Magiske sko !

Så fik jeg endelig bugt med knægtens magiske sko. Det magiske bestod i, at de altid dukkede op igen, selv om jeg smed dem i skraldespanden, smed dem ud i garagen eller gemte dem væk i bryggerset. Han fandt dem altid igen, og vupti... Så stod de igen i skostativet. De var nedslidte, der var hul i siden og de så meget grimme ud. Ok. Det var et par Adidas. Men han har skam fået nogle nye. Ikke bare mærkevarer, men dobbelt mærkevarer. En Puma /FireStone sko til " jeg græmmes pris". Så de burde kunne erstatte de gamle. ... Nå. Jeg tog et drastisk skridt, tog skoene ud i haven, hældte lidt benzin i skoene og tændte dem. Så bankede jeg på knægtens vindue, og da han kiggede ud på det lille bål, kunne han godt se at kampen var slut. Det var dog med smil, at han vinkede farvel til de gamle plader.

Snemand.... Eller en anden mand !!!

Her i morges gik jeg til købmanden efter morgenbrød. Der var faldet lidt sne, men kun lige nok til at dække jorden. Og der, midt på vejen i Skodborg, stod en mandshøj fallos snefigur. Der var ikke tvivl om hvad meningen var, da detaljen var ret klar. .......... Det er sgú da humor.......... I stedet for ødelægge, lave hærværk eller bare hænge ud på torvet, er det da prisværdig at man bruger energi på noget så sjovt. At det måske kunne forarge nogle, eller at placeringen midt på vejen var lidt uhensigtsmæssig, er en mindre detalje. Bliv endelig ved. Jeg stod der, helt alene og skreg af grin.

Finansøl til at bedøve krisen !

En af de mere sjove udslag af finanskrisen er at de engelske pub´er har sat deres øl betydelig ned. En flad 8 krone seddel for en ½ liter øl. Serveret ! I første omgang syntes jeg at det var en god ide. Noget der kunne løfte humøret op og måske få hjulene til at dreje den positive vej. Men ved nærmere eftertanke, ville det nok ikke være det bedste smørremiddel, til en finansmotor der er gået i stå. Lad os håbe at ideen løber lige så hurtig ud i sandet, som en gang tynd fadøl løber fra glasset, gennem kroppen og med i toilettet.

Pulsen stiger.

Ja, man burde jo have regnet ud, at der var sygdom på vej. Jeg tager ofte min hvilepuls om morgenen. Mest for at se om den nu er som den plejer. Og som en indikator på, om jeg træner for meget eller ikke får tresset ordentlig af. Min hvilepuls ligger mellem 40 - 42 slag i minuttet. Meget lavt. En konsekvens af mange års træning. Så i sidste uge var den omkring de 50. Jeg tog den endda flere gange. Og kunne ikke finde hverken trænings eller arbejdsmæssige grunde for denne forandring. Men i bagklogskabens lys, var det kroppens svar på den virus der var kommet ind i kroppen. De indledende træk for at slå influenzaen. Sådan sker det nok hver gang, men det er første gang jeg har oplevet det så direkte.

Solsorten sang i morgen mørket.

Så hørte jeg sørme Solsorten her til morgen. En rigtig god forårsbebuder. Og dens fuglesang varme helt ind i hjertet. Man smiler ud i luften på en måde som andre nok vil syntes var fjollet. Selve sangen skaber et helt bestemt billede inde i mit hovedet. ( Søndag morgen - jeg vågner langsom med lyset fra vinduet og solsortens sang fylder stilheden..... Og jeg får en dejlig, næsten lykkelig fornemmelse i maven ) Det er nok noget jeg har oplevet engang. Ikke at jeg kan huske hvor. Men det er også ligemeget. Bare at sangen kan fremmane en god følelse og en længsel efter sommer er brændstof til mange timer.

Arbejdssøgende ikke arbejdsløs !

Jeg har nu flere kollager, der må ud og se efter et nyt arbejde. Og som medierne blæser det ud, lyder det som et kæmpe problem at finde et job. Men er det nu så skidt ? På jobmessen i Billund i denne uge reklamerede de med at have 900 ubesatte stillinger og at de nok kunne formidle flere. Og ser vi på det totale antal arbejdsløse. Ca 150.000 er det, i et historisk lys, heller ikke et astronomisk tal. Bare 2003 var der 400.000 arbejdsløse, og dengang tale vi endda om en god og positiv arbejdsmarkeds-situation. Så ved jeg godt, at det ikke altid er muligt at finde et nyt job, nøjagtig mangen til det gamle, men er man lidt fleksibel og lyst til at udfordre sig selv, er verden stor. Så på med vanten.

Et stik var ikke nok !

Nu sidder jeg med snot ud af næsen, trykken for kindbenene og en smule feber. Og tænker på det lille prik jeg fik i november 2008. Det kunne godt være, at det var en vaccine mod influenza, men ikke lige den influenza jeg nu er blevet ramt af. Og hvor har jeg bare ondt af mig selv. Taler vi om træningsskader, småskrammer, eller endda snitskader, plejer jeg aldrig at pibe. Men når hovedet bliver fyldt med snot bliver jeg en rigtig piv-skid ! Og tror næsten at jeg er dødelig ramt. Nu er det dog sådan, at den vildledelse hurtig bliver korrigeret af familien. " Det er jo bare en almindelig gang snue, så fald lige lidt ned ".

..... Nå, jeg må bare vente og skal helt sikker nok sætte pris på at trække vejret gennem næsen, når den evne kommer igen.

Den svære dag - Fyringsrunden !

I dag går det løs med breve til de medarbejdere, som vi har valgt skal forlade os. Jeg ved at det bliver en hård dag at komme igennem. Mange gode mennesker får vendt op og ned på deres liv, og mange vil have tankerne helt andre steder, end der hvor de fysisk står. Nogle vil have forståelse for situationen, mens andre vil projekterer hele problemet over på mig. Det gav ikke megen søvn, at jeg vidste det allerede i går !!!

Influenza er ikke et problem

Siden vi har meldt fyringsrunden ud. Og vores fællestillidsmand har været i medierne, med historien om, at vi ville gå efter de mest syge, er vores sygefravær faldet til et historisk lavt tal. Sådan noget kan selvfølgelig være et tilfælde, men er det nok ikke. Og det har da sat nogle tanker i gang. Er det virkelig pjæk der har floreret ? Eller er folk gået på arbejde som reel syg ? NU må vi se om sygefraværstallet eksploderer efter at vi har sat navne på de mennesker, der skal forlade os.

Tågen gennem på faren !

Tågen ligger som en klam dyne, når man kører på arbejde. Jeg havde ellers glædet mig til at dagene stille blev længere ( I øjeblikket bliver der 5 min. mere lys hver dag ) Tågen lægger dog en dæmper på fornøjelsen. Men måske er det kun mig der kan se tågen, for jeg bliver rask væk overhalet af folk, der kører som var det højlys solskin, med fri udsigt lang frem. Og nogle af disse folk er faktisk kollegaer fra fabrikken. Sidst i 2008 havde vi to medarbejdere, der var indblandet i et alvorlig færdselsuheld, lige udenfor fabrikken. Den ene mistede livet. Hukommelsen må være ekstrem kort, når man ræser med mere end 100 km. timer. Gennem mørke og tåge, for at nå lige 5 minutter hurtigere på arbejde. Kør dog lidt før hjemmefra !

Er du døv eller hva´

Var i dag til høretest. Noget vi tilbyder alle medarbejdere, der arbejder i et støjende miljø. Og så kunne jeg lige så godt vise det gode eksempel også at tage testen. Og testen cementerede min gamle viden og konens fordomme om at jeg nok ikke hørte alt omkring mig. Den gamle skade fra forsvaret ( Mange kilometer i panserede køretøjer uden andet end baret på hovedet ) har taget toppen af hørelsen. Fra 4K til 8K skal jeg have fordoblet lydstyrken for at høre tonen. Desværre er det ikke sammen toneområde som kvinde tale, for så var undskyldningen jo helt lovlig, når man overhørte eller "glemte" en besked. Så jeg leder stadig efter en plausibel undskyldning for dette problem.

Jeg er bevæbnet - og har tømmermænd !

Jeg fik bogen til jul og er lige kommet igennem den. En sjov samling af trusselsbreve, samlet sammen af Robin Engelhardt og Christian Lund. Man må virkelig sige, at der har været mange "tosser" i denne verden af mere eller mindre begavede former for trusler og afpresninger. Og umiddelbart sidder man da også og smågriner noget. Men tænker man lidt dybere, og samtidig hører hvordan nutidens sprog er fyldt med trusler, bliver det noget mere dyster læsning. For bogens indhold er næste kun små krusninger imod det som opleves verbalt og fysisk i nutiden. I dag griner vi ikke så meget af trusler og vi tager nok også trusler mere alvorlige. For vold og ødelæggelse er blevet en del af vores billede af verden. Og kliche sætningen: " Fuck dig mand ! - Jeg ved hvor du bor." Kan få det til at løbe koldt ned af nakken på mig. Det er så nemt at sige - men svært at glemme !

Fuld fart over feltet

Så mankerede knægten sig igen i klubben. Vi var til udtagelsesstævne i Esbjerg ( Udtagelse til landsdelmester-skaberne senere på året i Ikast. ) Han fik en plads i 100 og 200 meter fri samt 100 meter butterfly. Det er utrolig at se den forandring han laver. Fra hverdags knægten. Lidt sløv og små glemsom, og til den fokuserede og skarpe unge mand, der står spændt som en bue på start skamlen. Konkurrence genet er ikke langt under overfladen, og kan han bare overfører lidt af den ånd til resten af sit liv, kan det næsten kun gå godt. Sammen med holdet ( Billedet ) Kom de med i 4 x 100 meter fri. Han glæder sig meget til at komme til Ikast. Både for at konkurrerer, men også for at se sin gamle svømmeklub

Sygdom er ikke bare sygdom

Stemningen er lidt trykket på arbejde. Man tager det dog med forståelse, selv om der er megen usikkerhed. Pressen har været voldsom efter os. Især på de udtalelser der ligger, fra vores fællestillidsmand, om at fyrer de mest syge. Min holdning til dette er noget ambivalent. For sygdom er ikke bare sygdom. Og så længe man ikke har helt klare regler for definitionen, gør man bare en hel masse mennesker bange og nervøse. Og det i sig selv kunne måske udløse sygdom. Og en hel masse fingerpegeri af hinanden.

Hård dag på arbejde !

Rigtig hård dag på arbejde. I dag måtte vi fortælle, at finanskrisen også rammer os. For mig, er det ufattelig, at netop vindmølleindustrien bliver ramt. Anders Fogh talte om vindenergi i sin nytårstale - Vi afholder klimakonference i Danmark i 2009 og alle taler om at nedsætte CO2 forureningen. Alligevel må vi neddrosle den produktion der skulle bringe os den rigtige vej og skulle holde Danmark i føretrøjen, når vi taler vindenergi. Udgangspunktet er at vi skal sige farvel til 450 medarbejdere i Danmark. 190 gode og dygtige kollegaer på min fabrik. Vi må gøre alt hvad vi kan for at dette tal bliver mindre. For bag hver nummer er der et menneske med en historie. Og dette skridt er ikke med til at skrive et godt kapitel i han / hendes bog. Jeg har været med til noget lignende før. Da MD Foods ( Nu Arla Foods ) lukkede Holstebro konsum Mejeri og Frisk varerterminal. Og da DSB lukkede +BOX projektet på landsplan. Det er noget jeg aldrig bliver god til.

Bruce lee og Chuck Norris i miniformat !

Mine barndomshelte fik lige en venlig tanke og et smil i omklædningsrummet efter løb med klubben. Der løb tre små drenge rundt i badet og sagde karatelyde, sparkede og slog med håndkantslag. De talte om Ninja turtles og hvor seje de var, når de sloges. Jeg kom straks i tanke om dengang jeg var ca. 8 år. Var i biffen søndag eftermiddag og se Bruce Lee og Chuck Norris. Vi kunne slet ikke sidde stille inde i biografen og da vi kom ud i eftermiddagslyset, slog og sparkede vi som vilde. Vi var simpelhed Skive´s svar på farlige og ædle karate krigere.

Isfuglen !

I dag gik løbeturen langs Kongeåen. Klar frostvejr, ca. 3 minusgrader. Små pytter var frosset til og der lå en svag dis over åen. Og så sad den der. Lige i en svag bue på åen, på en gammel træstamme, en lille meter over vandet. Isfuglen. Den var fantastisk flot. Sad helt stille, mens jeg stoppede op og tog den nærmere i øjesyn. Farverne var helt klare og den så meget fokuseret ud. Nu må jeg helt sikker have flere ture på denne sti, så jeg kan følge med i fulgens bevægelser.

kunst for en million !

Kunst er noget farlig noget at tale om. Der er nok lige så mange meninger, som der er hoveder. Mange meninger bliver styret af trends, prisen, navnet på kunstneren o.s.v. For mig er det mere enkelt. Hvis det man betragter kan skabe en følelse - en stemning - eller et andet billede inde i mig selv. Så har det værdi for mig og er derved noget jeg vil kalde kunst. Jeg fik dette billede af en god ven.( Permanent udlån ) Noget han selv har lavet, siddet og svedt over, brugt tankevirksomhed på at lave og haft en mening med. Derfor vil billedet altid få mig til at tænke på ham som person. De mange gode og sjove stunder vi har haft sammen, den tid vi sammen, har brugt på vores fælles interesse. Jeg er glad for at have en lille del af hans personlighed hængende i mit hjem.

Om billedet er noget værd. MINDST EN MILLION. I min verden. Og så kan det jo gøre ligemeget, hvad de andre syntes.

Nytårsfortsæt !

I år skal jeg prøve noget nyt. Jeg har altid haft nytårsfortsæt. Mere eller mindre seriøse. Ikke alle ( Måske endda de fleste ) er aldrig rigtig blevet ført ud i livet. Men sidste år prøvede jeg noget nyt. Jeg skrev ned på en seddel, hvad jeg lovede mig selv. Gemte det i min pung. Og tog sedlen frem, hver gang jeg blev svag i troen. OG DET VIRKEDE ! Nul slik og chokolade i 2008 !! - Ja. jeg kom igennem hele 2008 uden at falde igennem. Det var faktisk ikke svært. De første par måneder havde jeg sedlen fremme, men det blev mindre og mindre. Og da jeg sad og tænkte nytårsfortsæt 2009, havde jeg problemer med at finde sedlen i min pung.

I år har jeg nedskrevet 12 ting, som jeg gerne vil leve op til. Printet dem ud, sat dem i ramme og hængt dem op ved min seng. Nu må vi så se om det holder. Det er helt sikker ambitiøs Og vil med sikkerhed også gavne mine omgivelser.

Rygarbejde over flere omgange !

Så er projekt havedam startet. Årets store satsning på havesiden. Jeg er begyndt at grave det STORE hul. Der er ca. 15 - 18 kubikmeter jord der skal fjernes og det bliver med håndkraft. Det burde ikke være en problem. Jeg er jo i rimelig fysisk form. Og det kunne måske erstatte lidt af træningen. Men...Men... Jeg må erkende, at det ikke lige er gravemusklerne der har været i fokus. Især en mindre muskel lige over lænden. Den kan lige klare 30 minutters arbejde, så dikterer den pause. Så det STORE hul, er nu blevet til en lidt længere proces. Og mine vitser omkring kommunal arbejdere, der bare graver hele dagen, skal lige ny tænkes.

Skøjtebanetur

Nytårsaften bliver ved gode venner i Holstebro. Og når vi er der, skal vi også et smut forbi skøjtebanen. Den er opsat i anlægget, lavet som en stor flydende isbane, placeret midt ude i søen. Det ser lidt kunstig ud, men giver alligevel en illusion om, at man skøjter direkte på søen. Vi lejede skøjter til min dreng, og de andre havde deres egne med. En fornøjelig time, hvor vi fædre sad og frys lidt på en bænk, med en iskold øl, og drengene fes rundt på isen eller drak varm cacao. Det ville være skønt at bor tæt på sådan en bane, så man kunne blive lidt bedre til det med skøjter.

Der er WEBER og så er der weber !!!

Weber er for mig noget med motor, hastighed og mange hestekræfter. I min unge dage, købte jeg en dobbelt Weber karburator, som fik min Taunus M26 -med en 6 cyl. motor til at sparke r.. / Weber var kongen under kølerhjelmen /

Så der er langt til den weber feber, som driver mænd ud på teressen og stå at lave alverdens retter på en Weber grill. Jeg har endda lige erfaret, at der findes et dansk landshold i Weber grill kunsten. Meget kan man sige om mad og mænd, men hvorfor kan det ikke foregå i et køkken. Nu har vi brugt formuer på samtalekøkkener med easy luk skuffer, blødt lys, stavlimet bordplader og kogeøer. Og så skal man absolut jages ud i alt slags vejr. Grill er fint om sommeren, men jeg er altså ikke egnet til at lave mad iført overtøj og grill forklæde. ( Billedet er for øvrigt fra en Jaguar E - med 3 stk. dobbelt weber ). Og så fandt jeg dette billede, der måske kombinerer fart og grill, så det bliver til en rigtig Weber grill

Tågen er som en ny ramme om det kendte !

Morgenløbetur i dis og frost. Det er fantastisk flot at bevæge sig rundt i naturen, når disen lægger over området, frosten er lige ved at få fat og der er et speciel lys fra solen, når den prøver at brænder gennem. Højspændingsmasterne giver deres sitrende lyde og man hører bækkens rislen. Disen gør også at jeg kom rigtig tæt på en fiskehejre og jeg så " rumpen" af en vandrotte, da den sprang i vandet. Man løber også lidt i en boble. Man kan se 100 meter frem og tilbage, og verden ligesom åbnbare sig mens man flytter sig fremad. Man ved godt, hvad der kommer, men det er alligevel flot at se, når det dukker op af disen. Jeg tænkte lidt på mosekonen, men det er nok mest i forårs månederne det forekommer.

Knald i låget med den lave straf !

Nu har jeg igen hørt at ulovlig nytårskrudt har sprængt hånden i stykker på en dreng. - Ja, jeg ved godt at de unge mennesker jo bare kan lade være med at købe krudtet. Men det samme kunne man jo også sige om narkomanerne. De er selvfølgelig ikke uden skyld, men det er stadig sådan, at er der en mulighed for at få fat i krudtet / stoffet, er der nogle der køber det. Og her er så den store forskel. Pusher straffer vi meget hårdt, hvilket også er ok. Men folk der importerer ulovlig fyrværkeri, sælger det til børn, velvidende, at det kan lemlæste dem, kun får en stor momsbøde og måske en betinget dom. Disse mennesker burde sættes ind, på samme niveau som de pusher, der bevist skader vores unge mennesker.

Julekort skaber både glæde og vemod !

Sad og gennemgik de mange julekort, vil havde fået. En fin tradition, som vi selvfølgelig selv dyrker, ved at sende næste 30 kort ud til venner og familie. Uanset om man bare grifler et par linier på et billigt købekort, eller man laver en hel stil på et hjemmelavet kort er underordnet. Her er det netop tanken der tæller. Når man sidder med kortet, ved man at afsenderen har brugt tid og tanker på det bånd der binder os sammen. Vi har endda et par stykker, hvor denne kommunikation næsten er den eneste binding. Jeg har også sendt et på mail julehilsner. Her er det lidt nemmere at lave en generel og så sætte et halv hundrede modtagere på. Og så bliver det også mere rutine og upersonlig. I år sendte jeg en speciel mail til et par stykker, som jeg mente havde fortjent det. Og mærkelig nok, så kom samme personlige fornemmelse, som da jeg skrev de almindelige kort. Så det er måske fremtiden. For det er netop den varme fornemmelse / vemod jeg elsker, ved at få og læse julekort.

Klædt ud som julemanden !

Og så var jeg julemand i år. Mest fordi knægten ikke syntes det var sjov . ( Han havde ellers meldt sig frivillig for en måned siden. Men fik betænkeligheder ved at optræde ) ....... Nå....Jeg kravlede i kostumet, som efterhånden er 25 år gammel. Lavet af min mor, og brugt ved adskillige juleaftener. Sneg mig ud af bagdøren og stod så og bankede på altandøren. Det mindste barnebarn løb skrigende væk, men den ældste var helt med på spøgen. Så jeg fik fortalt om rensdyr, julegaver og en travl dag og fik udleveret gaver til alle i stuen. .... Men " undskyld mor " Jeg satte mig på et tidspunkt på hug, for bedre at kunne tale til de små. Og så revnede bukserne. Det betød, at jeg nok var den første julemand, de havde set, som bakkede mod altandøren og forsvandt med lynets hast.

Gaver - Gaver - Gaver

Så er det store gaveræs slut. Det var både stressende, sjov, hårdt og befriende dejlig. At se 2 små knægte, fise rundt om eftermiddagen, med glæde og forventning i øjnene er fantastisk. Desværre holdt det mindste barnebarn ikke helt til gaveudpakningen ( Men det klare vi nok i morgen ) Alle så glade ud. Nogle høstede selvfølgelig mere end andre, men jeg tror at alle fik noget de havde ønsket sig, eller noget overraskende, som alligevel faldt i deres smag. Jeg fik jeg dejlige praktiske ting som skjorter, sokker og lignende. ( Hvad er det lige, jeg kan ønske mig. Jeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg har næsten alt, og det jeg mangler plejer jeg bare at købe ) Så den største gave, er at se de andre lyse op ved at få gaver. Jeg fik dog Hanne Boel - A new kinde soul. Den skal nok blive slidt i min bil. På en volume, der ikke er vellidt af andre.

Nisseløb. tradition og fjollede påfund.

Traditioner skal jo holdes. Også selv om de vante betingelser ikke er til stede. Jeg plejer at løbe et sidste juleløb sammen med en af mine gode venner. Og vi plejer at løbe med nissehue.

I år er vi desværre så langt fra hinanden, at det ikke var muligt...... MEN..... Så tog jeg alligevel fat på traditionen. Tog løbetøj og nissehue på, og begav mig ud i området omkring Skodborg.

Ja - Ja. Der var da nogle der kiggede underlig på mig, men de fleste havde et smil og et vink til overs for påfundet. Og jeg overskred igen en grænse for, hvor mærkelig man kan opfører sig og alligevel have det sjov. Det er helt sikker at traditionen får lov at leve. Også selv om jeg bliver kendt som " nørden der løber rundt med nissehue juleaftens dag".

Accept kan være en stor oplevelse !

Jeg har måske igen fået en flyvende ven. I et vådområde nær Skodborg skov bor en musvåge. Jeg løber tit forbi og hver gang er den lettet fra sit faste udsigtstræ og taget en runde ud over marken. For igen at sætte sig til rette, når jeg er kommet forbi. Men i denne uge blev den siddende. Den fulgte mig med øjnene, drejede langsom hovedet mens jeg løb forbi. Men den blev siddende. Jeg tror at den har accepteret mig. Har fundet ud af, at jeg ikke er farlig og at jeg ikke gør udfald mod den. Jeg bliver nok aldrig dens ven, men bare at være genkendt og accepteret som et nødvendig onde er for mig en stor oplevelse. Nu vil jeg holde øje med fuglen et stykke tid. Den er meget nem at kende, da den har skiftet til en meget hvid vinterdragt.

Firmabanko !

Sidste dag på arbejde og en ny tradition at forholde sig til. Der spilles firma banko i kantinen. hele tre gange, så vi får dækket alle skift. Måske ikke det jeg lige forbinder med jul, men jeg blev en rigtig positiv overrasket. Jeg havde meldt mig som opråber og stod klar med præmier, plader, mikrofon og et par hjælpere. Og starten gik præsis kl. 11.15 Der var god stemning, og fint med ro når jeg råbte tallene op. Nogle tog det faktisk meget alvorlig. De par gange jeg kludrede i tallet var der hverken sure miner eller buuhh råb. Det var en fin måde at slutte året på. At lave noget i fællesskab som alle syntes var sjov. At se en masse glade mennesker, der havde lagt hverdagens problemer bag sig og deltog med åben sind. Jeg fik også repeteret den gamle traver: " Mænd kan ikke multi taske". Man kan ikke stå og være sjov, grine med og fyrer en vits af, samtidig med at man skal holde styr på tallene. Det var der jeg snuplede i opråbet. Nå........ Jeg må bare tage opgaven lidt mere alvorlig, og så huske at tage nissehue på næste gang.

juletræs fælden klappede !

Så kom juletræet i hus. Vi havde ikke udset en bestemt juletræes handler, da vi ikke er så kendt i området. Så vi flakkede lidt rundt, til vi så et skilt med juletræer. Et lille husmandssted, hvor der var flere træer at vælge imellem. Jeg faldt dog pladask i hans salgsfælde. Lige ved indgangen havde han sat 5 - 6 træer som var virkelig flotte. Dem ser man selvfølgelig på først. Derefter går man ind på gårdspladsen og ser på resten af " butikken ". Her var der flere forskellige størrelser og priser. Men ligemeget hvad vi så på, sammenlignede vi med de flotte træer der stod i indkørslen. Så ret hurtig var den diskussion omme, og vi snuppede en af de flotte / dyre træer. Ja.... Lige meget hvor snu og beregnende jeg normalt går og tror om mig selv, så er der altid nogle der er mere snu. 200.- kr. for et træ. Ok. lidt dyrt, men det er jo kun jul en gang om året.

Ju- huuuu ! Nu vender det igen !

Mærkelig som mit humør stiger, når vi rammer vinter solhverv. Endelig går vi mod lysere tider. Jeg ved ikke, om jeg direkte er vinter deprimeret, for selvfølgelig har denne årstid også sin charme. Men det føltes ligesom døgnet er en smule mindre. Mørkt når man kører på arbejde, næsten mørkt inden man kommer hjem. Ingen udetid uden det foregår i mørke. Lysten til at løbe en mindre, skoven er "farlig" at løbe i, når man ikke kan se stien og der er ikke megen natur at trække på. Man kan være heldig at se Mikkel Ræv eller et dådyr som jeg skræmmer op. Men ellers ikke det store. Nu går det så mod lysere tiden. Langsom i starten, men det tager fart. Og der er igen plantet en glæde og noget at se frem til.

Hvem ringer klokkerne for ?

Det må absolut være min fastnettelefon. Jeg har ellers stædig holdt fast i, at den skulle leve, også selv om alle omkring mig skiftede den ud med en mobil. MEN........... Så fik jeg en regning, der nærmest kan sammenlignes med en papirlap fra mafiaen. ( Læs TDC )

" Du har ringet for 52.- kr i sidste kvartal, med vores service og diverse tillægs betalinger koster det dig kun 850.- kr. "

HVAD ! 52.- kr. bliver til 850.- kr.

Så fik telefonen skubbet ud over kanten. Skal TDC roses for noget, må det være da jeg ringede og sagde mit abonnement op. Jeg spurgte om de kunne tilbyde mig en anden service, hvor jeg kunne beholde mit fastnummer. Desværre ikke, men de kunne anbefale et Sonofon abonnement. Her har jeg så fået en aftale med en mobil, som har mit fastnummer til 99.- kr, pr. måned de første 6 måneder og derefter er der ingen fast betaling. Men jeg undre mig stadig. Først prøver TDC at skræmme kunderne med skyhøje priser, hvorefter de anbefaler konkurrenten. I sandelighed en mærkelig form for forretningsførelse.

Kom - Så - Svømmede - Vandt !

Knægten ( Yderst til venstre ) var i det store høst humør til Vejen svømmeklubs klubmesterskab 2008. Over 6 forskellig løb, hvor der skulle indgå 4 forskellige distancer og 3 forskellige stilarter, blev han nummer et. Med en klar pointforskel ned til nummer to. Samtidig blev han sprintmester på de 25 meter. Så både sønnik og forældre var rigtig stolte. Selvfølgelig har han udviklet sig i hans nye klub, men hans "gamle" træner Jess, har stadig en positiv indflydelse på nuværende træning. Og tit bliver der refereret til at Jess sagde dette og gjorde sådan...... Basisk set betyder det jo også, at sønnik er begyndt at se kritisk på de folk der prøver at lærer ham noget. Han lytter til sin krop og mærker også efter, om det nu føles rigtig, eller om der er en anden / bedre måde at udfører træningen på. Og det er nok det der glæder mig mest. For kan man forholde sig positiv kritisk til sine omgivelser. Og derved kombinerer det bedste fra alle side. Så når man rigtig langt. Ikke kun i svømning.

Klubmesterskab i Vejen

Klubmesterskab i Vejen svømmeklub. Kampene gik over to aftener, hvor jeg var stævneleder. Sønnike gjorde det rigtig godt ( En enkelt start var lidt kaotisk ) Men eller slog han pr. ved de andre 5 løb. Placeringen må vi vente med til mandag aften, hvor der er juleafslutning. Vi havde 2 forskellige dommere, de to dage. Og der var stor forskel ( måske for stor forskel ) på deres niveau. Den første / Ejvind, ville lade tvivlen komme svømmerne til gode og lade de mindste få lidt længere snor. Mens den anden / Jens, strøede om sig med disc. sedler. Det gav en dårlig stemning og var en smule frustrerede for alle. Så vi bør nok bestræbe os på at det bliver den sammen til hele stævnet. Og ja..... Knægten blev også diskvalificeret en enkelt gang, men jeg så ikke fejlen, så det kan eg ikke have noget imod.

Nordjysk tudefjæs er afgået ved døden !

Ja. Nu må man ikke være skadefro. Men at Hirsthals Mejeri måtte smide håndklædet i ringen var en understregning på min opfattelse af deres dårlige måde at drive forretning på. Skal man lave en sund, fremsynet og visionær virksomhed i verden, skal man IKKE gå i kæmpens fodspor, lave noget andre har opfundet og prøve at leve højt på den danske jantelov. Andre små mejerier, som Thise mejeri, har fundet ud af at leve i symbiose med kæmpen, så alle tjener på sagen. Thise mejeri tjener nok endda rigtig godt på denne konstellation At Arla Foods nu står den opgaven, at overtage en flok medarbejdere og mælkeleverandører, der har gjort det til et korstog at hade Kæmpen, kan man kun begræde. Man burde virkelig sorterer i denne flok. Det vil være så langt, at det nok ville være nemmere og være mere profitabel at skille sig af med de fleste. For hvem kan få noget fornuftig ud af folk, hvis fornemste KPI mål er at være TUDEFJÆS !

Besøg fra fortiden !

Jeg havde besøg af mine " gamle" kollegaer i denne uge. Hobro Mejericenter har en fantastisk tradition, med samle sikkerheds- og tillidsfolk en dag, sidst på året. Her tager de ud og ser en jobrelateret fabrik - holder et fællesmøde og derefter spiser sammen. Jeg havde inviteret dem til et besøg på LM. For at de kunne se, hvordan man fremstiller det ypperste indenfor vinger til vindmøller. Det var en fornøjelse at se dem alle igen, og de sidste 10 måneder i et nyt job, havde ikke skabt den stor afstand mellem os. Jeg viste dem rundt i produktionen sammen med min højre hånd Flemming. Selvfølgelig er vinger langt fra mælk. Men de var oprigtig interesseret. Havde jeg haft mere tid, skulle jeg have brugt tid på vores måde at styre forretningen på. Lean filosofien med tavlemøder, direkte kontakt gennem organisationen og den daglige opfølgning på opgaver og forbedringer, ville helt sikker kunne forbedre min tidligere arbejdsplads. Men det kan være at jeg kan komme en tur til Hobro, for at give dem et skub i den rigtige retning. Jeg har allerede en god ambassadør ud i filosofien ved deres vedligeholdschef.

Vildgæs - Vildgæs - Vildgæs

I tusindvis. Det så helt sikker sådan ud. På vej hjem fra arbejde, kom jeg forbi en kæmpe flok vildgæs på begge sider at vejen. De gik på markerne og prikkede lidt i jorden. Der var utrolig mange og de så meget flotte ud der på den vinterklædte mark. Man får en fornemmelse af verden udenfor, når man ved, at de trækker fra Nord Norge / Sibirien. Ned gennem Europa, for at overvintre i det nordlige Afrika. Det frie liv, fællesskabet og det umiddelbare liv. Langt fra vi menneskers planlægning, bekymringer, stress og jag. For gæssene tæller kun nuét og en smule mad til de næste timer. Og de har ikke bevistheden om, at alt får en ende. Det er ikke til at forstå for en krøllet menneske hjerne.

Ultimative hævn

Dette sommerhus blev bygget i Küllungsborn, af en rig jødisk familie fra Berlin først i et 1900 århundrede. Lige ned til Østersøen. Kun med en promenade mellem huset og stranden. Da nazisterne kom til kagefadet sidst i trediverne, smed de familien ud og brugte stedet til at deres forfattere og malere kunne samle inspiration ved havet. Senere kom kommunisterne til, og de lavede stedet til en cafe og bar ( Baltic Bar ) . Siden murens fald, blev det givet tilbage til familien, eller det der var tilbage af familien. De havde desværre ikkeråd til at få stedet på fode igen, men forærede det til en fond. Og denne fond har nu besluttet, at bygge en jødisk museum i bygningen. Det kan man da kalde den ultimative hævn over de vandalister, der havde besat bygningen i flere år.

Signal forvirring på tysk !

En sjælden ting i Tyskland. Hvor orden og klarsyn ellers er deres varemærke. Men dette skilt fandt jeg midt på en gade med masse af butikker. Samme by havde en gammel kirke fra år 1159. Det er helt utrolig, hvor man mærker historiens vingeslag, når man står inde i et kirkerum, men mindst 10 meter til loftet, fantastiske vægmaleriet og et orgel på størrelse med vores stue. De kunne lave bygninger med sjæl dengang. Og de havde ikke mange moderne hjælpemidler. Så der er lagt sjæl i hver en sten.

Polar stern - Et rigtig hyggelig sted

Weekendophold på Polar Stern i den udpræget ferieby ved østersøen. Küllungsborn. Det tidligere Øst Tyskland. Her var der atmosfære. Gode værelser og en meget personlig betjening. Ejeren gav og en rundvisning i byen og fortalte om historien bag området. Vi fik god mad, uden at det var pralende.Og personalet var flinke og tjenestevillig. Området var fuld af oplevelser. Strandpromenade på ca. 4 km. Mange flotte bygninger fra 1900 tallet. En lille havn og små sjove butikker. Det er ikke sidste gang vi kommer i området.

Godt gået - mælkemand !

Et stort tillykke til min gamle arbejdsplads for arbejdsmiljøprisen 2008. - I kategorien Psykisk arbejdsmiljø. Jeg var dengang ikke lige tilknyttet Kørselscenter Vestjylland, men føler stadig at det hænger sammen med alt den energi, der var i Arla´s arbejdsmiljø organisation. Så det er også et skulderklap til alle arbejdsmiljø nørderne i Arla.

Og sådan en pris kommer ikke i hus uden ildsjælene. Den helt speciel del af ens medarbejdere, der giver langt ud over det, som lønsedlen berettiger til. Og som ofte tænker deres personlighed sammen med deres arbejde. Det er desværre også den gruppe, man som virksomhed ofte kommer til at overse. Ledelse går langt hen af vejen ud på at optimerer, finde / rette fejl, og træne folk, der ikke gør det rigtige.

Fremhæv de gode kollegaer og få hudløse hænder af at klappe de gode på skulderne. Vi taler ikke om flere lønkroner, men anderkendelse. En udtryksform der burde være en naturlig del af ledelse. Især da den er udgiftsfri og meget nemmere at give end at modtage. Og som investering endda giver tifold tilbage. Så tænk ikke kun på prisen, også på de almindelige mennesker der står bag prisen.

Mænd af få ord !

Hørte lige i radioen til morgen, en John Engelbrecht, der talte om kommunikation og forskel mellem mænd og kvinder. De havde konstateret at mænd havde ca. 3.000 ord i deres parat tale, mens kvinder havde ca. 7.000 ord. Hvis man så lægger alle de andre kommunikations måder som kvinder også benytter sig af: Mimik, lyde, attitude, attributter og flirt, så kunne de nå op på ca. 20.000 mulige måder at kommunikerer på. - - - Det hænger jo fint sammen med hans næste pointe - - - Han havde den påstand. At mænd havde en stor tilfredsstillelse ved at løse problemer, mens kvinder havde en stor tilfredsstillelse ved at tale om problemer.

Der gik jeg lige en Aha ! oplevelse. Jeg fik sat ord på det, jeg har tumlet med i mange perioder af mit liv. Ikke at det kan løse mine hverdags problemer, men nu kan jeg bedre forstå de samtaler jeg støder ind i på job eller i fritiden. - - - Og hvorfor havde jeg så ikke opdaget det noget før. - Ja, jeg havde ikke ord nok til at regne den ud !

Trolde i Troldeskoven

Tre " bedagede herre " på besøg i Troldeskoven. Selv om vejret bed lidt i næsen, mente jeg at mine brødre og deres familie burde have noget frisk luft. Så vi tog, søndag formiddag, en tur til Vejen for at se på trolde. Nogle ville nok sige indtog Vejen, da vi var 11 mennesker afsted. Knud endte med at være den barmhjertige samaritaner. Da parkens klappeged " den store vædder " lå og så noget syg ud. Han fik ringet til politiet og meget hurtigt var der en dyrelæge til stede. Der var dog ikke så megen mulighed for en redningsaktion, men dyret fik da fred. Om det var Knud´s faglige viden omkring får, som han har nogle stykker af, eller om han er vant til at håndterer situationer som er gået i ged, fik vi megen morskab ud af.

Et klarsyn gennem røgen !

.......Har lige været sammen med arbejdstilsynet og hørt deres visioner om rygeloven. Den skal revideres i 2010, og når man hører AT´s ideer til nye tiltag, må vi nok tænke radikal nyt om vores rygepolitik. De har tænkt sig at se på alle rygepavilloner med reglerne om indeklima under armen. Brand og beredskab bliver også et emne og måske vil bekendtgørelsen om indretning af arbejdspladser også være med i deres ide katalog. Sidstnævnte vil komme i spil, hvis pavillonerne skal gøres rent af personale. ( Og det skal de jo )

... Derfor mener jeg at vi skal til at tænke en helt anden vej. I stedet for at understøtte rygningen, ved at bygge rygepavilloner, burde vi begynde at støtte rygestop. Måske inddrage medarbejdernes familier i rygestoppet og gå ind i dette arbejde i samarbejde med fagbevægelsen, da vi burde have sammenfaldende interesser.

Sikkerhed for god mad !

3 dage med ligesidede sikkerhedsfolk, er virkelig ny brændstof på den faglige motor. Både det professionelle program, der er lagt af DA, og den udveksling af erfaring der kommer frem, er virkelig af en god kvalitet. Dagene er med til at skabe nye ideer og nye virkemåder i mit job. Og så er omgivelserne på Egelund Slot helt fantastiske. Atmosfæren, de flotte bygninger og personalet, gør dagene flyvende. Kokken ( Jens Gotlieb ) er et helt kapitel for sig selv. Når han kommer ind og præsenterer maden og vinen, stråler han af faglig stolthed og dyb kærlighed til produktet. Man føler sig ydmyg og faktisk beæret over, at man får lov til at smage maden. Og smagen...... Ja, hvis der er noget der kan overgå den, må det være den visuelle måde at anrette maden på. " Tak for flot mad ."

Brandøvelse i røg og damp.

I samarbejde med det lokale brandvæsen, havde jeg lavet en brandøvelse på fabrikken. Meget livagtig, med røgmaskiner, råben og skrigen og knaldkineser. De ansatte var gode til at komme ud, og få alle med. Og prikke over I´et var da det der kom en brandbil med fuld udrykning, på næste to hjul rundt i svinget, og begyndte slukke " Branden ". Det var fascinerende at se brandfolkene arbejde. Meget professionel og virkelig godt samarbejde. Selv om det var en øvelse, var de 100 % fokuseret på at løse opgaven. Selvfølgelig kan vi lærer noget af øvelsen. Man kan altid blive bedre. I bund og grund er det at redde menneskeliv det vigtigste af alt. Og skal tages meget alvorlig. Derfor er det ikke sidste gang jeg laver en " alarm". Næste gang skal måske være en kemikalieulykke, hvor der en nogle medarbejdere der er blevet forgiftet !!

Ny bil i familien.

Min datter har købt ny bil. En Suzuki Splach. Fantastisk bil til den pris. Den har utrolig meget i udstyr, fin interiør og mange flotte detaljer. Det kan godt være at det ikke er en kæmpe stor familiebil. Men det er en bil der passer, både til pengepung og familie fornuft. Og så lugtede den af ny bil. En lugt der kan tænde alle drenge, som elsker biler. Tillykke med dytten - Den kan kun være bedre end den gamle Corolla, uden hjælpestyring og en svag hvid røg ud af udstødningen.

Ramt af Lich King´s store sværd !

Dagen derpå. Knægten havde besøg af en kammerat hele weekenden. Den nye opdatering af World of Warcraft skulle afprøves, så der blev linet op med to computere, cola, dårlig baggrundsbelysning og en masse gå på mod. DE spillede sammenlagt, mere end 24 timer den weekend. De fik level up, de fik bedre våben og de fik dræbt rigtig mange mærkelige væsner. Så da kammeraten tog hjem sidst på søndag eftermiddag, var det tid til en lille lur. Den varede dog ikke længere end til aftensmaden. Så var han på den igen. SPIL - SPIL - SPIL !