Først på ugen havde jeg en god, men også meget principiel diskussion med en kollega. Han kom med det forslag, at virksomheden skulle give Førstehjælpskurser til alle medarbejdere. Det syntes jeg var en god ide. Og havde da også tænkt tanken før. Men må også være realistisk i disse finanskrisetider. Og jeg spurgte ham så, hvorfor han syntes at det var vigtig at have dette kursus. ..... Ja, selvfølgelig for at kunne redde sin makker. Han ment faktisk, at jeg var indirekte skyldig, hvis hans makker kom til skade, og han ikke kunne redde ham, fordi han ikke havde et førstehjælpskursus. Så måtte jeg frisk spørge ham, hvem der var ansvarlig, hvis hans kone / barn pludselig faldt om, og han ikke kunne redde dem........ I mit optik må det så være hans skyld !! Eller hvad !! Men Nej... Den bed han ikke sådan lige på. Et førstehjælpskursus var kun interessant i firmaregi, han kunne da aldrig finde på at tage det privat. Så er det jeg spørg: Taler vi om en oprigtig bekymring for sine medmennesker, eller taler vi om god gammeldags ærgerrighed. At få noget betalt af andre !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar