Vi mødte tæppehandler, som med en meget pågående attitude, ville have os ind og drikke te i hans butik. Vi var ikke interesseret, da tiden i byen var knap og vi godt ville se så meget som muligt. Og vi havde ikke brug for et tæppe. Men han blev ved. Og til sidste blev han rigtig ubehagelig......... Hvordan kan det være at de ikke kan tage et venligt nej for et nej. Da især folk der sælger ting som tæpper. Jeg kan købe et smykke - En pyntegenstand - En trøje, selv om jeg har disse ting i forvejen. Men et tæppe........ Har jeg ikke brug for et tæppe, så køber jeg ikke et tæppe. Jeg burde have spurgt om han ville købe konens rullestol. Ikke at jeg tror at han kunne bruge den til noget. Men det ville sætte ham i samme situation som mig. At man prøver at sælge noget til ham, som han slet ikke skal bruge. ... Uha hvor sådanne mennesker gør mig sur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar