tirsdag den 28. oktober 2008

Gætteleg for mine 1000 kr. sedler



Konens bil var begyndt at bippe og sætte sig fast i automatgearet. Det var det man ville kalde en periodisk fejl. Værkstedet vidste dog straks besked og sagde at vi bare skulle skifte gearolie, så var det O.K. ( Pris 2700.- kr ) Men hurtig derefter begyndte den igen at bippe. Nu var det så gear konsollen ( Pris 6000.- ex. moms og montage ) Adsprugt om det så var kuren, begyndte de at trække på svaret. ØØØH - - Ja. Det ville være et kvalificeret gæt - ET GÆT ! -- Hva ba ! Hvor svært kan det være. Det er ikke en satellit i kredsløb om månen, eller en kompliceret operation i hjernen. Vi taler om noget så almindelig som en bil, på et autoriseret Citroën værksted. Man skulle formode at de var ekspert i netop den slags arbejde. Man kunne selvfølgelig også mistænke dem for at lave penge på min uvidenhed om biler. Eller at de simpelhen ikke har viden om det de går og laver. Og gættene er jo gratis, da det er mine penge de gætter for. Og penge jeg har tjent ved hård faglig arbejde. Ikke bare noget jeg gætter mig til.

Ingen kommentarer: