søndag den 30. maj 2010

Euro"vision" - 2010 uden noget form for visioner !

Nu sad jeg ikke oppe hele natten for at se Det Europæiske Melodi Grandprix, men alligevel mener jeg at det er blevet alt for poppet, alt for meget show for øjet, alt for meget udklædning, OG ALT FOR LIDT kvalitets musik. Jeg ved godt at det er subjektiv, og kan bunde i min egen uvidenhed om musik. Men det er da grå leverpostej - agtig. Det har overhovedet ikke gjort det bedre, at man har taget alle de "nye" østeuropæiske lande med. Spredningen i udbuddet går helt fra kedelig grå, over kvalmende brun til skiden hvid. Der er enkelte der skinner, men der er langt imellem. Skal jeg sætte bare et par navne på noget af det der burde have været sorteret fra, så må det være Moldivia ( Blink-Blink musik af værste skuffe ) og Rusland som mest minder om en en skamskudt bjørn.

lørdag den 29. maj 2010

Først var der Gud !

Børn er jo ofte umiddelbare og meget ligefrem i deres sprog. Og det de siger, kommer tit fra en lidt misforstået opfattelse af verden. I denne weekend passer vi vores 2 børnebørn. Og til eftermiddags saftevand faldt snakken på hvordan mennesket kom på jorden. Og straks sagde den ene af knægtene. "FØRST var der Gud ! - Så var der bedstemor, så mor og så ham selv". Det gav et par ordentlige grin. Senere var vi ude at gå med hunden. Her fandt de en masse sten, grene og noget skumgummi, og det var altsammen noget en pirat havde tabt, så vi skulle have det hele med hjem. Her måtte jeg dog sige, at skulle det med hjem, så bar man det selv hjem. Den ældste af knægtene gik et par hundred meter med favnen fuld. Så smed han det hele på jorden og sagde. " Det var nok ikke en rigtig pirat der havde tabt alle disse ting, da der ikke var en sværd imellem". Og så lod han næste det hele ligge. Det var tydelig at han ikke kunne bære det hele, men man skulle jo nødig tabe ansigt og give op på halvvejen. Men de har også den dårlige vane, som rigtig mange børn har i dag. De bruger uforholdsmæssig megen tid på at fortælle hvad de ikke kan lide eller hvad de ikke vil lave. Jeg kan ikke huske at mine børn ( Deres generation - den tid ) havde denne indfaldsvinkel til tingene. Det er nok noget man kan vænne sig til og kan accepterer, men det ville da være en mere positiv start på alle situationer, hvis man startede med at fortælle hvad man gerne vil have, eller godt kunne lide....... Nå. Det er nok bare mig der er ved at blive gammel.

fredag den 28. maj 2010

Kim forever !




Så var der igen en live koncert med Kim Larsen og Kjukken i fjernsynet. Det er utrolig at han stadig kan ! - Og at jeg stadig bliver imponeret over hans sange og optræden. Hans musik får også mere og mere sjæl, for hver gang jeg hører ham. Og han har bestemt gjort et enorm scoop, da han fandt Karsten Skovgaard som guitarist. Han sætter et stort personlig fingeraftryk på næsten alle sangene. Karsten virker helt let og ubesværet, selv om det er noget af det ypperste som kommer ud af hans guitar. Denne gang var Kjukkernes koncert krydret med sange fra Kim´s nye solo album. Det gav igen en ny og frisk vinkel på deres optræden. Selv om jeg er inkarneret Gasolin fan, og syntes af Kim havde en noget uheldig periode med Yankie drengene, så er han kommet stærk igen. Som en gammel hankat der lige skulle slikke sine sår fra nattens kampe.

torsdag den 27. maj 2010

Audit ! Tredje dag var også en succes !




tredje dag var også en positiv oplevelse. Vi var på den eneste virkelige produktion der er tilbage i Danmark. Her var der noget mere at se på og mere konkrete ting at tage stilling til. Målbare KPI tal, produktionspersonale der kunne interviewes og miljøpåvirkninger, så som affald, kemi og instruktioner som kunne kontrolleres. Det gik virkelig fint. Kollegaerne kunne svare for sig. Og deres affaldssortering så rigtig godt ud. De kendte til beredskabsplaner og hvordan de, gennem deres arbejde kunne mindske miljøpåvirkningen. Rart at opleve at mit arbejde omkring miljø har virket helt ud til yderste led.

onsdag den 26. maj 2010

Audit ! - Anden dagen var faktisk rigtig spændende !



Anden dagen gik også fint. Dagen var rigtig meget omkring Group Support Function. Steder hvor miljømål og handlinger er rigtig svære at sætte konkrete mål op for. Der kan være mange Og der er mange aktiviteter i disse funktioner, der kan få betydning for spild, materialeforbrug og uddannelse / holdninger langt frem i tiden. Men at sætte et målbar mål op, som kan bruges som et KPI, bliver let lidt akademisk. Alligevel var jeg tilpas imponeret af chefen for vores Production Development. Han havde sat sig rigtig grundig ind i tingene, havde en international vinkel på miljø, og så mere miljø som en driver i virksomheden overfor salg - overfor ansvarlighed - overfor intern udvikling og forståelse. Han anderkendt selvfølgelig de økonomiske gevinster, men havde det mere som en sidegevinster. Jo......... jeg var imponeret !!!!

tirsdag den 25. maj 2010

Audit ! - Første dag med skindet på næsen !




Førstedagen gik OK med audit. Vi var gennem en masse papirarbejde - Dokumentation og hvad ved jeg. Det blev en lang dag, men ingen afvigelser. Nu må vi se hvad næste dag bringer.

Miljø certificering - hård uge !


Starten på en spændende uge. Jeg har DNV på besøg i hele 3 dage. De skal se virksomheden over skulderen, for at måle på vores miljøpræstationer, om vi lever op til det vi siger og om vi har styr på tingene. Jeg har været på turne de sidste 3 - 4 uger, for at informerer kollegaer, lave management review, tjekket auditplaner og resultater, lavet beredskabsøvelse og hvad ved jeg. Nu bliver det spændende om jeg har været hele vejen rundt, og om der skulle være noget jeg har overset. I min tid i mejeribranchen var en afvigelse noget af det mest forfærdelige at få. Den holdning har jeg aldrig haft....... Jo, selvfølgelig er det da et tegn på at man ikke lever op til det man troede. Men jeg går da ud fra at alle gør deres bedste. Så skulle DNV finde noget at give afvigelser på, så er det noget vi har overset eller fuldstændig glemt. Og så er det da rart at de kan finde det for os. Og vi kan få gjort noget ved sagen. På den måde gør certificerings bureauerne også mere gavn, end blot at nikke og sende et certifikat til at hænge på væggen.

mandag den 24. maj 2010

Sikkerhed midt på vejen !


En af mine kollegaer havde været i Kina med virksomheden. Her fik han dette billede af en person, der stod på et stillads, midt på en 5 sporet vej - Ingen afspærring - Intet rækværk - Stående på en stenblok, for at nå. Her kan man virkelig se, at holdningen til sikkerhed er væsentlig forskellig fra land til land ( Fra kultur til kultur ) Og nok også en væsentlig grund til at man ikke rapporterer sine ulykker ( Som jeg har omtalt under blokindlægget den 19 og 22 maj. - - Men billedet sige også noget helt andet. Nemlig at min kollega efterhånden tænker så meget sikkerhed, at han straks tænkte på mig, da han ser noget "farligt". Så jeg må have påvirket ham i den helt rigtige retning.

lørdag den 22. maj 2010

Snyder med anmeldelserne - Tag jer dog sammen !


En ny vurdering fra det Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø slår fast at kun 50 % af alle arbejdsulykker bliver anmeldt. De påstår at grunden er frygt fra virksomhederne for påbud, røde smileys og offentlig lys på et intern problem. ( Image ) ....... Og netop her skader virksomhederne sig selv mere ende at være åben med deres problem. Jeg har længe og ofte sagt at kun ved at være åben, og arbejde med sine ulykker, undgår man at de kommer igen. Selvfølgelig er det "Træls" at medarbejderne kommer til skade - - Det er " Træls" at myndighederne konstant kommer på besøg - - - Det er "træls" når man ikke får gjort noget ved problemet. Men det må da også være "Træls" at ens dygtige medarbejdere kommer til skade - At medarbejderne måske bliver utrykke for at være på arbejdspladsen - At sygedage / ulykker kan ses på regnskabet og at man på længere sigt kan få svært ved at tiltrække kunder og medarbejdere, når man ikke har styr på arbejdsmiljøet. KOM NU UD AF BUSKEN ! - Min virksomhed gav mig frie hænder til at kører "den åbne bogs politik". Og ja, det så da skidt ud i begyndelsen, men nu er der styr på ! - Medarbejderne er stolte af at de har bidraget til et bedre miljø - Ledelsen er glade for at de spare penge og myndighederne bruger os som eksempel til efterfølgelse. Det er da IMAGE der vil noget

torsdag den 20. maj 2010

Svigermors skarpe tunge !

Planten der næsten har fulgt mig hele livet. Jeg husker at den stod i mit barndomshjem, i et hjørne af stuen. Kæmpe stor ! Jeg kan huske at jeg havde et par stykker i min første lejlighed i Holstebro. Her var den speciel god, da den kunne holde til at blive røget på, overvandet og ikke vandet i lange perioder. Og så har der næste altid været en eller anden størrelse af denne plant i mit hjem indtil dato. For nylig, på vores sølvbryllupsrejse i Den Dominikanske Republik, så jeg at de stod overalt. Nærmeste som en slags ukrudt. Så jeg har et rimelig kendskab til planten.......... Og så alligevel. Nu er den plante, som står på vores badeværelse pludsentligt begyndt at blomstre. Det har jeg aldrig set før. Det må enten være et sjældent syn, eller en ting der bare aldrig før har fanget min opmærksomhed.... Nå, se billedet. Det ser da rimelig flot ud ! - Og gør måske dens navn lidt til skamme !

onsdag den 19. maj 2010

Så til søs, med arbejdsskader !



Dagens værste "udenomsnak" kommer fra en kant jeg aldrig ville have drømt om. Det viser sig at Mærks har et stigende antal arbejdsulykker på deres skibe. ( Fra 50 i 2008 til 102 i 2009 ) Det tilskriver Ole Philipsen fra CO-Søfart, de mange udlændinge der efterhånden er på skibene. Og at den så berømte Mærsk-ånd måske er på retur. Meget plausibel forklaring. Men så kom Marine HR-chefen fra A.P.Møller-Mærks. Hr. Henrik Sloth på banen og sagde, at de selvfølgelig ville se på problemet. Men at stigningen nok også var et udslag af rederiet har indskærpet indberetningspligten for deres folk. ( ELLER MED ANDRE ORD: At folk kom til skade har vi ikke før prioriteret højt, og heller ikke ønsket at vide noget om. Det er nu anderledes. Men da antallet af skader nok skyldes et højere ind rapporterings niveau, betyder det nok ikke så meget. ( Ord som tudefjæs eller liggyldighed står næsten i kø for at blive tilføjet hans udtalelse. )

tirsdag den 18. maj 2010

Hunden til dyrlægen !



Hunden skulle have klippet negle....... Eller det syntes vi helt sikker selv ! Men det syntes dyrlægen dog ikke, så det blev der ikke meget af. Hunden havde dog også lidt med det ene øje. Og dyrlægen foreslog at vi skyllede dens tårekanal. Og der kom faktisk noget betændelse ud. - Lidt medicin med hjem og så en ny tid til en konsultation. Så det var ok for hunden. Men min penge pung følte sig godt nok snydt ! Jeg var maximalt inde på klinikken i 15 minutter. Prisen var 650.- kr. - - - - Ok. Man skal være god ved hunden, den kan jo ikke selv betale........ Men da jeg kom hjem i dag, havde den gennemtygget et strømkabel til min bærbar ( Pris 499.- ) Nu skal den ikke trække for meget på min godhed. Den kan jo få en ende.

mandag den 17. maj 2010

Runde tal !

Runde tal givet tit anledning til at man kipper med flaget. Nogle tal er man glade for at fejre, nogle kunne man godt, eller burde måske bare glemme. De er endda meget forskellig, hvad man syntes at være noget værd at fejre. Jeg har eksempelvis en kollega, der kan fejre 42 år på samme arbejdsplads. Han er selvfølgelig meget stolt. Jeg syntes måske at det viser noget andet Da jeg blev 50 år, var jeg ikke ubetinget stolt, men sølvbryllupet var helt fint. Da bilen rundede de 100 tusinde var det bestemt ikke noget jeg blev glad for, men marathon nr. 50 var jeg helt vildt stolt af. ................. Nu har jeg rundet blog indlæg nr. 500. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke rigtig. Men det er da et rundt tal. Og der er helt sikker lagt liv og sjæl i dem alle.

søndag den 16. maj 2010

Facade eller anger !



Det er utrolig. Jeg har lige set en time i tv med Stein Bagger. Et interview som jeg er noget ambivalent over for. På den ene side ser det ud til at han er langt i den proces der hedder anger - skyld og fordømmelse. Og han har tænkt rigtig mange ting igennem. Han er heller ikke bleg for at tage skylden på sig, og trækker ikke andre gennem mudderet, bare for at være grim ved nogen. Der var selvfølgelig nogle hentydninger til Jensbye og Sandberg. Med det var alt sammen noget der skulle læses mellem linjerne............. MEN alligevel sidder jeg med en grim fornemmelse. For Stein er ( Efter eget udsagn i samme udsendelse ) Rigtig god til at køre facaden. Han har kunne snyde garvede forretningsfolk, og udvist en adfærd der ville smigre selv den mest hard core svigermor. ............SÅ MÅSKE er jeg også bare ved at blive bedraget. Jeg har det med Stein Bagger, som jeg har det med Låsby Svendsen. Uanset hvad de siger eller gør, så er jeg nok snydt i den sidste ende.

lørdag den 15. maj 2010

Sirup for sjælen !

I dag gik vi en tur rundt om øvre sø ( Jels sø ) Sammen med børnebørn og hund. I øjeblikket er skoven fantastisk flot. Bøgen er lige sprunget ud, området genlyder af masse af fuglesang og søbredden er fyldt med lystfiskerer ( Ja, så langt væk som Belgien, kunne vi se at fiskerne kom fra ) - Selv om temperaturen var en smule lav var fornøjelsen virkelig høj. Sidste år var det næsten en ugentlig begivenhed at konen, hunden og jeg gik turen rundt om søen. Men den lange vinter og den sumpede sti har gjort, at vi først lige er begyndt på denne sunde vane. Den der nok nyder turen mest er hunden. Den fiser afsted og får nok løbet det dobbelte af den distance vi andre får gået. Og den falder helt om, når vi kommer hjem. Selv om turen ikke kan sammelignes med mine løbeturer, så er det sirup for sjælen at slentrer søen rundt. Man behøver ikke at sige så meget. Bare nyde roen og samværet.

fredag den 14. maj 2010

Shopping in USA !



Nu skal det ikke blive for teknisk, men billedet er af en forskydelsesskinne til en cykelsadel på min nye racer. Da hele cyklen, incl. sadelpinden, er lavet af carbon, skal der en bestemt "dims" til at få sadlen en smule længere frem mod styret. Og jeg tror at det er lige det der skal til, for at jeg kommer helt ned i tri-styret og får den fulde udnyttelse af den areo dynamiske kørestil. Det mest spændende er dog, at jeg har bestilt den på nettet i en amerikansk butik. Så nu må jeg vente og se om det lykkes med dette fjernkøb. Hvis det klapper, er det ikke sidste gang jeg køber udstyr på den anden side af dammen. Det er fantastisk billig, selv når man tager forsendelsen med i prisen. Og et udvalg der ikke er set nogen steder i lille Danmark.

torsdag den 13. maj 2010

Succes´en ligger i detaljen !


'
Jeg læste en længere artikel om den danske stand på EXPO 2010 I Shangai. Der er lagt utrolig mange kræfter, penge og ideer i at Danmark fremstår som en stjerne. Vi har endda eksporteret vores hjerteblod ( Den lille havfrue ) til det fjerne østen, bare for at skabe blikfang. Og selvfølgelig virker det alt sammen på den positive bane. Men deres grønne budskab, i form af by cykler, som deltagerne kan tage en lille rundtur på er desværre rendt ind i en lille, men ikke ubetydelig detalje. Alle cyklerne er monteret med fodbremse, og det kender kineserne overhovedet ikke. De bruger håndbremser. Derfor har der været flere uheld og endda en mand der har brækket et ben. ... Man kan godt undre sig, at der er lagt så meget i denne satsning på EXPO, og så havde man ikke lige styr på denne lille ting. Nu står cyklerne låst fast til standen og må være en flad fornemmelse at gå og se på. I alt 150 cykler.

onsdag den 12. maj 2010

Når flere verdener mødes !

De sidste to dage har jeg deltaget i en fælles brian storming på et problem, vi gerne vil have løst i virksomheden. Der var eksperter fra Quality, Production site, HSE, Production Development, scoursing, chemical og New capacity. Hvilket i sig selv gjorde input meget mere interessant Men som toppen havde vi repræsentanter fra vores fabrikker i Kina, Polen, Spanien, Amerika og Amsterdam. Denne blanding af nationaliteter og ekspertiser var helt forrygende. Trods de mange forskellige synsvinkler og måde at tænke på, var vi ret hurtig enige om skabelonen for en løsning. Men vi havde aldrig fået så mange mulige løsninger på bordet, Vi havde aldrig fået belyst de mange barrierer der er i virksomheden, hvis vi ikke havde været så forskellige. Rigtig sjov og personlig udviklende at deltage i. Og så kom vores forskellige verdener også til syne i helt almindelig ting. Min kinesiske kollega kæmpede en kamp med kniv og gaffel og fyren fra Indien havde først store problemer med at finde ud af, hvad han kunne spise ( Religion ) Og da han havde fået retterne udpeget på tag-selv bordet. Så tog han salat og blandede med kammerjunker. Han var også forundret over stille regn en hel dag. ( I Indien enten regner det som en syndflod i en time eller to, ellers er det tørt som i en ørken ). Vi skal ses igen til august, hvor vi burde være færdig med vores delprojekt. ( Min lille gruppe består af en Polak, en Inden og jeg som dansker )

mandag den 10. maj 2010

Bakkedal - Snyd og bedrag !


Nærmest ved en fejl, eller var det mit spare gen der slog til, så købte jeg en Bakkedal. 75 % smør er nok også ok, hvis jeg mener noget med at holde den slanke linie. Men straks jeg kom hjem blev fortrød jeg alligevel købet. For foliet i pakke reklamerede med et billede af deres hovedkvarter. Sikke noget bævl !!!! - Med mit kendskab til mejeribranchen, er Dragsbæk margarine en stor moderne fabrik. Som helt sikker producerer efter moderne produktionsmetoder, som kontinuel omkostningsoptimerer produktionen og som har moderne styringsmetoder, til både kvalitet, ordrestyring, lønbetaling, produktionsplanlægning og laboratoriekontrol. ( Ovenikøbet er de ejet af en stor pengetank " Orkla" - Og Dragsbæk har både en industriafdeling og en carteri afdeling ) - Så er det utrolig at de SPILLERjantelovens værste siden - På sangen "Højt at flyve - dybt at fald" - " Skomager bliv ved din læst´" - Og hvad jeg eller kan komme i tanke om af småborgerlig ævl. Tænk også på reklamefilmen fra Dragsbæk: Her er vores kvalitetskontrollanter - Og så ser man et par børn der hyggeligt leger med deres produkt og en bolle. Alt dette er let gennemskuelig, og en hilsen til storebror Arla Foods. Hvor Dragsbæk prøver at ride på en stemning mod denne mejeri gigant. Hvor langt ned i mudderet kan man rulle sig ????? - Som jeg læser deres reklamer, er det en misundelse over at der findes en virksomhed, med et bedre brand end dem........ Tag jer dog sammen. Udtænk en sober reklame og hold fast ved at I har et produkt der er ok. ( For det er det faktisk ). Det ville helt sikker gøre at jeg ville række ud efter produktet uden at blive ramt af en virksomheds tro at den bedste måde at sælge deres produkt er at appelerer til " laveste fællesnævner for Hr. og Fru Danmark. ( Billedet ved siden af pakken understreger at de har en moderne industri, som ligger langt fra deres reklamer. Billedet er klippet fra deres egen hjemmeside.
PS: Så beskæftiger Dragsbæk Magarine sig også med Ristet Løg, mayonnaise og Dressinger. De har i de senere år opkøbt ikke mindre end 35 virksomheder. - 3 alene i 2007. Eksempelvis Kolding Salater A/S - Og omsætter i dag for over 675 millioner. - Jeg spørg bare: Billedet som et lille hyggelig firma er vel ret langt fra virkeligheden.


søndag den 9. maj 2010

DM Duathlon !


Igen i år var jeg til DM i Duathlon i de smukke omgivelser omkring Støvring. Vejret var perfekt og jeg glædede mig meget, da min nye Quantana Roo enkeltstarter cykel skulle have sin ilddåb. Og så glædede jeg mig også til at møde den " gamle Garde". For efter små 20 år i Triathlon sporten, kender man jo en del af folkene.
Efter lidt småsnakken, klargøring i skiftezonen og en gang opvarmning, var jeg klar til starten. De første 10 km løb gik fint. God tempo, men ikke på nogen tidspunkt var jeg presset. Så op på den nye cykel. Og den kørte som en drøm. 44 km, (4 x 11)De første 2 omgange gik som smurt, 3 omgang lidt mat og 4 omgang var ren overlevelse. Alle omgangene gik op af den stejle bakke kaldet Ellishøj. De sidste 5 km løb var nok 120 % og resulterede i at jeg måtte knække mig lige før eg lige efter mål. Men hvad gør man ikke for at vise flaget. Især over for sig selv og for at retfærdiggøre alt den træning man lægger i hverdagen. Jeg mener at det blev til en 5. plads. Fint nok for mig. Jeg blev slået af min gamle tri-ven Jan Lodberg. ( Billedet ) Han er dog også i supertræning, da han om 3 uger tager til Afrika, for at løbe marathon på savannen. Fin dag, med mange gode oplevelser. Sådanne dage giver rigeligt med brændstof til flere træningspas, ny energi på hjemmefronten og nyt mod på arbejdet.

lørdag den 8. maj 2010

Postkort fra fortiden !



I dag fik vi et postkort fra den anden side af jorden. Flot kort med billeder af palmer, strand og sol. Kortet var fra.................. OS SELV. Nu har vi været hjemme fra ferien i mere end 11 uger, og så kommer postkortet. Vi var godt nok blevet advaret om det langsomme postvæsen i Puerto Plata. Men 11 uger. Her kan selv det danske postvæsen godt være med. Alligevel var det da dejlig at få kortet. Så fik man lige et flashback til ferien. Og fik lige de positive billeder på nethinden igen.

fredag den 7. maj 2010

De skide grækere !



Nu gik jeg lige og troede at finanskrisen var på retur. Meget langsom, men optimismen var da til at få øje på. ........ OG SÅ HAR DE SKIDE GRÆKERE ØDELAGT DET HELE ! ...... Det kunne godt se sådan ud. For på grund af den støtte de skal have, enden aktier, banker, andre stater og ikke mindst den positive stemning på hurtig nedtur. Og så hører man i radioen, at grækerne har europas bedste pensionsordning, At grækerne har den største " sorte penge" økonomi i Europa og at ca. 30 % af grækerne aldrig eller kun sproratisk betaler skat. Og alleværst, Så brokker de sig vildt og voldsomt, nu de skal til at betale for deres egen dårskab. Tag jer dog sammen. Hvor er jeres stolthed i forhold til jeres historiske storhed. ... Desværre bekræftiger de bare mit billede af en olivenspisende, doven, fuldskægget mand der hænger på byen torv det meste af dagen.

torsdag den 6. maj 2010

Øl og vejarbejde !

Vores villakvarter er invaderet af folk i refleksgul tøj, med store maskiner og en masse af rør. De er ved at separerer byen kloakvand fra overfladevand. Hvilket selvfølgelig er en miljømæssig god sag. Men jeg syntes godt nok at de roder rundt. Det er svær at se en plan i deres arbejde og de flytter sig ikke ret meget på en uge. Nå........ Det har jeg jo heller ikke voldsom forstand på. Men at de står og drikker morgenbajer kl. 9.30 gør mig en del forarget. Med den holdning, som næsten alle andre virksomheder har til alkohol. Og med den tanke i mente, at de styre rundt med ret store maskiner ude i den offentlige trafik. Så er det ikke iorden. Om det influerer på tempo og kvalitet af arbejdet kan jeg ikke bedømme. Men det skulle bare ikke være tilladt. Mon det kan være en af grundene til at bygge branchen / entrepernør branchen i Danmark har allerflest arbejdsulykker, i forhold til præsteret timer ?????

onsdag den 5. maj 2010

Uha da - Mest for drengerøve !



Så er den nye Citroën DS3 på marked. Og jeg har fået fingrene i et fantastisk flot salgsmateriale. Det sidder jeg så og drømmer lidt over. Ja - Ja. Det er en drengerøvs model, og jeg er fyldt 50 år. Men det skal nu ikke forhindre mig i at føle ungdommen sus og drømme om lugten af ny bil. Desværre skal jeg helt til Vejle eller Esbjerg for at se modellen live. For Citroën i Vejen har fravalgt at sælge denne fede bil............... Nå, det bliver nok heller ikke den der skal holde i min garage. For både banken og konen har indflydelse på denne beslutning. Og de er ikke ubetinget enig med mig.

søndag den 2. maj 2010

Udsolgt !! - Var ikke lige sandheden !



Vi boede på et mindre B & B i Nordsjælland. Nærmere betegnet ved Smidstrup / Gilleleje. Stedet kan godt anbefales. Meget hyggelig, men ingen luksus, og nok skide koldt om vinteren / efteråret, da det var en gammel staldbygning, som var lavet om og der kun var El- varme. Nå skidt. Min morgenløbetur gik ned mod stranden, gennem en mindre by ( Udsholt ) Og gennem et større sommerhusområde, hvor der virkelig lå de "riges" palæér. Men som skiltet ellers kunne antyde, så var der langt fra "UDSOLGT". Aldrig i mit liv har jeg set så mange Til Salg skilte. Der var næsten lige så mange som der var postkasser. Et sted var der 8 skilte ved 8 huse, der lå lige ved siden af hinanden på en stikvej. Der er godt nok krise i sommerhus marked på denne del af kysten. Og der må virkelig være nogle der er sultene efter penge ( Måske har de forkøbt sig ) For sådan en skilte jungle er ikke befordrende for en god pris. Og jo, flere af husene var da meget flotte, men de ligger som sild i en tønde. Der er ikke megen luft og privatliv over området. Og det ser også ud til at være godt overrendt.

lørdag den 1. maj 2010

Det må godt være farlig - Bare det er i din fritid





Når man nu ens job er fyldt med sikkerhed, er man jo nok lidt miljøskadet i forhold til at se fare i sine omgivelser. Og nogle gang kan man da også undre sig over hvordan folk agerer omkring sikkerhed. På vores tur til hovedstaden, var vi rundt og se på specielle steder. Og her kom vi forbi det nye skuespillerhus. Fantastisk flot lavet. Med mange flotte detaljer. Dog var der en detalje der sprang i øjnene. En bred promenadebro, som gik rundt om huset ud mod vandet. Lavet i eksotisk træ......... Og fuldstændig uden afskærmning. Der var en lille kant som kun kunne gøre faren større, da den var lige til at snuble over. Havde det været en arbejdsplads, ville der være fod - knæ - hånd afspærrings gelænder. Og Arbejdstilsynet ville måske endda sætte ekstra krav, da faren ved at falde ud over kanten kunne være druknedøden. MEN NU ER DET JO BARE FOLK I DERES FRITID DER KAN KOMME TIL SKADE ! - Og så kan man nøjes med at sætte et advarselsskilt op. Så er det folks eget ansvar ikke at komme til skade. Man må håbe at udlændinge har lært sig dansk nok til at læse skiltet. At læsesvage kan forstå det lange budskab eller at lettere berusede ( Stedet ligger lige ved Nyhavn ) strammer sig an, når de går ud på promenaden. - Og skulle uheldet være ud, og man røg i vandet. Ja, så er det jo bare et fortolkningsspørgsmål ( Faldt eller sprang man ) For så kan man være henfalden til en straf, hvis det lignede et spring ! - Ja, København er sgú lidt mærkelig !