Hvis du har en lav koncentration af ’almindeligt blodfedt’, så vil du i gennemsnit leve tre år længere, end folk med meget blodfedt. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskerne fra Københavns Universitet og Herlev Hospital har undersøgt blodprøver fra 13.957 københavnere, der efterfølgende er blevet fulgt i 24 år. De kunne se, at personer med en lille mængde af triglycerid i blodet (under 1 mmol/liter) havde 41 procent lavere risiko for at dø end testpersoner med større mængder (3-5 mmpl/liter). Triglycerider er fedtstoffer, der findes i kroppen, hvor størstedelen stammer fra mad. Et højt niveau af triglycerider i blodet øger ifølge pressemeddelelsen risikoen for hjerteanfald og åreforkalkning.
»Det er første gang, at forskere kan vise en klar sammenhæng mellem lavt triglycerid i blodet og nedsat dødelighed. Observationsstudier har indikeret en sammenhæng, som vi nu underbygger med studier af arveanlæg. Der er altså endnu en god grund til at begrænse indtagelsen af fedt, sukker og alkohol,« siger Børge Nordestgaard, der er overlæge på Herlev Hospital og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen. ( Ja - Ja. Endnu en god grund til at leve lidt sundere. Hvem vil ikke gerne have 3 år mere i den sidste ende )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar