Så blev jeg offer for en lommetyv. Noget jeg aldrig havde troet skulle overgå mig. På vej hjem fra en middag i byen passerede jeg en ung mand på en trappe. Han stødte ind i min skulder - men vente sig straks om og sagde "Sorry" - Mens han smilede lidt forlegen. - Og 10 minutter efter, da jeg kom ind på hotellet, opdagede jeg at telefonen var væk. Han var godt nok dygtig - Og jeg var for uforsigtig. Så nu må jeg leve uden telefon indtil jeg kommer forbi vores IT afdeling, så både var forstående over for røveriet og at jeg skulle have en ny. - For eftertiden skal jeg nok passe bedre på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar