Enebørn skal give succes !

Kinesiske skoleelever er dygtigere og mere kreative end de danske, viste DR for nylig i en række tv-programmer, som har sat gang i en endnu en ophedet debat om kvaliteten af vores skolesystem. Men måske er det ikke kun skolernes skyld, at danske børn klarer sig dårligere end de kinesiske. Dansk antropologisk forskning antyder, at vi skal dykke dybere ned i kinesernes baggrund for at finde den motivation, der får dem til at slide i skolen. Først og fremmest er langt de fleste kinesiske skoleelever født som enebørn, der hele livet er klar over, at de skal sikre Kinas succes i fremtiden og forsøge deres forældre, når de bliver gamle. - »Man oplever, at folk taler om det som et fælles nationalt projekt: ’Vi skal føre Kina tilbage på toppen af en global verden, og det kræver sunde og uddannede børn.’ Samtidig har kineserne et ekstremt behov for at få et velfungerende barn, som kan forsøge familien i fremtiden,« fortæller postdoc Ayo Wahlberg fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Han har fået en Sapere Aude-bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at gennemføre sit forskningsprojekt i Kina.

Fertilitetsklinikkerne er overfyldte

Kinesiske skoleelever har været mere end bare børn siden 1979, hvor landet indførte den kontroversielle etbarnspolitik, som foreskriver, at kinesiske par kun bør få et barn hver: Etbarnspolitikken har gjort børnene uden søskende til en vigtig investering i fremtiden, så selv fattige kinesiske par, der har problemer med at blive gravide, ofrer gerne hele deres familieformue på at blive kunstigt befrugtet, fortæller Ayo Wahlberg. Lange køer foran landets fertilitetsklinikker vidner om kinesernes behov for at få hjælp til at de få ønskebørn, der skal forsørge dem i fremtiden. - »Man skal mase sig ind. Der er et hav af mennesker, og lægerne skal se op til 50 barnløse par om dagen. Det er helt mod den forventning, jeg havde, for Kina er jo kendt som et land, der skal begrænse fødsler. Det overraskede mig, at landet har en boomende fertilitetsindustri,« siger postdoc Ayo Wahlberg. - »Jeg har talt med par, som har brugt op mod 100.000 kroner på fertilitetsbehandlinger. Etbarnspolitikken har forstærket ønsket om at få et barn, for når man kun må få et, så vil man have det,« fortsætter han.

Reproduktiv teknologi og etbarnspolitik i forening

Siden Ayo Wahlberg første gang maste sig ind på en af Kinas største fertilitetsklinikker, har han hver dag i flere måneder fulgt med i det daglige arbejde og lavet interviews med læger, barnløse par og sæddonorer. Han er interesseret i at finde ud af, hvordan reproduktive teknologier kan vinde frem i et land, som i tre årtier har haft en etbarnspolitik så gennemgribende, at lokale myndigheder ind i mellem har presset eller endda tvunget fødeglade kinesiske kvinder til at blive steriliseret eller til at få en abort.

Sunde børn fører Kina til tops

At fertilitetsindustrien er lovlig og endda i vækst skyldes delvist, at Kina har en officiel plan om at blive den førende nation i verden på en lang række områder, har Ayo Wahlberg fundet ud af. For at komme til tops skal der fødes flere sunde og raske børn, så myndighederne tillader, at ufrivilligt barnløse par får fertilitetsbehandlinger. Samtidig fraråder de, at par får et barn på naturlig vis, hvis manden eller kvinden bærer en arvelig sygdom. En kvinde bør få en abort, hvis hun venter et barn med handikap, står der i den nationale lovgivning, som også foreskriver, at kærestepar skal tjekkes for arvelige sygdomme, før de kan få en officiel vielsesattest. Målet er at øge befolkningskvaliteten – ’renkou suzhi’ hedder det på kinesisk. - »Det er en eksplicit målsætning. I Kina er det ikke kontroversielt at tale om, at man vil forbedre befolkningskvaliteten,« siger Ayo Wahlberg.

Nogle mennesker har højere kvalitet end andre

Få danskere mener eller tør tale åbent om, at nogle børn har en højere kvalitet end andre, måske fordi vi havde nazisternes arvehygiejniske rædsler i baghaven. I Kina er der ikke den samme historisk betingede modstand mod at sortere i folk. At nogle mennesker er på et højere biologisk, socialt og intelligensmæssigt niveau og derfor har en bedre kvalitet end andre, taler man åbent om. - »Man har slet ikke den samme forsigtighed omkring begrebet: Man siger eksplicit, at man bør forbedre befolkningens kvalitet. Etnografiske undersøgelser viser, at der er en tendens i Kina til at inddele befolkningen i høj- og lavkvalitet, og at det påvirker kinesernes selvforståelse,« siger Ayo Wahlberg og fortsætter: - »Når vi taler om selvforståelse, vil det sige, at mange i Kina er begyndt at opfatte det som en selvfølge, at nogle mennesker har lavere kvalitet end andre – socialt, kulturelt eller biologisk. Det er sket blandt andet som en effekt af store nationale befolkningskampagner, som har indikeret, at der er et socialt hierarki.« - Befolkningskampagnerne giver for eksempel åbent udtryk for, at man har en højere kvalitet, hvis man har en uddannelse, end hvis man ikke har gået i skole.

Det er ikke arvehygiejne

Men det er forkert at sammenligne kinesernes begreb ’renkou suzhi’ (befolkningskvalitet) med nazisternes arvehygiejne, understreger Ayo Wahlberg: - »Det er en faktuel fejl at lave en direkte sammenligning. At forhøje befolkningskvaliteten i Kina handler dels om at mindske antallet af fødsler af børn med alvorlige sygdomme og dels om at give alle børn en god opvækst og uddannelse.« - »Det er langt fra nazisternes politik om at dræbe i nationens navn på grund af etnicitet og handikap, og ikke så langt fra det der sker i mange europæiske lande i dag, hvor de fleste kvinder også vil have en abort, hvis de venter et handikappet barn.«

Sunde børn øger befolkningskvaliteten

 

Kinesernes ønske om at øge befolkningskvaliteten ved at reducere antallet af børn med handikap og genetiske sygdomme giver plads til reproduktive teknologier, som hjælper ufrivilligt barnløse med at blive gravide og føde raske børn. I 2003 blev det derfor skrevet ind i den nationale lovgivning, at kinesiske par har ret til at blive behandlet på fertilitetsklinikker under visse forudsætninger: De må ikke have børn i forvejen, de skal være gift, og de må ikke have arvelige anlæg for sygdomme eller handikap: - »Reproduktiv teknologi har en anderledes forankring og betydning i Kina end i Europa. Man har skullet finde ud af, hvordan man overhovedet kan bruge fertilitetsteknologien og samtidig begrænse befolkningstilvæksten. For 10 år siden var der stadig forbud mod fertilitetsklinikker i nogle provinser,« siger Ayo Wahlberg.

Fertilitetsklinikker dækker ikke behovet

I dag er der 250 fertilitetsklinikker fordelt over hele Kina, men ifølge Ayo Wahlberg er det slet ikke nok til at dække ufrivilligt barnløse kineseres behov for at få hjælp. Ayo Wahlberg og kolleger er pt. i gang med at gennemgå deres mange interviews og observationer fra fertilitetsklinikken. I løbet af projektet har Ayo Wahlberg holdt internationale forskerkonferencer om reproduktiv antropologi, og han håber, at hans projekt kan være med til at styrke dansk-kinesisk samarbejde på området.

4000 døde - I fodboldens navn !

Slavelignende forhold præger byggebranchen i Qatar, der skal afholde fodbold - VM i 2022. Ifølge en rapport fra Amnesty International får arbejderne frataget deres pas , så de ikke kan rejse ud af landet - De får ikke løn i månedsvis og bor under kummelige forhold. Mange arbejder 14-16 timer dagligt. En International fagforening har vurderet at så meget som 4000 arbejdere vil miste livet i VM relateret byggerier, hvis der ikke bliver grebet ind. ( Når man læser sådanne rapporter, så må glimmeren ved at afholde VM blegne fuldstændig. Jeg ved at menneskelig slet ikke har samme værdi i den del af verden, men at vi bagefter skal sidde og fejre triumfer - Sidde og hylde sporten og et land som har opbygget en overvældende scene for VM..... Ovenpå gravene af 4000 mennesker. - Det hænger slet ikke sammen.Jeg ville få en rigtig dårlig smag i munden og kan overhovedet ikke forstå at det internationale fodbolds samfund kan være så blind. - Forfærdelig ! )

Alle bør behandles ens !

Hvis det står til EU-kommissionen, så skal medarbejdere i små og mindre virksomheder ikke have samme arbejdsmiljøregler, som dem i de større virksomheder. Til dette siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF: “Det er grundlæggende forkert, at nogle medarbejdere ikke er beskyttet af arbejdsmiljøregler, fordi de arbejder i en mindre virksomhed, mens andre er beskyttet af et regelsæt. Det er ikke mindre farligt at arbejde for en lille virksomhed end en stor. Tværtimod har mange store virksomheder sat arbejdsmiljøet i system og har mere fokus på et godt arbejdsmiljø […] Det er helt forkert at forsøge at komme ud af krisen ved at svække sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne«. ( Virkelig en dårlig ide. Normalt har de små virksomheder svært ved at holde en ordentlig standard i deres arbejdsmiljø - Ikke fordi de er dårlige, men fordi de ikke har det store support apparat og fordi det kræver viden. Men derfor behøver man jo ikke sænke barren. Selvfølgelig skal alle have det samme gode arbejdsmiljø. Ellers ender det bare med at ingen gider at arbejde for de mindre virksomheder )

Find de dovne og straf kun dem !

Sune Enevoldsen Sabiers og Martin Madsen, senioranalytiker og chefanalytiker, AE-Rådet, siger: "Debatten om dovne danskere, og om hvorvidt det kan betale sig at arbejde, er blusset op igen. Da arbejdsløsheden var på sit laveste før krisen, og der var så få arbejdsløse, at de kunne få en siddeplads i Parken, var denne diskussion nærmest fraværende. Det er pudsigt, at denne debat dukker op i en krisetid, når der er mangel på arbejde til de ledige hænder. Lars Løkke Rasmussen udtalte således på Venstres landsmøde i oktober: "330.000 danskere har ikke noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde." De 330.000 danskere, som ifølge Lars Løkke Rasmussen "ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde," får op til ca. 3.500 kr. efter skat hver måned i gevinst ved at arbejde. Det svarer til ca. 42.000 kr. årligt til sig selv ved at gå på arbejde, når bl.a. transportudgifter til arbejde medregnes." ( Jeg kender ingen der er så dovne at de ikke vil tage et arbejde, hvis det ikke giver mere end 300 kr ekstra om måneden - Jeg tror nemlig ikke at det kun drejer sig om penge. Det er også noget om indentitet - fællesskab - følelsen af at hører til et sted og at man faktisk er med til at skabe noget. Der findes måske nogle få danskere, der ikke ser disse værdier. Dem må vi finde på end anden måde end at "sulte" de normale. Og så må vi jagte dem med alle midler )

Man smitter kun når man hoster og nyser !

Fakta: Du kan smitte andre, så længe du har virus i kroppen. - »Mængden af virus man udskiller er naturligvis størst og man spreder det mest, når man hoster og nyser. Men man kan udskille både influenza- og forkølelsesvirus uden at have symptomer,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.

»Normalt viser de første influenza-symptomer sig 3-4 dage efter man er smittet med influenzavirus, med forkølelse drejer det sig om 1-3 dage, og i de tidsrum er man også smitsom. Typisk kan man også smitte andre et par dage efter sygdomssymptomerne er holdt op.«

»Så det er faktisk et argument for, at man i princippet skal blive en dag længere hjemme sygemeldt end symptomerne varer. Og arbejdspladsens 'helte', der slæber sig syge og dårlige ind på kontoret selvom de har symptomer, er jo i virkeligheden de største smittespredere, og de burde blive hjemme af hensyn til andre.«

Influenza er bare en slem forkølelse !

Fakta: »En mild influenza kan ligne en forkølelse, men det er helt forskellige virusfamilier, der står bag de to sygdomme,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen. - »Det, vi kalder influenza og forkølelse, er to forskellige sæt af kliniske symptomer - immunforsvarets reaktion på de to forskellige familier af virus.« - »Forkølelsessymptomer forårsages ofte af virusfamilierne picornavirus og coronavirus, som hver omfatter mange varianter,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.

»Influenzasymptomer derimod forårsages af virusfamilien orthomyxovirus, som omfatter slægterne, influenza A - der bl.a. indeholder fugleinfluenza H5N1 og denne sæsons udgaver af H1N1 og H3N2, B, C og den nyopdagede orthomyxovirus D, der dog ikke giver influenza. Hver af disse slægter har forskellige underarter.« Typiske forkølelsessymptomer er løbende eller stoppet næse, irritation og nysen, og ofte røde, løbende øjne, let trykken over bihulerne, men ingen væsentlig temperaturstigning eller generel sygdomsfornemmelse. Høj feber og voldsom generel påvirkning hører derimod ofte til blandt influenzasymptomerne, som desuden omfatter kulderystninger, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste, synkesmerter og generelt ubehag, evt. kvalme og opkast. I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som kan være farlig for især små børn og ældre.

This weeks sign !

This sign is just me !

Flersproget er fremtiden !

Mange flere danske virksomheder bruger engelsk, som det primære sprog i organisationen. En undersøgelse foretaget af Dansk Industri (DI) viser, at over halvdelen af DIs medlemsvirksomheder har indført engelsk. "Det er først og fremmest en nødvendig udvikling. Virksomhederne har valgt engelsk som koncernsprog, fordi det er en betingelse for at drive forretning. Det er en uafvendelig udvikling, og havde de ikke muligheden for at tale engelsk i dagligdagen, ville de virksomheder ikke kunne virke i Danmark. Det bliver dog ikke på alle DIs medlemsvirksomheder, at man vil indføre engelsk, så vi vil ikke se engelsk blive fuldt udbredt," udtaler underdirektør i DI, Charlotte Rønhof. ( Engelsk er allerede en del af min hverdag. Selvfølgelig, når ens kollegaer kommer fra både Indien - Kina - USA - og næsten alle lande i Europa. Og det er ikke bare sproget der er en udfordring. Også de mange kultur forskelle spiller ind. - Jeg syntes dog at det er fantastisk spændende. Og et krydsfelt fyldt med inspiration )

Så fik Allan hold på dansen !

Jeg er måske lidt ambivalent omkring vores alle sammens Allan Simonsen - Men det er alligevel sjovt at Danmark, på trods af mange forskellige motiver, stemmer ham videre gang på gang. Uanset hvordan historien vil behandle denne happening, så må der stå nogle TV folk og nogle dommere med en lidt underlig smag i munden. - Hvad gik lige galt. Og hvordan var det lige at et så stramt styret program blev overtaget af masserne.  - Under alle omstændigheder så tager jeg hatte af for, at vi danskere stadig kan lave "ballade" i gaden uden at nogen rigtig kommer til skade.

Man bliver ikke forkølet af at fryse !

Fakta: Det er ikke kulden som sådan, der giver dig forkølelsessymptomer, men hvis virus er ved at invadere dig, er du mere sårbar, hvis du fryser.  - »Den primære vej for forkølelsesvirus ind i kroppen er gennem næsen, og det er vigtigt at huske, at immunsystemets forsvarsceller, som antistoffer, kommer rundt i kroppen via blodbanerne,« forklarer Allan Randrup Thomsen. -»En amerikansk undersøgelse har vist, at hvis du afkøler fødderne, giver det en større risiko for at udvikle forkølelsessymptomer. Forklaringen er måske, at afkøling kan føre til mindre blodgennemstrømning i næseslimhinden.« - »Kulden får blodbanerne til at trække sig sammen, og blodet trækkes dermed væk fra ekstremiteter som hænder, ører og næse for at beskytte og varme hjerne og hjerte. Men mindre blod i næseslimhinderne betyder færre immunceller til at patruljere og bremse en mulig invaderende forkølelsesvirus.« 

Nummerplade med klar besked !

I Danmark har alle handicappet et skilt, som de kan sætte i forruden, så man kan parkere på handicap pladserne på lovlig vis. Dog har jeg set disse skilt misbrugt og endda kopieret. I Minnesta har de en helt anden løsning. Her fremgår det af nummerpladen at man er handicappet og dermed kan få adgang til de rettigheder som følger. - Jeg ved ikke om det er smartere, men man da ikke kopierer nummerpladen og det er ret tydelig for andre bilister, at her har de en person som man gerne må tage hensyn til. Og så ser jeg faktisk væsentlig mere fokus på at hjælpe handicappet i USA. Døre er mærket som handicap venlige - Stor og mange handicap p-pladser rundt omkring. Ramper over alt og ofte er der dørklokker udenfor restaurenter og butikker som man kan trykke på. Så er der hjælp med det samme.

Hårdt arbejde - - Er bare hårdt arbejde !

Man kan som kontornusser blive helt misundelig, når man kører forbi vejarbejdere eller murere, som slider for at reparere en vej eller bygge et hus, mens solen bager ned foroven. Det ser ud til, at de får god motion og potentielt lægger grunden til et langt og godt liv. Men virkeligheden er en ganske anden. Hårdt fysisk arbejde giver ikke i sig selv god kondi, og hvad værre er, så ser kombinationen af dårlig kondi og hårdt arbejde ud til at give en dobbelt så stor risiko for at dø for tidligt af hjertekarsygdom, når man sammenligner med os andre, som sidder på en kontorstol hele dagen. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. »Rigtigt mange tror, at hårdt fysisk arbejde giver god kondi, og derfor skulle man ikke tro, at der var et problem. Men nu kan vi klart vise, at dem med hårdt fysisk arbejde ikke har højere kondital, end dem med mindre hårdt arbejde - og at personer i dårlig form endda har fordoblet risiko for at dø for tidligt af hjertekarsygdomme i forhold til personer uden hårdt fysisk arbejde,« lyder det fra seniorforsker Andreas Holtermann, der har stået i spidsen for undersøgelsen. »Derimod har personer i god form med hårdt fysisk arbejde ingen øget risiko for at dø tidligere end folk uden fysisk arbejde, og det er ret opsigtsvækkende,« konstaterer Andreas Holtermann og tilføjer, at der er nu er behov for at finde ud af, om andre undersøgelser kan bekræfte fundet.

Levetid følger konditallet

Forskerne definerer hårdt fysisk arbejde som arbejde, hvor man løfter eller bærer så meget, at man kommer til at svede af det. De kan ikke sige, præcis hvor mange år man mister på at arbejde hårdt, når man er i dårlig form, men de kan til gengæld sige, at levealderen daler i takt med konditallet Hårdtarbejdende i god form med et kondital på over 38 ser ud til at kunne arbejde uden risiko for at dø tidligere. - Hårdtarbejdende med et moderat kondital på mellem 26 og 38 har 'kun' 75% større risiko for at løbe ind i en dødelig hjertekarsygdom, mens hårdtarbejdende i dårlig form med et kondital på under 26 har fordoblet - helt præcis 104% større - risiko for at dø for tidligt. Undersøgelsen antyder, at folk med hårdt arbejde og dårlig kondi generelt dør tidligere, men ifølge Andreas Holtermann er tendensen ikke lige så tydelig, som når man fokuserer på hjertekarsygdomme.

God form kræver høj intensitet

Det virker måske lidt underligt, at hårdt fysisk arbejde ikke giver et højere kondital. Ifølge Andreas Holtermann kan det skyldes, at konditallet først stiger, når man er fysisk aktiv med en forholdsvis høj intensitet. Det vil konkret sige, at man skal yde over 60% af sin maksimale ydeevne, f.eks. målt på puls. Det gør man, når man løber, men sjældent, når man arbejder. Under arbejde ser omvendt det ud til, at man helst ikke komme over 33% af sin maksimalpuls; så begynder dårligdommene at melde sig, med mindre man altså når over den magiske grænse på 60% af sin ydeevne. »Der er et hul dér i intensiteten, som ser ud til ikke at give noget i træning, men som i stedet gør, at du bliver træt og måske får det dårligt. Det er det, man skal være opmærksom på,« siger Andreas Holtermann og konkluderer: »I bund og grund handler det om ikke at have fysiske krav, som er for høje i forhold til kondien, for så får man problemer. Det vigtigste budskab er, at man bør være veltrænet for at lave hårdt fysisk arbejde.«

Vejarbejdere og militærfolk undersøgt

Holdet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har undersøgt data på 5.000 danskere gennem 30 år. Deltagerne var til at begynde med mellem 40 og 59 år og arbejdede bl.a. med veje og jernbaner samt i militæret. Andreas Holtermann understreger, at andre undersøgelser må afdække, om man kan finde samme tendens hos andre grupper, f.eks. yngre mænd eller kvinder. Undersøgelsen er lavet ud fra spørgeskemaundersøgelser og konditest, og forskerne har taget højde - »kontrolleret« - for individuelle faktorer, der måske kunne påvirke konklusionen. Det drejer sig om alder, BMI, blodtryk, diabetes, alkohol og rygning

YETI - fantacy or the real thing !

Whether you call it the Abominable Snowman or yeti, the mythical creature may have just jumped from the pages of fiction to the world of fact. Oxford geneticist Bryan Sykes performed DNA testing on 27 suspected yeti samples that had been sent to him from around the world, and got a big hit, reports PhysOrg. Two brownish hair samples found in opposite ends of the Himalayas were a perfect match with the DNA of an ancient polar bear species that lived 40,000 to 120,000 years ago, the Telegraph reports. His conclusion? That yeti is a cross between a polar bear and brown bear—and "may still be there."

One of the "yeti" hair samples is 40 years old and came from a hunter in India's western Himalayas; the second was found in a Bhutan bamboo forest 30 years later, so "we know one of these was walking around 10 years ago," Sykes says. In the former case, the hunter who shot the animal described being unusually frightened by it, Sykes says. "If its behavior is different from normal bears, which is what eyewitnesses report, then I think that may well be the source of the mystery," he tells the BBC, adding the species may be "more aggressive, more dangerous." Still, he's not saying there are "ancient polar bears wandering around the Himalayas." But there very well could be "more recent hybridization between the brown bear and the descendant of the ancient polar bear." - ( I hope that they are right about the brown / Polar bear story. This have been a question that we talked about when I was a child - So it´s on time that they found the answer )

Man får influenza af vaccination !

Fakta: »Nej, nej og atter nej. Der er ikke levende virus i en influenzavaccination. Man har stampet, trådt og vredet virus i småstykker, så det er helt dødt, « svarer Allan Randrup Thomsen og tilføjer: - » Desuden indeholder vaccinen ikke hele virus, men i stedet udvalgte komponenter, som immunforsvaret er designet til at genkende og derefter skabe beskyttelse mod, hvis du senere skulle blive udsat for det levende virus.« - »Man kan få nogle lokale symptomer efter indsprøjtningen, det er for eksempel helt normalt, at man hæver og bliver øm i et område omkring det sted, hvor man har fået sin vaccination, og i sjældne tilfælde også let feber. Det er faktisk et godt tegn. Det viser, at immunsystemet er i gang med at blive opdateret.«

Denne myte er en af de mest sejlivede vandrehistorier omkring influenza. Dens overlevelseskraft skyldes sandsynligvis, at folk ikke altid kan skelne influenza- og forkølelsessymptomer, eller tror, at influenzavaccination også beskytter mod forkølelse, eller opfatter den mulige lette feber, som kan opstå efter vaccinationen som en rigtig omgang influenzasyge. Det er to helt forskellige ting, og det er vigtigt at skelne mellem dem. Er du blevet smittet med influenzavirus et par dage før, du får stikket, så beskytter vaccinationen ikke. Og bliver du smittet med forkølelsesvirus og bliver syg, så er det fordi en influenzavaccination ikke beskytter mod forkølelse. Det er lige så umuligt at få influenza af en influenzavaccination, som det er for en fantomtegning af en forbryder at begå kriminalitet.

This week sign !

Can you live with a golfer ?

Folkedrab på Polarlomvien !

At glønlænderne har selvstyre kan jeg godt erkende, men at de nu er begyndt at tage beslutninger, der strider mod almen samfundsansvar er helt forkastelig. I øjeblikket arbejder de på at indfører forårsjagt på Polarlomvien. En fugl der ellers har været fredet i en årrække fordi den er truet som art. Ja, dens eksistens er nærmest i frit fald, hvis man lytter til Egon Østergaard fra Ornitologisk forening. - Beslutning om jagten bør simpelhen ikke været tilladt. Ud over at være uansvarlig, viser det med alt tydelighed at grønlænderne ikke overhovedet er modne til selv at styre og tage ansvar !

Influenza udelukker at man skal vaccineret !

Fakta: »Ofte cirkulerer to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus.« - »Men har du været inficeret med den ene type-A-influenza, og kommer den næste A-variant eller B-typen, så er du ikke beskyttet, medmindre du bliver vaccineret,« forklarer Allan Randrup Thomsen. En influenzainfektion skaber beskyttelse mod lige præcis den variant af influenza-virus, man har været udsat for.

Fakta

Af de mennesker, der bliver smittet med influenzavirus får 50% klassiske influenzasymptomer, 25% får forkølelseslignende symptomer, mens de sidste 25% har få eller slet ingen symptomer (raske smittebærere). Men da virus muterer stille og roligt over et år, og nye varianter kommer forbi Danmark, er en influenzasygdom ikke nogen langvarig beskyttelse. Det samme gælder influenzavaccinen, og derfor skal man have et nyt 'skud' hver år.

Igen bruger de andre folks penge....Forkert !

Sådan må nogle i fagbevægelsens top se et menig medlem !

FOA bakker op om bekæmpelsen af social dumping. Det betyder, at de gerne vil arbejde for overenskomstmæssige vilkår. Det stemmer dog ikke overens med en række aftaler, som LO har indgået med mindst fire kommuner, og FOA kritiserer nu fagforbundet for snæversyn: "Vi skal ikke tage medlemmernes stemmer som gidsler. De er kloge nok til selv at beslutte, hvor de vil sætte deres kryds. Når vi sætter penge på bestemte heste, så harmonerer det ikke med fagbevægelsens samlede beslutning om, at vi vil stå på egne ben," siger Dennis Kristensen, som er formand for FOA på landsplan. ( Jeg er helt enig med Dennis Kristensen - Her skyder den etableret fagbevægelse igen sig selv i foden. Deres formynderi over for medlemmerne - Både hvad de skal stemme og hvad deres fagforeningspenge skal bruges til hører hjemme i 60érnes rygklapperi - Ikke i 2013 )

Vaccine er farlig !

Fakta: »Vacciner er ikke farlige, men de har bivirkninger som enhver anden medicinsk behandling,« slår Allan Randrup Thomsen fast. »Bivirkningerne træder måske tydeligere frem ved vacciner, fordi vi tager et raskt menneske og behandler det. Modtager en syg patient derimod en behandling, er han eller hun nok mere tilbøjelig til at acceptere visse bivirkninger.« - »Sammenligner vi vaccine-bivirkninger med den naturlige variant af sygdommen, kommer ingen vacciner bare tilnærmelsesvis op i nærheden af farlighedskategori som den naturlige infektion,« ," fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

»Det amerikanske Center for Disease Controle (CDC) lavede i 2002 en undersøgelse af risikoen for fatale følger ved vaccinationer. Den var så lav, at den ikke kunne estimeres.« Årsagen til denne vandrehistorie skal måske søges i de tidspunkter/perioder i et menneskes liv, hvor vi bliver vaccineret. Som allerede nævnt kan en influenzavaccineret person få en forkølelse to dage efter vaccinationen, og måske tro, at det er vaccinens skyld. Vi modtager mange vacciner som børn, og det er på samme tidspunkt i vores liv, at vi er særligt sårbare overfor infektioner, da immunforsvaret endnu ikke er kommet ordentligt op i omdrejninger. »Det har fået nogle mennesker til at kæde for eksempel kighostevaccinen sammen med hjerneskade,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Sundhedsmyndighederne prøvede så at flytte tidspunktet for vaccinationen for at undersøge, om der virkelig var så voldsomme bivirkninger, for så skulle de to jo følges ad. Det skete ikke. Men man vaccinerer mod kighoste på et tidspunkt i et barns liv, hvor kramper og spastisk lammelse kan opstå som følge af hjerneskader.« - »Og så blev vaccinen 'brandet' som årsagen, selvom en vaccine ikke kan give hjerneskader. Det samme gælder for eksempel autisme og vuggedød. Nogen har hævdet, at vacciner kan give autisme hos små børn, eller ligefrem forårsage vuggedød.« - »Det er klart, at når vi vaccinerer børn i de første 15 måneder af deres liv, hvor vuggedøden indtræffer, så kan folk få den fejlagtige opfattelse, at der er en sammenhæng,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen. - »Men det har ikke mere på sig end at hævde, at bilulykker skyldes, at folk har spist franskbrød til morgenmad. Det vil mange have gjort, men det er jo ikke derfor de kører galt.«

 

Så nytter det da noget !

64 procent af de fyrede fra LM Glasfiber, der tog mod et tilbud om hjælp for EU-penge, er i job i dag. Millioner af kroner fra EUs Globaliseringsfond har været med til sikre fyrede fra LMGlasfiber i Lunderskov et nyt job. 64 procent af de fyrede, der tog mod et tilbud om hjælp fra regionen for EU-penge, er i job i dag.Det viser en evaluering af den ekstra indsats, som Region Syddanmark offentliggør i dag. ( Jeg husker at indsatsen var voldsom og derfor er det også rart at høre at det lykkes for de fleste. Personlig møder jeg dem ved købmanden - på biblioteket eller i storcentret. Og jeg er virkelig glad for at de er kommet vidre i livet )

Man skal vaccineres før december !

Fakta: »Man skal helst lade sig vaccinere allerede i oktober og november, før influenzasæsonen begynder. Der går noget tid, op til en uge, fra man har fået sin indsprøjtning og indtil immunforsvaret så at sige er opdateret og kroppen beskyttet,« fortæller Allan Randrup Thomsen. - »Men det betyder ikke, at det er for sent at lade sig vaccinere i december eller januar for den sags skyld. Du skal bare være klar over, at der går noget tid, fra du får vaccinationen og til den virker, og i det tidsrum er du stadig sårbar.« Det svarer til at downloade det seneste virusbeskyttelsesprogram til din computer. Den virker ikke, før du har brugt tid på at installere programmet og det kører.

Så lysner det........ Endelig !

Jobportalerne melder ud, at der nu er positive takter på arbejdsmarkedet. Stigningen i udbudte job har bidt sig fast og har været regelmæssig i flere måneder. "Der er en svagt positiv udvikling i gang, og det forventer vi også til næste år. Det tyder på, at solen titter lidt mere frem, og det er ikke kun over en enkelt eller to måneder. Det lå lidt stille over sommeren, men nu er det flere måneder i træk," siger Bettina Ravn, administrerende direktør i Stepstone. "Svagt positivt er også det, vi ser. Det er især inden for det offentlige, men også på it- og ingeniørfronten sker der noget. Det er rart, hvis det er starten på en tendens, men det er et svagt opsving," siger Kaare Danielsen, administrerende direktør hos Jobindex. ( Endelig lysner det - Vi er så småt begyndt at ansætte folk, og jeg hører også om små bedringer i mit netværk. Det er positiv på rigtig mange måder. Ikke bare at folk får job og derved får en bedre konomi. Det skaber også en mere positiv stemning på arbejdspladserne )

Man får kun influeza om vinteren !

Fakta: »Der er nok større sandsynlighed for at fange en influenza eller forkølelse i vinterhalvåret,« fortæller Allan Randrup Thomsen. De forskellige varianter af forkølelse- og influenzavirus bevæger sig langsomt Jorden rundt i forskellige bølger. Om vinteren er vi mere indendørs, vi er mere tæt pakkede i den offentlige transport, og så er der nok også en lille effekt af, at virus - både forkølelses- og influenzavirus - overlever bedre i kulde. Influenza og forkølelse smitter ofte ved at en patient hoster eller nyser i sin hånd og afsætter virus, enten ved at give hånd, eller på dørhåndtag, udendørs pengeautomater mm. Og der kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren. - »Vores influenzasæson ligger i vinterhalvåret og du kan betragte det som bølger,« siger Jan Pravsgaard Christensen. »Har vi lige haft én bølge, så går der tid før en ny når os. Men det betyder ikke, at du ikke kan få forkølelse eller influenza om sommeren.«

This weeks sign !

That´s why I never play golf !

Moralsk udsalg i Grønland !

Hvad har de gang i på Grønland....... I vores rigsfællesskab har det altid været god latin at uran og atomkraft var yt. Og ikke noget vi brugte tid på i Danmark. - Både fordi man ikke har en endelig løsning på affaldsproblemet og fordi materialet kan bruges til at slå ufattelig mange mennesker ihjel på en gang.

Og nu har sølle mammon fået de griske og uansvarlige grønlandske politiker til at falde på halen og sælge ud af principperne. At de nu har åbnet op for uran minedrift er helt uansvarlig. Er det virkelig det niveau deres politiker er nået - - Efter at vi har pumpet milliarder i deres samfund. Jeg kan godt tvivle på om pengene er givet godt ud. - Det tyder på at deres "mindset" ikke har flyttet sig ret langt fra "fangersamfundets" primitive og rå verden. - Det skal dog siges at jeg har set nogle grønlændere der har forstået meningen og prøver at gøre opmærksom på det moralske forfald.



Myten er punkteret !

Så er weekenden her endelig, og man kan få indhentet den forsømte søvn, som man har bygget op over en uge med lange arbejdsdage. Men hvad sker der egentlig, når vi er i søvnmangel, og kan en weekend rette op på det? En ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology-Endocrinology and Metabolism viser, at hvis man kun sover seks timer 5 dage i træk, så er 10 timers søvn i weekenddagene ikke nok til at godtgøre for manglen. Resultaterne viste dog retfærdigvis også, at søvnen i weekenden faktisk rettede op på det dårligere immunforsvar, nedsat insulinrespons og øget inflammation forårsaget af søvnmangel. Men koncentrationsevnen nåede ikke tilbage til sit fulde niveau. - »Det er især i trafikken, eller for eksempel når læger skal operere, at dette bliver decideret farligt,« siger Birgitte Kornum, seniorforsker og ph.d. fra Glostrup Hospitals Molekylærbiologiske Søvnforskningsenhed.

Koncentrationsevnen fejler

Forskergruppen ledet af Alexandros Vgontzas fra Penn State University College of Medicine placerede 30 forsøgsdeltagere i et 13 dages kontrolleret søvnskema.

• I de første 4 dage fik deltagerne 8 timers søvn per nat, som var nok til at forsikre forskerne om, at deltagerne var godt udhvilede som udgangspunkt.
   
• De næste 6 nætter vækkede forskerne så forsøgsdeltagerne efter 6 timers søvn.
   
• Derefter fik deltagerne lov til at sove 10 timer per nat tre nætter i træk.
   
• Undervejs tog forskerne blodprøver og testede deltagernes evne til at fastholde opmærksomhed for at se, hvordan deres præstationer ændrede sig.

Resultatet viste, at efter 5 dage med kun 6 timers søvn per nat, så var deltagernes evne til at holde opmærksomhed forringet betydeligt og en markør for inflammation i kroppen, interleukin-6, var forhøjet. Et højt inflammationsniveau er forbundet med dårligere immunforsvar og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Dog normaliserede inflammationen sig igen efter 2 dage med 10 timers søvn. Men det gjorde evnen til at fastholde opmærksomhed ikke. - »Den store konklusion her er, at længere tids søvn i weekenden kan hjælpe, men kun på nogle områder. En gentagende cyklus af søvnmangel og restitution kan muligvis være skadelig på sigt,« siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Alexandros Vgontzas, til Huffington Post.

Der skal flere timer til

Når man er vågen, sker der en gradvis forringelse af hjernens funktioner, og den bliver først genoprettet, når man sover. Men det er kun, hvis man sover tilstrækkeligt, mener Birgitte Kornum.

»Deltagerne mangler måske 10 timer samlet på de 5 dage. De når simpelthen ikke at indhente de forsømte timer,« siger Birgitte Kornum. Nogle kan nøjes med 6 timer, men de fleste har brug for omkring 8 timer. Nogle kan knap nøjes med 8 timer. Men det, der tæller, er det samlede antal timer, man sover på et døgn.

 

 

 

Folk har individuelle søvnbehov

Det varierer fra person til person, hvilket behov for søvn man har, men gennemsnitligt ligger det naturlige behov på 7,5 timer per døgn. Vi har spurgt Birgitte Kornum, hvordan man så finder frem til sit ideelle søvnniveau. - »Man kan prøve sig lidt frem og tænke over, hvornår man føler sig frisk. Man skal gøre to ting: Man skal være meget opmærksom selv, og så skal man have en til at holde øje med, hvordan det går dagligt,« siger Birgitte Kornum. Undersøgelser viser, at man ikke altid selv er helt klar over de ændringer, som søvnmangel forårsager. Derfor  - »Hvis folk kun sover 4 timer per nat over 14 dage, så kan de i starten godt mærke, at det går dårligt. Men efter noget tid, så mister de evnen til at mærke det selv. Og hvis man måler på det, så præsterer folk rent faktisk dårligere og dårligere,« siger Birgitte Kornum. Birgitte Kornum pointerer samtidig, at man godt kan vende kroppen til at sove lidt mindre, uden at det er skadeligt. - »Hvis man er vant til at sove 8 timer, så kan man måske trappe ned til omkring 7 timer,« siger Birgitte Kornum.

Søvnmangel truer i trafikken

Man skal dog passe på med at eksperimentere med at trappe ned på søvnen, hvis man besidder et job, hvor opmærksomhed og reaktionsevne er vigtig. - »Søvnmangel rammer først og fremmest opmærksomheden, og det er også det, undersøgelsen her viser. Og hvis man så samtidig ikke kan vurdere, hvor træt man er, så er det jo et problem,« siger Birgitte Kornum. Derfor har forskere blandt andet udviklet et stykke software og et lille kamera, der holder øje med, hvor hurtigt man blinker. Hvis man så begynder at blinke langsomt, så får man en lille advarsel, så man kan blive opmærksom på sin træthed. - »Det, man især har fokuseret på, er fly- og trafiksikkerhed, og læger der opererer. Nu kan et kamera og et stykke software altså afsløre, hvor vågne disse folk egentlig er,« siger Birgitte Kornum.er det en god idé at have en til at holde øje med eventuelle ændringer.

Kære Gabby Barke - Hvor dum kan du være !

Kære ven,




Jeg har mailet dig tidligere uden et svar. I min første e-mail jeg nævnte om min afdøde klient, hvis pårørende kan jeg ikke komme i kontakt med, men begge har samme efternavn.



Han deponerede beløb på 21,7 millioner USD med banken, og de har bedt mig om at give en pårørende. Mit forslag er, at du gør det muligt at blive præsenteret for denne rolle, så dokumentationen kan forarbejdes og betaling i din favør.



Venligt bekræfte dine personlige data nedenfor:



Fornavn:...................

Efternavn navn:............

Land Oprindelse:...........

(Denne mail lå i min mailboks - - - - Hvor naiv tror de lige man er ? - - - - Jeg får heldigvis ikke så mange, og normalt kan er de også nemme at gennemskue. Jeg har dog set nogle "meget nær ægte" mail. MEN..... Ovenstående er nok noget af det dummeste jeg har set.



Hilsen,

Gabby Barke

Chefen gør dig deprimeret !

Det er ikke de store stakke uløste opgaver på skrivebordene, der gør de ansatte deprimerede. Det er konklusionen i et nyt stort studie fra blandt andet Aarhus Universitetshospital, hvor forskere har undersøgt, hvilke faktorer, der sender folk deprimerede hjem fra arbejde. Overraskende nok viser studiet, at arbejdspresset ikke betyder noget for, om folk bliver deprimerede. Man kan altså sagtens have uoverskuelige mængder arbejdsopgaver, uden at man bliver deprimeret. Det er i stedet arbejdsmiljøet og følelsen af at blive behandlet uretfærdigt af ledelsen, der giver et negativt udslag på humøret. Psykolog og ph.d. Matias Brødsgaard Grynderup fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital er én af forskerne bag det nye studie. Han fortæller: - »Vi har måske en tendens til altid at fokusere på depression og stress i kobling til arbejdspres og arbejdsmængde. Men vores studie viser, at arbejdspresset faktisk ikke har nogen indflydelse på, om folk bliver deprimerede. Derved kan man altså heller ikke minimere risikoen for at udvikle depression blandt medarbejderne ved at ændre på arbejdsmængden. Det er andre faktorer, der spiller ind, og det er de områder, der bør fokuseres på i fremtiden,« siger Matias Brødsgaard Grynderup. Resultatet er for nyligt offentliggjort i tre forskellige artikler i de videnskabelige tidsskrifter Occupational and Environmental Medicine, Psychoneuroendocrhinology og Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.

4.500 danskere med i stress-undersøgelse

I studiet har forskerne uddelt spørgeskemaer til 4.500 offentligt ansatte fordelt på forskellige arbejdspladser (skoler, hospitalsafdelinger, børnehaver, kontorer, osv.) i Aarhus. De har også lavet personlige interview med en lang række af undersøgelsesdeltagerne for at afgøre, hvilke der havde en klinisk depression. Forskerne har desuden undersøgt undersøgelsesdeltagernes mængde af stresshormonet kortisol i spyttet. Ud fra spørgeskemaerne kunne forskerne fastslå, hvilken følelse af retfærdighed medarbejderne havde på den enkelte arbejdsplads. Med retfærdighed forstås blandt andet følelsen af at blive hørt af sin leder og følelsen af, at alle på arbejdspladsen bliver behandlet ens. Spørgeskemaundersøgelserne fortalte også, hvilken oplevelse af arbejdspres, der var på de enkelte arbejdspladser. Sammenholdt med vurderingen af den enkeltes risiko for at udvikle depression, viste undersøgelsen som sagt, at følelsen af retfærdighed på arbejdspladsen er langt mere afgørende for risikoen for depression, end arbejdspresset er.

Matias Brødsgaard Grynderup forklarer, hvorfor folk alligevel altid laver en kobling mellem arbejdspres og depression, uden at der er en: »Når højt arbejdspres og depression ofte følges ad i folks bevidsthed, er det ikke fordi, at et stort arbejdspres øger risikoen for depression. Det viser vores undersøgelse i hvert fald, at det ikke gør. Til gengæld kan depression gøre, at arbejdsopgaver føles mere uoverskuelige, selvom det ikke var arbejdsopgaverne, der var årsagen til depression,« siger han.

Meget kortisol giver ikke depression

I undersøgelsen har forskerne også undersøgt sammenhængen mellem koncentrationen af stresshormonet kortisol og risikoen for at udvikle depression. Tidligere undersøgelser har peget på en sammenhæng mellem arbejdspres, en høj koncentration af kortisol og risikoen for at udvikle klinisk depression.  Men her viste den danske undersøgelse det modsatte af tidligere studier.

»Vores resultater viser faktisk, at en høj kortisol-koncentration er forbundet med en lav risiko for at udvikle depression. Man kan derfor muligvis bruge kortisol-målinger som indikator for risiko for depression,« fortæller Matias Brødsgaard Grynderup

Sådan undgår man depression

Resultatet af den nye undersøgelse kan fremover bruges som en guide til fokusområder, når stress og depression bliver en del af arbejdspladsen.  Her kan et kig på medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljøet og en ændring af dette være meget bedre forebyggende for depressioner, end nedsatte arbejdsmængder kan. - »Når følelsen af retfærdighed er så vigtig for at holde risikoen for depression nede, er det nok her, man bør fokusere sit forebyggende arbejde. Her tænker jeg på en lederstil, hvor man tydeligt har udtrykt et ønske om at behandle sine medarbejdere ordentligt – kombineret med en organisation, der har klare og gennemskuelige arbejdsgange,« anbefaler Matias Brødsgaard Grynderup. ( Denne undersøgelse kan jeg rigtig godt - Det er sjælden opgaverne der vokser over hovedet - Det er de utydelige meldinger - De skiftende retninger og den manglende styring der gør folk stresset )

C vitamin forebygger influenza !

Fakta: »Antibiotika bekæmper bakterier og har derfor absolut ingen effekt på virusinfektioner. Det samme gælder urteudtræk, pebermyntepulver og den slags. Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at de hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza,« fortæller Allan Randrup Thomsen. Myten om at man kan overdosere sig vitaminmæssigt fra forkølelse kan have en simpel forklaring: »Både A- og C-vitaminmangel øger din infektionsrisiko,« siger Allan Randrup Thomsen. Det er derfor muligt, at nogen har troet, at man kunne vende denne årsags-sammenhæng rundt. Men kroppen kan kun optage sine 100 procent daglige C-vitamin og ikke mere.

»Man kan ikke C-vitamins-overdosere sig fra forkølelse,« tilføjer Jan Pravsgaard Christensen, »men der findes et virksomt middel mod influenza - de såkaldte neuramindasehæmmere, som for eksempel tamiflu. Det er bare vigtigt, at man begynder at tage midlet så hurtigt efter, man er blevet inficeret med influenzavirus, som muligt.« Disse stoffer sætter sig på et enzym på overfladen af influenzavirus, så det ikke kan sprede sig. Derfor er det vigtigt, at du går i gang med behandlingen, så snart du opdager de første influenzasymptomer, eller har grund til at tro, at du er blevet smittet med influenza. Bemærk: Da neuramindasehæmmerne retter sig mod et enzym på overfladen af influenzavirus så har de ingen effekt mod forkølelsesvirus.

Chefen stresser dig !

Tusindvis af danskere bliver hvert år sygemeldt på grund af stress. De skal håndtere for meget på arbejdet, og pludselig kan de ikke rumme opgaverne længere. Cheferne i de danske virksomheder har fået øjnene op for, at sygdom både er upraktisk og dyrt. Derfor bliver mange sendt på kurser i stresshåndtering – for eksempel coaching eller mindfulness-meditation. - »Mange medarbejdere er glade for kurserne. Men de har også en bagside. For folk får stress alligevel, og så giver de sig selv skylden. De tænker, at de bare ikke var gode nok til at gribe ind i tide. De havde jo fået redskaberne til at gribe ind,« siger Kirsten Marie Bovbjerg, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Ser på kommunalt stress

I den nye bog ’Motivation og Mismod’ har Kirsten Marie Bovbjerg undersøgt, hvordan vores chefer forsøger at undgå, at vi går ned med stress – og hvilket pres, det i virkeligheden lægger på os. I den forbindelse har hun analyseret arbejdsmiljøet i to kommunale forvaltninger, der er lige så pressede af stress og sygedage som den gennemsnitlige danske forvaltning.

Undersøgelsen bygger på interviews med 25 medarbejdere:

• 10 sagsbehandlere.
   
• 5 ledere og mellemledere.
   
• 10 medarbejdere, der som tillidsrepræsentanter eller lignende har indgående kendskab til problemer med stress.

Det er stressende at skulle håndtere stress

Det viser sig, at medarbejderne føler, at deres chefer presser dem til ikke at være pressede. Og så er de ansatte lige vidt i kampen mod stress. - »Bliver du ramt af stress, forventer din leder, at du ikke bare lægger dig på sofaen derhjemme og tager en slapper. Nej, du skal tage et kursus i meditation, så du kan lære at håndtere stressen. Men der ligger stadig et pres i, at man skal lære at håndtere sin stress,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.

Chefens yndlingsansatte er ’proaktiv’

Vi bliver sendt til selvhjælpskurser, fordi det ligger i tiden, at vi skal være såkaldte ’proaktive mennesker’.Chefens yndlingsmedarbejder er ’proaktiv’. Hun er på forkant med de udfordringer, hun står overfor på arbejdet. Og hun løber aldrig fra en opgave. - »’Proaktiv’ har været et buzzword i mange år. Det betyder: ’at være på forkant med udviklingen’.« - »Det proaktive menneske er fit, up-to-date og kan tage hånd om sig selv, inden det rammes af stress. Og det har selvværd, så det kan klare udfordringerne på arbejdet,« fortæller Kirsten Marie Bovbjerg.

Sygemelding er det eneste ’nej’, der virker

I den berømte selvhjælpsbog ’7 gode vaner’, fortæller selvhjælpsguruen Stephen R. Covey, hvordan man kan lede sig selv. Og det første gode råd er: Vær proaktiv. - »Han skriver, at du skal løse dine problemer ved at tage udgangspunkt i dig selv. Er du rigtig proaktiv, placerer du altid ansvaret hos dig selv. Også selvom din leder reelt ikke har givet dig en chance for at sige fra,« siger Kirsten Marie Bovbjerg. I virkeligheden kan det være meget skidt altid at give sig selv skylden, når noget ikke fungerer. - »Jeg mener, det antyder et helt bestemt menneskesyn. Og man skal være opmærksom på, at det menneskesyn har konsekvenser.« - »Du er fuldstændig ene og alene ansvarlig for, hvad der sker for dig. Du skal selv sige fra i tide. Men er der ikke mulighed for det, bliver det for sent. Og så er en sygemelding den eneste måde, du kan sige fra på,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.

Stressede skal meditere stressen væk

Det proaktive menneske får ikke engang fred, når det er brændt ud på grund af for mange bolde i luften - »Selv når du er gået ned med stress, forventer din leder, at du arbejder. Arbejder med at komme tilbage i fulde omdrejninger – for eksempel ved hjælp af meditation, en psykolog eller en coach,« siger Kirsten Marie Bovbjerg. Stressforsker Naja Hulvej Rod, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, er ikke overrasket over Kirsten Marie Bovbjergs forskningsresultater. Hun mener, det er problematisk, at man gør stress til den enkelte ansattes problem. »Man opfatter stress som individets problem. Derfor får individet nogle redskaber til at håndtere stressen. Men skal man løse problemet, skal man se helt anderledes på det. Man skal lave om på vilkårene på arbejdspladsen, så folk helt undgår at komme i en stresssituation.« »Måske er det ledelsen, der er dårlig. Så er det lederen, der skal sendes på et ledelseskursus – og ikke den ansatte, der skal på coahingkursus. Måske skal de ansatte have færre opgaver,« siger Naja Hulvej Rod.

Der skal forskes i stresshåndtering

Stressforskeren vurderer, at det godt kan lade sig gøre at lave stresshåndtering, der ikke presser de ansatte. Men det vil kræve en mere seriøs tilgang til problemet, end det, kursisterne møder på de kurser, der findes i dag.

»Jeg er ikke i tvivl om, at man kan lave kurser, der rent faktisk har en gavnlig effekt. Men det kræver, at man forsker i det, og at man laver nogle ordentlige evalueringer af effekterne. Jeg kender ikke til, at der i dag bliver lavet videnskabeligt funderede stresshåndteringskurser,« siger Naja Hulvej Rod. Noget skal i hvert fald gøres, for intet tyder på, at vi kan lade være med at presse os selv. Kirsten Marie Bovbjerg mener, at det er svært at dræbe ideen om ’det proaktive menneske’, der selv har ansvaret for at undgå stress. Vi er nemlig alle opsatte på at yde det optimale af frygt for fremtiden. - »Vi skal følge med for ikke at gå bag om globaliseringen. Og vi skal arbejde hårdt, så vi kan blive ved med at have et videnssamfund. Fremtiden ligger hele tiden som en stor trussel bag kravene til de ansatte,« siger Kirsten Marie Bovbjerg.

Influenza er ikke for børn !

I løbet af det seneste årti er mange raske, amerikanske børn uden nogle former for kroniske sygdomme døde på tragisk vis på grund af influenza. Det viser nye forskningsresultater fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) ifølge Livescience. Mellem 2004 og 2012 er i alt 830 amerikanske børn døde af influenza, viser det nye studie. Ud af disse var det næsten halvdelen – 40 procent – som ikke havde nogle former for medicinske tilstande såsom astma eller hjertesygdom, som kunne have gjort dem mere udsatte for komplikationer i forbindelse med influenzasmitten.

Derudover havde de ellers raske børn næsten dobbelt så stor risiko for at dø af influenza, før de blev indlagt på hospitalet eller inden for tre dage efter at være blevet syge, sammenlignet med børn, som i forvejen var syge, og fik influenza. Studiet understreger, at alle børn – uanset deres alder og allerede eksisterende sygdomme – potentielt kan udvikle alvorlige komplikationer som følge af en influenzasmitte, mener forskerne bag. Det er usikkert, hvorfor de ellers raske børn har større risiko for at dø umiddelbart efter at være blevet smittet. Men de var også mere tilbøjelige til at få en bakteriel infektion i forbindelse med en influenzaomgang, og det kan måske være en bidragende faktor.

Efterår i haven !

Så kom efteråret - mørket og det regnfulde vejr. Jeg skal have gjort haven klar til vinteren - Og eneste weekend som er ledig er  nu. Jeg skal nedlægge pavillionen - havestolene skal i garagen og plænen skal klippet (Ikke for kort) - Den sidste muldvarpe fælde skal fjernes. - Jeg har fanget 5 af slagsen i løbet af året - Og jeg skal have renset mit have bassin for nedfaldende blade. Normalt går jeg og hygger mig i haven. Men lige netop at nedlægge er bestemt ikke hyggelig. Det er som pakker man alle de gode sommer minder ned. Nå - Det skal jo gøres, så på med vanten !

Måske ikke så godt som først antaget !

Danmark bliver placeret i toppen af en ny liste over de lande i verden, som tilbyder virksomhederne de bedste rammevilkår.

Virksomhederne har gode rammevilkår i Danmark. Det viser en ny liste, hvor Danmark bliver placeret som nummer fem. Derved er Danmark det bedste sted i Europa at drive virksomhed. "Det viser, at det slet ikke står så slemt til herhjemme, som mange påstår. Vores høje skatter og omkostninger, som plejer at trække ned i internationale undersøgelser, indgår godt nok ikke. Men det gør en række af vores fordele ved eksempelvis at have en fleksibel økonomi så heller ikke," siger Frederik I. Pedersen, økonom hos AE-rådet. Dog er lønninger samt skatter ikke medtaget i opgørelsen......... Og sidstnævnte er nok også grunden til at vi lgger så højt. For skattetrykket - Og dermed de høje lønninger gør at virksomhederne alligevel ikke valfarter til Danmark. - Så lad ikke denne undersøgelse blive en sovepude. Skru ned for skatten - Så holder vi lønningerne i ro og derved komme så virksomhederne.

Huller !

Det lyder måske underligt, men der er faktisk mennesker derude, der er bange for huller af enhver art. Altså, ikke kun store huller i Jorden eller sorte huller, man kan blive suget ind i universet – men ifølge b.dk også bittesmå huller i et bistade, i kagedejen eller alle mulige andre steder, hvor små huller nu kan opstå. Og ja, også i tænderne. Angsten er ikke anerkendt som en rigtig fobi, men nu har to forskere fra University of Essex taget lidelsen seriøst og giver i tidsskriftet Psychological Science deres bud på, hvad årsagen til den er.

Ifølge b.dk konkluderer forskerne ud fra 76 billeder af huller, der skræmte folk, der mente, de havde angsten, og 76 billeder, der ikke virkede skræmmende, at angsten nærmere hænger sammen med det mønster, hullerne danner, end hullerne i sig selv. Ifølge b.dk lyder forskernes konklusion, at angsten vækkes hos de hulangste – såkaldte trypofobik – når hullerne danner et mønster, der kan genkendes på giftige dyr. En af forskerne er ifølge b.dk tidligere stødt på en mand, der var særligt ræd for billeder af den blåringede blæksprutte, som skulle være et af de giftigste dyr i havet. Tanken er, at hullerne eller mønstrene dermed skriger på, at vores indre hulemand skal vågne og være på vild vagt.

Beskrivelsen af fobien er dog stadig ikke baseret på andet end anekdoter fra internettet. Der er ifølge b.dk ingen registrerede patienter eller for den sags skyld kliniske forsøg på at behandle fobien.