Så længe knægten er på efterskole er jeg blevet forfremmet til slangepasser. Jeg køber, en gang om ugen, en levende mus til slangen. Jeg skifter jævntlig vand ved dyret, og samler efterladenskaber op i dens bur. Vi er ikke de bedste venner og den har da også hugget ud efter mig et par gange. Den har lige skiftet ham og vi målte det til over 150 cm. Vi bliver nok aldrig de bedste venner, så derfor kan jeg også tillade mig atdrille den lidt. Vifte med en gren eller trykke den på halen. ( Det er nok derfor den ikke kan lide mig ) Knægten derimod er en hel "indisk fakir". Har tager bare slangen ud og lader den kravle rundt på sin hånd. Og slangen ser ud til at nye det ! ....... Men den skal ikke for tæt på vores hund, så får slangen nok lidt af dens egen medicin Et ordentlig bid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar