Jeg har, efter mine børns mening, en dårlig vane med at "låne" et skilt, når vi er på ferie, hvorefter det kommer hjem i haven at hænge. Og jeg har efterhånden en lille sjov samling hængende rundt omkring. Nogle vil kalde det tyveri, andre en harmløs spøg. Jeg ser ikke så tungt på sagen, da det ikke går ud over private mennesker og at jeg aldrig låner skilte, der kan udgøre en fare hvis de mangler. - - - Og nu har jeg så fundet en kineser, der har den samme "hobby". Vi kom forbi en restaurant nær Silk Street, hvor der hang forskellige skilte fra Europa. Eksempelvis et byskilt til Haarby - et vejviserskilt til Jordløse - Og en dansk nummerplade ( OY 93 606 ) - Hvordan de er havnet på en kinesisk facade i Beijing, ???????? - Men sjovt var det da.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar