torsdag den 13. november 2008

Wrath of the Lich King / Day one



Hvad gør man ikke for at tilfredsstille familiens behov. Og hvad roder man sig ikke ud i, uden at have den mindste forstand på sagen. I nat stod jeg i kø ( For knægten ) til at købe den nye opgradering til World of Warcraft. Den lille time, jeg stod udenfor butikken, og hvor der for øvrigt kom flere og flere. Måtte jeg lægge øje til en verden, som var helt ukendt for mig. Typer af våben - koder - levels - undead - Northland - raiding - skills........ Ja. De unge mennesker omkring mig levede i en helt anden verden end min. Et par stykker, havde taget fri for arbejde torsdag-fredag, så de lige kunne få spillet igennem inden næste uge startede. ...... Nå jeg fik spillet, 249 kr. Egentlig meget billig, i forhold til den tid/fornøjelse der kommer ud af investeringen. Men det er nok også her jeg har den største bekymring ! Fint med en fantasiverden. Fint med underholdning som du har indflydelse på. MEN ikke fint med at det bliver som narkotika. Hvor man smider hele sit sociale netværk, sine familierelationer, sine mulighed for at blive bedre i skolen for et spil ! Kom op af stolen, få pudset skærmbrillerne og spurt ud i den rigtige verden. Stedet hvor der er højt til loftet og langt ned i kælderen. når vi taler følelser. Og stedet hvor man kun kan dø en gang !

Ingen kommentarer: