Behovet for stilhed og privatliv vinder nu over storrumskulturen
på nybyggede arbejdspladser. Højere sygefravær og lavere produktivitet har
nemlig vist sig at være nogle af konsekvenserne af de store, åbne
kontorfællesskaber. "Der er ingen tvivl om, at der gennem de senere år er
sket en forandring inden for kontorbyggeri og indretning af kontorbyggeri. Den
hænger sammen med de erfaringer, der har været med mange helt åbne kontorrum,
som har haft negativ indvirkning på mange medarbejderes arbejdsindsats og deres
produktivitet. Det får nu flere bygherrer og virksomheder til at tænke
anderledes," siger akustiker og civilingeniør Christoffer A. Weitze fra
det rådgivende ingeniørfirma Alectia. ( Jeg er lidt tvetydig omkring mine erfaringer på storrumskontorer. Jeg har ofte fået megen god information og ofte et bedre samarbejde med kollegaerne. Men jeg har altid haft muligheden for at trække mig tilbage i et mindre kontor, når det var nødvendig. - - Jeg har dog også stået i storrumskontorer, hvor man kunne mærke spændingen i luften og det ret dårlige arbejdsmiljø. Både fordi folk havde mindre konflikter - Der var en uregelmæssig støj, og en del visuel uro. Sådanne steder var forfærdelig. Især når man ikke, som jeg, kan udelukke omgivelserne og bare arbejde )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar