Nærved ulykker kan forklares !

Nærved ulykker er det næste skridt i mit arbejde på at gøre arbejdspladsen mere sikker. Det er selvfølgelig en lidt abstrakt måde at tænke sikkerhed, når dem man taler med, mener at en ulykker først skal ske, før man kan tage aktion og gøre noget for at forhindre en gentagelse. Men alligevel er det mit nye mantra. Jeg fandt ud af, at man bedst kunne anskueliggøre det på denne måde: Hvis sikkerheden var en bil. Så har vi indtil videre kørt rundt i en gammel brugt bil til den gik i stykker. Taget på værksted og så igen ud på vejen og kører til næste nedbrud. Nu er sikkerheden blevet så god, at det kan sammenlignes med en ny bil. Og nu passer vi så meget på den, at vi kører til eftersyn for at forebygge nedbrud. Derfor er Nærved Ulykker så vigtige at arbejde med. Vi vil forbygge at vore kollegaer kommer til skade. Vi vil undgå store reparations udgifter og vi vil passe på vores investering ( Bilen / Vore dygtige kollegaer ) - Filmen er en klar nærved ulykke. Som bør registreres og en forebyggende aktion sættes i værk

Endnu en dag i klasseværelset !

Når vi nu er i gang med skolelærer, så har en undersøgelse også fastslået, at det faglige niveau, eller nærmere bredden i det faglige niveau er alt for lille. Og det er derfor individuel undervisning, som har været lovpligtig i flere år, ikke har slået igennem i 40 % af alle undervisningstimer. Det skulle være den primær grund til, at der i dag findes rigtig mange børn, der går til special undervisning.

Man kan jo ikke anklage de omtalte lærer for at være særlige ambitiøse. Ikke nok med at de ikke lever op til lovens bogstav, de forvalter heller ikke det ansvar de har for at få det bedste ud af vore børn.

Hvis man, over for en flok lærer, påstod at en elev vil kunne vælge et hvilket som helst fag at dedikere sin energi til og få topkarakter. ---- Ville nogen svare Ja ! ---- Nogen ville svare Nej ! Jeg er måske selv i tvivl, men jeg er bestemt ikke i tvivl om, hvem der skal undervise mit barn.

Det hårde liv som folkeskolelærer

En ny dansk undersøgelse slå fast, at hver 5 lærer i den danske folkeskole, kommer for sent til timen. Ud over den manglende undervisning, skal de så også kæmpe med den uro, som ofte er startet, når der ikke er styring på timen fra start.

Hvad er det da for en kultur ? Hvad er det da for en rollemodel for vores børn ? Og er her en væsentlig grund til, at børnene i dag er mere urolige ?

Tag jer dog sammen. Havde I samme regler, som det private arbejdsmarked, havde der for længst været en samtale med chefen. Og der var sat klare retningslinjer for at blive den arbejdskraft, man som virksomhed ville satse på. Som udeforstående, der dog er omgivet af lærer i privatlivet, har jeg ikke insider viden om problematikken, men det ser ud til at en del af lærerstanden stadig surfer derudaf på en bølge af: Det er synd for os - Vi er så stresset - Vi får for lidt i løn - Vi skal døje med jeres unger - Der er politiker der sætter krav til os - Vi har ingen forståelse for at alle i samfundet skal arbejde hurtigere eller smartere. ( Billedet er indsat, som et håb på, at det bliver bedre ) Men for mit indre blik, står en mismodig lidt krumrygget lærer, med brune fløjlsbukser og lædertaske under armen og sukker. Man burde råbe højt: Tag dig dog sammen og kom i gang, eller skift erhverv. Et par uger i vores slibeafdeling ville virkelig åbne øjnene for dem. Og sætte deres surfen i perspektiv.

Verdensberømt i eget firma ! Næsten da !

Informationsafdelingen laver forskellige fokuspunkter, som de sender ud på intern avis. Denne gang havde de valgt en artikel om mit job og personen bag. Det er altid lidt skræmmende at blive en omtalt person. Men kan det gavne den måde jeg skal få tingene til at fungerer på. Er det det o.k.

The long haul…

By Mette Lindquist

His track record includes everything from 10 km races, Cross Duathlon marathons, triathlons and Ironman competitions in Sweden, Germany, France and Italy, 78 km running in the Alps – and even a race through the Egypt desert during a holiday! Some people might think there were less stressful ways to spend a holiday, but to Nils Mogensen, HSE Manager at Vingen in Denmark, hard physical training is a way of life.“I have been running since 1978, when I started in the military. I love a good challenge! - especially the kind that you can influence 100%!” Nils says. “I use the tools and winning mentality from my sports very much in my work. When you prepare for big physical challenges like an Ironman, you need to be consistent in your training methods so you are able to keep track of what went good and what went bad. The same applies for working with HSE. Preventing accidents and continuously improving safety and the work environment in our factory takes persistence and systematic hard work.”Adrenalin junkie and control freakWhen asked which race has made the greatest impact on him, Nils says: “The best experience was probably the Ironman world championship in Nice, France in 2001 where I was on the Danish national team and came in as number 61 out of 1075 participants. I also had some great experiences winning a few Danish championships in triathlon. Otherwise I would have to say that last summer’s 78 km running in the Alps really made a lasting impression!

Some people call me adrenalin junkie and control freak, but I simply believe it’s important to work with your red and green zone at all times. Every time you go into the red zone but returns safely, you have become wiser and stronger and your green zone has been expanded. You have to think positively. Plan positively; start with what you know you can do.” Stay positive!He continues: “A positive attitude helps you utilize your energy in a better way and be more in control of what you do. I am confident that many twists and lifting damages as well as back problems could be avoided if people used their body correctly and their bodies had the required strength. “Keeping fit prevents us from being worn out and basically make us perform better. The result will be lower absence rates due to illness and a more positive state of mind! This you can’t get for money and it moves people so much more than a computer course or learning about meeting culture ever would!” Niels concludes.Caption:With a background as a specially trained combat soldier, elite sportsman and long experience with HSE work, Nils knows what is takes to deliver results: planning, persistence and a positive attitude!

Quote: “I have this theory that society today spends huge amounts of resources on educating peoples’ brains while many would benefit more from upgrading their physics.” Nils Mogensen, HSE Manager, Vingen -Denmark.

Arbejdsløse kollegaer

Ja, det er aldrig noget man går og higer efter. Og sige farvel til 425 kollegaer er da også noget der sætter sig spor på sjælen. Denne gang er min fabrik ikke direkte berørt, men derfor kan vi alligevel mærke bølgerne helt op til os. Og arbejdsmæssig, må vi igen tage en " løb lidt hurtigere " løbetrøje på. Vi må rykke sammen på bænken og bruge hinanden på den bedste måde. Så vi kommer gennem krisen uden skrammer. Får lært at blive bedre, selv når presset er stort. Og så være klar, når de gode tider kommer igen. Jeg vil håbe, at mange af de kollegaer, som vi nu siger farvel til, vil være klar til at komme tilbage igen. Og det håb kan vi kun indfri, hvis vi kan holde arbejdspladsen som et attraktiv sted at være.

At synge til ildebrand

En mærkelig blanding af frygt og fascination Sådan har jeg altid haft det med ild. Mit hjem er fyldt med brand alarmer og ildslukkere i alle rum, hvor nogen sover. Jeg har endda en Co. alarm ved siden af mit naturgasfyr, og et brandtæppe hængende i mit bryggers. Alligevel er jeg voldsom på mærkerne, bare jeg lugter den mindste røg. Nogle vil måske kalde det en fobi..... ???

For leden dag gik jeg i indkørslen, og pludselig kunne jeg se sort røg fra nabo kvarteret. Straks fik frygten fat i min mave, og jeg måtte af sted for at se, hvor det brændte. Nu var det ikke så slemt, bare en container der stod i industriområdet. Og brandvæsnet var er meget hurtig. Så skaden var til at overse. Men det gav alligevel stof til eftertanke. Eller næring til min frygt for ild. Og så kom jeg igen til at tænke på det fjollede udtrykket " At synge til ildebrand". Det har jeg aldrig fattet !

BOMBE - BOMBE !

En 45 årig mand skulle med flyet til Chicago. Da han opdagede, at kronprinsen også skulle med, sagde han. " Det er da godt at de ikke har opdaget den bombe jeg har placeret i flyet". Mens han grinede. ....... Og straks gik det store maskineri igang. Det endte med at han sad på politistationen, mens flyet tog af sted uden ham !!!!

Hold da op, har folk ingen humor ? Manden ville jo bare være morsom. Jeg kunne nok selv have sagt det sammen. Men det kan da godt være, jeg skulle tænke mig om en ekstra gang. Men det kunne selvfølgelig også være kronprinsens nærvær, der gjorde udslaget.

Jeg hørte for nylig Frank Hvam plæderer for, at vi skulle have nogle afgang for " Os det tør tage chancen ". Det er jo bevislig farligere at køre bil. Og det gør vi næsten hver dag.

Det lykkes ikke altid første gang !

Vi havde virkelig forberedt os inden vi kørte til storbyen, for at købe nyt havehegn til terressen. Tegning med mål, ide om udseende og et par tilbuds brochure i hånden. Men det skulle ikke være så nemt. Først have Bauhaus ikke de sektioner som vi gerne ville have. Bilka havde de rigtige sektioner, men de havde dem ikke i 60 cm. bredde. Og så havde Jem og Fix ikke de rigtige stolper. Så vi tog hjem igen uden havehegn. Der skal lige en ny tegning til. Men det skal nok blive lige som vi vil have det. For terressen er stedet, hvor vi skal nyde sommeren. Det nye havebassin og hvad der eller kommer op af planter.

Lille sur mand i sit kongerige af en stor bil !

Hvor dårlig kan man opfører sig, og alligevel være uundværlig ? Min knægt skulle med svømmeklubben til landsmesterskaberne i svømning. De skulle med en lejet bus fra Vejen til Ikast. Og her var så arketypen af en sur buschauffør. Knægten havde fået sin taske ind i bagagerummet, men havde glemt at få et par ting ud, som skulle bruges i bussen. Og her trådte så den sur chauffør i karakter. " NÅR FØRST TASKEN ER I BAGAGERUMMET; KOMMER DEN IKKE UD IGEN FØR VI HOLDE STILLE ! " Jeg måtte skubbede ham til side, bare for at få fat i tasken. Og hans kommentar gjorde at jeg måtte belærer ham om, at hans primære job var at yde service. Og det var nok det eneste han ikke gjorde lige nu. Men desværre opdagede han ikke pointen. Han var en lille forsmået og mavesur person, som havde hele verden om fjende. Jeg var faktisk i tvivl om han kunne transportere vores børn, på en forsvarlig måde, til svømmestævne. Men han var jo lidt uundværlig, med sin bus !

Den skæve humor i hvedagen !

Den sjoveste humor, er når man kan grine af sig selv og man kan sætte sig i andres sted for at se det komiske i tingene. På den måde bliver man ikke alt for selvhøjtidelig. Og man bliver god til at grine og smile af de mange skæve / sjove ting, som hverdagen jo er fyldt med. I weekenden var vi i Randers Storcenter. Vi fandt til handicap parkeringen, som vi har tilladelse til, og lige ved siden af var der en speciel bås til..... En Kane !!!

Det var dog fantastisk. At julemanden har sin egen parkeringsplads. Stedet så ikke ud til at blive brugt meget og folk respekterede også opmærkningen. Det er sgú da humor ! Bare der så ikke er for meget sne, når julemanden kommer. For så kan han nok ikke se afmærkningen.

LUKSUSFÆLDEN

Jeg ser ellers sjælden koncept programmer i fjernsynet, men denne udsendelse er jeg dog faldet pladask for. Ikke at jeg syntes om konceptet, da der ikke er megen lærdom at hente. Det er programmet desværre ikke detaljeret nok til. Men jeg er fascineret - forskrækket - forfærdet og fuldstændig uden forståelse for, hvordan folk kan komme så langt ud i tovene økonomisk. Der er jo ikke tale om en udefra kommende katastrofer. . . . Nej, folk har kørt sig selv i sænk. Mere eller mindre beviset. At man med åbne øje kan udtale. " Hver gang jeg så et kontoudtog med røde tal, fik jeg det så dårlig, at jeg straks måtte købe noget, for at komme i bedre humør". Nogle af deltagerne har endda børn. Som jo er uskyldige ofre for forældrenes uansvarlighed. Og så kan det også undre, at der ikke er en bank, nogle venner eller familie, der har råbt "Vagt i gevær". Alle deltagerne ser godt nok ud til at klare skærene efter en måned. ( Initiativet er stadig højt ) Men det er desværre ikke længe, når man kan se, at de skal arbejde på deres økonomiske problem i flere år, for at komme på rette kurs. Eftertanken melder sig også. Hvor mange familier sidder med samme uoverskuelige problemer, som bare ikke får hjælp.

Tynd kop arbejdsmiljø te !

Var for nylig af sted til opdateringsmøde på arbejdsmiljøuddannelsen. De små 4 timer var arrangeret af trivselshuset og Ergo Miljø. 2 mindre konsulent virksomheder, som agerer indenfor arbejdsmiljø. Første gav de en gennemgang af den nye lovgivning og hvad den betyder i praksis. Rimelig godt, men ikke noget man ikke selv kunne læse på arbejdstilsynets hjemmeside, eller i deres nyhedsbrev. Derefter var der et oplæg til APV arbejdet. Vi skulle så lave gruppearbejde: Hvad vi gør, hvad vi gerne ville gøre. Og så nedskrive, hvad vi ville arbejde på , når vi kom hjem. Den del var direkte amatøragtig. Dårlig igangsat, alt for rutinepræget og ikke noget der flyttede noget. Direkte adspurgt, kunne Preben Kristensen ikke gøre ordentlig rede for arbejdsgiverens objektive ansvar. Enten burde de mane voldsom op, eller holde op. Det var en tynd kop te. Som havde en bismag af " at lave lidt hurtige penge". Jeg har selv undervist på arbejdsmiljøuddannelsen indenfor fødevarer industrien. Og ved at man aldrig skal tage den på rutinen, når man underviser. Det vil altid skinner igennem.

Værditræning med armene over hovedet !

Jeg har, sammen med resten af ledelsen på min virksomhed, startet undervisning af vore medarbejder i værditræning. Vi tager hold af 15 - 20 personer, og bruger et par timer på at få vores værdier ind under huden. Jeg har nu kørt 3 undervisningsforløb. Og jeg kan næsten ikke få armene ned. Forløbet lægger op til, at folkene , efter at have hørt på mig en lille time, selv skal arbejde med nogle udstukne dilemmaer. Og her er det så, at det bliver spændende. Pludselig åbner folk op, og fortæller om deres dilemmaer i hverdagen. Hvad der er vigtig i deres arbejdsdag, hvor de ser problemerne og hvad de er i tvivl om. Ved alle tre hold, kom vi laaangt ud i krogene, og væk fra de forud lavede opgaver. Men det blev så relevant og nærværende, at alle havde en mening om tingene. Og de var virkelig dygtige til at bruge vores værdigrundlag som basis, for at finde det bedste svar. På alle tre hold måtte jeg nærmest "jage" dem hjem. Vi kunne nemt have brugt en time mere til alle. Nu er opgaven selvfølgelig at følge op på værditræningen, så den kan få en ægte sneboldeffekt. For faren er, at kommen snebolden til at lægge stille, så smelter den bare væk !

Grønspætten - Spejdergrøn !

Så fik jeg sørme Grønspætten af se. I Skodborg skov. På en løbetur ad Hærvejen, var der pludselig et grønspættepar i lav flugt, hen gennem skoven Jeg stod lidt stille og så på denne flotte fugl. Den grønne farve gav et helt speciel glimt i lyset mellem træerne. Den fugl så jeg aldrig i skovene omkring mariager Fjord. Og så kan man jo også få et flash-back på sin ungdom, og dengang Anders And var god læsning. Rip - Rap og Rup. Og deres spejderliv. Især grønspættebogen, hvori der var svar på alt, var et af mine bedste minder. Tænk at man dengang var så naiv, at man faldt for en sådan tanke. Men også forunderlig, at jeg faktisk stadig kan trække den samme følelse frem igen. " Naivitet er ikke kun forundt de ubesmittede". Hvis nok sagt af Orson Welles.

Er vi på vej til eget galleri ??

Så har vi lagt grundstenen til Galleri Sanne. ...... Eller... Vi har lige købt et ægte maleri på Lauritz.com . Vi var inde at kigge på de skibe, jeg har omtalt på en tidligere blog. Og så kom vi lige forbi dette sjove maleri. Vi syntes at det var både frisk og tiltalende. 100 x 100 cm. Så det var også en størrelse der kunne ses. Efter lidt boksen rundt med at lave en konto på auktionen, sendte vi et bud af sted. De næste par timer blev vi så overbudt et par gange, men endte med at få billedet for 850.- kr. ( 1010.- kr med salær ) Vi skal selvfølgelig lægge lidt diesel udgift til prisen, for at hente billedet i Odense. Maleren er nok rimelig ukendt, men hvad gør det. Vi er i gang med vort eget personlige galleri.

Sikkerhedstavle - sikkerhedstræet

Synlighed er en vigtig ting, når man skal have en budskab ud over kanten. Jeg har lavet et "sikkerhedstræ" på en white board tavle i kantinen. Princippet er, at hver dag uden en arbejdsskade, kommer der et grønt blad på træet. Og dage med en arbejdsskade kommer der et rødt blad. Ved siden af sætter vi så en kort historie om uheldet og meget vigtig: Hvad vi har gjort for at det ikke sker igen. Den har skabt en del snak, og folk er virkelig fokuseret på at holdet træet grønt. Og meget nysgerrig, når der kommer et rødt blad. Jeg har opnået to vigtige ting. At folk er beviste om at man skal undgå arbejdsulykker og endnu bedre. De ser at der bliver taget aktion på ulykker, så vi ikke får samme skade igen.

Fortiden kom lige forbi !

Just in time filosofien ! / Ideen er faktisk rigtig god. Ja, Jeg var engang ansat ved DSB. Og her var man først i 90érne meget fremme i skoen, da man lancerede + BOX princippen. Små 20 fods containere, der var meget fleksibel. Bane / Lastbil princippet, med dag til ag levering i hele landet. Boxen kunne nemt sættes af ved kunden. Og kunne med en truck, flyttes ind i fabrikken, så man kunne plukke varen direkte fra containeren. Eller lægge det produceret ind i samme. Der var endda butikker, der fik varer hjem og solgte direkte fra boxen. Desværre var satsningen for lille. Succesen var hurtig hjemme, men man havde "kun" fået lavet 200 boxe, og det var flaskehalsen i systemet. Og den eneste grund til at man måtte sige nej til mange kunder. Den store efterspørgsel, gjorde at man koncentrerede sin indsats omkring Aarhus, Odense og København. I stedet for at få flere boxe på marked. Denne smalle satsning dræbte desværre en ellers god ide. Efter få år nedlagde DSB projektet. Og så var det lige at jeg blev mindet om min fortid. Boksene er blevet solgt på det frie marked, og i denne uge opdagede jeg en, der stod på byggepladsen ved Vejen Idrætscentret. Det gav da lige en masse af gode minder, og en lejlighed til at tænke over, hvordan man ikke skaldrukne en succes i smålighed.