Jeg har måske igen fået en flyvende ven. I et vådområde nær Skodborg skov bor en musvåge. Jeg løber tit forbi og hver gang er den lettet fra sit faste udsigtstræ og taget en runde ud over marken. For igen at sætte sig til rette, når jeg er kommet forbi. Men i denne uge blev den siddende. Den fulgte mig med øjnene, drejede langsom hovedet mens jeg løb forbi. Men den blev siddende. Jeg tror at den har accepteret mig. Har fundet ud af, at jeg ikke er farlig og at jeg ikke gør udfald mod den. Jeg bliver nok aldrig dens ven, men bare at være genkendt og accepteret som et nødvendig onde er for mig en stor oplevelse. Nu vil jeg holde øje med fuglen et stykke tid. Den er meget nem at kende, da den har skiftet til en meget hvid vinterdragt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar