.... Eller alt kommer til den der venter ! Jeg har længe eftersøgt nogle gamle udrangeret telefonpæle til at lave en solid og lidt rustik gynge i haven. Det har nu ikke været helt nemt, selv om jeg syntes at se dem alverdens steder. Eksempelvis så jeg, på et lille husmandssted i Skodborg Skov, at der lå 25 - 30 pæle, nok 8 meter lange. Efter at have løbet forbi dem nogle gange, spurgte jeg ejeren omkring hans samling af pæle. " Jo, min ven, dem fik jeg da de nedlagde telefonledningerne langs vejen i 1980" Sagde han. Jeg spurgte så om det var muligt at købe et par stykker eller tre.... Men nej ! - " Jeg har godt nok ikke lige brugt dem endnu, men de er da rare at have, så jeg sælger ikke af bunken " Sagde han. ( På rigtig meget sønderjysk ! ) Siden har jeg støvet rundt og ladet et ord falde hist og her, og efter 5 måneder har det nu givet bonus Ikke længere væk end 400 meter fra mit hus, ja der havde en lokal pensioneret murermester lige havde 5 pæle liggende. Så nu er jeg i gang. Og den skal blive så solid at selv voksne kan få sig en sving tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar