Hvor blåøjet, tror de lige vi er ?

Forleden overhalede jeg en grisetransport på hjemturen. Hver gang jeg passerer en sådan transport, tænker jeg på de forfærdelige historier, der har været omkring vanrøgt, ligeglade chauffører og pengegriske vognmænd. Nu har de så taget den store charme kampagne i brug. Et par sunde grise, der hygger sig med at spille fodbold. Hvor blåøjet, tror de lige vi er ? Skal man også forestille sig, at skrigene inde fra bilen er når det ene hold får mål ? - Og dem der ligge, halvt bevistløse med blødende sår i bagenden af traileren, bare sidder og puster den ud på udskiftningsbænken. Come - On. Kom ind i kampen og lav nogle mere sunde transporter og bedre velfærd for dyrene, end at smide penge ud på et overskruet klistermærke bag på en trailer

Hamborg Marathon

Rigtig god Marathon weekend. Vi var alle tre afsted. Startede miniferien med aftensmad ved Sanne´s kusine, som bor i byen. Derefter på Hotel Emperiel, som lå direkte ud til den berømte Repperbahn. ( Erotik og hvad ved jeg ) Men også kun 500 meter fra start / mål. Løbet var en fornøjelse, med godt vejr og god tysk service. Så det er ikke sidste gang vi kommer der. Eftermiddagen blev brugt på en tur rundt ved Elben. At vi så skulle lærer tysk grundighed at kende på den hårde måde, var mest vores egen skyld. Vi havde parkeret " lidt " ulovlig. Så da vi skulle bruge bilen, var den blevet fjernet. Det kostede en mindre formue og en del bøvl, inden vi igen havde fod på egen speeder. Og kunne kører hjemad. ( Tiden blev 3.18 ) Rimelig, i forhold til træningsindsatsen.

Ja. - Ja ! så fik vi set Ørkenens Sønner i Aalborg. Dygtige skuespillere med en meget fin klang i deres fælles sang..... Men der var nu ikke megen fornyelse over deres show. Det var lige ved at man kunne sige joken inden den blev sagt på scenen. Alt for forudsigelse. Vi havde fået billetterne til billig penge, men når man begynder at sammenligne en kunstrisk oplevelse, med de penge det kostede at se, så er man nok lidt "Jydsk-utilfreds" med oplevelsen. Men hold jer nu ikke tilbage. Det kan jo være at I får en bedre oplevelse. Og så skal lige nævnes at Niels Olsen fik Harlekin prisen af Trillingsgaard

International HSE trods forskellighed !

Så har jeg mødt mine kollegaer (HSE Manager) fra resten af verden. Indien, Spanien, Canada, Amerika og Kina. Utrolig så hurtig vi faldt ind i en sammenhæng. Og man kan mærke, at selv om vi kommer med meget forskellige kultur og verdensopfattelser, så har vi alligevel en rimelig ens indfaldsvinkel til vores dagligdags problemer. Og så kan man også mærke at det er en flok ildsjæle, der kommer for at bidrage og suge af vort samvær. Det skal nok blive en fin uge.

Og så skal man, som dansker huske at kalde en truck for en Forklift, for eller bliver de andre lidt fjerne i blikket og tænker på lastbiler !

Lad janteloven brænde !

I går instillede jeg en af mine kollegaer til en udmærkelse ( LM Star ) Han havde udvist stor snarrådighed og beslutsomhed, da han opdagede at der var startet en brand i en lille affaldscontainer. Han fik smidt det brændende materiale ud af porten, skubbet containeren ud samme vej og fik både fat i ildslukker og fik tilkaldt hjælp. Altsammen på meget kort tid. Han har reddet både produktion og bygninger og forhindrede måske også et større produktionsstop. Alt sammen rigtig godt. Men straks popper " janteloven" op. Citat: Det ville vi andre da også have gjort, skal det virkelig være noget at hædre. - Eller - Det var nok ikke så slemt som man gør det til. o.s.v. Jeg bliver helt grå indvendig, når andre mennesker ikke kan glæde sig over, eller anderkende folk der gør en indsats. Men hellere vil bruge tid på at nedgøre og træde på andre. ...... Come On... Manden gjorde en fantastisk indsats.

Go for the dream !

Hvad gør man, når ens drøm er at få en hvid Audi TT at "trille" rundt i, men kun har en almindelig fabriksarbejderløn ? ...........Ja, en af mine unge kollegaer har taget tyren ved hornene og gået efter drømmen. Han er flyttet til Tyskland, og derved fået økonomisk mulighed for at købe bilen på tyske plader. Han tager så turen fra Tyskland til Lunderskov hver dag. Men som han siger, så nyder han hver eneste meter, da det jo foregår i hans drøm. Sejt, at man har modet til at leve drømme helt ud. Og tidspunktet er velvalgt. For han skal tidsnok få kone og børn, der presser ham over i en stationcar. Langt fra Audi TT.

Uvæsentlige oplysninger kan blive guld værd !

Indrømmet, min hjerne har en begrænset harddisk, så jeg bliver nød til at bruge et væsentlighedsfilter, for ikke at fylde op med ubrugelige oplysninger. Derimod tror jeg at kvinder samler på filer med ubetydelige information. Og det skal man ikke kimse af. I weekenden skulle vi til 60 års fødselsdag, ved en af Sanne´s tidligere kollegaer. Jeg huskede ikke meget om kollegaen, ensige de mange gæster der skulle komme. Men her var redningen Sanne´s mange unyttige filer. På vej i bil til festen, blev jeg lige opdateret på hvem - hvad og hvordan. Gift - skilt - sygdom - arbejde - børn o.s.v. Så da vi kom frem, kunne jeg detage i næsten alle samtaler uden på nogen måde at falde igennem. Ja - ja, jeg ved godt det er lidt snyd. Men det er nu en gang en god taktik for os mænd med en hård belastet harddisk.

God aften i byen

Vi var i går til Niels Hausgaard i Aarhus. Rigtig godt. Han har den helt speciel evne at danne billeder oppe i hovedet på mennesker. Billeder, som er et mix af hans underspillede humor og ens egen livserfaring. Og så bliver billedet altid fra den lidt skæve vinkel. Hans sange har også den dobbeltbundhed, den i første række giver en velklang, og senere giver lidt skyldsfølelse over " at vi har det alt for godt - og nok I os selv ". At han flere gange henviste til hans kritikere, var måske lidt for meget selvynk. Det er jo betingelserne, når man er en offentlig person. Jeg skal lige huske Signe Svendsen og hendes Portogisiske sang. Den var varm og flot fremført. Hold op hvor er hun dygtig. Og hun supplerer på fantaskist vis hele showet. Eneste minus var P-huset. Den er lige så tiloset som den er uvenlig. Fyldt med mavesure bilister, der bare skal fremad !

Elefanter i baghaven

... Ja. eller næsten. Nu er Cirkus igen kommet til byen. Og deres faste arena er mindre end 250 meter fra mit hus. Det giver selvfølgelig en masse larm. Med råb og skrig, lastbiler, øvemusik og meget mere. Men det giver også sjove minder om ens barndom. Da man pjækkede fra skole, for at komme ned og se disse " mærkelige " mennesker. Min mor kaldte dem sigøjner og andet skidtfolk. Men vi knægte syntes at de var facinerende. De kom med et pust af mystik og lidt farlighed. Var man heldig, fik man lov at hjælpe med at slæbe udstyr eller kører lort væk i trillebøre, og derved tjente til en billet længest tilbage i teltet. I dag er glansen gået lidt af hele showet, eller mine øjen er blevet mere kritiske. Men alligevel er sjovt at høre en elefant stå og pruste, et helt cirkusorkester med trommevirvel eller et samlet publikums-hvin, når der sker noget spændende. Altsammen oplevet fra min baghave. Jeg er nok blevet for gammel til at gå i cirkus. Men ikke for gammel til at mindes. Og så skal de lige have ros. De rydder fantastisk godt op efter deres besøg.

DM Cross duathlon

Første rigtig konkurrence i 2008. 3 km løb - 10 km MTB - 3 km løb - 10 km MTB - 3 km løb. Cykelbanen var virkelig god og krævende, og den havde både lange opkørsler og vildt gode nedkørsler. Løbeturen var måske lidt kedelig, men det så man ikke for sved og tungen der hang ud af halsen. Jeg mødet en god ven. Varny Vestergaard og en, for mig, ny pige i klubben Anette Damgård. Holstebro Triathlon Klub gjorde en god figur. Varny og Anette vandt deres klasser, men jeg blev nr. 4. Nu sidder jeg og ømmer mig i sofaen. Sanne mener dog det er selvforskyldt.

Informations tsunami / Kvalitet eller kvantitet

Jeg har lige læst, at der de sidste 25 år er skrevet lige så meget information, som der er skrevet de sidste 5000 år. Ja. - Der stod også at alt den information, der findes i en enkelt udgave af New York Times, svare til den mængde af information, som en gennemsnitlig menneske ville få i hele deres liv i det 1700 århundrede. Det er da utrolig. Har vi brug for alt den information ? Er det kvalitet eller bare kvantitet.......... Jeg læste et andet sted at fadervor er på 56 ord - De ti bud på 297 ord - USA´s uafhængighedserklæring er på 300 ord. Mens et EU Direktiv om eksport af andeæg er på 26.911 ord. Tænk lige over det !

Koncert med Bruce Guthro

I går var Sanne og jeg til koncert med Bruce Guthro ( Sanger i Runrig ) Uden den store viden om manden, var vi sammen med et par gode venner, som kendte lidt til hans musik. Det var en rigtig positiv overraskelse. Bruce kunne hurtig lave en Irsk / Canadisk stemning, med blue colur worker setimentalitet omkring Novo Scottia. Omkring 20 sange, som jeg faktisk ikke havde hørt før. Alle var gode og fremført med ærlighed og professionalisme, der var rigtig flot. Musikken havde nok fået en bedre scene, hvis publikum havde stået ved en bar med en ordentlig fadøl, og ikke siddet ved små cafe borde, med et lille glas vin. Men o.k. Det var pengene værd og en god aften. Overraskelsen, Jan Kaspersen, som jeg skriver nedenunder, stjal dog noget af billedet. Og det skal ses som et rigtig scoop. Han var fantastisk.

Jan Kaspersen

..... Jan Kaspersen. Jeg vidste godt at det var noget med Jass. Men sikker en person. Han var simpelhed ved at stjæle billedet ved koncerten. O.k. hans udstråling var total kikset. Lang og ranglet, klippet med en hårtrimmer. Iført et jakkesæt, der var 2 - 3 numre for lille og gået af mode for mindst 20 år siden. ...... Men han kunne spille ! Han gav os nøjagtig det vi var kommet efter. Den rene musk, en fantastisk oplevelse og et fokus på sin opgave, der næsten gjorde ondt. Det var dejligt befriende, at se et musik talent, der ikke behøvede glitter, glimmer og højrøvethed for at ramme plet.

Snydt for en 25 øre

Jeg er så gammel, at jeg også kan huske da vi afskaffede 1 øren. Nu er det så slut med 25 øre. Nu dør også min gamle traver-tvis: " Jeg vil gerne have for 25 øre blandet Pinocchio kugler. Helst ikke for mange af de røde". Grunden til møntens bortgang er, at politikkerne ikke mener at vi kan få noget for 25 øre. Dertil kommer bankerne og detailhandlens udmelding. At mønten mest er i vejen. ........ Jamen er hele møntfoden da ikke i vejen ? Vi betaler store summer i vekselgebyr, vi bruger kræfter på at vedligeholde en minioritets møntfod. Og vi har utrolig svært ved at sammenligne priser over grænserne. .. Tag nu springet fuldt ud og gå over til Euro. Vi kan præge Euroén med vores egen symboler. Blive bedre kendt i Europa og blive en del af fællesskabet. P.t. sidder vi lige som Pinocchio ! - - - - Alle priser bliver rundet op med 25 øre - Vi betaler stadig mere for varen end i udlandet og prisen på import / eksport skal lige pålægges en ekstra udgift med veksling.

Når glæden giver en klump i maven !

Viben har i flere år været med i en spøg, som jeg havde med min far. Den der først så Viben om foråret, ringede til den anden og pralede af sin observation. De sidste år, inden han døde, var det hvis mest mig der pralede, for han var ikke særlig mobil. Men alligevel var spøgen god. Og hvert år gled samtalen hen på en helt bestemt episode fra min barndom. Min far fortalte om engang jeg var med ham på jagt. Ca 8 år, i brune bukser og hjemmestrikket sweater. Og jeg havde fået lov at bære den nedlagte fasan. Jeg husker det fuldstændig, som var det i går. Jeg husker endda, hvordan fasanens halefjer lå inde på mit værelse i flere måneder efter jagten. Fjerene var med til at skabe drømme om indianer og store krigere............. Nå, I dag så jeg så Viben for første gang i år. Først fik jeg et stik af glæde, men straks derefter en klump i maven. Jeg har ingen at ringe til, Jo måske et par stykker. Men det bliver aldrig det sammen. Nu er det blevet sådan, at Vibens kommen er blevet til et savn. Af min far´s stemme i telefonen og billedet af den lille snotvalp, med blod ned af bukserne, strålende øjne og et godt greb i fasanen.

Når naturen laver sit eget kunstværk

Så fik vi sne, derefter tøvejr. Og så blev jeg igen mindet om den sk... tagrende, der er itu. Men vupti ! Så havde naturen lige lavet en træls ting om til sit eget lille kunstværk. Vandet løb gennemhullet, ned over en Klematis og dannede det den flotteste istap -skulptur. Den blinkede og dryppede så godt den kunne i solen. Små mirakler som er let forgængelige skal man nyde. Se billedet !


Så må jeg se på reperation af tag-renden senere.

Snot for sig - Skæg for sig !

Så fik jeg igen en mail, med opfordring til at underskrive en protestliste på nettet. Ideen var måske god nok, men den kom fra en firma mailadresse. Og så bliver det straks lidt mere prikær sag ! Når jeg scroller ned over dem, hvis mailboks denne opfordring har været over, kan jeg se rigtig mange firmanavne. Ved de pågældende virksomheder, at de lægger navn til en protest opfordring, støtter de mon protesten. Har virksomheden en mailpolitik for sådanne mail. Kan man, hvis man sender opfordringen videre, komme i klemme ved egen virksomhed....... Og svigter man sine venner / kollegaer ved at bryde kæden og slette mailen. Jeg mener helt klart, at sådanne mail´s kun skal florerer på private mailadresser. Hvad mener du ? - Og så har jeg måske også et lidt anstrengt forhold til disse protestlister på nettet. Ofte finder man Anders And, Louis Armstrong, George W. Bush eller lignende. Men selvfølgelig er det da sjovt at stå på en liste sammen med dem. Bruger du din firmamail til protest. Og har du overvejet evt. konsekvenser ?

I morgensolen klare lys.....

.....Hørte jeg " Bissen " i morgenradioen læse ordsproget: " Dem der giver, må lærer at begrænse sig, da dem det tager, ikke kender til begrænsninger. Det lød så rigtig, at jeg måtte slukke for radioen og smage på ordene. Men hurtig gav de en bitter smag i munden. FOR hvorfor skal vi, der får meget af vores livsglæde af at give, sætte begrænsninger. Bare fordi grådighed, dovenskab, snylteri og lunken rygklapperi har overtaget en del af menneskeheden. Nej, jeg vil hellere blive ved med at give og glæde andre. Og så lærer mig kunsten at omgåes de rigtige mennesker. Nemlig dem, som kan give igen og kan glæde sig sammen med mig.

Forår i luften

Nu er de helt store forårsfornemmelser med på løbeturen. Handskerne kan blive derhjemme. Små myg sværmer i en solplet og lærken har jeg allerede hørt et par gange. Men nu er gravanden også kommet. Uden at jeg er helt sikker, så ligner de det par der sidste år havde slået sig ned i en rævegrav, ret tæt på motorvejen. De er utrolig flotte i farverne og de bevæger sig næsten syn-kron. På den måde at de hele tiden er meget tæt på hinanden. Et virkelig eksemplarisk parforhold. Sidste år fik de to ællinger på vingerne.

Fattigrøve i dyre biler

Nu hvor jeg begyndt at bruge en del tid på landevejen. Ser jeg til min undren, er der utrolig mange der sidder og taler i telefon, når de kører. Vel og mærket håndholdt telefon. Og ofte er det folk i hammer dyre biler der sidder og taler. Ja, endda folk som har deres arbejdsplads i bilen ( taxa og lastbil chauffører ) Det er da utrolig, at de ikke kan ofre et håndfri sæt. De har allu-fælge der koster 5 gang så meget, eller de har lastbil med lakmalerier og mindst et dusin ekstralygter. Sidstnævnte kan nok endda købe dem med over firmaet. Tag jer dog samme. Køb i det mindste et sæt med ledninger til telefonen. Den koster måske den astronomiske sum af 100 kr.

En fantastisk start

Så er jeg startet på mit nye arbejde. - Fantastisk - De første 5 dage var introduktionsuge, hvor vi kom igennem alt mulig omkring virksomheden. En utrolig god måde at lære firma ånden, lære de gennemgående strategier for en global virksomhed og lære nye kollegaer på. Vi var en blanding af ingeniører, handelsuddannede eller ligende. Folk der skulle være i både development, finans, Quality og HSE. Alle var nye i virksomheden, så vi havde både den fælles følelse af at være " grønne" og nysgerrige. Og så var det en meget international gruppe, med folk fra Tyskland, Calefornien, Vietnam, Polen og Danmark. ( alt foregik på engelsk ) Ugen sluttede med at vi tog en tur op i en rigtig vindmølle. 55 meter op gennem et rør. Og for de modige. Op oven på huset, gå de 6 meter ud til propelspidsen og så læne sig op af vingen. Jeg var den eneste der kom så langt. " Sejt ! "

Min ven blev mobbet !

Om sommeren svæver musvågen flot over landet, men om vinteren bruger den en mere kaloriebesparende metode. At sidde på en gren og våge over reviret. Det har en stor flot musvåge valgt at gøre, små tre meter over en af mine løberuter i Fyrkat dalen. Hen over vinteren er vi efterhånden blevet så fortrolige med hinanden, at den nogen gange bliver siddende, når jeg kommer løbende forbi. Det er fantastisk at være under 3 meter fra en vild rovfugl. Nogle gange vælger den dog at flyve en lille runde over dalen og så tilbage til grenen igen. Og her er der nu opstået et problem. En flok krager har slået sig ned i skoven ved siden af. Og med det samme de ser min musvåge, går de helt amok. Jeg har set mere end 30 krager, der mobber løs. Musvågen har svært ved at flyve under deres drillerier, og kragerne kan holde den i luften ret længe. Hvilket ikke sparer på kalorierne........... Nå ! På de sidste par løbetur har jeg valgt at løbet en bue udenom musvågen, så den ikke behøver at lette. Jeg kan stadig se den, og den holder også øje med mig. Og det ligner lidt, at den blinker til mig og vi har en fælles forståelse. Men det er nok bare mig som er sentimental.

Næsten som at få en platin plade

Så havde jeg sidste møde med Grundfos Biobooster. Et fantastisk samarbejde, om rensning af spildevand, som nu har fundet sin slutning. Vi har hjulpet hinanden, lige fra vi startede med at se på en lille forsøgscontainer i Rødkærsbro, til verdens første full-scala anlæg i Hobro. Vi har lært meget undervejs, brugt hinandens viden og blevet berømt i den store verden. At vi i dag gik fra projekt til daglig drift med serviceaftale er en rigtig god afslutning. Jeg har i hele perioden spurgt om det var muligt at få et sæt af de indvendige skiver, som er hjertet i bioboosterens rensning af spildevand. Men hver gang havde Grundfos fået et lidt fjernt blik i øjnene og sagt ord som patent og hemmelighed. Derfor var det en flot scoop at jeg fik en indrammet skive som afskedsgave. ( Se billedet ) Næste skridt i Grundfos samarbejdet er et Micro Definery anlæg, som skal lave Hobro Mejericenters slam om til brændstof. ( Som måske kan bliver så rent at det kan hældes direkte på mælke lastbilerne )

Luft under vingen

Efter flere spørgsmål, på og ved siden af bloggen, omkring vingen til min bil. Så er den nu kommet på. Konen mener at det er noget pjat. Men hvis man synker langt ned i sædet og presser kinden mod sideruden, så kan man godt se den fra førersædet. O.k. Det er nok ikke den mest ergonomiske behagelige måde at kører bil på. Men bevistheden om vingen er også nok. Og så kan jeg igen løbe forbi Tom Kristensen ( Ja - han er jo også fra Hobro, og vi hilser da på hinanden da vi løber i samme område ) ... Uden at få mindreværds komplekser. Min bil ligner ikke lige hans Audi R8. Men vi har vingen til fælles. Og så har mit valg af ekstra udstyr til bilen måske alligevel en underbevist betydning. For min nye arbejsplads i Lunderskov hedder også Vingen

Take away - Throw away

Hold op hvor er jeg træt af at se, hvordan folk sviner i vores fælles natur. Noget af det, der kan bringe min forargelse op i det røde felt, er en stor bunke affald af Take away mad fra Mc. Donald. Smidt i grøften fra en bil. Det er utrolig hvilken omtanker, eller måske mangel på samme, der går gennem hovedet på disse personer. Ofte kan jeg se at det er kasser med Happy meal ( D.v.s. at der sikkert har været børn med i bilen ) Hvordan er resten af disse forældres holdning til ansvarlig opdragelse ? Jeg kan næsten hører deres stemmer, mens de vender sig om mod bagsædet: " Se ud af vinduet børn, der ligger den farlige natur. Langt fra jeres verden af Play Station, junk food og videofilm. I må ikke stige ud af bilen, men smid bare affaldet ud af døren, for så kan de vilde dyr spise resten "............ Nej, de siger nok ikke sådan. Men deres intellegensniveau er nogenlunde til sådan tale.

Så løb jeg igen forbi et flok stavgængere.

En motionsform som ofte er klantet og latterliggjort, hvilket ikke er helt retfærdig. Man skal bare løfte blikket og se det i et lidt større perspektiv. OK - Jeg kommer nok aldrig til at gå stavgang. Jeg har set folk der snakkede mere end de gik, og folk der kom slæbende med deres stave efter sig ( de ville faktisk gå bedre, hvis de havde lagt stavene derhjemme ) ..... MEN her er netop pointen ! For så var de også blevet hjemme ! Stavgang er måske motionsverdens gave til dem som ikke af sig selv går en tur i skoven. Og dem som ikke køber en hund for at blive tvunget ud. Stavgang er en legetim måde at " vade rundt i naturen" på. Og der er en social faktor ( snakken ) Der sikre at tempoet ikke ryger op i det røde felt. Så næste gang du ser en flok med stænger, så tænk positiv. Det går måske en gruppe mennesker, som ellers ville have siddet hjemme og spist eftermiddagskage og set TV. Og så kan det endda være at de spare dig for penge, ved at holde et lidt bedre helbred og belaste sundhedsvæsnet mindre.

Miljø uden afvigelser !

Jeg har lidt svært ved at få armene ned, da vi lige er blevet recertificeret på miljøstandarden ISO 14001:2004, uden afvigelser. ( Mit ansvarsområde ) Certificeringsbureauet havde et par forbedringsforslag, hvor det ene ligger lige i tråd med en af mine kæpheste. Nøgletal for ressurceforbrug skal være bundet op på produceret mængde. Hvilket vil give et retvisende billede, uanset hvordan virksomheden udvikler sig. Denne metoder er brugt på Hobro Mejericenter i mange år. Hvorimod vores nye overordnet organisation Consumer Nordic har kvantitative tal i deres miljømål. Det vil sige at man bare skal producere mindre, derved bruge mindre ressurcer. Så opfylder man sine mål. Det kan på ingen måde være fremmende for forretningen og heller ikke et mål, som kan bruges i miljøstyring......... Og så var det 4 gang Hobro Mejericenter blev auditeret i miljø, og 4 gang uden afvigelser. Håber at min aftager på jobbet som miljøkoordinator kan få strømlinet miljømål i organisationen

Neandertaler ledelse

En ny undersøgelse fra Analyse Danmark siger at: En ud af ti lønmodtagere mener at deres nærmeste chef et direkte usym-patisk. Noget der godt kan virke skræmmende og helt sikker noget som især mellemlederne, der har den største berøring med medarbejderen, burde tage alvorlig. Selv om virksomhedens ledelse har mange gode intentioner, personalepolitikker og mål for deres ledelse. Så er det mellemlederne der tegner virksomheden over for medarbejderne. Her er der et filter, som mange overser. Graver man dybere i undersøgelsen, mener 35 % at deres leder ikke er god til at løse konflikter. 26 % føler sig kontrolleret og 14 % føler at lederen løber fra aftaler. Skal man have en personale-politik der virker hele vejen, og holde på de gode folk, skal man have styr på sit mellemleder filter. Folk vil have kvalificeret sammenspil med troværdige ledere. Ingen gider i dag arbejde under neandertaler ledelse.

Så er jeg igang. Jeg har kørt en firmablog i et års tid. Jeg er nu midt i et jobskifte ( Se profilen )Men jeg vil gerne blive med denne form for kommu-nikation. Jeg er nu ikke bundet op på, at indholdet skal være arbejdsrelateret, så emnerne bliver meget mere åbne. Derfor vil bloggen være fyldt med mine krøllede tanker, kommentarer og meninger være om alt mulig fra min hverdag.

Mit jobskifte fordre at jeg sælger hus og flytter fra Hobro til Koldingområdet. Men inden dette kommer iorden, har jeg anskaffet en lille bil ( Gocart med tag ) Så jeg kan komme frem og til-bage. Her har jeg pludsentlig opdaget at " drengerøven " i mig ikke var død endnu. Jeg har ellers ofte rynket på næsen af de unge knægte med deres pyntede biler. Men pludentlig kunne jeg hører mig selv stå ved autoforhandleren og bestille sorte vinduer bagi, alu-fælge og en vinge til bagsmækken ( Rent gejl, ingen nytteværdi ) Nå,,,,,, Jeg trøster mig med at jeg nok skal bruge nogle timer i bilen og det må godt være behagelige.