torsdag den 12. marts 2009

Værditræning med armene over hovedet !

Jeg har, sammen med resten af ledelsen på min virksomhed, startet undervisning af vore medarbejder i værditræning. Vi tager hold af 15 - 20 personer, og bruger et par timer på at få vores værdier ind under huden. Jeg har nu kørt 3 undervisningsforløb. Og jeg kan næsten ikke få armene ned. Forløbet lægger op til, at folkene , efter at have hørt på mig en lille time, selv skal arbejde med nogle udstukne dilemmaer. Og her er det så, at det bliver spændende. Pludselig åbner folk op, og fortæller om deres dilemmaer i hverdagen. Hvad der er vigtig i deres arbejdsdag, hvor de ser problemerne og hvad de er i tvivl om. Ved alle tre hold, kom vi laaangt ud i krogene, og væk fra de forud lavede opgaver. Men det blev så relevant og nærværende, at alle havde en mening om tingene. Og de var virkelig dygtige til at bruge vores værdigrundlag som basis, for at finde det bedste svar. På alle tre hold måtte jeg nærmest "jage" dem hjem. Vi kunne nemt have brugt en time mere til alle. Nu er opgaven selvfølgelig at følge op på værditræningen, så den kan få en ægte sneboldeffekt. For faren er, at kommen snebolden til at lægge stille, så smelter den bare væk !

Ingen kommentarer: