onsdag den 28. april 2010

Det gik helt i gul og sort !


Så kom dagen, hvor vi skulle markere " World day for Health and Safety on work". Og jeg skal lige love for at der blev spillet med på tangenterne. Kantinepersonalet havde lavet en fantastisk opdækning, hvor alt mad var gul/sort. Der var advarselsskilte i maden, markeringsbånd overalt og bordene var dækket med blomster og duge i samme skrigende farver. Selv en fingeret arbejdsulykke blev det til, midt i tag selv bordet. Selvfølgelig var der også alvor bag eventen. At vi skal undgå ulykker, at vi skal tænke sikkerhed ind i alt og at det også er tilladt at hjælpe kollegaen med at være sikker. Derfor var min pep-talk en sjov og luftig snak med et strejf af alvor og lidt hard core tal. Det kan godt være at et sådan enkelt stående event ikke flytter meget i sig selv. Men en klog sagde engang: Det er det vi taler om, der fylder i vores hverdag". Og netop sådanne dage giver stof til snak. ( Sikkerhedssnak ) - Jeg nåede at komme i begge kantiner og fik udnævnt vinderne af vores kollega - udfordring. At male et billede der sagde noget om sikkerhed. En ekstra bonus på dagen, var at virksomhedens bestyrelse var på besøg, og de fik hele eventen med i den ene kantine. Det skader jo ikke at de også ser vores indsats på at forbedre vores arbejdsplads.

Ingen kommentarer: