Bytte bytte købmand !

Der er frynser ned ad cowboyjakkens ærmer. Små frynser, der sidder tæt side om side hele vejen rundt i syningen. Man kan se, at jakken en gang har haft en mørkere blå farve, men at den nu efter lang tids brug er falmet til den farve, som nye designere ofte prøver at ramme, når helt nye jeans bliver kreeret. Men cowboyjakken er autentisk slidt. Jakken bliver holdt frem i lyset af en ældre dame med store runde solbriller.  - ”Jeg er kommet med tre kilo tøj”, fortæller Inge Westermann, der er meget begejstret for ideen om et tøjbyttemarked.  - ”Det er godt, for man har jo så meget. Men jeg skal ikke have det store med hjem, for så får jeg jo ligeså meget med, som jeg kom med. Men jeg vil prøve at kigge lidt nærmere på den her”, siger hun og tager cowboyjakken tættere op til øjnene.

Miljøet og modenI

I anledning af Copenhagen Fashion Week i starten af august arrangerede Danish Fashion Institue med støtte fra ”Puljen til Grønne Ildsjæle” et tøjbyttemarked i miljøet og nytænkningens tegn. Det er derfor Inge Westermann og mange andre står under et hav af hvide pavilloner på Rådhuspladsen i København. Under dem alle ligger brugt tøj i bunkevis. Brugt tøj som deres forhenværende ejere ikke vil gå i længere, og som derfor ligger og venter på nye ejermænd og kvinder.

Globalt set er modebranchen en af de mest forurenende industrier i verden.

1 kilo kemikalier er det, der bliver brugt til at lave én bomulds T-shirt. Sæt fire nuller bag ved det, og du har tallet på, hvor mange liter vand, der bliver brugt i produktionen af et par jeans. Vand der i virkeligheden er brug for til drikkevand i de områder, hvor tøjet bliver produceret. Derudover udpiner bomuldsproduktionen jorden, den vokser i, og gør den før eller siden til gold ørken. Men i Danmark og mange andre vestlige lande, ser vi ikke på bomuld og de andre materialer brugt til tøjproduktion, som det luksus produkt de i virkeligheden er. En tredjedel af det tøj vi har i garderoben bruger vi nemlig ikke, og når vi smider det ud, har det stadig op til 75 % levetid tilbage. Alt sammen grund til at bruge vores tøj i længere tid, og ikke smide så meget ud.

”Vi skal sikre ressourcerne”

Et zebrastribet indkøbsnet hænger om håndleddet på miljøminister Ida Auken. Hun har taget tøj med, som hun har fundet i bunden af skabet, fortæller hun. Alle deltagere i tøjbyttemarkedet skal medbringe aflagt tøj for at få lov til at komme ind i havet af brugt tøj. Også selvom man er minister.

Ida Auken er officielt kommet for at åbne tøjbyttemarkedet med en tale, men spotter ved sin ankomst et stativ fyldt med blå herreskjorter. Ved hjælp af en hjælpsom fotografs vilje til at lege mannequin bliver de næste fem minutter brugt på nøje at udvælge den pæneste skjorte til sin mand.

”Når Miljøministeriet støtter sådan noget som det her, så er det fordi vi ikke bare har en økonomisk krise, hvor vi har svært ved at skaffe nye arbejdspladser nok og skaffe vækst nok rundt omkring i verden, men også fordi vi har en klima og resursekrise, hvor vi sådan set har svært ved at skaffe råvarer til alt det vi gerne vil lave. Og derfor giver det jo meget god mening at lade være med hele tiden at producere nyt tøj, men i stedet forsøge at bruge det vi allerede har på nye måder”, siger Ida Auken, da hun efter skjorteprøvningen kommer op på podiet for at holde sin åbningstale.

”I stedet for at smide alting ud, så skal vi have de gode ting ud af materialerne og sørge for, at det ikke bliver til affald.  Og det er det, vi alle sammen er en del af i dag, det handler ikke kun om at få nyt tøj med hjem, men også at sikre at vi passer rigtig godt på de resurser, som vi alle skal leve i fremtiden”, siger miljøministeren og stiger i sin høje stilletter forsigtigt ned ad podiet.