Ja, det er aldrig noget man går og higer efter. Og sige farvel til 425 kollegaer er da også noget der sætter sig spor på sjælen. Denne gang er min fabrik ikke direkte berørt, men derfor kan vi alligevel mærke bølgerne helt op til os. Og arbejdsmæssig, må vi igen tage en " løb lidt hurtigere " løbetrøje på. Vi må rykke sammen på bænken og bruge hinanden på den bedste måde. Så vi kommer gennem krisen uden skrammer. Får lært at blive bedre, selv når presset er stort. Og så være klar, når de gode tider kommer igen. Jeg vil håbe, at mange af de kollegaer, som vi nu siger farvel til, vil være klar til at komme tilbage igen. Og det håb kan vi kun indfri, hvis vi kan holde arbejdspladsen som et attraktiv sted at være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar