Ramree Island’ mellem januar og februar 1945. Ud af de godt 1000 japanske soldater, der søgte ly fra deres britiske modstandere, overlevede blot 20 saltvandskrokodillens dødelige gab.

 

Overlever du mødet med verdens største nulevende krokodilleart, er der dog stadig en del forhindringer, der skal overkommes, for at slippe helskindet gennem sumpen. Udover de tusindvis af saltvandskrokodiller er sumpen nemlig også beboet af giftige skorpioner og dødelige malariemyg.

Victor Boysen som kold egoist !

Er de kristne helligdage blot et levn fra fortiden, som burde afskaffes, eller skal de fastholdes? Ifølge en undersøgelse som Ekstra Bladet har foretaget med 7.000 deltagere, så mener 89 procent, at der ikke skal pilles ved helligdagene. Men Radikal Ungdom er af en anden holdning. ”Mange støtter jo ikke op om folkekirken, så hvorfor skal de tvinges til at fejre, at Jesu liv på jord sluttede for 2000 år siden”, siger landsformand Victor Boysen. Han erkender dog, at der ikke er mange stemmer i at tage fridage fra blandt andet børnefamilierne, så hans forslag går på at lade de 12 dage, der er tale om året, blive fleksible og i stedet blot kalde den fridage.

Folk som Victor Boysen og hans politiske korrekthed er væsentlig værre end at skulle kalde sine fridage et eller andet kristen. Jeg kan nærmest blive helt apatisk af folk, der fornægter vores historie og kultur, bare for at vise deres "fantastisk ophøjet" mening om at almen forståelse skal udvandes til ligegyldighed ( Så som at der ikke må være kristen tegn i det offentlige rum - At man ikke må bruge han og hende, men skal sige HEN - og hvad de ellers kan finde på for at forflade og tilintetgøre en kultur arv, som de åbenbart ikke føler at være en del af. )

Hvis man ikke er i stand til at erkende sine rødder ( På godt og ondt ) så er man ikke i stand til at se frem og give et kvalificeret indspark i dagen debat. Det viser Victor Boysen med alt tydelighed. Og endnu værre er hans erkendelse af: "At det ikke giver ret mange stemmer" - Hvilket viser egoismen og at hans popularitet kun bygger på kolde beregninger og en nedladen syn på danskerens egne holdninger.

Wise Words !

Super racer !

Der en nok den ultimative handicap racer. Det kunne være man skulle investerer i dette køretøj. Sådan bare lige for at være solidarisk, og så man kunne spare lidt på bentøjet

Gustav - Min lille bil ven !

Jeg har en nabo dreng, som engang imellem kommer på besøg. Ikke så meget for at besøge konen og mig - Men mere for at lege med vore kasse af små biler.

 

Han finder selv kasse og sidder for sig selv med bilerne i vore mellemgang. Han forstyrre ingen og jeg tror at han rå-hygeer sig rigtig meget. Indimellem kan vi godt få en historie fra hans verden - Fyldt med mange udfordringer og underlige ting, han knap nok selv forstår. Men altid historier fyldt med spænding og energi.

 

Måske får han en sodavand eller et stykke rugbrød, men det er bestemt ikke hovedformålet med hans besøg. Jeg tror at det er den ro og den plads han får til at lege uforstyrret ( Han har 2 større søskende ) og så at der er en voksen der også lytter når han snakker - Konen sidder gerne i stolen lige ved siden af. - Om hun lytter rigtig skal stå hen i det uvisse.

Endelig billig telefoni !

Hvis du er blandt dem, der omhyggeligt sparer på dataen i udlandet i frygt for at komme hjem til en kæmpe mobilregning, kan du ånde lettet op. Fra den 1. maj trådte  EU's regulering af de såkaldte roamingpriser i kraft.

 

Det betyder, at loftet for, hvor meget dit teleselskab må lægge oveni regningen, nedsættes, når du bruger din mobil i udlandet. Og derfor kan du formentlig slippe for chokket, når du åbner rudekuverten fra din mobilselskab efter ferien. EU-parlamentet, der har stemt for ændringen, anser roamingtaksterne for at være en hindring for den frie bevægelighed inden for EU.

 

Læs også: Efter års priskrig: Mobilpriserne kan blive ligegyldige i fremtiden

 

I 2017 afskaffes roaming helt

I 2017 er det helt slut med dataroaming, som er den store pengesluger. Efter den 15. juli kan smartphone-brugere sende snapchats, mails, sms'er og billeder hjem til venner og familien, uden at det koster mere end hjemme i Danmark. Fra 2017 må teleselskaberne ikke længere tage en højere pris, når du bruger mobilen i udlandet, besluttede EU-parlamentet sidste efterår. Ved samme afstemning stemte parlamentet også for netneutralitet. Kort fortalt betyder det, at al data behandles lige, og at der således ikke blokeres eller lægges hindringer i vejen for nogle typer internettrafik.

 

 

Sådan bliver priserne

De nye regler om priser, der gælder for at bruge mobilen i andre EU-lande, indebærer fra den 30.april 2016, at ud over den pris, du betaler for at bruge mobilen derhjemme, må mobilselskaberne højst opkræve følgende roamingtillæg hos forbrugerne:

• 0,46 kr. pr. minut for udgående opkald
• 0,10 kr. pr. minut for indgående opkald
• 0,18 kr. pr. sms
• 0,46 kr. pr. MB data
• Den samlede pris du kommer til at betale afhænger således af dit abonnement og forbrug.
• Den 15. juli 2017 afskaffes roaming helt, og herefter vil det koste det samme at bruge sin mobiltelefon, uanset hvor i EUs 28 medlemslande, man befinder sig.
• Reglerne gælder også for de tre EØS-lande – Norge, Island og Liechtenstein.

Kilde: Energistyrelsen

Skovens dag var en succes !

 
I søndags var i ude at besøge skoven - Eller rettere, der var Skovens dag 2016. Et årlig tilbagevendende arrangement, hvor skovens folk og dem der ellers har deres virke omkring skov naturen, viser området frem for os der ikke kommer der så tit.
 

 

I år havde vi børnebørnene og vejret var helt fantastisk, så der var ingen undskyldninger for ikke at deltage. Vi kørte til skoven lige nord for Holdsted ( Agerbækvej - Hovborg ) - hvor der var langt op til den helt store rundvisning.
 

 

Vi var der allerede kl. 10.15 og havde nok regnet med at vi var nogle af de første. men allerede har viste Skovens dag sig som en overraskelse. Efter en snoet vej ind i midten af skoven var der en - næsten allerede fyldt parkeringsplads. Vi fik parkeret og modtog en meget god folder over dagens aktiviteter og selve ruten der skulle gås.
 

 

Ruten var en ca. 3 km rundt, med små stationer der forklarede mange gode historier ( Honning avl - Kronhjorte spor - Skovens historie og "Hvor hurtig er du i forhold til skovens dyr" )
 

 

Vi løb på en bane, hvor vi fik 5 sekunders løb. Vi nåede HELT ud til Egernet - Hvilket nok alligevel ikke var voldsom imponerende. ( Men vi kom da heldigvis længere end Hugormen og Pindsvinet )
 

 

Efter rundturen var der smykkeværksted og andre sjove aktiviteter. Børnebørnene fik afprøvet alt. Fra jagttårn over traktor til en smagsprøve på hjemmebagt kage. Sidstnævnte havde nok ikke så meget med skoven at gøre, men det passede fint til at sidde i solskinnet og nyde skoven med smag af kage i munden.
 

 

Skulle vi være hjemme igen næste år til Skovens dag, så vil vi helt sikker besøge området igen.