Først var der Gud !

Børn er jo ofte umiddelbare og meget ligefrem i deres sprog. Og det de siger, kommer tit fra en lidt misforstået opfattelse af verden. I denne weekend passer vi vores 2 børnebørn. Og til eftermiddags saftevand faldt snakken på hvordan mennesket kom på jorden. Og straks sagde den ene af knægtene. "FØRST var der Gud ! - Så var der bedstemor, så mor og så ham selv". Det gav et par ordentlige grin. Senere var vi ude at gå med hunden. Her fandt de en masse sten, grene og noget skumgummi, og det var altsammen noget en pirat havde tabt, så vi skulle have det hele med hjem. Her måtte jeg dog sige, at skulle det med hjem, så bar man det selv hjem. Den ældste af knægtene gik et par hundred meter med favnen fuld. Så smed han det hele på jorden og sagde. " Det var nok ikke en rigtig pirat der havde tabt alle disse ting, da der ikke var en sværd imellem". Og så lod han næste det hele ligge. Det var tydelig at han ikke kunne bære det hele, men man skulle jo nødig tabe ansigt og give op på halvvejen. Men de har også den dårlige vane, som rigtig mange børn har i dag. De bruger uforholdsmæssig megen tid på at fortælle hvad de ikke kan lide eller hvad de ikke vil lave. Jeg kan ikke huske at mine børn ( Deres generation - den tid ) havde denne indfaldsvinkel til tingene. Det er nok noget man kan vænne sig til og kan accepterer, men det ville da være en mere positiv start på alle situationer, hvis man startede med at fortælle hvad man gerne vil have, eller godt kunne lide....... Nå. Det er nok bare mig der er ved at blive gammel.