søndag den 24. maj 2015

Hvor går pengene hen !

Det går forrygende med den danske e-handel - de seneste år er handlen vokset med tocifrede rater. Men når handlen foregår udenfor Danmarksgrænser, kan staten ikke momse af handlen, og det er dyrt for Danmark. På baggrund af den hidtidige udvikling anslår Dansk Erhverv, at den grænseoverskridende handel i 2020 vil nå op på 46 milliarder kroner. ”Det er problematisk, fordi danske virksomheder allerede går glip af både omsætning og arbejdspladser.
 
Og det problem bliver kun større frem mod 2020”, siger Marie Louise Thorstensen fra Dansk Erhverv. Allerede i dag går Danmark glip af 4.000 arbejdspladser inden for e-handel, vurderer Dansk Erhverv, som anslår, at statskassen desuden mister 1 milliard kroner i momsprovenu i 2014.  Skatteminister Benny Engelbrecht (S) er klar til at sætte ind med mere kontrol af handlen for at sikre, at pengene går i de danske kasser, men det er en administrativ tung byrde at løfte, fordi der skal arbejdes med udenlandske myndigheder.
 
Jeg har eller været glad for E-Handel og vi benytter det da også noget i familien. Men jeg har nok ikke lige set denne konsekvens. Det er faktisk rigtig meget vi går glip af, når det lægges sammen. For fremtiden vil jeg lige tjekke, hvor jeg handler og om det ikke er muligt at finde en dansk E-butik med samme varer. 

Ingen kommentarer: