lørdag den 5. marts 2011

Jianghan Park !

Eftermiddagen gik med at udforske Beijing til fods. Jeg gik nok gået 15 km. Og så en hel masse. Det var også ment som en prøvetur før konen skal med til byen. ( Hvad skal vi se - Hvad skal vi ikke se) - Jeg kom forbi Jianghan Park. Som ligger lige over for indgangen til Den forbudte by. Køen ved billet kontoret afgjorde, at det blev parken. (Mindst kø) Det var en fantastisk park, ikke mange specielle planter eller på nogen måde organiseret som en japansk have. Men med en masse historie. Godt skiltet på engelsk, så man kunne få det hele med. Og så var parken fuld af liv. Ikke så mange udlændinge. Men rigtig mange kinesere der spillede fjerbold, spillede teater eller musik. Nogle stod og sang opera, mens andre dansede eller lavede Tai Chi. Fantastisk at se sådan en aktivitet. På toppen af dette "bjerg" midt i byen, har man også et ubeskrivelig overblik over Den Forbudte by. En samling bygninger der overgår alt jeg har set af historiske bygninger. Det kan godt være at pyramiderne og Rom er historiske monumenter. Men denne attraktion er altså næsten lige så gammel og stadig levende.

Ingen kommentarer: