tirsdag den 17. maj 2011

Man kan kun bondefange bonderøve !

........Og jeg formoder ikke at Ole Thyssen er en bonderøv. Ej heller de mange der ellers benytter sig af Buy-aid´s produkter.


Nu får Buy-Aid igen - igen en tur i pressens vaskemaskine. Man må meget gerne have en holdning til deres forretning, men man skal ikke begynde at spille hellig eller mindre begavet, når man skal retfærdiggøre sine synspunkter. Hvis man bestiller kaffe, kuglepenne eller skriveblokke til sit firma, og man får at vide at der samtidig går en vis procentdel til humanitære forhold. Så skal man være direkte "dårlig til at regne" hvis man tror at det er samme procentsats, som hvis man betalte direkte til disse organisationer. Om 10 % er for lidt kan diskuteres, men troede man at det var over 90 %....... Så er man enten dum eller naiv. Et eller andet sted skal kaffen jo betales. ( Det ved jeg at selv bønder kan regne ud. )


Forretningsmetoden er meget amerikansk, og har det nok svært blandt den danske mentalitet, da vi altid er ret bange for at nogen får mere end vi andre. Men facts er, at de penge som firmaet samler ind ( store eller små ) ville aldrig være landet på organisationernes konto. For der er ikke mange firmaer, der frivillig rykker et beløb ud af deres regnskab og sender det til eks. Red Barnet.



... Og så er denne form for symbiose mellem velgørenhed og forretning. Eksempler: Løb CPH marathon og støt WWF - Køb Arla mælk og støt WWF - Flyv SAS og støt Red Barnet - Køb IKEA og støt Red Barnet - Køb LEGO og støt Hospitalsklovnene........... Og jeg kunne blive ved. - - Hvor mange procent af deres pris tror Ole Thyssen går til velgørende formål. - 90 % - Nej vel............... Den kunne Ole Thyssen altså godt regne ud. Så helt bonderøv er han vel ikke.



Ingen kommentarer: