51 år - Og hvad så !

Jeg er sådan lidt gået fra at fejre fødselsdag. Ikke fordi jeg er flov over min alder, nok mere fordi jeg er kommet dertil at jeg finder mere glæde i at glæde andre end at man fejre mig. Det lyder måske lidt poppet, men er faktisk den eneste måde jeg kan sætte ord på denne følelse. Og så tænker jeg da også lidt på at jeg nu "sejler" gennem det farlige stræde der hedder 50 - 55 år. Her er der rigtig mange mænd der falde fra. Mange er selvforskyldt på grund af deres levevis. Men en del bliver dog ramt af livs afkortende sygdomme som kræft og hjerteproblemer. En af de mere tydelige tegn på at jeg tænker på denne fare, er min træning. Den er langsom gået fra at være en hård konkurrence træning til en mere vedligeholdende træning. Hvor det er balancen mellem levevis og kropsbevidsthed der dominerer.( Hvilepuls - vægt - velvære ) Det handler ikke så meget mere om jeg kan slå denne eller hint i en konkurrence.