søndag den 6. juli 2014

Sønderjysk Open Water !

Selv om der er rigig mange Open water arrangementer tilbage i denne sesson, så har jeg nok alligevel svømmet den sidste - Jeg er i North Dakota og Canada  hele august og noget af september, hvor næsten alle stævner er lagt. Det skal dog ikke forhindre mig i at rose Sønderjysk Open water stævne i går. Et meget lille og næsten eksklusiv stævne. Vi var ikke ret meget over 40 svømmere, så der var ikke trængsel på den 500 meter bane som var lagt ud i Vedsted sø. Atur r arrangement var velsignet med godt vejr var et ekstra plus.
 
Jeg kom så tidligt at jeg nåede at gå tur rundt om søen, som jeg ikke havde set før. Et meget idylisk sted, hvor kirken nærmest knejser ned over søen. - Vandet var utroligt rent og søen lå så meget i læ af træer hele vejen rundt, at der næsten ikke var en krusning på vandoverfladen.
 
Selve svømmeturen var nærmest som en god træningstur - 2000 meter sammen med en flok ret gode svømmere. Vinderen klarede turen på ca. 25 minutter, hvilket var utrolig hurtig. Jeg nåede banen rundt på omkring 40 min ( Har dog ikke set resultatlisten )
 
Skulle jeg komme med et lille forbedringsforslag, så skulle det være at hænge noget skriftelig information om i start/mål området. - "Hvornår er der information - Hvornår starter de forskellige heat - Hvornår er det medalje uddeling"
Og så kan jeg ikke forstå at de mange triathlon klubber i området ikke støtter mere op om sådan et lokal arrangement. Min egen klub svømmer både før og sille i Jels sø - De kunne sagtens have kørt lidt længere og taget turen i Vedsted sø. - Er jeg hjemme næste år, så kommer jeg helt sikkert igen.

Ingen kommentarer: