Hvert år er der omkring 25.000 brande hjemme hos danskerne. De fleste brande
i private hjem kunne undgås, hvis bare alle i familien tænkte sig lidt bedre om.
For mange er selv skyld i branden. Det kan være, fordi de har røget i sengen,
glemt at holde øje med tændte stearinlys eller ikke har været opmærksomme på at
slukke elektriske apparater efter brug.
Mange småbrande klarer folk selv, fordi de opdager ilden, før den får rigtig
fat. Men godt 10.000 brande løber løbsk.
Forsikringen dækker kun materielle ting - ikke minder. Det er for sent at
interessere sig for sin forsikring efter en brand. Det er meget bedre at
kontrollere den, inden det eventuelt brænder. Men selv verdens bedste forsikring
kan ikke genskabe skuffen med familiebilleder og kassen med juniors mesterværker
i farvekridt.
Hvert år dør omkring 80 personer efter en brand. Måske kunne også disse
brande være undgået med lidt omtanke - men et er sikkert: Flere var blevet
reddet, hvis der havde været en røgalarm. Folk dør nemlig sjældent af selve
ilden, men af røgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar